De geologiske beskyttelsesområder, der er vist på ovenstående kort, skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder.
I de geologiske interesseområder, der ikke er omfattet af de geologiske beskyttelsesområder, skal anlæg og lignende af ovennævnte karakter indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.

Bemærkninger til retningslinien

De geologiske beskyttelsesområder indeholder steder, hvis sikring og eventuelle pleje er så væsentlig, at det i givet fald kan blive nødvendigt, at en sikring sker gennem fredninger. Ved udpegning af geologiske beskyttelsesområder er indgået tre elementer:

Områder, der i særlig grad illustrerer den geologiske udvikling. Disse omhandler landskaber, hvor den geologiske udvikling er særlig anskuelig, og hvor der samtidig er mulighed for at bevare landskabsformerne og det åbne præg, som bevirker, at et udviklingsforløb kan erkendes.
Lokaliteter, hvor dannelser fra forskellige tidsperioder kan erkendes. Disse omfatter overvejende lokaliteter, hvor blotlagte profiler kan studeres. Profilerne kan være naturlige – fx ved aktive nedbrydningskyster - eller kunstigt frembragte ved råstofudnyttelse.
Kystdynamiske lokaliteter, hvor de geologiske processer stadig er aktive. Se retningslinie 11.4.6.
Kystbeskyttelsesanlæg kan dog foretages, hvis en grundejer opnår tilladelse fra Kystdirektoratet i henhold til §16 i kystbeskyttelsesloven.

23-11-2009

Se også

Hovedstruktur

Redegørelse