Hasseris

Hasseris fremstår i dag som et af de mest eftertragtede bosætningskvarter i Aalborg. Denne særlige status må dels tilskrives den historiske baggrund som velhaverkvarter - dels den attraktive landskabelige beliggenhed og de rige rekreative muligheder. Sidst men ikke mindst vurderes de smukke gamle huse og de grønne omgivelser at være højt skattede værdier.

Perspektiverne for Hasseris skal først og fremmest ses i denne sammenhæng. Bydelen ønskes fortsat udviklet som en helstøbt boligforstad med de særlige hensyn, der ligger i sikringen af kulturarven fra både landsbyen og villabyen.

Der lægges også vægt på at sikre den grønne forbindelse fra Aalborg Midtby over Skovbakken og Sorthøj til Sofiendal og det åbne land sydvest herfor.

Gennem en afrunding af Aalborg mod vest med nye boliger er det målet at skabe nye attraktive bosætningsmuligheder i tæt samspil med englandskabets kvaliteter. I byudviklingen lægges der vægt på at sikre rekreativ og visuel sammenhæng til engene fra de bagvedliggende byområder.

Den planlagte byudvikling i Hasseris består af en færdiggørelse af Sorthøj og Hasseris Enge og en nyudvikling mellem Æblevangen og Ferskenvej. Både Sorthøj og Hasseris Enge er lokalplanlagte mens det nye udviklingsområde står overfor en mere detaljeret planlægning.

I Hasseris Enge lægges der vægt på landskabelig sammenhæng i form af grønne kiler mod engene - og på relativt små grundstørrelser med stor frihedsgrad ifht. udformningen af det enkelte hus.

I Sorthøjområdet er oplevelsen af den landskabelige sammenhæng i bakkelandskabet et vigtigt udgangspunkt. Selve byudviklingen er begrænset til 40% af området i nærmere definerede enklaver.

Nyt byudviklingsområde på de nordlige engarealer
For nyudstykningen ved Æblevangen/Ferskenvej lægges der vægt på ekstensiv udnyttelse for derved at signalere byens afslutning og sikre eksisterende rekreative strukturer for omkringliggende boligområder. Der lægges op til en udstykning med relativt store grundstørrelser, og hvor bebyggelsen fremtidssikres ifht. en kommende vestforbindelse med en afstandszone og afskærmende beplantning. Der lægges også op til at der skal være plads til en udvidelse af KFUM's baneanlæg på arealet.

Målet er at en bebyggelsesplan for området udnytter stedets potentialer - her tænkes især på muligheden for at kombinere det "lukkede landskabsrum" og det "lange kig". Der lægges også op til at udnytte beliggenheden på de fugtige engarealer og eksisterende kanalstrukturer som et potentiale ved at integrere afledning af overfladevand som et rekreativt vandelement i bebyggelsen.

De tre Hasseris'er
Hasseris er en sammensat bydel der groft kan opdeles i landsbyen Hasseris, Villabyen Hasseris og det nye Hasseris - med bymidten som et centralt omdrejningspunkt.

Gl. Hasseris Landsby har en karakteristisk randbeliggenhed i et forløb på kanten mellem kridtbakken og engene. Landsbyen ligger idag som en integreret del af forstadsbebyggelsen, men er alligevel sin egen. Landsbyen ønskes bevaret som et bystrukturelt træk langs Bygaden. Der lægges vægt på at de nye boligbebyggelser i Hasseris Enge er strukturelt adskilt fra landsbyen via et rekreativt grønt bælte langs den oprindelige bykant. Der lægges også vægt på at karakteristiske gade- og stiforløb bevares og på at sikre adgangen fra landsbyen til det åbne land.

Klokkestabelen i det rekreative anlæg ved bygaden har fortsat betydning som vartegn og som byhistorisk spor.

Villabyen Hasseris opstod fra midten af 1880'erne som et udflyttersted for de nye tiders borgere, der begyndte at slå sig ned i repræsentative villaer i landlige omgivelser. Hasseris Villaby er en udpræget haveby med markant grønt præg. Den landskabelige beliggenhed på kridtbakken med udsigt over fjorden og engene er et væsentligt strukturelt karaktertræk - nærheden til de rekreative kvaliteter i Nordens Kridtgrav og den grønne forbindelse over Skovbakken/Sorthøj er en anden.

