Redegørelse Nord

I forhold til den gældende kommuneplan er der sket en generel tilretning af kommuneplanrammerne i overensstemmelse med det digitale kommuneplankoncept. Den nye kommuneplan har en markant anden form end såvel Kommuneplan 1986 som Bykataloget. Konceptændringerne kan i hovedtræk beskrives således:

• Udgangspunkt i "stedet" - der er som noget nyt i mange områder formuleret bestemmelser vedr. arkitektur, byrum og landskab.
• Forenkling, som blandt andet kommer til udtryk i en minimering af antallet af rammeområder.
• Juridisk præcision - i form af kortfattede utvetydige bestemmelser, som evt. understøttes med illustrationer.
• Dynamiske rammer med fokus på funktionsintegration - det kommer blandt andet til udtryk i bredere anvendelsesbestemmelser.

  For de enkelte bydele rummer kommuneplanforslaget følgende større planlægningsmæssige ændringer:

  Generelle ændringer i forhold den gældende kommuneplan:

  • Inddelingen i kommuneplanrammeområder er ændret. Hensigten har været at simplificere ved at inddele i så store områder som muligt - ud fra fælles træk i den planlagte anvendelse, byggemuligheder, sikring af byarkitektoniske/landskabelige træk mv.
  • Byggemulighederne for åben-lav er generelt ændret til en bebyggelsesprocent på 30 i stedet for 25 og et etageantal på 2 i stedet for 1½.

  For Vadum er der foretaget følgende større ændringer

  • Centerområdets afgrænsning er reduceret i forhold til den gældende. Mod nord er det overført til boligområde og mod syd til et blandet bolig og erhvervsområde.
  • Der er fastlagt et afgrænset butiksområder for henholdsvis større butikker og butikker med pladskrævende varegrupper.
  • Der er udpeget et perspektivområde for byudvikling langs Gammelå syd for Vadum Kirkevej og nord for Nervøsvej og Banestien.
  • Erhvervsområdet ved Ellehammersvej er ændret til et blandet bolig- og erhvervsområde.
  • Byudviklingsområde øst for Ellehammersvej nord for den nuværende bygrænse.

  For Vodskov er der sket følgende ændringer:

  • Centerområdets afgrænsning er ændret således, at der indgår et nyt areal fra erhvervsområde ved Følfodvej i centeret, mens der er overført et område mod nord til boligområde og mod øst til blandet bolig og erhvervsområde.
  • De grønne områder, der tidligere var udlagt som selvstændige rekreative rammeområder langs banen, indgår som grønne områder i naboområdet til boligformål.
  • Kulturmiljøet omkring institutionsområdet i Hammer Bakker er beskrevet som et arkitektonisk særligt interesseområde. Her er der fokus på at fastholde bebyggelsernes arkitektoniske kvalitet som enkeltbygninger såvel som den homogene enhed de udgør også set i sammenhæng deres landskabelige indpasning i bakkerne.
  • Der peges på, at byudviklingen på længere sigt skal placeres vest for byen langs Tingvej eller sydøst for centerområdet.

  I Vestbjerg er følgende ændret:

  • For at understøtte en bredere anvendelsesmulighed, ændres byens centerområde til et blandet bolig- og erhvervsområde, hvor der også er mulighed for at miljøvenlige erhverv kan placere sig.
  • Der gives mulighed for at placere en af nærbanestation nord for Bakmøllevej i tilknytning til perspektivområdet for byudvikling nord for vejen. På længere sigt peges også på en mulig østlig udviklingsmulighed syd for Hammer Bakker.
  • Boligområdet syd for Stråtaget ændres til område med store boliggrunde.

  I Sulsted er der sket en reduktion af perspektivarealerne for byudvikling. Derudover er der:

  • Ændret status for centerområderne til et blandede bolig- og erhvervsområder for at understøtte en bredere anvendelsesmulighed, hvor miljøvenlige erhverv også kan placere sig.
  • Der er fastsat mulighed for placering af en nærbanestation.

  I Tylstrup har ændringer hovedsagelig vist sig nødvendig forårsaget af den ændrede rollefordeling i byens overordnede infrastruktur efter motorvejen er etableret:

  • Boligområdet ved Grundtvig Sørensens Vej er ændret til et blandet bolig- og erhvervsområde. Dels af hensyn til, at det nu ligger som nabo til motorvejen og som understøtning af mulig erhvervslokalisering af miljøvenlige erhvervstyper med god adgang til motorvejen.
  • Boligområdet og det stort set uudnyttede nordlige erhvervsområde øst for Tylstrup Landevej ændres til et blandet bolig- og erhvervsområde.
  • Perspektivområderne for byudvikling syd for byen er opgivet til fordel for et bynært skovrejsningsareal, som på sigt kan blive et attraktivt rekreativt aktiv for byen og samtidig beskytte grundvandsressourcen for Tylstrup Vandværks indvindingsområde.
  • Øst for Tylstrup Landevej peges på en mulighed for placering af et område til bo-eksperimenter.
  • For at fastholde det traditionelle blandede anvendelse i stationsbymiljøet, er byens centerområde omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde. I dette områdes østlige del indgår også et område udlagt til offentligt formål.
  • Der peges på en placering af en fremtidig nærbanestation syd for Luneborgvej.

  I Langholt er der foretaget:

  • Erhvervsområdet ændres til et blandet bolig - og erhvervsområde. En del af det uudnyttede område er overført til skovrejsningsområde.
  • Ændret status for centerområderne til et blandede bolig- og erhvervsområder for at understøtte en bredere anvendelsesmulighed, hvor miljøvenlige erhverv også kan placere sig.
  • Udpegning af en placeringsmulighed for et område til bo-eksperimenter øst og sydøst for byen.

  Grindsted:

  • Ændret status for centerområderne til et blandede bolig- og erhvervsområder for at understøtte en bredere anvendelsesmulighed, hvor miljøvenlige erhverv også kan placere sig.
  • Det uudnyttede erhvervsareal i nord er taget ud af rammerne.
  • Et område til bo-eksperimenter er udpeget sydøst for byen.

  Uggerhalne:

  • Et område til bo-eksperimenter er udpeget nordøst for byen.

  Landområdet:

  • Rammeområdet for Kraft Nord justeres med hensyn til anvendelsesbestemmelser og byggemuligheder.
  • Kartoffelmelsfabrikken er afgrænset som industrivirksomhed og deres fremtidige byggeris højde og placering fastsættes i byggezoner.
  • I landsbyerne Hvorupgård og Ajstrup er udbygningsområder reduceret.
  • Milbakken, Vester Halne, Vejlen og Torpet er nye afgrænsede landsbyer i kommuneplanen. Derved kræver det en landzonetilladelse fx at etablere virksomhed i nedlagte landbrugsejendomme. Byrådet har mulighed for at sige nej, fx af hensyn til bevaringsværdier eller miljøbelastning af omkringliggende boliger. I Milbakken, Vester Halne og Torpet har planlægningen et bevarende sigte.
  • Alle områder, hvor der er beskyttelsesinteresser i forhold til grundvand, natur og/eller landskab eller andre særinteresser, er beskrevet med rammebestemmelser. Landområdet er søgt inddelt i så store områder som muligt ud fra overvejelser om fælles anvendelseshensyn og landskabstræk.
    Rammerne er en konkretisering af regionplanlægningen samt præcisering af at byrådet ikke ønsker bymæssig udvikling i landområdet - dvs. ingen større virksomheder og ingen spredt boligbyggeri. Vigtigst er det at håndhæve princippet i beskyttelsesområderne, mens der udenfor er mere frit spillerum.

Plangrundlaget for nord-området har med undtagelse af Sulsted-området ikke været genstand for en samlet behandling siden midten af 1980'erne. Samtidig har kommuneplanlægningen som helhed udviklet sig til et uoverskueligt system af kataloger og tillæg. Der var derfor behov for en generel fornyelse af planlægningen. Fornyelsen blev igangsat via "fælles form" arbejdet som involverede både kommuneplanlæggere, lokalplanlæggere og byggesagsbehandlere fra Teknisk Forvaltning. Dette arbejde resulterede i et notat med retningslinierne for en ny fælles form på kommuneplanlægningen. Det er med udgangspunkt i dette grundlag, at den nye digitale kommuneplan er udformet.

