Fra forslag til endelig plan:
Denne redegørelse er udarbejdet som forudsætningsmateriale til forslag til Kommuneplan09. Med den endelige godkendelse af planen er der foretaget følgende ændringer, der berører dette afsnit:
- Efter forhandling med Miljøcenter Århus er der i rammeområde 6.1.H9 Hobrovej S (Svenstrup) indarbejdet en rækkefølgeplanlægning, så området udbygges ”indefra og ud”. Endvidere er der i rammen tilføjet en bemærkning om, at der i forbindelse med lokalplanlægningen skal arbejdes med beplantning mod motorvejen, med bestemmelser for skiltning og med arkitektur og æstetik i forhold til oplevelsen af området fra motorvejen.
- Efter forhandling med Miljøcenter Århus er rammeområde 6.1.H10 Flødalen S udtaget af Kommuneplan09 for at sikre at byudvikling i Svenstrup sker ”indefra og ud”.
- Efter forhandling med Miljøcenter Århus er rammeområde 6.1.B13 Hellekisten (Svenstrup) udtaget af Kommuneplan09. Området revurderes, når der foreligger en godkendt statslig vandplan og kortlægning af OSD-områderne.
- Det nyudlagte boligområde i Frejlev, Rammeområde 6.3.B7 reduceres for at sikre areal til yderligere boldbaner i sammenhæng med eksisterende boldbaner og skolen.
- Målet i kommuneplanrammen 6.6.N1 Egholm præciseres jf. hovedstrukturen.
Redegørelsen er ikke konsekvensrettet i overensstemmelse med ændringerne.
|
Forslag til Kommuneplan09
Svenstrup
Udlæg af nyt boligområde 6.1.B13 Hellekisten Svenstrup er hovedbyen i Sydvest-området med mange boliger og et varieret udbud af butikker, service og erhverv. Det er kommunens næststørste bysamfund. jf. den gældende kommuneplan skal Svenstrup både skal være en velfungerende forstad til Aalborg og et selvstændigt bysamfund med en naturskøn beliggenhed tæt ved ådale og skov. Der lægges vægt på, at der fortsat er mulighed for at placere nye boliger og erhverv i byen.
I den fremtidige rollefordeling mellem byerne er Svenstrup udpeget som hovedby for de omkringliggende mindre byer: Frejlev, Godthåb, Dall Villaby, Ferslev og Ellidshøj. Det vil sige, at byen skal skabes fysiske rammer til at kunne give fuld funktionsdækning i hele oplandet, og at byen har potentiale for flersidet udvikling. Målet er, at Svenstrup skal styrkes som attraktiv boligby og videreudvikle potentialet for erhvervslokalisering. Byen skal fungere som center for flere byer syd for storbyen og dækker serviceforsyningen bredt.
De seneste 5 år er der bygget i gennemsnit 30 boliger.
1998-2007
|
1998
|
1999
|
2000
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
225
|
0
|
8
|
9
|
27
|
31
|
6
|
41
|
62
|
10
|
31
|
Rummeligheden i de rammelagte områder til boliger er p.t. ca. 23 ha. – med plads til ca. 280 boliger. Det nye rammeområde er ikke udpeget til byudvikling eller som perspektivområder i den gældende kommuneplan.
Hele Svenstrup-Godthåb byområderne og dets omgivelser er berørt af vandressourceinteresser.
Grundvandsinteresser i og omkring Svenstrup og Godthåb
|
- Godthåb og den vestlige del af Svenstrup ligger i et ”område med særlige drikkevandsinteresser” (lilla),
- den resterende del af byen ligger i ”generelt indsatsområde” (blå)
|
Rammeområdet er i kommunens spildevandsplan medtaget som område, der planlægges separat kloakeret.
Den eksisterende tæt-lav bebyggelse ved Hellekisten er ikke orienteret mod Guldbækken.
|
En fremtidig disponering af bebyggelser m.m. i rammeområdet skal respektere § 3-områderne med mose og overdrev, kirke- og åbeskyttelseslinjen, den økologiske forbindelse gennem området. Bebyggelsen kan fx. ligge som amøbeformede enklaver ved Hellekisten, der fletter sig ind i landskabet, hvor områdets grønne arealer er placeret som en naturlig forlængelse af ådal-forløbet. Set fra Skipper Clement Vej kan en bebyggelse af det nye rammeområde give en mere harmonisk afgrænsning af byen. |
¨ Arealanvendelse i og omkring Svenstrup
|
Området er jf. Regionplan 2005 liggende i et jordbrugsområde.
