Kommuneplan forsiden

Redegørelse - Kystturisme og Friluftsliv

Baggrund

Allerede i processen omkring Planstrategi 2007 havde byrådet formuleret et ønske om at udarbejde en ny sammenhængende turisme- og friluftspolitik. Baggrunden var, at Aalborg Kommune havde modtaget flere anmodninger om at opdatere/ændre bestemmelserne vedrørende Hoteller og feriecentre samt Fritidshavne i kommuneplanen. I forbindelse med godkendelsen af Planstrategi 2007 besluttede byrådet, at der ikke var ressourcer til at udarbejde nye sammenhængende turistpolitiske overvejelser som en del af Kommuneplanrevision09. Byrådet signalerede imidlertid, at arbejdet skulle igangsættes som et tematillæg til kommuneplanen umiddelbart efter godkendelsen af Kommuneplanen i 2009.

Kommuneplanens retningslinier vedrørende Kystturisme og Friluftsliv erstatter helt og fuldt det tidligere Hovedstrukturafsnit 10 Turisme og Fritid med tilhørende retningslinier. Endvidere erstattes tidligere retningslinie xx, xx og xx.

Afgrænsning af opgaven

Tematillægget er afgrænset geografisk, så det kun omfatter oplandet udenfor Aalborg og udenfor kommunens øvrige byer/forsteder, hvilket reelt vil sige det åbne land, sommerhusområderne og vandarealerne (fritidshavnene).

Turisme- og Fritidstemaet i byerne skal ses i en større oplevelsesøkonomisk sammenhæng. For storbyen Aalborg vil turisme og fritidsplanlægningen omhandle Erhvervsturisme/Konferencer og Storbyferie, der bl.a. skal ses i sammenhæng med emner som: Kultur, Konferencer, Rekreation, Events, Film, Musik, Mode, Teater, Sport mm., og i kommunens øvrige byer vil turisme- og fritidsplanlægningen omhandle et bredere begreb som stedkvalitet og skal ses i sammenhæng med emnet ”Et godt sted at bo – hele livet”.


Oplevelsesøkonomiens geografi

Begrebet friluftsliv: Betegnelsen ”Friluftsliv” bruges om en lang række aktiviteter, der foregår udenfor hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen, og som vælges af lyst. Friluftsliv kan være ensom fordybelse i naturen, men det kan også foregå i socialt samspil med andre. Friluftsliv kan dyrkes i vild natur, på landet, i specielle anlæg, på naturlegepladsen, i det kulturhistoriske landskab, i havnen, i luften, på stranden mv.

Begrebet turist: Turist er en person som udøver turisme. Endvidere er en turist en person, som besøger et sted udenfor sin dagligdags sfære for sin fornøjelses skyld.
Kystturisme og friluftsliv vil med andre ord ofte være to sider af samme sag.

Forhold til andre planer og politikker

Der er udarbejdet et uddybende notat vedrørende tematillæggets forhold til andre planer og politikker. I det følgende er gengivet uddrag fra de udvalgte planer og politikker.
Læs notatet ”Forhold til andre planer og politikker”.

Nationalt

  • Afrapportering fra Dialogforum om Turismeplanlægning, Miljøministeriet, Naturstyrelsen
    Rapporten konkluderer, at Planloven ikke i sig selv udgør en generel begrænsning for modernisering og sæsonudvidelse af områder med et potentiale for kystferieturisme.
  • Vores Rejse - Den fælles strategi for Dansk Turisme mod 2015
    Vores Rejse omtaler ”Kyst, by og naturferie” som et prioriterede forretningsområde og ”Sjov, leg og læring”, ”Det gode liv” samt ”Temaoplevelser” som strategiske prioriteter indenfor rejsemotiv.
  • Friluftsrådet
    Danskerne skal have bedre muligheder for at færdes og opholde sig i naturen. Friluftsrådet fokuserer på, at det er muligt at forene natur, produktion og rekreation afhængig af landskabet udformning og samfundsværdi, samt, at der kan opnås god balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen gennem en målrettet fysisk planlægning og fleksibel naturforvaltning.

Regionalt

  • Regional UdviklingsPlan (RUP)
    Et vækstområde for nordjysk turisme – og dermed for hele regionen – er at koble de nordjyske natur- og kulturværdier tættere sammen med turisme- og oplevelsesøkonomi. Dette vil samtidig understøtte regionens bosætningsværdi og skabe nye jobs.
  • Vækstforums Regionale Erhvervsudviklingsstrategi (REUS)
    Vision: Nordjylland i Vækst og Balance, og turisme og oplevelser er prioriterede aktiviteter for støtte.
  • Vision 2020 – Fyrtårn Nordjylland (Nordjysk turismestrategi 2011-2013, VisitNordjylland)
    Strategien er ”mere fokuseret, mere forretningsorienteret og mere differentieret”: De primære indsatsområder er: Sjov, leg og læring, Det gode liv og Meet Nordjylland.

