Redegørelse - 14 Teknisk forsyning

Teknisk forsyning omfatter i denne sammenhæng produktions- og distributionsanlæg, pumpe- og transformatorstationer mv. i forbindelse med by-/naturgas-, el-, varmeforsyning, kloakering, renovation, ren overskudsjord samt vindmøller.

Generelt for området er, at der er et udstrakt samarbejde mellem ledningsejere og vejmyndighederne om en koordinering af anlægsarbejder, således at generne for borgerne bliver mindst mulige, og der opnås besparelser på retablering mv.

Den tekniske infrastruktur er en vigtig del af den samlede infrastruktur i kommunen, og der er tale om en række vitale anlæg, der er nødvendige for at sikre borgerne i Aalborg Kommune den bedst mulige service.

Da der samtidig ofte er tale om store investeringer i forbindelse med etablering, udvidelse eller flytning af tekniske infrastrukturanlæg, er det vigtigt, at der sker en koordinering mellem byudviklingen og planlægningen af den tekniske infrastruktur. Det gælder både i forbindelse med nye byudviklingsområder og i forbindelse med omdannelse af eksisterende byområder.

I forbindelse med byudvikling tilstræbes en fortætning i eksisterende byområder, således at kapaciteten i den tekniske infrastruktur udnyttes optimalt. Der skal dog ske en afvejning i forhold til friareal- og rekreative hensyn i byen.

Byudvikling skal ske i tæt samarbejde med den tekniske infrastruktur, så eventuelle konfliktområder identificeres og afklares så tidligt som muligt i planlægningsprocessen. Det er således vigtigt, at teknisk infrastruktur er et specielt fokusfelt i større plansammenhænge som f.eks. ved udarbejdelse af kommuneplaner mv.

Mange tekniske infrastrukturanlæg findes i og gennemskærer det åbne land. I disse år ryddes der på mange områder op i den visuelle forurening. Vindmøller skrottes for at koncentrere energiproduktionen i færre, men større nye møller. Ligeledes arbejder staten og energinet.dk med kabellægning af højspændingsledninger. Alle højspændingsledninger på 132 kV og 150 kV vil blive nedgravet over de kommende 30-40 år, mens 400 kV ledningerne ændres eller fjernes på korte, udvalgte strækninger med værdifulde landskaber.

Udgangspunktet for afsnittet er, at relevante retningslinjer fra regionplanen er indarbejdet i kommuneplanen, og at retningslinjer fra Aalborg Kommunes kommuneplan05 er gjort gældende for hele kommunen. Udgangspunktet er altså det hidtidige plangrundlag. Dog er der er kommet et helt nyt område med i kommuneplanen, hvilket er ”rent overskudsjord”.

Teknisk forsyning omhandler ikke længere strategi og retningslinjer for vand og IT-infrastruktur.

Der er i dag kollektiv varmeforsyning i de fleste af kommunens byer, enten med fjernvarme eller naturgas. Aalborg Kommune sigter mod en tilslutning på 95% i kollektive varmeforsyningsområder.

Udviklingen på energimarkedet kan på sigt betyde, at det kan blive aktuelt at etablere ny alternativ varmeproduktion fx i form af geotermianlæg, biobrændselsanlæg m.m.

Det er vigtigt, at lavenergibyggeri/byggeri med integrerede vedvarende energianlæg placeres hensigtsmæssigt i forhold til områder med fjernvarme, da det er væsentligt at sikre, at eksisterende kollektive forsyningsnet udnyttes optimalt.

De seneste års tiltag til liberalisering af elmarkedet har sat fokus på så billig transmission af strøm som muligt. Der er et ønske fra Staten og elsektoren om at sikre gode transmissionsmuligheder mellem kontinentet og Norge/Sverige og dermed NordPool-markedet for elhandel.

Udbygning af produktionskapaciteten på de centrale kraftværker de sidste år - herunder Nordjyllandsværket - har medført en overkapacitet i det jysk-fynske område, der sammen med en betydelig nordjysk stigning i elproduktion fra vindmøller og decentrale kraftvarmeværker betyder, at der i visse situationer er behov for stor transmissionskapacitet. Samtidig vil eventuel placering af havvindmøller omkring Nordjylland øge behovet for gode forbindelser ud af landsdelen.

Der planlægges på landsplan for en øget anvendelse af vedvarende energi i elforsyningen. Samtidig pågår der i disse år en omfattende sanering og udbygning det overordnede ledningsnet i Nordjylland.

På spildevandsområdet skal planlægningen medvirke til at sikre et rent vandmiljø i kommunens bække, søer og åer samt i Limfjorden. Drikkevandet skal også sikres mod udsivning fra kloaksystemet.

Kloakoplandet omfatter et geografisk område, der rækker udover kommunegrænsen. Hovedparten af spildevandet ledes til Renseanlæg Vest og Øst, hvor det renses inden det ledes ud i Limfjorden.

Affaldsmængderne er stadig stigende. På trods af statens klare mål om nedbringelse af affaldsmængderne og øget genanvendelse, vil der fortsat være et behov for at deponere affald, samtidig med at stigende mængder tilføres forbrændingsanlæg.

Affaldsområdet gennemgår i øjeblikket en omstrukturering. Et behov for øget kapacitet til både deponering og forbrænding vil blive blotlagt gennem et analysearbejde i løbet af kommuneplanens planperiode. Først derefter kan fremtidig lokalisering af deponerings- og forbrændingsanlæg vurderes.

På grund af skærpede miljøkrav til affaldsforbrænding forventes det, at nye anlæg generelt vil blive større end de nuværende. Dette forhold kan medføre vanskeligheder med at finde lokaliteter med muligheder for den fornødne afsætning af varmeproduktionen.