Området skal ved lokalplanlægning overføres til byzone.
|
Området der ændres fra jordbrugsområde til byformål, er ikke et husdyrtung område, og det ligger i tilknytning til eller i forlængelse af eksisterende by. Det vurderes derfor, at ændringen ikke vil være i konflikt - i strid med de landbrugsmæssige interesser. (retningslinie 5.2.1 i regionplan 2005).
Området er rammelagt til boligformål. Området indgår i kommunens samlede rummelighed for boligformål med ca. 5 ha. og 30 boliger.
Udvidelse af anvendelsesbestemmelserne i erhvervsområde 6.1.H7 og 6.1.H8 Området har en god trafikal beliggenhed ved Hobrovej. Området har meget varieret sammensætning af virksomheder, butikker kontorer m.m. Flere af virksomhederne har oplag/udstilling – fx lastbiler og knallerter, ligesom der i dag allerede findes butikker i området.
På baggrund af områdets trafikale beliggenhed og dets nuværende karakter vurderer Aalborg Kommune, at butikker med pladskrævende varegrupper ikke vil ændre områdets karakter væsentligt. Derfor åbnes der mulighed for virksomheder med pladskrævende varer i det nordlige erhvervsområde i Svenstrup.
Udlæg af nyt erhvervsområde 6.1.H9 Svenstrup betragtes erhvervsmæssigt som en by, der fortsat vil spille en vigtig rolle i erhvervsmæssig sammenhæng.
P.t. er der ca. 63 ha. ledigt erhvervsareal i Flødalen og ca. 14 ha. ledigt erhvervsareal er Svenstrup Nord. Det nye rammeområde udgør 34 ha. Det forudsættes, at området udvikles inde fra den eksisterende bybebyggelse og mod syd.
Naturområdets afgræsning jf. regionplan 2005
|
Området er i regionplan 2005 udlagt som naturområde med rammelægges nu til erhvervsformål.
Området skal ved lokalplanlægning overføres til byzone.
|
Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje. I området er der beskyttelseszoner. Omkring motorvejen på 300 m (rød) og 150 m på Hobrovej (blå).
Det er ikke intentionen p.t. at ophæve regionplanens retningslinje 2.3.7. Byggelinjen på 300 m opretholdes som princip.
Byrådet ønsker at sikre, at byudviklingen sker indefra og ud. Derfor er der i rammen fastsat en rækkefølge for områdets udbygning.
Formålet med retningslinien er at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by samt at værne om landskabelige værdier, bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervets produktionsvilkår m.m.
Det er ikke ønsket med retningslinien at forhindre almindelige udvidelser af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de "bymæssige ringveje", hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur.
|
|
Netop motorvejens beliggenhed i landskabet (hævet på en dæmning), hvor kørende mod nord kan opleve lange åbne kig over ådalen mod Aalborg, og hvor kørende mod syd over ådalen oplever Svenstrup og det bagvedliggende bakkelandskab, er værdifulde kendetegn ved motorvejsområdet ved Svenstrup, som ofres særlig opmærksomhed ved områdets disponering og udformning.
Området og dets omgivelser er berørt af vandressourceinteresser.
Drikkevandsinteresser i og ved området
|
Området ligger i ”generelt indsatsområde” (blå) for drikkevandsinteresser grænsende op til ”område med særlige drikkevandsinteresser” (lilla) på begge sider.
|
Rammeområdet er p.t. ikke medtaget i kommunens spildevandsplan.
Gennem dele af området løber luftledninger og naturgas transmissionsledninger
Højspændingsledninger over 100 Kv
|
Transmissionsledninger sikret ved lokalplan 02-019
|
Området indgår i kommunens samlede rummelighed til erhverv med ca. 34 ha.
Udlæg af nyt erhvervsområde 6.1.H10 Flødalen S
Ligesom ovenstående erhvervsområde ligger området placeret i område i "generelt indsatsområde for drikkevand.
|
Drikkevandsinteresser i og ved området
Gennem området løber højspændingsledning, der forudsættes kabellagt før området kan tages i anvendelse til erhvervsformål.
