|
Lovgrundlag og procedure for en miljørapport
"Lov om miljøvurdering af planer og programmer" har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv.
Loven bestemmer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. De planer og programmer, det drejer sig om, er angivet i lovens bilag 3 og 4 - men der kan også være tale om andre planer i henhold til lovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Plantyper som kommuneplan og lokalplaner er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering.
Det fremgår dog, at såfremt planen er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis anlægsarbejderne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplaner tilhører normalt denne kategori af planer.
For at danne et overblik over, om en plan eller et program kan få en væsentlig miljømæssig betydning, foretages der en screening af planforslaget/programforslaget. I forbindelse med screeningen høres de berørte myndigheder (fx miljømyndigheden), som efterfølgende skal give tilladelser til det planlagte projekt.
Hvis screeningen af planen eller programmet fører til, at der skal laves en miljøvurdering – som det er tilfældet med denne plan – fastlægges det nærmere indhold af miljøvurderingen (miljørapporten) i samarbejde med de berørte myndigheder. Dette kaldes scoping.
Offentlighedsproceduren for miljørapporten er den samme som for kommuneplanforslaget med en høringsperiode på minimum 8 uger. Fristerne offentliggøres på www.aalborgkommuneplan.dk/global-services/nyheder.
Når offentlighedsperioden er udløbet, behandles indkomne bemærkninger, og miljørapporten suppleres med en "sammenfattende redegørelse". Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt afsnit i miljørapporten, og den offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg. Efterfølgende skal planens miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i miljørapporten.
Kommuneplantillæggets indhold, hovedformål og forbindelse med anden planlægning
Miljørapporten giver en samlet miljøvurdering af kommuneplantillæg 10.012 for Nibe. Planen omfattes af lovens §3, stk. 1, nr. 3: "Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet."
Det vurderes, at kommuneplantillægget ikke kun omfatter et mindre området på lokalt plan og/eller mindre ændringer af eksisterende planer. Derfor er det besluttet at udarbejde en miljørapport for kommuneplantillægget.
Idet kommuneplantillægget overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for den fysiske udvikling af Nibe, skal miljøvurderingen også foretages på et overordnet niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderingen af forholde, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning.
Indhold og hovedformål
Der henvises til afsnittet "Baggrund og formål" under hovedafsnittet "Planforslagets baggrund" i redegørelsen til kommuneplantillæg 10.012 for Nibe.
Forhold til anden planlægning
Der henvises til afsnittet "Overordnede bindinger" i redegørelse for kommuneplantillæg 10.012, hvor der findes en oversigt over forhold som kystnærhedszonen, drikkevandsinteresser, naturinteresser, grønne kiler, klimaforhold, kulturmiljøinteresser, afstand til grundvand, terrænforhold og Natura 2000-område.
Der henvises desuden til afsnittet "Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan", hvor der er en gennemgang af de ændringer der foretages og der desuden beskrives hvilke bindinger der er på de enkelte områder.
Scoping (høring af berørte myndigheder):
I henhold til miljøvurderingens første fase, har berørte myndigheder været hørt for at fastlægge væsentlige miljøparametre til miljøvurderingen af forslag til kommuneplantillæg 10.012. Høringen har forløbet fra 23. januar 2015 til 23. februar 2015.
Følgende myndigheder har været hørt i høringsfasen:
Region Nordjylland, Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen, Naturstyrelsen-Skørping, Nordjyllands historiske museum, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Borgmesterens Forvaltning, Miljø- og Energiforvaltningen, Familie- og beskæftigelsesforvaltningen, Skoleforvaltningen, Ældre- og handicapforvaltningen og Sundheds- og kulturforvaltningen.
Der er indkommet et høringssvar fra Miljø- og Energiforvaltningen, som ønsker opmærksomhed på, at der skal ske en tilpasning som følge af øget vandføring i Tyvedalsgrøften.
Der er i kommuneplantillægget peget på mulige områder til Lokal Afledning af Regnvand. En mere konkret vurdering af det enkelte områdes egnethed skal foretages i forbindelse med detailplanlægning for områderne.
Ikke teknisk resumé - hovedkonklusion på miljøvurderingen
Udgangspunktet for kommuneplantlllægget er at fastlægge en ny byudviklingsplan for Nibe by. Der er ikke som sådan fremsat alternativer til planen udover at fastholde kommuneplanen uændret.
De væsentligste forhold, som er miljøvurderet er:
Påvirkning af kystzonen:
Det vurderes, at de nye områder der udlægges til byudvikling ikke vil kunne ses fra kysten og omvendt heller ikke vil blokere for udsynet mod kysten.
