Redegørelse - 1 Bypolitiske strategi

Udgangspunktet for nærværende afsnit i kommuneplan09, tager afsæt i følgende (jf. Planstrategi07):

”Aalborg Kommune er ”Nordjyllands motor”, og Aalborg er en handlekraftig by, der forstår at markere sig nationalt og internationalt – en nordjysk hovedstad der er attraktiv at besøge, bo og arbejde i”.

Denne vision søges realiseret via en overordnet, koordineret fysisk udviklingsmodel, i form af den første Kommuneplan for den ny storkommune, der kan sikre plads til begejstring og mangfoldighed. Den overordnede udviklingsmodel søges sikret via 4 strategier for Aalborg Kommune, nemlig:

1. En Bypolitisk strategi for byerne i Aalborg Kommune,
2. En Erhvervspolitisk strategi for lokalisering af erhvervsområder i Aalborg Kommune
3. En oplevelsesøkonomisk strategi for lokalisering af særlige oplevelseslokaliteter og særpræg i Aalborg Kommune
4. En Klimapolitisk strategi som på overordnet niveau viser geografiske konsekvenser af kli-matiske forandringer og overordnede lokaliseringsprincipper for forebyggende initiativer.

Udviklingsmodellen, og de 4 politiske strategier udgør de helt overordnede vilkår for Kommuneplan 2009, og for fremtidig fysisk udvikling i Aalborg Kommune.

Landsplanredegørelse 2006
Den tidligere regerings visioner for den fysiske udvikling af Danmark fremgår af Landsplanredegørelse 2006. Der er opstillet 5 hovedpejlemærker:

Der skal være forskel på land og by.
Udviklingen skal komme hele Danmark til gode.
Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet.
Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille sammen.
Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret.
Byrådet har tidligere tilsluttet sig pejlemærkerne og de har dannet grundlag for arbejdet med Kommuneplan 09.

De regionale udviklingstendenser er meget forskellige, hvilket stiller forskellige krav til den fysiske planlægning. Aalborg tilhører ”de mellemstore byregioner”, hvor den forholdsvis gunstige udvikling skal fastholdes bl.a. ved at skabe sammenhænge mellem regionernes hovedbyer.

Udviklingen af et nyt bymønster skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling, fremtidige samarbejdsmuligheder og netværksdannelse mellem byer, herunder spørgsmålet om, hvordan yderområderne knyttes til den øvrige region. Det kan ske ved at definere de enkelte byers roller og beskrive udviklingsstrategier. [Landsplanredegørelse 2006]

Udviklingen af byerne skal koordineres med visionerne i den regionale udviklingsplan. [Planlovens § 11, stk. 4]

Der lægges op til et opgør med den ekst. hierarkiske opdeling af byerne, som fremgår af regionplan 05 og gældende kommuneplaner. Der skal i højere grad satses på byernes særkender og arbejdes med bynetværk. Aalborg Kommune har fået støtte på 900.000 kr (Plan 09 projekt) til at udvikle et nyt koncept for byroller. Kernen i projektet er en bylivsanalyse, der skal give et billede af, hvordan borgerne bruger byernes tilbud på tværs af bygrænser.

Energi og klima
Den tidligere regering har udsendt en energiplan og et forslag til klimatilpasning, som sammen med byrådets Bæredygtighedsstrategi 2007-2011 danner grundlag for kommuneplanens forslag på klimaområdet.

Aalborg Kommunes egen klimastrategi er medio 2009 stadig under udarbejdelse. Derfor er det klimapolitiske udgangspunkt i denne revision først og fremmest Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Det vurderes ikke, at kommuneplan 2009 risikerer at udlægge hindringer for implementeringen af den senere klimastrategi.

Infrastruktur
Aalborg Kommune har afsat midler til omfattende investeringer i infrastruktur de kommende år. Infrastrukturen skal udnyttes ved at planlægge for en kommunal udvikling, hvor de mest persontrafikskabende trafikmål, kommunale og tværkommunale servicefunktioner, detailhandel, arbejdskraftintensive erhverv og den tætteste bebyggelse placeres, hvor der er god betjening med kollektiv trafik, eller hvor det er muligt at etablere god betjening med kollektiv trafik. [Landsplanredegørelse 2006]

Sygehusstruktur
Regeringen ønsker at satse på en massiv udbygning af sygehusstrukturen i alle 5 regioner. Regionsrådet i Nordjylland arbejder i samråd med kommunen på at samle alle sygehusfunktioner i Aalborg på et nyt sygehus i Aalborg Øst. Kommuneplanen understøtter denne beslutning og placeringen af et nyt sygehus sidenhen udgør et væsentligt incitament for en østlig byvækstretning (Aalborg Øst, Klarup, Storvorde).

