Kommuneplan forsiden

9.4.B7 Omdannelse af Hals Camping

Mål

Målet er, at området skal fungere som et attraktivt boligområde med en blanding af nye parcelhuse og tæt-lave boligbebyggelser. Området skal samtidigt være med til at skabe bedre forbindelse mellem Hals by og naturområderne og golfbanen mod øst. Det er desuden vigtigt, at området langs Strandvejen fremstår flot, da det er "byens port" og ankomst fra øst.

Anvendelse

Området skal være et blandet boligområde med plads til forskellige målgrupper. Har tidligere været brugt til campingplads.

Miljø

Området er belastet med støj fra Strandvejen. Den nordligste del af området kan ikke anvendes til boliger uden støjdæmpende tiltag.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området grænser op til en golfbane med flade, åbne vider. En lokalplan skal sikre, at flest mulige får udsigt. Kombineret med indpasning i landskabet.

En lokalplan skal desuden sikre en flot afrunding af byen med en visuel markering af byens bebyndelse. Der er meget kort afstand mellem området og det kæmpe sommerhusområde langs Standvejen nord på. Der skal være en tydeligt markering af, hvor byen starter, og sommerhusområdet slutter.

Der løber et beskyttet dige igennem områdets sydlige del. Diget kan udover en kulturhistorisk interesse også have betydning som levested for flora og fauna. 

Trafik - Veje og stier

Området ligger på bykanten. Det er derfor vigtigt, at der sikres stiforbindelser mellem byen og ud i de omkringliggende naturområder.

10-12-2018
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav)
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for åben-lav
Max. 40 for tæt-lav
Etager: Max. 2
Højde: Max. 8,5 m
Opholdsarealer: Min. 10% for åben-lav og min. 15% for tæt-lav
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3.
Arkitektur - Byrum og landskab
Det beskyttede sten- og jorddige i områdets sydlige del skal bevares.
By- og landskabsrummet ved "Byens port" skal være tydeligt.
Overgangen mod det åbne land og golfbane skal tage hensyn til både udsigt og indpasning i landskabsbilledet.
Bebyggelse skal holdes min. 10 m fra golfbanen.
Trafik - Veje og stier
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Området skal vejbetjenes fra Vejdybet.
Der skal sikres stiforbindelse mellem Hals by og naturområderne mod øst (Golfstien).
Der skal sikres stiforbindelse til Strandvejen.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Landzoneareal overføres til byzone