Skovrejsning:
Der udpeges ialt 52 ha mere til skovrejsningsområde, hvilket danner basis for en forbedring af den biologiske mangfoldighed i området ved Nibe. Samtidig lægges vægt på at skovområderne i højere grad end tidligere forbindes med grønne kiler, læbælter og stiforbindelser.
Trafikstøj:
Ved udbygning af byen ved Aalborgvej/Løgstørvej skal det sikres, at grænseværdien for trafikstøj i og ved boliger overholdes. Det kan f.eks. gøres ved at placere byggeri så trafikstøj mindskes på de udendørs opholdsarealer eller ved at anvende støjreducerende byggematerialer. Overvågning af trafikstøj sker via Aalborg Kommunes regelmæssige kortlægning af støjen fra trafikstøj.
Regnvandshåndtering:
Regnvandet skal håndteres lokalt ved Lokal Afledning af Regnvand (kaldet LAR-løsninger). Udfra placeringen af kommende byudviklingsområder er der i kommuneplantillægget peget på mulige nye områder til regnvandshåndtering. Det kan være i form af våde bassiner, som kan være med til at højne områdets rekreative kvaliteter.
Natura 2000-området:
Planens gennemførelse vurderes ikke at få negative konsekvenser for Natura 2000-området, bilag IV-arter eller rødlistede arter, men i forbindelse med den mere detaljerede planlægning for mindre områder skal det vurderes, om der kan være forhold der ikke er i overensstemmelse med det overordnede mål for Natura 2000-området, som er at naturtyper og arter skal opnå en gunstig bevaringsstatus.
Kulturmiljøværdier:
Midtbyen af Nibe er udpeget til bevaringsværdigt kulturmiljø. Flere af de områder, der er udpeget til byomdannelsesområder er også beliggende indenfor kulturmiljø-afgrænsningen. I kommuneplantillægget er der derfor fokus på, at den købstads-struktur der findes i byen i dag skal bevares samtidig med at der er ønske om, at by og havn kobles bedre sammen.
Miljøvurdering
Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
Screening i forhold til Natura 2000 (den tørre del):
Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, grænser direkte op til kommuneplanområdet og land-delen af Natura 2000-området er også omfattet af kommuneplanens afgrænsning. Indenfor land-delen af Natura 2000-området sker der ikke væsentlige ændringer af kommuneplanen i forhold til tidligere. Dele af strandengsområderne ved byfronten er dog som noget nyt udpeget til mulige områder til fremtidige LAR-løsninger. Hvorvidt dette kan lade sig gøre afhænger af om indretningen af en eventuel LAR-løsning kan ske under hensyntagen til dyre- og plantelivet i området og måske ligefrem være med til at forbedre levevilkårene for dyre- og planteliv.
I forhold til tidligere giver byudviklingsplanen mulighed for inddragelse af landbrugsjorder til boligområder og erhvervsområde, samt byfortætning i midtbyen. De berørte arealer ligger udenfor selve Natura 2000-området. På den baggrund vurderes det, at planen ikke vil giver anledning til væsentlige negative påvirkninger af tørre naturtyper indenfor Natura 2000-området.
I Natura 2000-området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning. Således forekommer godt 25 % af Nordjyllands samlede areal med strandeng i området, hvoraf en stor del består af store sammenhængende arealer. Disse områder kan påvirkes negativt ved afvanding og dræning, samt af manglende afgræsning.
Screening i forhold til bilag IV-arter:
Kommuneplanområdet ligger i udbredelsesområdet for en lille række landlevende arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes at de ændrede byudviklingsområder (herunder udlæg af nye bolig- og erhvervsområder) ikke opfylder levestedsbetingelserne for bilag IV-arter. Planen vurderes dermed ikke at have en negativ påvirkning på bilag IV-arter.
De nye boligområder og erhvervsområdet ved Skalhuse ligger i direkte forlængelse af eksisterende bymæssig bebyggelse. Kommuneplanens planlægning for nye kommuneplanområder vurderes derfor ikke at kunne medføre nye former for forstyrrelser ind i Natura 2000-området. Der er foretaget en screening af om kommuneplantillægget enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt, og det er vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området.
Byudviklingen sker indenfor et område, der i forvejen er præget af bymæssig aktivitet (støj og bevægelse). Planen vurderes derfor ikke at medfører egentlige nye former for forstyrrelser ind i Natura 2000-området, ligesom den samlede påvirkning ikke vurderes at øges væsentligt. Dog vil evt. øget aktivitet på fjorden som følge af byudvidelse, i form af kitesurfing ol. oplagt kunne have en væsentlig forstyrrende effekt på fugle og spættet sæl i udpegningsgrundlaget, samt for marsvin opført på habitatdirektivets bilag IV. Kitesurfing ol. reguleres imidlertid efter anden lovgivning, hvorfor den aktuelle byudvidelse, vurderes ikke at være et problem som sådan.