Lokalt

  • VisitAalborg - Turisme- og oplevelsesstrategi for Aalborg Kyst
    Vision: Aalborg Kyst er altid med, når familien planlægger ferie. Kerneværdi: Familiehygge ved hav, mose og fjord.
  • Aalborg Kommunes Planstrategi 2011
    Kystturisme og Friluftsliv tager afsæt i Planstrategi 2007.
  • Aalborg Kommunes Fritidspolitik 2010
    Aalborg Kommunes vil sikre friluftslivet egnede rammer og skabe en bæredygtig og fleksibel anvendelse af alle fritidsfaciliteter.
  • Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014
    Vision: Aalborg Kommune har de bedste rammer og betingelser for, at alle borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv.
Udvikling i Dansk Turisme

Der er udarbejdet et særskilt notat vedrørende Udvikling i Dansk Turisme. I det følgende er hovedoverskrifterne fra notatet fremhævet.
Se notatet "Udvikling i Dansk Turisme".

- Høj vækst kendetegner turismen i Europa...
- Dansk turisme taber markedsandele i et voksende internationalt marked…
I perioden 1998-2006 steg de samlede overnatninger (indenlandske + udenlandske) i Europa med 30 pct. og i Finland, Norge og Sverige samlet med 22,4 pct. I samme periode oplevede Danmark en mindre stigning på 2 pct. i antal overnatninger.

En udvidet opgørelse fra 1996-2007 viser et andet billede af overnatningernes udvikling i Danmark – nemlig en samlet stigning i overnatningerne i Danmark i perioden på 7,4 pct.

- De tyske turister svigter Danmark…
Hvad der tabes på de udenlandske turister vindes på indenlandske overnatninger…
Stigningen i antal overnatninger i Danmark i perioden 1996-2007 dækker over en stigning i de indenlandske overnatninger på 42,7 pct. og et fald i de udenlandske overnatninger på 14,3 pct.

- Region Nordjylland mærker også den globale afmatning…
Udviklingen i overnatningerne i Region Nordjylland ligger rimelig konstant i perioden 1998-2007 på et niveau på godt 5 mio. overnatninger (ekskl. overnatninger i feriehuse). Efter 2007 oplever også Nordjylland et fald i antal overnatninger på godt 10 pct. på grund af den globale økonomiske afmatning.

- Danskere vil gerne holde ferie i Nordjylland…
Antallet af overnatninger i Region Nordjylland er fordelt på 1,6 mio. udenlandske overnatninger i 2007 og 3,5 mio. indenlandske overnatninger. Den nationale tendens viser sig også i Nordjylland, hvor de udenlandske overnatninger er faldet med 18,6 pct. i perioden 1998-2007, og de indenlandske overnatninger er steget med 11,2 pct. i samme periode.

- Nordjyllands turisme baserer sig udelukkende på 3 udenlandske nærmarkeder - Tyskland, Norge og Sverige…
De udenlandske overnatninger i Region Nordjylland fordeler sig anderledes i region Nordjylland end i resten af landet. Her er der tale om, at 90 pct. af de udenlandske overnatninger kun fordeler sig på 3 nærmarkeder – Tyskland, Norge og Sverige (Tyskland 54 pct., Norge 24 pct., Sverige 12 pct. og øvrige 10 pct.).

- Turismen har relativ stor betydning i Region Nordjylland…
På trods af, at turister i Region Nordjylland i gennemsnit er mindre forbrugende end turisterne i hele Danmark, ligger turismeforbrugets andel af det samlede forbrug i Region Nordjylland på 2,6 pct., hvilket gør regionen til den region i Danmark, hvor turismen har den største relative betydning. I hele Danmark er det tilsvarende tal 1,9 pct.

Det samlede antal arbejdspladser inkl. afledte effekter skabt af turismen i Region Nordjylland er 16.151. Dette svarer til 5,9 pct. af det samlede antal beskæftigede i regionen.

- De faldende overnatningstal er vendt for Aalborg Kommune i 2010…
Aalborg Kommune er en af de få kommuner i Region Nordjylland, der har oplevet en positiv turismeudvikling i perioden fra 1999-2008 svarende til en stigning på 6,1 pct.