Statslige interesser
Staten har i 2006 udsendt et katalog over alle statslige interesser, der skal indgå i kommuneplanlægningen. Oversigten bygger på eksisterende lovgivning og kendte mål, og indeholder således ikke nye krav til den kommunale planlægning.

Der kan i konsekvens af kommuneplanens nye hovedstruktur blive behov for ændringer af planens rammedel. Dette vil ske i form af efterfølgende kommuneplantillæg.

I andet regi end planlovens foregår der forskellig planlægning med karakter af drifts-, handlings- og projektplaner, især indenfor trafik- og vejområdet, men også indenfor det tekniske forsyningsområde o.a. kommunale aktivitetsområder. De overordnede og sammenfattende elementer vil dog altid være at finde i kommuneplanen. Af øvrige sektorplaner kan nævnes:

• Trafik- og Miljøhandlingsplan
• Vejudbygningsplan
• Kollektiv Trafikplan
• Varmeplan
• Vandforsyningsplan
• Spildevandsplan
• Affaldsplan
• m.fl.

Plansystemet bygger på et rammeprincip, hvor underordnede planer skal være i overensstemmelse med overordnede:

'

Plansystemet har fungeret stort set uændret siden planlovsreformen i 1970'erne, og der er heller ikke noget, der tyder på, at den igangværende strukturreform vil ændre afgørende på rammeprincippet. Dog forventes det, at regionplanen vil forsvinde som arealplanlægningsinstrument, og at dens temaer skal indgå i kommuneplanen, der dermed for rollen som det helt centrale lokale planlægningsinstrument.

Den overordnede byudviklingsstrategi ændres. Aalborg Kommune havde før kommunesammenlægningen en strategi, der først og fremmest sikrede byvækst gennem indre vækst, i form af byfortætning. På baggrund den nye kommunes struktur - og den efterspørgsel der er på mere åben byvækst i form af parcelhuse, arbejdes der fremover med en balanceret byvækst, der både satser på byfortætning og på traditionel byvækst. Den traditionelle byvækst styres, så der er god sammenhæng med den eksisterende infrastruktur.

Der er udpeget 5 byvækstkorridorer, hvor i en række oplandsbyer indgår. Disse oplandsbyer får en særlig rolle i forhold til at sikre bæredygtige og klimatilpassede muligheder for lavt boligbyggeri, med en god sammenknytning til den eksisterende infrastruktur, fx veje, kollektiv trafik og vameforsyning.

Byvækstkorridorerne strækker sig alle ud fra Aalborg. I korridoren vest for Aalborg indgår byerne Nibe, Sønderholm og Frejlev. I korridoren syd for Aalborg indgår Svenstrup og Ellidshøj. Mod øst og syd for fjorden indgår Gudumholm, Sejlflod, Storvorde og Klarup. Nord for Aalborg er det Tylstrup, Sulsted og Vestbjerg, mens det mod øst og nord for fjorden er Vodskov, Langholt, Vester Hassing, Gandrup og Hals.

I forhold til de gamle kommuneplaner ændres bymønsteret. Kommuneplan09’s bymønster er et 'defacto-bymønster’, med de byroller byerne kan konstateres at have, efter en forudsat bymønstermodel. Bymønsterets ambition er ikke længere i sig selv styrende for målene for den enkelte by's fremtidige funktion og faciliteter, men er nærmere en oversigtlige beskrivelser af, hvilke byer, der ligger hvor i kommunen. Beskrivelsen af den enkelte by (bybeskrivelserne), vil fremover danne udgangspunkt for vurdering af indplacering af nye byfunktioner.

Aalborg, Nibe, Svenstrup, Vodskov, Vester Hassing, Hals, Klarup og Storvorde, har et anseligt vækstpotentiale, og udviklingen af disse byer er fortsat bærende for kommunens samlede byudvikling. Byerne Valsted, Vadum, Godthåb, Frejlev, Tylstrup, Sulsted, Vestbjerg, Langholt, Gandrup, Hou, Gudumholm og Mou er byer med et vist vækstpotentiale (se også kapitlerne 2-4).