Ved efterfølgende tilladelser, dispensationer eller godkendelser, skal det undersøges nærmere om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Endvidere skal det undersøges om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier.
Plante- og dyrelivet generelt:
Plante- og dyrelivet i området vurderes på sigt at blive forbedret ved, at der udlægges mere end 50 ha ekstra areal til skovrejsning. Samtidig lægges vægt på, at de grønne områder bliver mere varierede, og at der reserveres arealer til kommende regnvandsbassiner med mulighed for at de grønne områder kan rumme en større grad af biodiversitet.
Grøn-Blå struktur:
Den grønne kile ved Parkvej skal indgå som et rekreativt element i den kommende boligbebyggelse i området mellem Hobrovej og Parkvej og være med til at sikre en grøn forbindelse til Binderup å. Der fastholdes grønne kiler nord og syd for byen. I den grønne kile syd for byen udlægges et nyt skovrejsningsområde.
Skove:
Kommuneplanforslaget udpeger 163 ha. til skovrejsning. Det er en forøgelse af skovrejsningsområdet ved Nibe med med 52 ha. Der udlægges områder til ny rekreativ skov i større og mindre områder fordelt i landskabet nord, øst og syd for byen. Områderne bindes sammen med eksisterende skovområder, samt i et netværk af stier, markveje, biveje og læhegnsstrukturer, samt nye grønne strukturer der understøtter nye anlæg eller forbinder eksisterende grønne strukturer i byen. Derfor er udgangspunktet for, at den den biologiske mangfoldighed, fauna og flora kan få bedre betingelser på sigt blevet forbedret.
Landskab
Kysten:
Hele Nibe er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Derfor kan det ikke undgås, at der udlægges arealer indenfor denne zone i forbindelse med byudvikling. De nye arealer der udlægges ligger i tilknytning til den eksisterende by og væk fra kysten. De nye områder vil ikke påvirke kysten væsentligt og samtidig er der i kommuneplantillægget fokus på at sikre vigtige udsigtslinjer til fjorden/kysten/landskabet/byen fra Nibes bagland.
Landskabsværdier:
Området ved Nibe indeholder stor landskabelig værdi. Der er i kommuneplantillægget lagt vægt på at værne om de særlige kvaliteter, som området har, og som er vigtige at bevare og fremhæve yderligere. Nye byudviklingsområder er udlagt, så de får mindst mulige konsekvenser for oplevelsen af landskabet. Der henvises til kommuneplanens redegørelse afsnit "Planforslagets baggrund" under delafsnit "Det grønne" samt afsnit "Overordnede bindinger". Disse afsnit beskriver de landskabskvaliteter der findes i og ved Nibe.
Der udpeges områder til skovrejsning – i alt udpeges ca. 163 ha til skovrejsning i området ved Nibe – mod førhen ca. 111 ha. Disse områder er placeret så de er enten er med til at understrege landskabets former - f.eks. ved at placere skov på en bakketop og dens skråninger for at understrege denne, ved at undgå skovrejsning i ådale eller slugter samt undgå skovrejsning hvor der samtidig er væsentlige udsigtskvaliteter.
Arkitektur og kulturarv
Bevaringsværdigt kulturmiljø:
Midtbyen af Nibe er udpeget til bevaringsværdigt kulturmiljø (område nr. 82 købstad, kirke, havn, fiskerleje, lystbådehavn). Flere af de områder, der er udpeget til byomdannelsesområder er også beliggende indenfor kulturmiljø-afgrænsningen. Det er dog påpeget i kommuneplantillægget, at det er vigtigt at have fokus på den købstads-struktur der findes i byen i dag og bygge videre på denne. Samtidig ønskes at binde by og havn bedre sammen for netop at understrege historiefortællingen om Nibe som fiskeriby.
Kulturarvsstyrelsen har i 2002 i samarbejde med Nibe Kommune udarbejdet et kommuneatlas for byen. Her pointeres det blandt andet, at et helt dominerende særkende ved byen er gadernes ”skæve” sammenstød, der danner nye vinkler og småpladser, samt Torvet og kirkens indbyrdes relation. Desuden er der i kommuneatlasset udarbejdet en SAVE registrering af byen. Kommuneatlasset er i 2006 blevet fulgt op af en bevarende lokalplan for Nibe, hvor formålet blandt andet er at bevare byens huse med de oprindelige arkitektoniske stiltræk samt at sikre at der kan opføres nye bygninger i overensstemmelse med den gamle byggetradition.