I 2007 blev der hos Renovationsvæsenet registreret flytning af ca. 55.400 tons uforurenet jord, 212.400 tons lettere forurenet jord og 7.600 tons forurenet jord, i alt 275.400 tons. Hertil kommer store mængder af især uforurenet jord, som i 2007 er flyttet uden anmeldelse.

Fra 1. januar 2008 er de registrerede mængder af uforurenet og lettere forurenet jord steget, idet flytning af jord fra områdeklassificerede arealer fra denne dato skal anmeldes til Renovationsvæsenet.

Der er et stigende behov for at udlægge arealer, hvor der kan anbringes overskudsjord. Der er et krav til kommunen, at der sikres tilstrækkelig kapacitet til anbringelse af alle jordtyper.

Naturgasnettet er i store træk udbygget. Der arbejdes på etablering af en ny transmissionsledning fra Sæby til Egtved, der forventes at krydse Aalborg Kommune. Linieføringen er primo 2009 ikke præcist fastlagt.

En række byer og områder langs naturgas-/bygasledningerne er udlagt til kollektiv varmeforsyning med natur-/bygas. Herudover anvendes gassen bl.a. til procesformål i industrien.

By- og naturgasnettet har tilstrækkelig kapacitet, og der er ikke planer om yderligere udbygning.

Vindmølleplanlægningen har de senere år været i en nærmest fortløbende revisionsproces. Statslige skrotningsordninger, regionplanlægning, regionplantillæg, VVM, kommuneplantillæg og lokalplanlægning. Revisionsbehovet i forbindelse med Kommuneplan09 er derfor først og fremmest en sammenskrivning af eksisterende planlægning. Vindmølleplanen for Aalborg Kommune omfatter 13 parker:

• Nordjyllandsværket,
• Østhavnen,
• Stenis Enge,
• Gammel Vrå Enge,
• Gåser,
• Lyngdrup,
• Milbakken,
• Nørkær Enge,
• Nyrup,
• Gettrup mark,
• vest for Barmer,
• øst for Binderup og
• Øster Hassing Kær.

Efter kommuneplanrevision 2009 forventes vindmølleplanlægningen at blive taget op til fornyet overvejelse. I den forbindelse kan koblingen til bæredygtighedsstrategiens mål om at 25% af kommunens elforbrug dækkes af vindkraft, tages op til vurdering.

Biologisk mangfoldighed
Brugen af det åbne land til mindre tekniske anlæg medfører en begrænset påvirkning af naturen. Ved at afskærme bygninger m.v. med planter og buske kan det endda give et positiv virkning på dyre- og planteliv.

Landskab
Landskabet forstyrres af ledninger, bygninger m.v. Da der arbejdes med jordlagte højspændingsledninger vil påvirkningen herfra med tiden forsvinde. Endvidere er der et mål om, at tekniske anlæg i det åbne land etableres under hensynet til landskabet.

Ved at samle større anlæg vil der ske en stor belastning et sted. Belastningen vil være der uanset hvad, og ved at samle påvirkningerne flere anlæg vil andre område alt andet lige friholdes for forstyrrelsen.

Ved etablering af jordlagte el-ledninger skal der tages hensyn til geologisk interesseområder.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Overskudsjord fra anlægsarbejde i byzonen betragtes som lettere forurenet og skal ved flytning sikres ikke at give anledning til forurening af jord, grundvand og overfladevand. Ved at genanvende jord og ved at sikre tilstrækkelig kapacitet til anbringelse af jorden sker der en vis kontrol af, hvor jorden flyttes hen og dermed minimeres forureningen herfra.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv
Ingen bemærkninger.

Klimapåvirkning og luftkvalitet
Forbruget af energi fra traditionelle energikilder medvirker til klimaforandringerne. Med kommuneplanen vil der alt andet lige ske en reduktion af CO₂-udledningen, som dermed har en positiv effekt på klimaforandringerne – særligt med retningsliner om lavenergibyggeri.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Det har en gavnlig effekt, at kommuneplanen opstiller mål for, at affald og overskudsjord kan modtages og genbruges. Det er i samfundets interesse, at planlægningen sikrer effektiv teknisk forsyning med hensyn til varme, el, affald, overskudsjord og vindmøller.

Samlet vurdering
Samlet set er konsekvenserne af ændringer i relation til teknisk forsyning ikke væsentlig i forhold til påvirkninger af miljøet.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet teknisk forsyning i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til, om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål, der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

I kommuneplan09 er der ikke, som anført i bæredygtighedsstrategien angivet, hvor det er hensigten et etablere biogasanlæg.

Mål og retningsliner i afsnittet om teknisk forsyning vurderes at have en positiv effekt i forhold til to mål omkring klima (reduktion af CO₂-udledning og øget energispareindsats), neutral i forhold til et mål (fokus på afledning af vand).

Afsnittet vurderes at være positiv i forhold til målet om at fremme lavenergibyggeri, der er opstillet for ressourcer. Tre mål vurderes at have en neutral effekt (begrænse erhvervsaffald, optimal håndtering af affald og sikring af rent drikkevand).

For mål opstillet for natur, vurderes to mål at være positive (sikre attraktiv natur og rekreative muligheder samt yderligere minimering af spildevandspåvirkningen), et mål vurderes at have en negativ effekt (reduktion af N og P udledning til fjorden), mens tre mål vurderes neutrale.

For mål, der er opstillet for miljø og sundhed, vurderes et mål at være negativ (reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer) og et mål vurderes neutralt.

Når afsnittet teknisk forsyning sammenholdes med bæredygtighedsstrategien har de positive mål altså samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om, hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.