|
Store dele af det åbne land er i dag påvirket af store trafik-, energi-, produktions- eller rekreationsanlæg. Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab fri for visuelt dominerende eller støjende anlæg og aktiviteter. Med retningslinien søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg.
Der kan med fordel inddrages en landskabskarakteranalyse for det område, der måtte blive berørt og dets omgivelser i en vurdering før der træffes beslutning om større ændringer i de større uforstyrrede landskaber.
De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource. Her kan man bevæge sig over store afstande, uden at blive bremset af barrierer som motorveje eller få blikket over landskabet domineret af anlæg, som tager opmærksomheden fra helheden i naturen og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne for en række dyrearter kan også være bedre her, fordi der ikke er barrierer som store vejanlæg og tætte bebyggelser i områderne.
De uforstyrrede landskaber er generelt »almindelige« områder præget af land- og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig landskabelig skønhed. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale formål, men de rummer lokalt orienterede anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet.
|
Uforstyrret landskab
|