Højspændingsledninger over 100 Kv
I området er der også beskyttelseszoner omkring motorvejen på 300 m (rød) og 150 m på Hobrovej (blå).
Som det ovenfor nævnte erhvervsområder grænser også dette kommende erhvervsområder ligger op til Østre Ådal, der giver Aalborg by en særlig identitet, der adskiller sig fra det bynære landskab til alle andre større byer.
Østerådalens karaktergivende, rumdannende dalsider, danner værdifulde rumlige og visuelle forhold, der påvirker os alle, når vi færdes i landskabet. De store vidder i ådalen giver et vidt udsyn til et særlig oplevelsesrigt område. Fra højdedraget før frakørslen til Svenstrup får alle, som et førstehåndsindtryk, en panoramaudsigt over den åbne ådal med Aalborg by i horisonten. Udsigten indrammes – som et maleri - af dalsiderne. Udsigten fra motorvejen fra højdedraget i det nordgående spor før frakørslen til Svenstrup er en identitetsgivende ”port”, hvorfra der åbner sig en vid udsigt over ådalen med profilen af Aalborg by i horisonten og med Svenstrup, der kroner toppen af dalsiden. En erhvervsbebyggelse ind til Svenstrup med tilhørende oplag, parkerede biler, flag og lysreklamer kan ændre karakteren af det særlige og identitetsgivende ådalslandskab, derfor bør forholdet til landskabet og "porten til Aalborg" ofres særlig opmærksomhed ved detailplanlægningen af erhvervsområdet.
Ændret afgrænsning for naturområdet 6.1.N1 Som følge af udlægget af det nye boligområde 6.1.B13 ændres rammens afgrænsning. Områdets bestemmelser er fastholdt uændret.
Godthåb
Ændret anvendelse og afgræsning ved Hammerværket (6.2.D2) Som opfølgning på et ønske om at kunne supplere området ved Godthåb Hammerværk med boliger er der sket en ændring dels i rammens indhold, dels i rammens afgrænsning. Ændringen har foranlediget, at det rammeområde, som Godthåb Hammerværk tidligere var en del af, er konsekvensrettet i forhold til indhold og afgrænsning.
Området er ændret fra et erhvervsområde til lettere industri til blandet bolig og erhvervsområde.
Ændret afgrænsning af 6.2.B3 ved Tostrupvej, 6.2.H1 Godthåb N og 6.2.R1 Guldbækken Som følge af udlægget af det nye blandede bolig og erhvervsområde 6.2.D2 ændres rammernes afgrænsning. Områdernes bestemmelser er uændret fastholdt.
Frejlev
Udlæg af nyt boligområde 6.3.B Frejlev skal jf. den gældende kommuneplan fungere som bosætningsby med enkelte butikker til lokalområdets betjening. I byen skal findes mindre erhvervsområder til lokale service- og erhvervsvirksomheder. Tilsvarende skal byen rumme servicefunktioner til områdets betjening - fx børneinstitutioner, skole og ældreboliger.
De seneste 5 år er der bygget i gennemsnit 25 boliger.
1998-2007
|
1998
|
1999
|
2000
|
2001
|
2002
|
2003
|
2004
|
2005
|
2006
|
2007
|
233
|
6
|
20
|
19
|
15
|
49
|
13
|
75
|
18
|
11
|
7
|
Rummelighed i de rammelagte områder til boliger i Frejlev er p.t. ca. 3,4 ha - 2 jordbrugsparceller, 6 åben-lav og 20 tæt-lav. På sigt kan der ske en omdannelse af det centralt beliggende erhvervsområde til boligområde. De tilbageværende arealer er p.t. ikke tilstrækkelige, såfremt Frejlev skal sikres areal til boligudbygning svarende til boligbyggeriet de seneste 12 år.
Arealet vest for skolen er ikke udpeget til byudvikling eller som perspektivområde i den gældende kommuneplan.
Hele Frejlev og dens omgivelser er berørt af vandressourceinteresser såvel indvindingsområder og områder med særlige drikkevandsinteresser.
Drikkevandsinteresser i og omkring rammeområdet
|
- den sydlige del af Frejlev ligger i et ”område med særlige drikkevandsinteresser” (lilla),
• størstedelen af den resterende by i ”generelt indsatsområde” (blå) • og det nordligste hjørne i ”område med drikkevandsinteresse” (gul).
|
Området er ikke medtaget i kommunens spildevandsplan. Gennem området løber en afskærende ledning fra St. Restrup og Sønderholm.