Det nye Hasseris er opstået som huludfyldning - og presset har været stort pga. bydelens høje status. Sorthøjbebyggelsen er et eksempel på en nyere bebyggelsesstruktur. Den er struktureret som tydeligt afgrænsede og landskabstilpassede gruppebebyggelser - i et i øvrigt rekreativt, grønt landskab. Dette karaktertræk ved området ønskes fastholdt da Sorthøj udgør et centralt element i storbyens rekreative forbindelse over den vestlige kridtbakke mod det åbne land og Drastrup.

Rotunden
Rotunden er et markant byarkitektonisk element, som skaber identitet. Fra Sorthøj, hvor der er en storslået udsigt over Fjordlandskabet og Hasseris, fremstår Rotunden som et vigtigt grønt orienteringspunkt. Som strukturelt element i Holbergkvarteret forplanter den afrundede bevægelse sig som ringe i vandet ud i kvarterets bebyggelsesstruktur. Det diagonale vejforløb Jeronimusvej- Thorsens Allé opleves stærkt ad Jeronimusvej, hvor der med beplantning er skabt et markant gaderum.

Hasserisvej
Hasserisvej har med sit forløb karakter af bydelens strukturelle rygrad. Den mest tætbynære del af vejforløbet er et homogent tæt gadeforløb med pompøse villaer. Der er en tendens til skift i anvendelse af de tidligere velhaverboliger i retning af mere blandede anvendelser - fx virksomhedsdomiciler. Det vurderes at være en naturlig konsekvens af Hasserisvejs betydning i den overordnede trafikstruktur. Hasserisvejs overordnede rolle gør den til en attraktiv beliggenhed for kontor og serviceerhverv, mens husene langs den trafikerede vej er blevet mindre attraktive til boligformål.

Bymidten med sammenhængen til Hasseris Kirke og det tidligere Hasseris Kommunes rådhus er det naturlige centrum i bydelen, men også her belastes det udendørs bymiljø af trafikken på Hasserisvej. Hasseris Kirke fremstår som et markant vartegn fra Hasserisvej.

Syd for bymidten skifter Hasserisvej karakter og får et mere åbent og grønt forstadspræg. Især fra Skelagervej fremstår Hasseris Gymnasium som et markant bygning.

Landsbybebyggelsen
Bebyggelsen i Gl. Hasseris Landsby er karakteriseret ved at den lægger op til blandet anvendelse, fx også fortsat landbrugsdrift. Landsbyen rummer fortsat meget af den karakteristiske bevaringsværdige landsbybebyggelse. Der lægges vægt på at eksisterende bebyggelse til- og ombygges under den oprindelige byggestil og at ny bebyggelse i området får en placering, udformning og et materialevalg der medvirker til at bevare landsbykarakteren. Gl. Hasseris Landsby er omfattet af en bevarende lokalplan.

Hasseris Villaby
Hasseris Villaby er udpeget som arkitektonisk interesseområde. Det betyder at områdets bebyggelser skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed i den videre udvikling og omdannelse.

Villabyens mange repræsentative velhaverboliger afspejler skiftende tiders arkitektursmag. De spænder fra de første ejendomme i italiensk villastil med tårn og lave tage over en stilblandigsperiode, som ved århundredskiftet fortrængtes af nationalromantiske strømninger. Senere vandt huse i engelsk havebystil indpas sammen Bedre Byggeskik huse. I forbindelse med nordjysk udstilling i 1930'erne vandt funkisarkitekturen indpas.

 
Nationalromantik og funkis med markant grønt præg.

Med henblik på at sikre muligheden for løbende udvikling i kvarteret i respekt for bevaringsinteresser er en række nye lokalplaner for Villabyen under udarbejdelse. Der er også sket en opdatering af registreringen af bevaringsværdige bygninger i området (se retningslinie 5.2.3). Endelig er der udarbejdet stilblade, som fortæller hvilke karakteristika ved de enkelte arkitekturtyper, der er vigtige at fastholde.