På den indholdsmæssige side blev der den 12. april 2003 udsendt et debathæfte. Hæftet var startskuddet til en 8 ugers offentlig debat forud for revisionen af kommuneplanen for Nord-området. Hæftet indgår som et opslag i en samlet Plan- og Bæredygtighedsstrategi, som er Aalborg Kommunes strategi for den fremtidige udvikling i kommunen - herunder behovet for nye planer.

Debathæftet beskriver området og nogle af dets kvaliteter. Det beskriver også de problemstillinger, som Byrådet mente, at det var aktuelt at se nærmere på i forbindelse med revisionen. Fx forhold omkring byudvikling, bymiljø i Vadum og Vodskov og spørgsmålet om indplacering af nye nærbanestationer i Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Debatperioden udløb den 10. juni 2003.

På grundlag af debathæftet og de indkomne skriftlige bemærkninger og bemærkninger fra borgermøde i debatperioden er nærværende forslag til kommuneplan for Nord-området udarbejdet.

Som et led i fordebatten blev der afholdt et borgermøde på Vestbjerg Skole den 3. juni 2003.

Der deltog ca. 20 personer i mødet fordelt på borgere, embedsmænd og politikere. Mødet var arrangeret som et "café-møde", hvor deltagerne deltog i 2 gruppediskussioner af en halv time:

• Byudvikling og trafikale forhold
• Bymiljø, landsbyer og det åbne land

Til hvert emne var tilknyttet 2-3 embedsmænd, som lavede oplæg, ledte gruppediskussionerne og tog referat. Efter de 2 gruppediskussioner blev der kort samlet op i plenum.

Udover borgermødet modtag kommunen 3 skriftlige borgerhenvendelser.

Resume af debattens resultater, dvs. både borgerhenvendelse og referater fra borgermødet en del af den basis, som det endelige forslag til kommuneplanen er udarbejdet på grundlag af.

Den lokale debat har i høj grad drejet sig om:

• Forslag til nye byggemuligheder - fx i eller i nærheden af Hammer Bakker, mellem de 2 dele af Sulsted, storparceller sydvest for Vestbjerg eller byudvikling nordvest for Vestbjerg og ned mod åen i Hvorupgård.
• Forslag om nye erhvervsarealer i Tylstrup ved motorvejen.
• Bemærkninger om gener af motorvejen for Hvorupgaard - fx længere vej til indkøb
• Ønsker om at kunne bruge den gamle skole i Hvorupgaard til forsamlingshus
• Forslag om at gøre Tylstrup, Vestbjerg og Sulsted til et samlet kommune-/distriktscenter.
• Forslag til trafikale ændringer - fx nye stier ved Vadum, Bjørumgaard Skov, langs Lindholm Å og i Gammel Vrå Enge, ny vej vest om kirkegården i Vadum og ved Hvorupgaard samt reduktion af den gennemkørende trafik i Hvorupgaard
• Tilkendegivelser om at Projekt Giftfri By er en god idé
• Forslag om skovplantning - fx. erhvervsområde i Tylstrup
• Stor enighed om at naturen skal beskyttes gennem restriktive rammebestemmelser
• Bemærkninger om at landsbyerne er glemt med hensyn til kollektiv trafik

Historisk er bebyggelsesmønsteret for landområdet i Aalborg Kommune forskelligt. Limfjorden er grænse i mere end en forstand. Geologien og dermed bonitetsforskelle, klimaforskelle og tradition har udviklet et princip for enegårde nord for fjorden, hvorimod det østjyske princip for ejerlaugsfællesskaber har været fremherskende syd for fjorden.

Det er karakteristisk for den nordlige del af kommunen, at flere kirker er beliggende frit i det åbne land uden for egentlige landsbysamfund. De har sammen med store og små gårde været de bygningstyper, som arkitektonisk set har fanget øjet i landskabet.

Byerne nord for fjorden er således hovedsagelig et resultat af jernbanen, der sammen med landbrugets industrialisering sidst i 1800-tallet udviklede små stationsbyer.

Stationsbyernes første bebyggelser blev anlagt omkring stationspladsen med stationsbygningen som det centrale element. Tilkørselsvejen blev efterhånden bebygget med små énetages bygninger, bygget som enkeltbygninger eller dobbelthuse. Facadernes arkitektur var stærkt inspireret af købstædernes villaarkitektur i historicistisk stil.

Med den stigende handelsaktivitet opstod der bygninger i to etager. Butikken udvides til at omfatte hele underetagen, og indehaveren indrettede bolig i den øverste etage.

Vadum
Vadum er en middelalderlig kirke-adelby. Landsbyens navneefterled antyder, at det er et landsbysamfund fra jernalderen, som er flyttet hertil fra et sted i nærheden. Bebyggelsen synes opsplittet gennem middelalderen, hvor udflyttere har koloniseret de omliggende småpartier af hævet havbund fra istidens slutning, der ligger som øer i stenalderhavets udstrakte sletter af hævede havbund. Vadum har således udskilt Vadumstorp samt Ø. og V. Halne. Kirken i Vadum/Torpet er romansk og opført i slutningen af 1100-årene. Vadum blev station (trinbræt) på privatbanen Nørresundby, Aabybro, Fjerritslev, der åbnede for drift i 1897. Trinbrættet gav ikke anledning til nogen bydannelse af betydning.

Det var således ikke banen, der bragte vækst til området, men efter 2. verdenskrig den civile og militære lufthavn samt enkelte industrier. I dag er den moderne bebyggelse Vadum, der ligger mellem Vester og Øster Halne, i høj grad tilknyttet disse arbejdspladser.

Vodskov
Gl. Vodskov er formentlig en senmiddelalderlig rydningsby, eller en lidt ældre udflytterlandsby. Sognekirken, Hammer kirke, ligger enligt på nordsiden af bakkerne, og den romanske bygning tyder på, at landsbyerne i sognet er anlagt ved en udflytning fra en ældre adel-kirkelandsby. Vodskov var en ganske lille landsby gennem århundreder. Med anlægget af privatbanen Nørresundby-Sæby-Frederikshavn tilførtes stedet udviklingsmuligheder. På grund af linjeføringen kom stationen til at ligge ca. 1 km syd for landsbyen og der opstod stationsbybebyggelse her. Nærheden til Aalborg betød imidlertid, at Vodskov ingen muligheder havde for at udvikle sig til en oplandsby.

Et større område i Hammer Bakker umiddelbart nord for landsbyen blev i 1915 udpeget til anlægssted for en åndssvageanstalt for det nordlige Jylland, senere kaldt Forsorgscentret for Nordjylland.

Anstalten var fra begyndelsen planlagt til at huse 760 patienter, og der skulle drives avlsbrug, gartneri og nogen industri. Den store arbejdsplads tiltrak efterhånden bebyggelse. En filialkirke for landsbyen og stationsbyen var bygget 1909, en ny skole 1910, og der kom et par købmandshandler inden Vodskov i 1924 blev udgangspunkt for Vodskov-Østervråbanen. I den anledning blev stationen betydelig udvidet. Bebyggelsens nærhed til Aalborg og dens tilknytning til den store anstalt betød imidlertid, at bysamfundet ikke udviklede særlige institutioner eller erhvervsvirksomheder.

Også i tiden frem til i dag har Vodskovs udvikling været knyttet til det store forsorgscenter og nærheden til Aalborg. Der er således i de sidste 40 år sket en kraftig bebyggelsesudvikling mellem den tidligere landsby og stationsbyen.

Vestbjerg
Vestbjerg opstod som en deling af den oprindelige Sulsted landsby ved Sulsted kirke. Landsbyen lå for foden af Hammer Bakker omkring vejforbindelsen fra Aalborg mod nord. Mod vest afsluttedes en randbebyggelse af gårde langs bakkekanten i en fortætning ved Mejlsted.

