|
Vejudbygning
Vejudbygningsplanen beskriver de anlæg, som vurderes at blive nødvendige ved etablering af Vestforbindelsen. Herudover beskrives anlæg og ombygninger, der vurderes nødvendige i forbindelse med den omfattende byomdannelse ved havnefronten, Eternitten, City Syd m.fl.
Vejudbygningsplanen, der omhandler det overordnede vejnet i Aalborg, omfatter:
- Forbindelserne til E39 vest om Aalborg
- Ring- og radialvejene i Aalborg tætbyområde
- Ydre ringveje omkring Aalborg
- Anlæg med tilknytning til E45
- Anlæg i tilknytning til byudvikling i Nibe og Hals
Vejudbygningsplanen forholder sig således til den overordnede trafikstruktur i Aalborg og til de tiltag, som er nødvendige for at sikre en god trafikafvikling og trafiksikkerhed på det overordnede vejnet.
Vejanlæg
I det centrale Aalborg vil Vestforbindelsen forebygge en uhensigtsmæssig vækst i trafikken via Limfjordsbroen, som ellers vil indtræffe efterhånden som kapaciteten i Limfjordstunnelen opbruges.
Udviklingen omkring havnefronten, Eternitten og City Syd aktualiserer ændringer af vejnettet i og omkring det centrale Aalborg. Den nye Karolinelundsvej og neddroslingen af trafikken på Slotspladsen er en forudsætning for de planlagte projekter langs havnefronten. Der skal fortsat arbejdes for at denne neddrosling fastholdes ved at sikre god fremkommelighed på blandt andet ringforbindelserne og Nyhavnsgade øst for Karolinelundsvej.
Et afgørende hensyn i tilrettelæggelsen af den fremtidige trafik- og vejstruktur i området omkring Østre Havn og Østerbro, er Karolinelundsvejs rolle som adgangsvej til midtbyens parkeringsarealer fra den sydlige del af Aalborg. Dette nødvendiggør bl.a. etablering af en yderligere tilslutning til Nyhavnsgade ved udvikling af området ved Østre Havn.
Den fremtidige overordnede vejstruktur i forbindelse med udbygninger på Eternitten, godsbanearealet m.fl. bygger i vid udstrækning på det eksisterende overordnede vejnet. Der vil blive etableret nye kryds og mindre vejanlæg for at sikre en hensigtsmæssig vejbetjening af arealerne uden at gå på kompromis med fremkommelighed og trafiksikkerhed på det øvrige vejnet og der skal sikres areal til krydset Østre Alle/Håndværkervej.
I Vestbyen og Hasseris vil Vestforbindelsen give anledning til trafikstigninger. Stigningerne er dog ikke så store, at kapaciteten på vejene skal øges gennem udbygning. Trafikstigningerne gør det dog relevant at udbygge stinettet langs trafikvejene samt ændre enkelte kryds med en uhensigtsmæssig udformning. Denne omdannelse, som har en mere bymiljømæssig karakter, kan ske løbende frem til/efter åbningen af Vestforbindelsen. Med tilslutning til Vestforbindelsen ved Ny Nibevej kan en forlængelse af Skelagervej samtidig bidrage til at aflaste krydset Hobrovej-Over Kæret, som også i fremtiden vil være en af flaskehalsene i Aalborgs vejnet.
E45 spiller en vigtig rolle for trafikken i og omkring Aalborg, hvorfor der i Vejudbygningsplanen er sat særlig fokus på E45. Vestforbindelsen vil løse de fleste af de afviklingsproblemer, som allerede er eller vil opstå på E45. Indsatsen på E45 handler derfor om at sikre en velfungerende motorvej frem til, at Vestforbindelsen er en realitet f.eks. gennem brug af IT og trafikledelse.
Undersøgelserne har vist, at de tilbagestuvningsproblemer, som allerede i dag ses ved Mariendals Mølle indføringens tilslutning til Indkildevej vil øges i omfang. Dette vil påvirke fremkommeligheden og sikkerheden på E45.