Kommuneplanens bestemmelser om byfortætning i Aalborg og byudvikling i forbindelse med den overordnede infrastruktur er indarbejdet for at sikre en bæredygtig udvikling, ligesom målsætninger for anvendelsen af det åbne land søger at fremme en bæredygtig udvikling.

Bæredygtighedsstrategien opstiller desuden en række punkter, der skal behandles i kommuneplanlægningen. Det er:

Aalborg Kommune har modtaget støtte af Realdania og Miljøministeriet (Plan09) til at udvikle et nyt bykoncept, der erstatter det tidligere bymønster i amtets og de 4 sammenlægningskommuners planlægning. En mindre del af projektet (det nye bymønster) har givet inspiration til Kommuneplan 2009.

Plan09 projektet gennemgår udformningen af byrollekonceptet og viser et forslag til individuelle byroller, som afrapporteres som anbefalinger til principper og perspektiver for udviklingen i de 38 oplandsbyer. Projektet er ikke i sig selv en del af kommuneplan09, og det er ikke politisk godkendt, med undtagelse af bymønsteret, som det er indarbejdet i kommuneplanens hovedstruktur.

I arbejdet indgår en større bylivsundersøgelse, en livsformsanalyse og en byrapport som grundlag for udarbejdelsen af et forslag til byroller i Aalborg Kommune.

For mere information om projektet henvises til Plan09’s hjemmeside: www.plan09.dk/Aalborg og til rapporterne vist til højre.

Biologisk mangfoldighed
Generelt vil det altid have konsekvenser, når byvæksten inddrager jord, som tidligere har ligget i det åbne land. De konkrete konsekvenser, der er ved at udvikle nogle byer frem for andre er behandlet under de enkelte redegørelser for byer og bydele.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Generelt vil det altid have konsekvenser når byvæksten inddrager jord, som tidligere har ligget i det åbne land. De konkrete konsekvenser, der er ved at udvikle nogle byer frem for andre, er behandlet under de enkelte redegørelser for byer og bydele.

Landskab
Generelt vil det altid have konsekvenser når byvæksten inddrager jord, som tidligere har ligget i det åbne land. De konkrete konsekvenser, der er ved at udvikle nogle byer frem for andre er behandlet under de enkelte redegørelser for byer og bydele.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv
Ingen betydning.

Klimapåvirkning og luftkvalitet
Det vil have en positiv virkning på klima og luftkvalitet at udvikle og udbygge omkring den eksisterende infrastruktur, sådan at væksten sker der, hvor tilgængeligheden er størst. Byvækstkorridorerne omfatter ikke de byer, som er fjernest beliggende i kommunen, og som er sværere tilgængelige fra den overordnede infrastruktur som f.eks. motorvej. Alt andet lige sker udviklingen således på en måde, hvorved luftforurening mv. fra trafikken vil mindskes.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Den bypolitiske strategi opstiller principper for fordeling af byvækst og goder, og medvirker til at sikre udvikling og serviceforsyning i alle kommunens områder.

Samlet vurdering
Samlet set medfører den bypolitiske strategi, at byvæksten centreres i kommunen, og generelt samles i korridorer omkring den overordnede infrastruktur. Generelt vil det have positive konsekvenser for miljøet, at satse på vækst i nærheden af den overordnede infrastruktur. I øvrigt henvises til kapitlerne 2-4 samt til de enkelte byområders behandling i rammerne (kapitel 15).

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i den bypolitiske strategi i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål, der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

Mål og retningsliner i den bypolitiske strategi vurderes at have en positiv effekt i forhold til et mål omkring klima (reduktion af CO2), neutral i forhold til tre mål. Strategien vurderes at være neutral i forhold til de fire mål, der er opstillet for ressourcer.

For mål opstillet for natur, vurderes et mål at være positivt (sikre attraktiv natur og rekreative muligheder), et mål vurderes som delvist negativt (yderligere minimering af spildevandspåvirkningen), mens to mål vurderes neutrale.

For mål der er opstillet for miljø og sundhed vurderes et mål at være positivt (reduktion af trafikkens luftforurening) mens tre vurderes neutrale.

Når den bypolitiske strategi sammenholdes med bæredygtighedsstrategien har de positive mål altså samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om, hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.