Da landsbyen ikke lå i tilknytning til en station på jernbanestation skete der først en egentlig byudvikling fra midten af 1960'erne. Her udvikledes byen som en haveby primært med parcelhuse. Bystrukturen vest for landevejen afspejler tydeligt 1960-ernes planlægningsprincipper med adskilte trafiknet for biler og fodgængere og niveauadskillelse af krydsende trafikstrømme. Bebyggelsen øst for landevejen består af mindre parcelhuskvarterer i tilknytning til den ældre landsbybebyggelse ved landevejen. Mod Hammer Bakker ligger en række større villaparceller i et naturskønt og kuperet landskab.

Sulsted
Sulsted lå oprindeligt ved den anseelige romanske Sulsted kirke ca. 2 km mod sydøst ved kanten af Hammer Bakker og var er en middelalderlig adel-kirkeby. Navneefterleddet antyder, at det er en landsby fra vikingetiden som flyttede hertil. Landsbyen deltes tilsyneladende før midten af 1300-årene i Vestbjerg og Sulsted.

Sulsted var gennem århundreder en almindelig landsby. Den havde præstegård og sandsynligvis fra 1600-årene også skole. Sulsted blev station på den nordjyske stambane, der åbnede for drift i 1871. På grund af sporføringen anlagdes stationen en god kilometer nordvest for landsbyen. Det bysamfund, som voksede frem her, er først gennem bebyggelsesudviklingen mellem landevejen og jernbanen i de senere år groet sammen med landsbyen.

Landsbyen Sulsted betegnes som en slynget vejby. Vejen gennem landsbyen blev hovedlandevej mellem Aalborg og Hjørring. Landsbyen udviklede sig i 1800-årene som en almindelig sognekommunal hovedbebyggelse på landet. 

Stationsbyen udviklede sig uafhængigt af landsbyen. Men stationen lå så tæt på Aalborg/Nørresundby, at den ikke kunne drage nogen særlig fordel af banen. Stationsbyen var tilsvarende ganske beskeden med få gårde og huse ved overgangen til 1900-årene, og den udviklede sig langsomt gennem det meste af 1900-årene og befolkningsmængden var faldende fra 1930'rne.

Begge bysamfund stod stille eller var i tilbagegang i 1960'erne. De havde ingen muligheder som oplandsby, og det faldende behov for arbejdskraft i landbruget begyndte for alvor at trække befolkningen til Aalborg/Nørresundby. Toget og bilernes udbredelse betød dog at en del kunne blive og bosætte sig og pendle til arbejde i storbyen.

Gennem de senere årtier er Sulsteds tidligere funktioner som landsby og stationsby blevet udtømt og de senere års byggeri har koncentreret sig om boligbyggeri.

Langholt
Landsbyen kendes tilbage til 1490 som Horsens, men ved anlæggelsen af jernbanen i 1899 fik stationen navn efter Herregården Langholt, hvilket efterhånden er blevet byens navn.

Den ældste bydannelse karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby med gårdbebyggelse i et langstrakt forløb omkring en grønning mellem "Bjerget" og Vestvej samt ved Smalby mod øst.

Stationsbybebyggelsen strakte sig fra stationen i den sydlige del af byen øst for Horsensvej og syd det tidligere Langholt Hotel og op til Vestvej og herefter mere spredt langs Vestvej.

I de seneste årtier har byen udviklet sig med nyere parcelhusområder mod nord og vest, samt på den gamle grønning midt i byen.

Den tidligere baneføring afgrænser byen mod syd, og udnyttes som en sti mod Vodskov.

Grindsted
Landsbyen er oprindelig beskrevet som en uregelmæssig vejforteby vokset op omkring Uggerhalnevej og Espelunden. Her findes det gamle landsbymiljø med blandet bolig og erhvervsbebyggelse og den del af det gamle forte ligger ubebygget som et lille grønt anlæg ved overfor Hammervej. I begyndelsen af 1900-tallet har byen udviklet sig inden for sin oprindelige struktur med mejeri og skole. I byens vestlige del ligger fortsat et par landbrugsbedrifter.

De naturskønne omgivelser har givetvis været en vigtig faktor for byens udvikling i sidste halvdel af 1900-tallet med større parcelhuskvarterer i den sydlige og østlige del af byen.

Tylstrup
Efter jernbanens åbning gik der nogle årtier inden der kom en station ved Tylstrup, som på det tidspunkt var en mindre landsby et stykke øst for jernbanen hvor de nord-syd gående og øst-vest gående landeveje krydsede hinanden.

Stationsbybebyggelsen strakte sig som 2 husrækker langs Luneborgvej mod øst til landsbyen. Vest for banen var bebyggelsen mere spredt. Stationen var en af de mest travle landstationer på banestrækningen. En væsentlig årsag til jernbaneaktiviteten var byens nærhed til Vildmosen, hvorfra der under og mellem 1. og 2. Verdenskrig blev transporteret store mængder tørv. I den periode blev der bygget en del små arbejderhuse langs jernbanen, Luneborgvej og langs landevejen nord for den gamle landsby. 

De nyere boligområder i byens nordlige grænser op til det sammenhængende park og naturområde, som mod nord ligger ud mod engarealerne langs Lindholm Å.

Uggerhalne
Inden stationen på Vodskov - Østervrå banen blev åbnet i 1924 var der ingen samlet bebyggelse i området. Stationen, der tog navn efter den nord for liggende gård, havde nogen trafik fra Grindsted, der ligger 1 km nordligere, men var i øvrigt uden større betydning idet Hammer Bakker lå mod syd og nord for stationen var der mosearealer. I 30'erne blev der en del mergeltrafik på banen fra Kinnerup mergelleje, der lå et stykke øst for stationen. Det gav grundlag for en mindre arbejdsboligbebyggelse langs Ledvej og Grindstedvej. Banen blev nedlagt i 1950. Hovedparten af byens bebyggelse er dog parcelhuse fra 60'erne og 70'erne.

De øvrige landsbyer
Flere steder er der sket store samlede udstykninger fra de større gårde. Eksempelvis er de 38 parceller kaldet Milbakken udstykket fra en ejendom af samme navn i 1921, der var en afbyggergård fra Ny Vrå, som igen er udskilt fra herregården Gammel Vrå. De 38 statslånshuse blev opført i løbet af 2 år over stort set samme skabelon.

Mange af udstykningerne består af små ejendomme, der ligger som perler på en snor langs et vejforløb. De bedst bevarede husmandsudstykninger findes ved Milbakken og Vester Halne.

Fokus på bæredygtighed
Hvis fremtidens byer skal være mere bæredygtige, kan det bl.a. handle om, at vi skal undgå at opdele byerne i store ensformige bolig- og erhvervsområder, som resulterer i byer uden liv og lange afstande til arbejde, indkøb mv. Der skal være forskellige boligtyper samt boliger til unge og ældre. Der skal også være arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Byerne skal være tætte for at nedbringe ressourceforbruget og behovet for transport. Byudvikling på bar mark skal begrænses, og der skal i langt højere grad satses på byomdannelse. Udviklingen peger på, at mange erhverv bliver mere miljøvenlige, og de derfor bedre kan passes ind i byerne og blandes med andre aktiviteter. For at "fremtidssikre" byerne er det også vigtigt, at de planlægges med henblik på effektive kollektive transportsystemer og med henblik på at fremme cykling og gang. Biltrafikken bidrager i dag ganske væsentligt til CO₂-udledningen.

Fokus på velfærd
Den faktiske udvikling peger på, at det er noget andet end bæredygtighed, der har været i fokus i den hidtidige udvikling.