VVM-arbejdet for en løsning for indføringen ved Mariendals Mølle, en Ny Dallvejsforbindelse mod City Syd og en Egnsplanvej er igangsat. Ved etablering af disse vejanlæg forventes problemer på E45, Skalborg Bakke og på Egensevej afhjulpet. Indtil disse anlæg er gennemført vil der gennem bl.a. signaloptimering søges at nedbringe fremkommelighedsproblemer til og fra City Syd, ligesom mindre ombygninger udføres.
Gennem etablering af Egnsplanvej sikres den overordnede struktur i forbindelse med et eventuelt nyt sygehus i Aalborg Øst. I den fortsatte planlægning vil der skulle sikres optimale trafikale forhold for såvel patienter, pårørende og ansatte med såvel bil, kollektiv trafik og på cykel.
Nord for Limfjordstunnelen vil man med fordel kunne gennemføre realisering af et 3. nordgående spor efter samme principper, som udbygningen med et 3. sydgående spor.
Til betjening af nyt byudviklingsområde i Stigsborgkvarteret vil der være behov for etablering af en direkte tilslutning til Borgmestersvinget (E45).
Vestforbindelsen vil trække en del af trafikken fra Vendsyssel vest om Aalborg. Det gælder også trafik fra E45, og derfor bliver der behov for at forbedre kapaciteten på vejforløbet mellem E45 og Høvejen (Bøgildsmindevej-Gl. Høvej), når Vestforbindelsen tages i brug. En forlægning af Høvejen mod nord vil styrke tværforbindelsen mellem motorvejen mod Frederikshavn og E39.
I henholdsvis Nibe og Hals kan en fremtidig byudvikling nødvendiggøre etablering af en fordelingsvej og en omfartsvej primært med henblik på betjening af de nye områder uden at skabe uhensigtsmæssigt mere trafik gennem Hals og Nibe by.
Realisering af projekterne i Vejudbygningsplanen og tillæg hertil vil medføre en bedre afvikling af trafikken på vejnettet og løse de alvorligste sikkerhedsmæssige/miljømæssige problemer, som en dårlig trafikafvikling vil medføre. Der vil fortsat kunne opleves kødannelser på vejnettet i spidstimerne. Det gælder de steder, hvor der ikke er plads til at gennemføre ombygninger, men også steder hvor det ikke er ønskeligt at udnytte strækningernes kapacitet fuldt ud. Det gælder eksempelvis ved Nyhavnsgade, hvor signalanlæggene vil blive anvendt til at neddrosle trafikken og fastholde mindre trafik over Slotspladsen. En vis tilbageholdelse af trafik i byens periferi kan også være et instrument til at begrænse kødannelser i de mere følsomme områder af tætbyen, hvor hensynet til bymiljøet vægtes højere. Derfor er det heller ikke nødvendigvis alle afviklingsproblemer, som skal løses.
Stier
Teknisk Udvalg har i 2009 godkendt Aalborg Kommunes Cykelstihandlingsplan.
Cykelstihandlingsplanen har ikke været i offentlig høring. Planen indgår som en del af Trafik- og Miljøhandlingsplan 2009, der sammen med Aalborgs Hovedstruktur og Vejudbygningsplan-tillæg kommer i offentlig høring i sommeren 2009.
Cykelstinettet i Aalborg Kommune er i dag vidt forgrenet med en kombination af cykelstier i eget tracé samt cykelstier og cykelbaner langs vejene.
Sammenlagt er der 444 km cykelsti i Aalborg Kommune. Hertil kommer de rekreative stier, der er med til at binde cykelstinettet sammen med de grønne områder, turistattraktioner og udflugtsmål.
Cykelstinettet giver mulighed for at cykle i nord-syd-gående korridorer på begge sider af Limfjorden. I Aalborg er der desuden flere øst-vest-gående korridorer. Disse korridorer benyttes i vidt omfang i forbindelse med pendling (Cykling mellem bolig og arbejde/uddannelse). Omkring Nibe, Hals, Gandrup, Egense og Storvorde skaber cykelstierne sammenhæng for de bosiddende, men sigter også på turister og andre, der benytter fritids- og turistfaciliteterne i disse områder.