Hasseris Villaby, Holbergkvarteret og Gl. Hasseris Landsby er udpeget som et sammenhængende grønt interesseområde i Hovedstruktur 2005. Det indebærer at der lægges særligt vægt på at understrege den grønne karakter af disse byområder. 

Etageboligbebyggelser
Etagebebyggelserne i Hasseris er i dag relativt velfungerende. Bebyggelser som disse er dog typisk i farezonen - både hvad angår det fysiske og det sociale miljø. Som et fremtidsperspektiv skal muligheder og behov for en helhedsorienteret indsats fx i forhold til bebyggelserne i Blegdalsparken overvejes. Måske i form af et egentligt "kvarterløft", hvor en fortætning med nye funktioner samt forbedring af bebyggelsernes uderum går hånd i hånd med en bred boligsocial indsats.

De rekreative kvaliteter i Hasseris knytter sig i høj grad til Skovbakken og Drastrupforbindelsen - hvor i Sorthøj-området også indgår. Den grønne forbindelse strækker sig fra Aalborgs bymidte mod sydvest til det åbne land vest for Sofiendal. 

Det er hensigten at minimum 60% af arealet på Sorthøj skal friholdes for bebyggelse. Det ubebyggede, grønne område skal fremstå og vedligeholdes som et åbent græsklædt landskabsstrøg med enkelte spredte træbeplantninger - og i respekt for de fredede fortidsminder midt på Sorthøjområdet. Der lægges også vægt på at sikre et sammenhængende rekreativt stisystem i den grønne forbindelse.

Det grønne landskabsparti på Thulebakken, som er friholdt for bebyggelse, er et andet værdifuldt træk set i sammenhæng med den den grønne forbindelse. Her skabes der kontakt mellem bymidten og de rekreative muligheder samtidig med at et karakteristisk landskabstræk synliggøres.

Rotunden er opbygget som et oplevelsesrigt system af cirkulære træplantninger - hvor forskellige beplantninger skaber forskellige rumvirkninger. Rotunden har betydning både som et grønt vartegn i bylandskabet, som et værdifuldt rekreativt rum i bydelen og som en del af en grøn forbindelse over skolens område, KFUMs baner og gennem det nye byudviklingsområde på de nordlige engarealer til det åbne land.

Med den planlagte vestforbindelse om Aalborg er det hensigten at Hobrovej-korridoren skal aflastes for gennemkørende trafik, og at betjeningen af det vestlige Aalborg og Nørresundby fortrinsvis skal ske fra Vestforbindelsen.

Med en forlængelse af Skelagervej og tilslutning til Vestforbindelsen ved Ny Nibevej åbnes der også mulighed for at forbedre trafikbetjeningen af Hasserisområdet for en del af trafikken til Vestforbindelsen, som ellers ville benytte tilslutningsanlægget ved Nørholmsvej. Denne trafik forventes med Skelagervejs forlængelse at flytte til Ny Nibevej.

Bedre stiforbindelser
Der lægges også op til forbedringer af at cykelstiforbindelserne i en fremtidig trafikstruktur. Det er hensigten samlet at forbedre sammenhængen mellem City Syd, Hasserisområdet, Hasseris Bymidte, Vestbyen og de fjordnære rekreative områder med etablering af cykelstier på Bygaden/Letvadvej.

Hasseris Bymidte er det altoverskyggende centrum for bydelens handelsliv. Det er her de store dagligvarebutikker skal placeres, og der lægges vægt på god adgang hertil for alle trafikarter.

Centerbebyggelsens udformning mod parkeringspladsen er et indsatsområde. Der lægges op til at ændre den udprægede oplevelse af "bagside" fx ved at skabe et mere åbent facadeudtryk og ved at definere indgangspartier og færdselsarealer for gående mere klart.

Der er to skoler i bydelen: Gl. Hasseris Skole og Stolpedalskolen, samt institutioner til børn og ældre.