Fremskriver man den hidtidige udvikling må velstanden forventes at fortsætte med at stige. Der bliver flere biler, og der køres mere i dem. Det betyder mere trafik på vejene samt at den enkelte i højere grad har mulighed for at få tilgodeset sine individuelle krav til bolig, arbejde, indkøbssted, kulturtilbud osv. Valgfriheden betyder, at byerne må konkurrere mere om at tiltrække indbyggere, spændende arbejdspladser, attraktive indkøbsmuligheder, kulturtilbud mv. På boligmarkedet medfører velstandsstigningen kombineret med den stigende individualisering, at den enkelte vælger sin måde at bo på meget bevidst. Unge, børnefamilier og ældre stiller vidt forskellige krav til boligens beliggenhed og udformning. Familieboligerne bliver større, grundene de bygges på bliver også større, og de bygges på landet eller i byen afhængig af den enkelte families ønsker om livsstil. På længere sigt stiger antallet af ældre, hvilket også peger på en væsentlig ændring i boligefterspørgslen.

Byområder der præges af kvalitet
Erhvervsudviklingen peger i retning af at miljøtunge virksomheder fylder mindre og mindre i det samlede billede. Derved er det gamle modsætningsforhold mellem boliger og erhverv afløst af, at der på mange punkter er en fælles interesse for kvalitet i bymiljøet. Et godt bymiljø har en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg.

Den fælles interesse handler også om, at byudviklingen præges af kvalitet. Det gælder udformningen af institutioner, fællesanlæg, veje, pladser mv. Det gælder boligernes udformning og størrelse, for gode boliger tiltrækker gode medarbejdere. Det handler ikke bare om arkitektonisk kvalitet, men også kollektiv trafikbetjening, rent miljø, tryghed, nærhed til indkøbsmuligheder eller til den institution som udgør et aktivt omdrejningspunkt for livet i bydelen.

Et nedslidt fysisk miljø kan undertiden være medvirkende til, at et område tynges af store andele af beboere med sociale og/eller økonomiske problemer - og omvendt. Områder, der tilsyneladende i dag er velfungerende, kan på sigt udvikle sig til problemområder med stor fraflytning. Måske kan det ramme store ensartede parcelhusområder?

Kvalitet er også et nøgleord, når der skal udlægges nye boligområder til byvækst. Det handler om at tage udgangspunkt i det særlige ved det enkelte byområde og dets omgivelser, så et nyt boligområde får sine helt egne kvaliteter.

Det er også en stadig tilbagevendende diskussion, om det giver mest velfærd og mest bæredygtighed at bo i byen eller på landet. Muligheden for at bo i et lille velfungerende lokalsamfund og tage bilen på arbejde inde i storbyen, vil utvivlsomt være en væsentlig del af nogle borgeres definition af velfærd. Nogle vil også hævde, at der er masser af bæredygtighed i at bo på landet - tæt på naturen, årstidernes skiften og det landbrugsland, som vi baserer en del af vores velfærd på.

På den anden side kan man hævde at spredt bosætning i landdistrikterne er unødvendig forbrug af arealressourcen, og at det skaber unødig biltrafik.

Udvikling i landdistrikterne
Med den seneste planlovsændring lægges der op til øgede muligheder for bolig- og erhvervsudvikling i landområdet. Formålet er at skabe rammerne for at bremse affolkningen af landområderne. Det er blandt andet blevet lettere at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til andre erhvervsformål eller til etablering af en bolig og at bygge en ny medhjælper- og/eller generationsskiftebolig på en ejendom.

Det er dog fortsat helt centralt, at spredt (uplanlagt) bebyggelse i det åbne land er uønsket. I landområdet har hensynet til bevaring af naturens og landskabets kvaliteter samt varetagelsen af landbrugserhvervets interesser første prioritet.

Landbrug
Landbrugsbedrifterne kan i hovedtræksamles i nogle afgrænsede områder med nogle fælles karakteristika.

Nord for Hammer Bakker er der hovedsaglig mindre og mellemstore landbrugsbedrifter, der ikke forventes at ekspandere, mens de større svinebedrifter forventes at vokse. Området har samtidig væsentlige naturinteresser i form af mose- og engområder, der begrænser strukturudviklingen.

I randen omkring Hammer Bakker ligger en del mindre fritidsbedrifter.

Strukturudviklingen i området omkring Langholt og mod nord langs Gerå er meget markant, og der forventes en fortsat koncentration af større bedrifter. Mange er store ejendomme over 125 ha., selvom der også er en del mindre ejendomme. Husdyrtrykket i området forventes at stige med den fortsatte strukturudvikling. Området er præget af meget store husdyrbrug og et tilsvarende stort husdyrhold, hvilket specielt gør sig gældende i den østlige del af området. Her er samtidig væsentlige eng- og moserområder med tilknyttede naturinteresser.

I området mellem Vadum Vestbjerg Vodskov og Hvorup ligger der mange ejendomme op til 30 ha samt mellem 30 og 70 ha. Særligt i den nordlige halvdel af området er der enkelte ejendomme over 70 ha, og i området syd for Vestbjerg og Vodskov findes flere ejendomme over 125 ha. Området er præget af flere store landbrugsejendomme uden dyrehold og det forventes ikke, at husdyrtrykket stiger væsentligt. En stor del af området omkring Vadum er udpeget som skovrejsningsområde. Området er samtidig præget af nærheden til Nørresundby, hvor store arealer (lufthavn m.v.) ikke anvendes til egentlig landbrugsdrift. Der vil fortsat være mange mindre fritidsbrug og enkelte større bedrifter, der ekspanderer.

Vest for Tylstrup er der koncentrationer af bedrifter med et større antal dyreenheder i svin. Nordvest for Tylstrup findes der dog koncentrationer af kvægbedrifter.

De generelle tendenser fra prognosen for hele Aalborg Kommune peger på, at antallet af unge og ældre om få år vil stige markant, mens der bliver færre i den erhvervsaktive alder.

Pr. 1. januar 2004 var der 14.585 indbyggere i Nord-området, svarende til ca. 9 % af kommunens befolkning. Befolkningens sammensætning var følgende:

Der er skarp konkurrence med omegnskommunerne i forhold til bosætning. Selvom antallet af arbejdspladser i kommunen er steget kraftigt har kun en mindre del af de nye erhvervsaktive rent faktisk bosat sig i Aalborg Kommune. Konkurrencesituationen kommer også til udtryk i, at det i sidste halvdel af 1990'erne var sådan, at kun 4 ud af 5 boliger, som kommunen regnede med i det årlige boligprogram, rent faktisk bygget.

Siden er billedet vendt. I perioden fra 1999 til 2003 er der bygget flere boliger end planlagt i Vodskov, Tylstrup og Langholt, mens der i Vadum, Vestbjerg, Sulsted og Grindsted er bygget færre. I alt er der i denne periode bygget 234 boliger mod de forventede 170.

Byrådets målsætning for det samlede boligbyggeri i planperioden er fastholdt. Det betyder, at målet er et boligbyggeri i

• Vadum på 5 pr. år
• Vodskov på 11 pr. år
• Tylstrup på 4 pr. år
• Sulsted på 4 pr. år
• Vestbjerg på 4 pr. år
• Grindsted på 2 pr. år
• Langholt på 2 pr. år
• Landsbyerne og landdistrikterne 3 pr. år

Om 10-15 år må man forvente faldende efterspørgsel efter parcelhuse og større efterspørgsel efter centralt beliggende, mindre boliger til unge og ældre. Derfor kan der være behov for at omlægge boligbyggeriet i retning af flere mindre leje-/andelsboliger. Der kan måske også være behov for at finde alternative anvendelser til de mange parcelhuse, fx ved ombygning/opdeling af familieboligerne til ældreegnede boliger.

Byramme
Iflg. regionplanens retningslinje 2.3.2 må uudnyttet areal udlagt til byformål ved den enkelte by på intet tidspunkt overskride de rammer for løbende rummelighed, der fremgår af regionplanen.

I Aalborg Kommunes Hovedstruktur, der blev vedtaget af byrådet d. 13.06.2005, er der udpeget enkelte nye arealer til byudvikling med henblik på boligbebyggelse i perioden 2004-2015.