De seneste år er der skabt en ringforbindelse omkring Aalborg Centrum med cykelstier på Østre Alle og Kong Christians Alle. Herudover er der ved at blive skabt forbindelse til Sønderholm med cykelstier mellem Frejlev og Sønderholm. Mellem Sdr. Tranders og Gistrup etableres i 2009 en cykelsti, der skal skabe sammenhæng til Gistrup særligt med sigte på børn, der skal til skole i Gistrup.
Gennem de seneste år har cykeltrafikken på landsplan været faldende. Den samme tendens slår igennem i Aalborg, dog i mindre grad. Cyklen fastholder dog andelen af det samlede antal ture, der foretages i Aalborg Kommune. De kommende år sættes der fokus på cyklisternes forhold og har som mål at øge antallet af cyklister med 10%.
Antallet af uheld med cyklister impliceret er i perioden 2003-2007 reduceret. Mere end halvdelen af uheld med cyklister sker i kryds. Aalborg Kommune udfører derfor en målrettet indsats med henblik på cyklisters sikkerhed i kryds.
Der skal fortsat være fokus på forbedrede forhold for cyklister, for herigennem at overflytte kortere ture fra bil til cykel og dermed begrænse trafikvæksten og forbedre miljøet.
Gennem forbedret cykelparkering sikres cyklisterne gode muligheder for at stille cyklen fra sig ved ærinde i byen eller videre transport.
Vejledende norm for etablering af cykelparkering ved ny- eller ombygning
Planlægningen skal sikre, at der ikke gennemføres byggeri eller anlæg, som kan hindre etableringen af det overordnede stinet.
Prioriteringerne for cykelstier koordineres med planlægningen for trafiksikkerhedsmæssige tiltag samt planlægningen af rekreative stier. Ved at koordinere cykelstiprojekter med trafiksikkerhedstiltag f.eks. på skoleveje vil projekterne supplere hinanden og give forbedringer, der resulterer i både flere cyklister og bedre trafiksikkerhed.
Aalborg Kommunes Hovedstruktur omfatter det overordnede cykelstinet. Under temaet ”Det åbne land” indgår rekreative stier. Cykelstier og rekreative stier koordineres med henblik på, at den samlede udbygning af stinettet i Aalborg Kommune bliver forbedret, og der sikres et sammenhængende stinet til glæde og gavn for kommunens borgere.
Støj
Aalborg Kommune har gennemført en kortlægning af vejtrafikstøjen for det vejnet, som kommunen har pligt til at kortlægge i henhold til Miljøministeriets Støjbekendtgørelse. Det drejer sig som et udsnit af de større veje i kommunen – et udsnit som ikke er udpeget på baggrund af omgivelsernes følsomhed for trafikstøjen, men på baggrund af trafikmængder.
Der er udarbejdet en handlingsplan på baggrund af kortlægningen. En prioritering af indsatsen mod trafikstøj afventer en samlet støjkortlægning for Aalborg og Nørresundby samt veje uden for tætbyen med mere end 8.000 køretøjer i døgnet. Denne kortlægning foretages frem mod 2012.
I forhold til de kortlagte støjproblemer ved Skalborg Bakke kan det dog bemærkes, at Aalborg Kommune arbejder for en aflastning af vejen ved realisering af Ny Dallvej mellem E45 og Hobrovej ved City Syd som en del af et nyt samlet vejanlæg, der også omfatter et ændret tilslutningsanlæg til E45 og Egnsplanvej. Herudover vurderes brug af støjdæmpende asfalt ved udskiftning af vejbelægninger på indfaldsvejene og de større ringveje.
Når støjkortlægning for det sammenhængende byområde samt veje med en døgntrafik på mere end 8.000 køretøjer foreligger, vil der være et samlet grundlag for en prioritering af indsatsen til begrænsning af trafikstøjgener. Det fortsatte arbejde med kortlægning vil derfor være et af Aalborg Kommunes primære indsatsområder i de kommende år.