Det skal nærmere undersøges, om trafikstøj fra Nibevej og Ny Nibevej er til hinder for områdets udnyttelse til boligformål.
Frejlev skal fortsat kunne fungere som et selvstændigt bysamfund. Den kraftige udbygning gennem de seneste 10 år har væsentlig forøget byen størrelse, og dermed også borgernes behov for indkøbsmuligheder, skole, børnepasning, ældreegnede boliger, busbetjening og mulighed for kultur- og fritidsaktiviteter. En videre udbygning vil yderligere øge presset på servicedækningen. Der er behov for en etapedeling af udbygningen.
Udover de i kommuneplanen rammelagte arealer vil fremtidig byudvikling af natur- og grundvandshensyn kun kunne ske i nordvestlig retning - Nord for Nibevej og vest for Frejlev Skole.
Anvendelse i og omkring Frejlev
|
Området er jf. Regionplan 2005 liggende i et jordbrugsområde.
Området skal ved lokalplanlægning overføres til byzone.
|
Området der ændres fra jordbrugsområde til byformål, er ikke et husdyrtung område, og det ligger i tilknytning til eller i forlængelse af eksisterende by. Det vurderes derfor, at ændringen ikke vil være i konflikt - i strid med de landbrugsmæssige interesser. (retningslinie 5.2.1 i regionplan 2005)
Området er rammelagt til boligformål. Området indgår i kommunens samlede rummelighed for boligformål med ca. 10 ha. og 60 boliger.
Sønderholm
Udlæg af nyt erhvervsområde Der udlægges et ny område til lettere industri ved Sønderholm for at skabe etableringsmulighed for en lokal vognmandsvirksomhed. Virksomheden har p.t. 8 biler. Der ønskes opført et parcelhus med tilhørende garager og parkeringsanlæg. Der er p.t. ikke rummelighed indenfor det udlagte H-område (6.4.H1) i Sønderholm. Alternativ vil virksomheden skulle henvises til erhvervsområder i fx Skalhuse ved Nibe eller i Svenstrup.
Jf. gen gældende kommuneplan skal der i oplandsbyer som Sønderholm planlægges med henblik på en erhvervsudvikling af mere lokal karakter. Sønderholm skal primært fungere som bosætningsby.´
Området har en trafikal god beliggenhed for en vognmandsvirksomhed. Beliggenhed ved indkørslen til Sønderholm sikre, at byen ikke belastes af gennemkørende lastbiler.
Arealanvendelse i og omkring Sønderholm
|
Området ligger jf. Regionplan 2005 i et jordbrugsområde med overgår til erhvervsformål.
Området skal ved lokalplanlægning overføres til byzone.
|
Området der ændres fra jordbrugsområde til byformål, er ikke et husdyrtung område, og det ligger i tilknytning til eller i forlængelse af eksisterende by. Det vurderes derfor, at ændringen ikke vil være i konflikt - i strid med de landbrugsmæssige interesser. (retningslinie 5.2.1 i regionplan 2005)
Området indgår i kommunens samlede rummelighed til erhverv med ca. 1 ha.
Landområde Sydvest
Opstramning af rammen for Restrup Enge (6.6.L2) Som følge af uhensigtsmæssigheder i administrationen af landzonetilladelser har der vist sig uhensigtsmæssigheder i afgrænsning af Restrup Enge. Friarealer o.l. som opfattes en del af buen er af bygherrer blevet betragt som byggemuligheder, ligesom der har været en tendens til at byggeansøgninger af en vis størrelse har fundet vej til Kommune. Kommunen har ikke til hensigt at skabe en egentlig byudvikling i Restrup Enge. Byen skal fortsat bestå som en landsby en mindre byggemuligheder.
Ændret afgrænsning for naturområdet 6.6.N4 Hasseris Enge Som følge af udlægget af det nye boligområde 6.3.B7 ændres rammens afgrænsning. Området bestemmelser er uændret fastholdt.
Detailhandel
Alle eksisterende rammer indenfor planområdet, der omhandler detailhandel, er konsekvensrettet i overensstemmelse med indholdet i Hovedstrukturafsnit 7 Butikker med tilhørende retningslinier 7.1.1 til 7.1.7.
|