Skemaet nedenfor angiver det, der aktuelt indgår i den kommunale planlægning i oplandsbyerne som byudviklingsmuligheder, og medregnes som "aktuel rummelighed" jfr. de kriterier, der nu er fastsat i regionplanen. Den aktuelle rummelighed opgøres som alle uudnyttede arealer rammelagt til byformål minus:

• arealer udlagt til offentlige, rekreative eller ferie- fritidsformål samt centerformål
• reservationer til landvinding- og udvikling af havnerelaterede erhvervsformål i de regionale hovedhavne
• byzonearealer til en aktuel udvidelse/udflytning af en virksomhed - efter konkret vurdering
• byzonearealer udstykket og byggemodnet, under salg og med påbegyndt byggeri - efter konkret vurdering
• hvilende rummelighed udpeget i kommuneplanrammerne

Vodskov

De udlagte arealer for en stor dels vedkommende udgøres af erhvervsområdet ved Følfodvej. Placeringen langs motorvejen udelukkes anvendelsesskift til boliger. For at sikre en sammenhængende planlægning for erhvervsområdet fastholdes afgrænsningen, selvom det medfører en overskridelse af den tildelte ramme. Overskridelsen vurderes at være mindre betydende i forhold til det regionale perspektiv

Vadum

Det er naturligt at de to områder udvikles hver især efter en samlet plan, af hensyn til en harmonisk afgrænsning og arrondering af bystrukturen i Vadum. Overskridelsen vurderes at være mindre betydende i forhold til det regionale perspektiv.

Vestbjerg

Sulsted

Tylstrup

Det er naturligt at de to områder udvikles hver især efter en samlet plan, af hensyn til en harmonisk afgrænsning og arrondering af bystrukturen i Tylstrup. Overskridelsen vurderes at være mindre betydende i forhold til det regionale perspektiv.

Grindsted

Området syd for Kornelparken har tidligere været solgt til boligformål, men pga. af manglende kvotetildeling er handlen gået tilbage igen. Det er naturligt at området nord for Kornelparken udvikles efter en samlet plan, af hensyn til en harmonisk afgrænsning og arrondering af bystrukturen i Grindsted. Overskridelsen vurderes at være mindre betydende i forhold til det regionale perspektiv.

Langholt

Overskridelsen vurderes at være mindre betydende i forhold til det regionale perspektiv.

Støjkonsekvenszoner
Nord-området påvirkes af støjkonsekvensområder - fra motor- og skydebaner ved det militære område i Hvorup og fra skydebanen sydvest for Vodskov og ved Vejlerne, og endelig påvirkes en mindre del af et støjkonsekvensområde fra lufthavnen.

Vandindvinding
Det meste af området ved Hvorup og nordvest for Vadum samt Hammer Bakker rummer grundvandsreservoir som er omfattet af særlige drikkevandsinteresser. I tilknytning til vandværker i Vejlen, Torpet, Vestbjerg, Sulsted, Brændeskov, Tylstrup, Vodskov og Langholt er der endvidere beskyttelsesinteresser i forhold til indvindingsoplandet.

Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande skal så vidt muligt friholdes for fremtidig by- og erhvervsudvikling, og der må som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende aktiviteter.

Der er udarbejdet indsatsplan sikring af grundvandsressourcen for Hvorupområdet og for Vadum og Hammer Bakker er der indsatsplaner under udarbejdelse.

Regionale råstofområder
Der er regionale råstofområder ved Store Vildmose og ved Ajstrupmose. Efter endt udnyttelse kan de overgå til naturområder.

Skovrejsningsområder
Skovrejsningsområder er områder, hvor det er muligt at få offentligt tilskud til skovrejsning. I Nord-området er der et større sammenhængende skovrejsningsområde ved Vadum.

Kommunen har en målsætning om at fordoble kommunens samlede skovareal - de regionalt udpegede skovrejsningsområder er et tilskud hertil. De nye skovrejsningsområder er udpeget på morænebakkerne og er en varig beskyttelse af drikkevandet.

Kystnærhedszone
Landområdet langs fjordkysten er omfattet af en 3 km bred kystnærhedszone, hvoraf det meste har status som regionalt kystlandskab. Det betyder, at det som hovedregel skal friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv. Almennyttige fritids-/rekreative anlæg kan tillades, såfremt landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes.

Beskyttet natur
De beskyttede naturtyper omfatter søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev samt sten- og jorddiger. Også ret små naturområder er beskyttet. Amtet har i 1995 lavet en vejledende registrering af naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Det er denne registrering, der er baggrund for angivelsen af §3-områder i kommuneplanens rammebestemmelser. Området kan have udviklet sig siden, så nye arealer nu opfylder betingelser for beskyttelse (naturindhold og størrelse). Omvendt kan arealer have mistet de kvaliteter, der førte til registreringen.

Bygge- og beskyttelseslinier findes langs strande, søer og åer og omkring skove, fortidsminder og kirker. Specielt strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt med det formål at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb.

Værdifulde kulturmiljøer
Institutionsområdet i Hammer Bakker er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Her må der ikke udføres byggeri, anlægsarbejde, og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen af området kvaliteter.

Kirkebeskyttelseszoner
Omkring Torpet og Horsens kirke er der større beskyttelseszoner, som har betydning for Nord-området. Inden for beskyttelseszonerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg mv. med mindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet ikke herved tilsidesættes.

Vejreservation
Regionplanen udlægger en vejreservationer følgende steder:

• Planlægningszone for Vestvejsforbindelse. Zonen udgør rammen for fastlæggelsen af vejens detaljerede linjeføring.
• Forlægning af Høvej mod nord. Linien reserveres, da det ikke er afklaret, om den nuværende Høvej skal udbygges eller forlægges med henblik på at løse sikkerhedsmæssige problemer og forbedre vejstandarden.
• Forlægning af Hvorupgårdvej med henblik på afhjælpning af sikkerhedsproblemer.
• Kapacitetsforbedring ved Gl. Høvej - Bøgildsmindevej.

Reservation til højspændingsforbindelse
Der må ikke foretages dispositioner der hindrer etableringen af disse forbindelser.

Administration af landzonetilladelser
Pr. 1. september 2002 har kommunen overtaget landzonekompetencen i hele det åbne land. Udgangspunktet for administrationen af denne kompetence er først og fremmest regionplanens retningslinier.

For Nord-området udgøres plangrundlaget i dag især Hovedstrukturen og Kommuneplanens rammer fra 1986. For Sulsted gælder bykataloget. Kommuneplanlægningen har dog ikke stået stille siden 1986. Den er løbende suppleret med en række tillæg for mindre geografiske områder. Grønt katalog indeholder også bestemmelser for området, ligesom Fjordkataloget indeholder bestemmelser for de fjordnære områder.

I det omfang at det stadig er aktuelt, er det planlægningsmæssige indhold fra de nævnte planer indarbejdet i forbindelse med områderevisionen. Med den endelige vedtagelse af kommuneplanen for Nord-området erstatter den indholdet af kommuneplan 86, Sulstedkataloget, fjordkataloget, grønt katalog og erhvervskataloget for så vidt angår den nordlige del af Aalborg Kommune. Når revisionen af kommuneplanens rammer er vedtaget for de resterende områder vil de førnævnte plandokumenter helt være ophævet.

Hovedstruktur 2005

Bypolitisk strategi
Den bypolitiske strategi fastlægger at ikke alle oplandsbyer vil få byvækst. Hvor der er potentiale og muligheder planlægges arealudvidelser til bolig- og visse steder erhvervsbyggeri. Andre byer og bydele skal kun afrundes, og deres styrker og særpræg skal primært videreføres indenfor eksisterende rammer.

Der opstilles spilleregler for udviklingen i Aalborg Kommunes landdistrikt. Udenfor byerne har de erhvervsmæssige interesser højeste prioritet nogle steder, andre steder skal der primært tages hensyn til naturen eller friluftslivet.

Funktionel struktur
Oplandet har ikke den samme funktionstæthed som storbyen, men oplandsbyernes forskellighed og variationen i landskabets karakter definerer tilsvarende en funktionel struktur i hele kommunen.

