Kommuneplan forsiden

5.2.B11 Højrimmen

Mål

Rammeområdet er disponeret, så der bliver 2 områder til bebyggelse adskilt af et naturområde, som omfatter beskyttet eng og sø.

Langs Tingvej og Langbrokrovej skal der reserveres plads til et mindst 8 m bredt bælte til beplantning med græs og allétræer.

For at minimere indbliksgener skal den del af åben-lav boligbebyggelse, som opføres i 1½ - 2 etager (herunder også altaner mv., der indrettes på 1.-sals plan), som hovedregel placeres min. 3,50 m fra skel mod nabo (gælder ikke langs skel mod veje og stier).

Byggemuligheder

 


Skitsen viser hoveddispositionen af rammeområdet. Bebyggelsen placeres inden for de 2 byggeområder, der er adskilt af et naturområde. Inden for hvert delområde skal der anlægges fælles opholdsareal.
Miljø

Den sydligste del af rammeområdet ligger inden for konsekvensgrænsen for støj fra Aalborg Lufthavn. Inden for dette område kan der ikke planlægges for støjfølsomme formål. Området kan eksempelvis anvendes til etablering af LAR løsninger (Lokal anvendelse af regnvand).

Den nordlige del af rammen er beliggende inden for indvindingsoplandet og kildepladszonen til Vodskov Vandværk. Det skal i forbindelse med byudviklingen sikres, at der ikke etableres grundvandstruende aktiviteter.

 

Trafik - Veje og stier

Stiforbindelsen langs Langbrokrovej og Tingvej videre gennem Hammer Bakker følger Den Gamle Kongevej mellem Nørresundby og Frederikshavn.

Der kan etableres vejadgange til området fra Langbrokrovej som vist i princippet på skitsen.

Stiforbindelserne skal sikres som vist i princippet på skitsen.

13-08-2018
Anvendelse
Boliger (åben-lav / tæt-lav / etageboliger)
Rekreative formål
Tekniske anlæg *
Grundvandsbeskyttelse
* Tekniske anlæg skal hovedsagelig være til områdets egen forsyning.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for åben-lav.
Max. 40 for tæt-lav. 
Etager:
Max. 2.
Højde:
Max. 8,50 m.
Opholdsareal:
Se retningslinie 6.1.2 *
* Arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, Beskyttet Natur, kan ikke medregnes som opholdsarealer.
*Arealet indenfor støjkonsekvenszonen kan ikke medregnes som opholdsarealer.

 

Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Grænseværdier for støj fra trafik, se  retningslinje 13.3
Flystøj, se  retningslinje 13.3.
Ingen Grundvandstruende aktiviteter.
Beskyttet natur.
Trafik - Veje og stier
Der kan etableres vejadgange til området fra Langbrokrovej, som vist i princippet på skitsen.
Stiforbindelser skal sikres, som vist i princippet på skitsen.


Parkering og cykelparkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.