Et andet vigtigt indsatsområde vil være håndteringen af trafikstøj i forhold til de centralt beliggende byudviklingsområder i Aalborg by. Der ligger en opgave i at sikre, at omdannelsen ikke resulterer i en forøgelse af antallet af støjbelastede boliger, samt sikre at der til boligerne er friarealer med en acceptabel støjbelastning.
Trafikstøjhandlingsplan fra 2008 blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2008.
Luftforurening
Generelt er luftkvaliteten i Danmark god. Lokalt er der dog områder, der er belastet med luftforurening. Det gælder især i tætbyområder, hvor trafikken er den dominerende kilde til påvirkning af luftkvaliteten.
Luftkvalitet vurderes ud fra luftens indhold af en række forskellige stoffer, der har betydning for sundheden. Der er fastsat grænseværdier for luftens indhold af disse stoffer, og niveauet af stofferne måles bl.a. i byområderne, hvor der er størst risiko for at grænseværdierne overskrides, og hvor der samtidig er flest mennesker, der udsættes for forureningen.
Aalborg Kommune arbejder løbende med at minimere de miljømæssige gener fra trafikken. De største udfordringer ses i forhold til udledning af NO2 og partikler, hvor grænseværdierne både på landsplan og i Aalborg af og til overskrides. Både NO2 og partikelforureningen har betydning for borgernes sundhed særligt i forhold til luftvejslidelser, ligesom undersøgelser peger på, at ultrafine partikler er kræftfremkaldende.
Luftkvaliteten hjælpes på vej af en løbende udskiftning af køretøjsparken. Der stilles større og større krav til de stoffer, som køretøjerne udleder både for personbiler og tunge køretøjer.
Gennem etablering af en miljøzone vil den naturlige løbende udskiftning blive forceret for så vidt angår de tunge køretøjer. Udbyttet heraf vil primært få betydning for Aalborg Midtby, hvor kravene til de tunge køretøjer trådte i kraft 1. februar 2009 og strammes i juli 2010. Det forventes dog, at der også vil opnås en afledt effekt i resten af kommunen.
Der skal desuden arbejdes for, at der indarbejdes skærpede krav til motorstandard m.v. i forbindelse med udbud og indkøb af køretøjer i Aalborg Kommune.
Der er en klimastrategi under udarbejdelse, ligesom der de kommende år vil blive afprøvet alternative brændstoffer.
En lang række initiativer til at reducere de miljømæssige gener, der opstår som følge af biltrafikken, er beskrevet i Trafik- og Miljøhandlingsplan 2009, der fremlægges samtidig med Hovedstrukturen.
Kollektiv Trafik
Den lokale kollektive trafik i Aalborg planlægges og udføres efter retningslinierne i den kollektive trafikplan, der blev vedtaget i Aalborg Byråd og NTs bestyrelse primo 2003.
Nordjyllands Trafikselskab udarbejder i 2009 en trafikplan for hele regionen, men beskriver ikke den lokale kollektive trafik i Aalborg Kommune i detaljer, idet dette er indeholdt i Aalborg Kommunes trafikplan.
Selvom trafikplanen er lavet før strukturreformen, er hovedprincipperne i planen robuste, og kun hvis kørselsomfanget skal ændres drastisk, er det nødvendigt med en ny trafikplan.
Målet for den kollektive trafikplan er mere kørsel, hvor behovet er størst, mindre hvor behovet er mindre.
IT er for alvor blevet en del af den kollektive trafik: Realtid på stoppesteder, busprioritering i trafiksignaler, bus-pc i busserne og NT-live med realtid på mobiltelefoner.
Den kollektive trafik har de senere år mistet passagerer i foruroligende grad. Perioden har været præget af en stor velstandsstigning, der indebar, at flere kører bil. Dels begynder de unge tidligere at anskaffe bil, dels får flere og flere familier bil nummer to. Endelig kører de ældre mere i bil i forhold til tidligere. Det har betydet, at den kollektive trafik i perioden fra 2003 har mistet mange passagerer - og dermed indtægter.
De faldende indtægter har bl.a. medført, at køreplanen er blevet beskåret med 10 % mellem 2004 og 2008. En ond spiral, som yderligere har medført færre passagerer.