Rollefordeling - byer og bydele
Landdistriktet skal spille sin egen rolle i udviklingen. Der er ikke bare knyttet erhvervsmæssige landbrugs- og råstofinteresser til områderne udenfor byerne, men også betydelige natur- og friluftsinteresser og i et vist omfang bosætningsinteresser. Landsbyerne, hvoraf de fleste ligger i landzone, udgør et særligt aktiv.

Nord for fjorden er det landbrugsdriften, der generelt prioriteres. Vildmosen og de flade arealer er ikke tilgængelige for rekreativt brug på samme måde som bakkeland og skovområder er det andre steder, og landsbybebyggelserne ligger her mere spredt og har en anden karakter end syd for fjorden.

Oplandsbyer i Nord-området: Vadum, Vestbjerg, Sulsted, Tylstrup, Sulsted, Grindsted, Langholt og Vodskov

Landsbyer i Nord-området: Uggerhalne, Ajstrup og Hvorupgaard

Nord-områdets byer
Vodskovs fremtidsmuligheder er knyttet til nærheden til Aalborg, til den høje tilgængelighed og naturkvaliteterne omkring Hammer Bakker. Der skal være udbygningsmuligheder for både bolig og erhverv, og desuden er der visse byomdannelsesmuligheder. Attraktive boligområder, lokal erhvervsaktivitet og rekreative kvaliteter definerer Vodskovs rolle i bysystemet.

Vadum har tilsvarende et potentiale i kraft af nærheden til Aalborg. Lokal erhvervsaktivitet og velfungerende nærmiljø er bærende for Vadums udvikling. Der er ikke som i den østlige del af området særlige naturkvaliteter, men der er planer om skovrejsning. Også her skal der være udbygningsmuligheder for både bolig og erhverv.

Tylstrup, Sulsted og Vestbjerg ligger alle tæt på Aalborg, på vej mod Brønderslev, ad motorvej, bane eller landevej. Alle tre byer har potentiale som velfungerende lokalsamfund, og alle har byudviklingsmuligheder. Deres rolle vil fortsat være som lokalsamfund med udviklingsmuligheder hovedsageligt indenfor de eksisterende rammer. Afhængig af en evt. udbygning af nærbanedriften mod nord kan attraktiviteten som bosætningsbyer øges på længere sigt.

Flere af de mindre byer Langholt, Uggerhalne og Grindsted har et vist lokalsamfundspotentiale.

Byomdannelse og byudvikling
De uudnyttede kommuneplanlagte arealer ved oplandsbyerne suppleres af enkelte nye til dækning af det forventede behov i planperioden. I Vadum, Vodskov og Langholt er der udlagt områder som forventes taget i brug i 2004-07. I perioden 2008-15 forventes områder i Vadum, Vodskov og Langholt, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup at blive byudviklet, mens der på langt sigt desuden kan blive tale om områder mellem Vodskov og Vestbjerg.

I de øvrige byer og i landområdet fastholdes mindre muligheder for boligudbygning, der kan være med til at sikre eksistensen af de enkelte bysamfund, uden at der lægges op til egentlig byudvikling.

I Vadum og Vodskov skal følgende boligtyper være repræsenteret: Parcelhuse, tættere familieboliger og ældreegnede boliger. Nye ungdomsboliger og kollegier lokaliseres i storbyen.

I de mindste byer planlægges der ikke for egentligt boligbyggeri, men de fleste steder vil der kunne indpasses enkelte nye boliger. Flere steder hvad der svarer til 3-4 projekter af 6-10 boliger i løbet af planperioden.

Parcelhusbyggeriet tilstræbes at udgøre max 20 % af et det samlede boligbyggeri.

Blandt oplandsbyerne skal Vadum og Vodskov planlægges med henblik på en erhvervsudvikling af mere lokal karakter.

I Vodskov og Vadum skal centerområderne styrkes, ved at nyetablering af butikker primært sker inden for de afgrænsede områder. Disse byer skal også betjene oplandet ved at have mulighed for et større udvalg end de øvrige oplandsbyer.

I de øvrige oplandsbyer og i landsbyerne skabes der mulighed for etablering af butikker til den lokale forsyning.

Uden for de afgrænsede centerområder skal det være muligt at etablere mindre butikker til den lokale forsyning.

Butikker med pladskrævende varegrupper, skal placeres hvor der er god trafikal tilgængelighed. De skal primært etableres inden for de til formålet afgrænsede områder i Vodskov og Vadum.

Torvehandel og kræmmermarked kan etableres på åbne pladser eller i bygninger også uden for de afgrænsede butiksområder.

Landsbyer
De mindre landsbyer omkring Aalborg skal udvikles som levende nærmiljøer. Der lægges vægt på at skabe rammer for fortsat liv i landsbyerne, men egentlig bolig- og erhvervsudvikling skal foregå i storbyen og de større oplandsbyer.

Et særligt hensyn er sikringen af landsbyerne som åbne, grønne bystrukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret i landsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som skal bevares.

Brede anvendelsesmuligheder for boliger og erhverv afstemt efter den enkelte landsbys karakter skal bidrage til bedre fremtidsmuligheder for landsbyerne. Men der skal ske en nøje vurdering af miljøkonsekvenserne, når erhvervsvirksomhed, boliger og landbrug skal fungere sammen.

I landsbyerne prioriteres genbrug af eksisterende bygningsressourcer højere end nybyggeri. Mulighederne for at ombygge overflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger til boliger er i princippet ubegrænsede. Alt efter den enkelte bys størrelse og karakter kan der desuden bygges et begrænset antal nye boliger.

Der lægges op til at støtte udviklingen af alternative boformer. Det kan ske i tilknytning til særligt udpegede eksisterende landsbyer i områder, som ikke omfattes af grundvands- og naturinteresser. Der kan udlægges områder med mulighed for boeksperimenter i tilknytning til byerne Tylstrup, Sulsted, Grindsted, Uggerhalne og Langholt nord for fjorden og Sønderholm, Ellidshøj, Fjellerad og Vaarst syd for fjorden. I alt kan der udlægges 2-3 sådanne eksperimentelle frizoner i Aalborg Kommune. Inden for disse zoner kan der planlægges for særlige boligprojekter. Disse indgår ikke på forhånd i boligprogrammet.

Hensigten er, at åbne mulighed for økologiske eksperimenter, forsøg med alternative byggematerialer, nye vinkler på samspillet mellem boligen, landskabet og naturen, organisering af bofællesskaber og nærmiljøer mv. Den konkrete frizoneafgrænsning og rammerne for eksperimentet formuleres i lokalplanlægningen.

Landdistriktet
For at give et klarere plan- og administrationsgrundlag inddeles landområdet i 4 zoner: Intensive og ekstensive landbrugsområder, beskyttelsesområder samt råstofområder.

Hovedstrukturens afgrænsning er ikke fuldstændig sammenfaldende med regionplanens. Regionale jordbrugsområder og jordbrugsområder beskrives i hovedstrukturen som intensive- eller ekstensive landbrugsområder.

Ekstensiv landbrugsdrift prioriteres i bynære områder og grundvandsbeskyttelsesområder, hvor intensiv husdyrproduktion vurderes at være uhensigtsmæssig. Regionale naturområder og naturområder beskrives i hovedstrukturen som beskyttelsesområder ? undtagen i områder, hvor ekstensiv landbrugsdrift, fx græsning, er ønskelig for at opretholde områdernes særlige natur- og landskabskarakter. Sidstnævnte områder planlægges som ekstensive landbrugsområder. Regionale råstofområder beskrives som råstofområder.

Regionplanens retningslinier for de forskellige områdetyper er bindende for den kommunale planlægning.

Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for bebyggelse, og landejendomme, som er blevet til overs i landbrugets strukturudvikling, er den mest oplagte bosætningsmulighed i det åbne land.