Aalborg Kommune mærkede finanskrisen i 2009 med et stort fald i antal overnatninger, men allerede i 2010 er kurven vendt, - uden at niveauet i 2008 er dog nået.

- Norge er Aalborg Kommunes største udenlandske nærmarked…
Tyske turister udgør ikke en så væsentlig gruppe i Aalborg Kommune, som de gør i den øvrige del af landet og regionen. Norge er klart Aalborg Kommunes største nærmarked.

Turismeforbruget i Aalborg Kommune udgjorde 2.405 mio. kr. i 2008, der fordelte sig med 56 pct. fra danske turister og 44 pct. fra udenlandske turister. Norske turister står for knap halvdelen af forbruget fra de udenlandske turister og tyske turister for 27 pct. af det udenlandske forbrug.

- Turismen betyder noget i Aalborg Kommune…
Samlet set skaber turismen i Aalborg Kommune en værditilvækst på 1.410 mio. kr. svarende til 2,8 pct. af kommunens samlede værditilvækst. Endvidere skaber turismen i Aalborg Kommune en beskæftigelse inkl. afledte effekter på 5.452 arbejdspladser, hvilket svarer til 5,3 pct. af det samlede antal beskæftigede i kommunen. Af disse bliver de 3.644 skabt af den omsætning, der kommer af turister, som overnatter i Aalborg Kommune. Dermed bliver 1,808 arbejdspladser skabt af turister, der overnatter udenfor kommunen.

- Hvem er turisten i Aalborg Kommune…?
To tredjedele af turismeforbruget i Aalborg Kommune stammer fra turister på ferierejse, - resten er fra turister på forretningsrejse. Det er overvejende udenlandske turister, der er på ferierejse, og indenlandske turister, der er på forretningsrejse.

Måske lidt overraskende viser det sig, at 62 pct. at det samlede turismeforbrug i Aalborg Kommune stammer fra turister fra ”ikke-kommercielle” overnatningsformer som: eget/lånt feriehus, besøg hos familie og venner samt endagsturister.

Resten af turismeforbruget stammer fra turister, der hovedsagelig overnatter på hotel, camping, eller lejet feriehus, - der udgør hhv. 74 pct., 8 pct. og 14 pct. af turismeforbruget fra de kommercielle overnatningsformer.

Særlige udfordringer

Kystturisme
Kystturismen i Aalborg Kommune rummer mange potentialer men står overfor store udfordringer:

  • Stigende efterspørgsel efter helhedsoplevelser
  • For kort sæson
  • Faldende andel af udenlandske turister
  • Faldende loyalitet
  • Lavt døgnforbrug
  • For få internationale kvalitetsprodukter
  • Mange faciliteter er mangelfulde og/eller nedslidte
  • Mange steder mangler nye oplevelser

Friluftsliv
Friluftsliv giver livskvalitet, sundhed og velvære. Hvis friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, kan der opnås en lang række synergieffekter – heriblandt sundere borgere, større naturforståelse, bedre natur og en attraktiv kommune. Hverdagens friluftsliv – hvad enten det er den daglige tur med hunde, den grønne cykeltur, havkajakturen eller andet – er et væsentligt element i sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

Særlige bindinger

Indenfor temaet Kystturisme og Friluftsliv er der en række stærke bindinger, der skal tages hensyn til i den konkrete kommunale planlægning.

Særligt indenfor kystområderne er der stærke bindinger:´

  • Natura 2000 områder (EU Habitatdirektiv)
  • Strandbeskyttelseslinien (Naturbeskyttelseslovens §15). Linien er specifikt defineret og tinglyst på alle berørte ejendomme. Som udgangspunkt er den fastlagt i en afstand af 100 m fra kysten i by- og sommerhusområder og 300 m fra kysten i landzonen.
  • Kystnærhedszonen (Planlovens kapitel 2a). Denne zone er en 3 km planlægningszone, der løber langs landets kyster).

Endvidere er der i såvel kyst- som landområder en del naturbeskyttende bindinger:

  • Beskyttet natur (Naturbeskyttelseslovens §3), der omfatter: Fersk eng, Hede, Mose, Overdrev, Strandeng og Sø.
  • Diverse beskyttelser fra Kommuneplanens øvrige retningslinier (Aalborg Kommunes Kommuneplan) – Særlige naturområder, Økologiske forbindelser, Større uforstyrrede landskaber, Særlige værdifulde landskaber, Skov, Skovrejsningsområder, Grøn/Blå struktur, Grundvand/drikkevand mv.