Senest er sektoren yderligere ramt af stærkt stigende udgifter til stigende brændstofpriser og ny lovgivning på skatteområdet vedrørende brændstoffer, der som bivirkning medførte, at der blev flyttet midler fra de kommuner med meget kollektiv trafik pr. indbygger til kommuner med mindre kollektiv trafik.
Som et lyspunkt for den kollektive trafik ser det ud til, at det frie fald i passagernedgangen er bremset - muligvis på grund de stærkt stigende oliepriser og den økonomiske krise.
Skal det lykkes at vende udviklingen for alvor, således at den kollektive trafik kan være med til, at kommunen når de miljømål, der er opstillet i Bæredygtighedsstrategien, er det nødvendigt med store investeringer i den kollektive trafik. Dels til anlæg, som øger bussernes fremkommelighed - dels til øget drift. Det er rejsetiden og pålideligheden, som er de væsentligste parametre, når folk vælger transportmiddel.
Nogle midler til den øgede drift kan realiseres ved, at busserne kan spare tid ved at komme hurtigere frem. Herved kan der på enkelte ruter spares hele busser, som kan benyttes til at sætte antallet af afgange i timen op, når og hvor det er mest hensigtsmæssigt.
Eksempler fra udlandet viser, at den onde spiral kan vendes, og at en bedre kollektiv trafik kan få flere passagerer.
Letbanen - en vision
I Aalborg er det tilstræbt at tilvejebringe et sammenhængende og moderne kollektivt trafiksystem i Aalborg, hvor IC tog, nærbane, regionalbusser og bybusser spiller tæt sammen. Servicen er målrettet mod de korridorer og i de tidsrum, hvor efterspørgslen er størst.
En letbane vil være en videreudvikling af dette system. Letbanens kapacitet, komfort og effektive flow i eget tracé gennem trafikken vil indebære et kvalitativt løft, som vil stille den kollektive trafik bedre i konkurrencen med biltrafikken.
Faktisk viser eksempler fra andre byer, som har etableret letbaner, at passagertallet stiger med op til 300% i forhold til bustrafik F.eks. steg den kollektive trafiks andel af den samlede trafik i Strasbourg fra 11% til 30% efter etableringen letbanen.
Desuden vil en letbane - som det ses i andre europæiske byer - kunne forandre byen med smukke gadeforløb, hvor biler i mindre grad vil præge gadebilledet.
Det vil indebære store investeringer at realisere en letbane i Aalborg. Omprofilering af gaderum vil være nødvendige, og vil samtidig være det synlige tegn på en opprioritering af den kollektive trafik. Investeringernes omfang betyder, at letbanen må etableres etapevis.
I Aalborg er strategien at indlede arbejdet med letbane i den korridor, som vurderes at have det største samlede potentiale - nemlig korridoren til Universitetet. Overvejelserne om banedrift til Aalborg Lufthavn bør også ses i et letbane perspektiv. På Aalborg Banegård kan en første etape af letbanen kobles med en anden etape, som via Vestbyen og Lindholm Station kan betjene Aalborg Lufthavn.
Arbejdet tænkes udført i faser efter princippet : "Tænk letbane - kør bus", således at den kollektive trafik kan få gavn af arbejdet i tiden op til, at der bliver råd til en letbane.
Samordnet kørsel
Samordnet kørsel - det vil sige en koordinering af alle kommunale og regionale variable kørsler (dvs. kørsler hvor der ikke er en køreplan, som f.eks. ture med taxa, telebus osv.) - er et mål for fremtiden. Visionen er, at denne kørsel integreres med den kollektive trafik, så man nogen gange tager bussen, andre gange en taxa alt efter, hvad der er mest økonomisk fornuftigt i forhold til den kvalitet, der ønskes. Det er også målet, at kørslen i landdistrikterne, hvor faste ruter ofte kører med få passagerer, hvilket ikke er til gavn for hverken miljø eller økonomi, kan erstattes af samordnet kørsel, hvor der i mindre køretøjer kun køres, når der er passagerer.
|