På større landbrugsejendomme kan der opføres en medhjælper- og/eller generationsskiftebolig. Kun rent undtagelsesvist kan reglen om, at det skal ske i tilknytning til den eksisterende landejendom fraviges. En evt. anden placering skal ske efter særlig tilladelse og under hensyn til landskab og omgivelser.

Store erhvervsbygninger hører hjemme i byernes erhvervsområder, og i det åbne land kan erhvervsvirksomheder som udgangspunkt kun etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Kun undtagelsesvist tillades større tilbygninger og kun på grundlag af en lokalplan, der dokumenterer at trafikbetjening, teknisk forsyning af virksomheden og relationer til omgivelserne m.v. er tilfredsstillende.

Regionplanens råstofområder skal respekteres i kommunens planlægning og sagsbehandling. Ved fremtidig råstofgravning skal hensynet til grundvandsressourcen altid indgå, og der skal ske en etapevis efterbehandling af råstofgravningerne til landbrug, skov eller rekreative formål, når råstofindvindingen ophører.

Arkitektur
Udformning af de fysiske omgivelser skal tage afsæt i det særligt markante, karakteristiske og værdifulde. Markante rumlige træk og elementer skal understreges og fortsat udgøre visuelle støttepunkter i byer og landskabet.

Både i oplandsbyerne og i storbyens forstæder er landskabet det vigtigste element til sikring af visuelle og rumlige kvaliteter. Der skal skabes nye bymæssige tætheder og koncentrationer som kan udgøre identifikationspunkter og samlingssteder.

Natur og landskab
I det åbne land skal natur- og landskabsinteresserne og hensynet til landbrugserhvervet afbalanceres med befolkningens rekreative interesser. Borgernes adgangs- og færdselsmuligheder i det åbne land spiller en meget vigtig rolle for oplevelsen og forståelsen af natur og landskab.

De overordnede landskabstræk, fjorden, ådalene og de grønne bakker, skal bevares og forstærkes, også i mødet med byen. Sammenhængende natur- og kulturlandskaber skal sikres og friholdes for byggeri og anlæg. I det åbne land omkring Aalborg vægtes den store skala og det lange kig, og der må ikke etableres dominerende byggerier og anlæg eller større sammenhængende beplantninger i Limfjordens fjordenge.

I landsbyerne skal veje, landsbyfælleder, gadekær og gadejordsarealer udvikles som fælles opholdsrum. Kommuneplanrammerne skal afgrænse de arealer, der ikke må bebygges. Når nutidens landbrugsbyggeri skal indpasses i en landsbymæssig helhed er bevidst randplantning et væsentligt bidrag.  

De militære arealer ved Voerbjerg og Hvorup rummer store potentialer som bynært naturområde, og kan på længere sigt udvikles i den retning.

Skovrejsning
Skovrejsning skal skabe nye rekreative muligheder og beskytte grundvandet. Foruden det regionale skovrejsningsområde nord for Vadum, planlægges for mindre skovarealer, der har lokal betydning, ved Tylstrup og Langholt.

Offentlig service
I Vadum og Vodskov tilstræbes således en decentral forsyning med hverdagens servicefaciliteter såsom ældrecentre, skoler, børnepasning og lokale fritids- og kulturfaciliteter, og der skal skabes mulighed for at opnå særlige byidentiteter for så vidt angår fritids-, kultur og biblioteksområdet. Der kan dog, efter en nærmere vurdering, lokaliseres identitetsskabende institutioner, selvom de ikke er lokalorienterede.

I de øvrige byer og landsbyer skal kommuneplanen sikre mulighed for at servicefunktionerne kan forandres i takt med den enkelte bys udvikling og generationsskifte. For de mindre byer kan der arbejdes med fleksible løsninger som fx "borgerhuse" der kan ændre funktion når behovene ændres.

Trafik
Aalborg Kommune har i 2004 i samarbejde med Nordjyllands Amt udarbejdet en Vejudbygningsplan. Planen sætter fokus på nye vejanlæg og forbedringer af eksisterende veje i de forskellige dele af Aalborg Kommune, som bør gennemføres forud for -, i tilknytning til -eller evt. først efter etableringen af Vestforbindelsen.

Vestforbindelsen vil betyde, at vejstrukturen ændres. Hobrovej-korridoren skal ikke længere bære den gennemkørende trafik, og betjeningen af det vestlige Aalborg og Nørresundby vil fortrinsvis ske fra Vestforbindelsen.

Med Vestforbindelsen sker der ligeledes en markant aflastning af Thistedvej og dermed skabes der bedre adgang og sammenhæng mellem byomdannelsesområderne nord for fjorden og Nørresundby Midtby.

Tværforbindelsen ad Høvejen skal styrkes, således at der sikres en god sammenhæng fra Frederikshavnsmotorvejen til E39 vest om Aalborg, og trafikken dermed får mulighed for at fordele sig mest hensigtsmæssigt.

Vand
Der udlægges og afgrænses områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande til almene vandværker. Tilsammen udgør de indsatsområderne. Disse områder skal så vidt muligt friholdes for byudvikling, og der må som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Den endelige afgrænsning af indsatsområderne sker på grundlag af regionplanen.

Aalborg Kommune har vedtaget delindsatsplaner for Drastrup og Aalborg Sydøst. Herudover arbejder amtet med en indsatsplan for Hvorup, Vadumområdet og området ved Hammer Bakker.

Vindmøller
De bedste vindområder skal udnyttes til vindmølleparker i den udstrækning det ikke belaster naturværdier eller sårbare landskaber.

Møllerne kan kun opføres i vindmølleparker, kommuneplanens V-områder, og kun på baggrund af en lokalplan. Hver lokalplan skal omfatte en hel vindmøllepark, og fastsætte bestemmelser for møllernes antal, placering, størrelse, farve etc.

Planens indflydelse på Aalborg Kommunes miljømål er vurderet. Planen er ikke vurderet i forhold til regionale og nationale mål. For hver enkelt af ændringerne i forhold til den gældende kommuneplan er det vurderet om det har positiv eller negativ indflydelse på målene.

Samlet påvirker ændringerne i kommuneplanen for Nord-området følgende miljømål:

I forbindelse med udarbejdelse af dette forslag til kommuneplanrevision Nord er der foretaget en screening af planforslagets indvirkning på miljøet. Screeningen er foretaget i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer.

På baggrund af screeningen er der truffet afgørelse om, at planen ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, fordi planen ikke skønnes at have væsentlig indvirkning på miljøet.

Ved revision af eksisterende planer er det som hovedregel kun ændringer i planen, der kræver en miljøvurdering og derfor er det også kun ændringer af planen der er medtaget i screeningen.

Indholdet i forslaget til kommuneplanrevision Nord
Generelt er der foretaget følgende ændringer i forhold til den gældende kommuneplan:

Inddelingen i kommuneplanrammeområder er ændret. Hensigten har været at simplificere ved at inddele i så store områder som muligt - ud fra fælles træk i den planlagte anvendelse, byggemuligheder, sikring af byarkitektoniske/landskabelige træk mv.

Byggemulighederne for åben-lav er generelt ændret til en bebyggelsesprocent på 30 i stedet for 25 og et etageantal på 2 i stedet for 1½.

Ændringerne i forhold til den gældende kommuneplan for de enkelte bydele er beskrevet i redegørelsens indledning. Det er miljøkonsekvenserne af disse ændringer der indgår i screeningen.

Miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt
I redegørelsen er miljø- og kulturinteresser i planområdet beskrevet. Det drejer sig om:

• fjordkysten omfattet af en 3 km bred kystnærhedszone
• søer, vandløb, heder og moser mm omfattet af
• naturbeskyttelseslovens §3
• internationale naturbeskyttelsesområder
• skovrejsningsområder
• områder med særlige drikkevandsinteresser
• værdifulde kulturmiljøer
• kirkebeskyttelseszoner

Som det fremgår af den efterfølgende vurdering, berøres miljøforholdene i disse områder ikke væsentligt, og de nuværende miljøforhold er derfor ikke nærmere beskrevet.

Nedenfor er resultatet af screeningen angivet.

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Som noget nyt i forhold til den gældende kommuneplan er alle områder, hvor der er beskyttelsesinteresser i forhold til natur beskrevet i rammebestemmelserne.

Kommuneplan Nord omfatter 2 internationale beskyttelsesområder.

• Rammeområde 5.9.N9 er omfattet af
  Ramsarområde nr 7, Ulvedybet og Nibe Bredning
  Habitatområde nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal
  Fuglebeskyttelsesområde  nr. 1, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal
• Rammeområde 5.9.N3 er omfattet af
  Habitatområde nr. 18, Hammer Bakker østlige del

For de arealer, der er omfattet af international beskyttelse, er målet i kommuneplanen at beskytte naturen, og med rammebestemmelserne fremhæves de beskyttelseshensyn, der skal varetages.

Søer, vandløb, moser, strandenge, ferske enge, heder og overdrev er beskyttede overalt i Danmark, fordi de er værdifulde levesteder for mange vilde dyr og planter og fordi det er en vigtig del af det varierede danske landskab. Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand.  

For en stor del af rammeområderne er dele omfattet af § 3. Beskyttelseshensynene beskrevet i rammerne.

Planen indeholder ikke forslag til ændret anvendelse af beskyttede områder.

Ved at beskrive og fremhæve de naturværdier og beskyttelseshensyn, der gælder i de enkelte områder, er kommuneplanen med til at sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages. Planen medfører dog ikke i sig selv nogen forbedring, fordi områderne i forvejen er beskyttet via udpegningen som internationale beskyttelsesområder eller af naturbeskyttelseslovens § 3.

Vurderingen er derfor, at planen ikke har nogen konsekvenser for biologisk mangfoldighed, fauna og flora.

Befolkningens levevilkår
De hensyn til befolkningens levevilkår, der er grundlaget for revisionen af kommuneplanen, er beskrevet i redegørelsens afsnit Udviklingsmuligheder i byen og Udviklingsmuligheder på landet. Det er

• Undgå opdeling af byerne i ensformige bolig- og erhvervsområder uden liv og med lange afstande til arbejde, indkøb mm.
• Kvalitet i bymiljøet med en blanding af boliger, virksomheder og fællesanlæg
• Forskellige boligtyper for at opfylde både unge, ældre og børnefamiliers behov

Hensynene er varetaget med en ændret opdeling af byernes rammeområder, med større områder og fokus på funktionsintegration, der kommer til udtryk i bredere anvendelsesbestemmelser.

Samtidig er byggemulighederne for åben-lav boligbebyggelse generelt ændret til en bebyggelsesprocent på 30 i stedet for 25 og et etageantal på 2 i stedet for 1½. Herved skabes der mulighed for et mere varieret boligudbud og en bedre udnyttelse af byarealet.

Sundhed
Kommuneplanen har indflydelse på menneskers sundhed ved at fastsætte retningslinier for sikring af rent drikkevand samt forebyggelse af støj fra trafik og erhverv.

Med bredere anvendelsesbestemmelser kan der være en risiko for nabokonflikter og miljøgener mellem boliger og andre anvendelser. Dette er søgt imødekommet med begrænsning af miljøklasser til maksimalt 2 i boligområder og 3 i blandede områder, hvor der også er boliger.

Veje:
Udbygningen af motorvejene har ændret trafikmønstret i område Nord. Udbygningen har betydet, at nogle veje er mindre trafikerede, mens andre overordnede veje og motorvejene har trafikmængder, der kræver hensyn.

I rammeområder, der er udbygget, er der ikke foretaget ændringer på grund af det ændrede trafikmønster. Ved udlæg af nye områder til byudvikling samt i ikke udbyggede byområder har  hensynet til trafikbelastning indflydelse på områdernes afgrænsning og anvendelse:

I Tylstrup er anvendelsen af et område nær motorvejen ændret fra boliger til blandet boliger og erhverv. Med ændringen åbnes der mulighed for at de støjbelastede arealer nærmest motorvejen kan anvendes til ikke-følsomme erhverv med behov for stor tilgængelighed til vejnettet i stedet for som tidligere boliger, der er følsomme overfor trafikstøjen.

I Vodskov er afgrænsningen af et nyt boligområde mellem Vodskovvej og motorvejen fastlagt under hensyn til motorvejen.

Virksomheder og tekniske anlæg:
I nord-området er der en række virksomheder og anlæg, der på grund af størrelse og aktiviteter påvirker omgivelserne miljømæssigt. Bortset fra område 5.9.I1, Kartoffelmelsfabrikken og 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter ændres planerne for disse områder ikke.

Område 5.9.I1, der ikke tidligere har været rammelagt, omfatter udelukkende kartoffelmelsfabrikkens anlæg og målet er at fastlægge retningslinier for fremtidig bebyggelse og sikre gode udviklingsmuligheder for den eksisterende virksomhed under hensyn til de omkringliggende boliger. Ændringen vurderes ikke at have miljøkonsekvenser.

Område 5.9.T1 er der tilføjet mulighed for placering af særlig industri i form af oplags- og industrivirksomhed, som kan udnytte kraftværkets faciliteter eller restprodukter. Tilføjelsen er møntet på at der f.eks. kan etableres et methanolanlæg eller lign. I tilknytning til kraftværket.

Beskyttelse af drikkevandsinteresser:
Som noget nyt i forhold til den gældende kommuneplan er områder med særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande til almene vandværker beskrevet i rammebestemmelserne.

Ved at beskrive og fremhæve de drikkevandsinteresser, der er i de enkelte områder, er kommuneplanen med til at sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages. Planen medfører dog ikke i sig selv nogen ændring, fordi områderne i forvejen er beskyttet via bestemmelserne i regionplanen.

I planen er det endvidere sikret, at der - i overensstemmelse med regionplanens retningslinier - ikke er udlagt nye arealer til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser. I Vadum, hvor der ikke er tilstrækkeligt areal indenfor de gældende rammer til at nå målet for boligudbygning er der ikke en endelig afklaring af den fremtidige vandindvindingsstruktur. Her er vurderingen af mulige områders egnethed til byudvikling udsat, indtil der foreligger en afklaring vedr. fremtidige vandindvindingsområder.

Skovrejsning:
I Hovedstrukturen er der et større sammenhængende skovrejsningsområde ved Vadum samt mindre områder ved Langholt og Tylstrup. I planforslaget er områderne udlagt til skovrejsning i overensstemmelse med hovedstrukturen. 

Jordbund, vand, luft og klimatiske forhold
Da planens ændringer primært omfatter ændring af eksisterende rammeområder og kun i meget begrænset omfang inddrager nye arealer til byformål, vurderes den ikke at have indflydelse på disse forhold.

Kulturarv og landskab
Kommuneplan Nord omfatter en række værdifulde kultur- og landskabsmiljøer som planforslaget tager udgangspunkt i at bevare og understøtte.

Institutionsområdet i Hammer Bakker, rammeområde 5.2.O1, er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og i rammebestemmelserne er det fastlagt, at en lokalplan for området skal have bevarende sigte.

For kirkerne i området er der fastsat bestemmelser, der beskytter kirkernes omgivelser.

Ud over disse bestemmelser er kvaliteterne for hver enkelt by beskrevet og der er fastsat retningslinier for bevaring af disse kvaliteter, som revisionen af rammerne tager udgangspunkt i.

Det vurderes, at bestemmelserne for institutionsområdet i Hammer Bakker samt kirkerne og deres omgivelser ikke har nogen konsekvenser, fordi det alene er en gentagelse af beskyttelseshensyn, der allerede er fastlagt i anden sammenhæng.

Retningslinierne for bevaring og understøttelse af kvaliteten i de enkelte byer vurderes at have en positiv indflydelse på kulturarv og ?kvaliteter i nord-området, fordi det danner grundlag for en mere bevidst og systematisk inddragelse af disse kvaliteter i den efterfølgende planlægning og sagsbehandling.

Planen vurderes ikke at have indflydelse på landskabet i nord-området.