Med byudviklingsplanen er der fokus på bevare de særlige kendetegn og kvaliteter, der er i midtbyens bevaringsværdige kulturmiljø. Et godt bevaret kulturmiljø er med til tiltrække turister/besøgende og er også med til sikre, at byen fortsat vil være et eftertragtet sted at bosætte sig og har dermed indflydelse på huspriserne i området.
Befolkningens levelvilkår og materielle goder
Bymiljø:
Der forventes de kommende 12 år at bliver bygget ca. 200 nye boliger i Nibe i og ved midtbyen. Blandt andet ved at omdanne eksisterende udtjente områder. Derved skabes grundlag for at der kan skabes en by med endnu mere byliv i bymidten og samtidig minimeres byspredning mest muligt og den eksisterende infrastruktur anvendes. Der dannes basis for at flere vil bruge den offentlige transport, da boligerne placeres i overskuelig afstand fra stoppesteder.
Med baggrund i den forventede kommende befolkningssammensætning er der desuden behov for at bygge ca. 250 nye boliger i baglandet til Nibe. Disse boliger kan både bestå af traditionelle fritliggende én-familieboliger men også andre typer boliger, som er mindre arealkrævende og som kan opfylde den moderne families krav til boligform, f.eks. områder med flere fælles faciliteter og en tættere bebyggelsesform.
Fremkommelighed:
Overordnet set ønskes at skabe en by, hvor biltrafikken mindskes mest muligt når det gælder ”de korte ture”. Det er intentionen at bygge videre på den stistruktur der allerede findes i byen idag og som er med til at sikre at cyklister og gående kan komme nemt og sikkert rundt i byen. Det skal i forbindelse med ny byudvikling sikres, at der udlægges et stinet som sikrer en god tilgængelighed til eksisterende stier, bymidten med indkøb, fritidsområdet, rekreative områder osv.
Udvikling af byen i baglandet vil skabe behov for ny infrastruktur i form af fordelingsveje. Der er en eksisterende vejreservation til en ny fordelingsvej fra Skalhuse til Hobrovej, som måske på sigt kan blive aktuel.
Der arbejdes sideløbende med kommuneplantillægget på at sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af trafikken i midtbyen og skabe plads til udeservering.
Menneskers sundhed
Støjpåvirkning:
Der findes vejledende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. I Nibe kan der være støjgener fra eksempelvis visse typer virksomheder, hvorfor denne type virksomheder skal placeres i en vis afstand til støjfølsom anvendelse. Ved Nibe findes også en skydebane, som periodevis kan give støjgener.
Men primært vil det være støj fra vejtrafik, som skal vurderes nærmere i forbindelse med detailplanlægning for byomdannelsesområderne ved byfronten, som ligger i tilknytning til Aalborgvej/Løgstørvej.
Friluftsliv og rekreative interesser:
Et af målene i byudviklingsplanen er en videreudvikling af friluftslivet i byen samt at sikre arealer til skovrejsning, grønne rekreative forbindelser og rekreative stier.
Det er et mål med byudviklingsplanen at placere rekreative grønne områder i tæt sammenhæng med bosætningsområderne og sammenbinde de grønne områder, så der bliver mulighed for at bevæge sig rundt i grønne områder. Nye skovrejsningsområder skulle gerne med tiden gøre det muligt for borgere alle dele af byen at bevæge sig ind i skovområder i umiddelbar nærhed til bopælen. Samtidig ønske at sikre væsentlige udsigtskvaliteter, så det bliver interessant at bevæge sig rundt i det attraktive og varierede landskab i baglandet.
Grundvand, overfladevand og jordbund
Grundvandsinteresser:
De tidligere indvindingsoplande ved Nibe er ikke længere aktuelle, da grundvandsboring er flyttet til Sønderholm. Der er ikke udlagt nye områder til boligbebyggelse i OSD-område. Der er udpeget et område til perspektivområde, som er beliggende i OSD-område ved Grydstedvej. Det eksisterende rammeområde til boligbebyggelse ved Lundevej, som er beliggende i OSD-område er reduceret.
Der udlægges et område til rekreative formål i området syd for Teglageren. Dette område er udpeget til OSD-område. Det er tanken, at området skal sikre en grøn forbindelse syd om byen og fungere som et bynært grønt friareal. Der må ikke ske tiltag i området som på nogen måde kan være med til at gøre, at der sker nedsivning af miljøfremmede stoffer.
Screening i forhold til Natura 2000 (den våde del):
Der er store marine værdier i området i kraft af forekomsten af nogle af de største lavvandede fjordområder i Danmark. Natura 2000-området består mod nord af vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden, der bl.a. inkluderer Halkær, Sebber, Gjøl og Nibe Bredninger. Området har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er af stor betydning for flere af andefuglene i udpegningsgrundlaget, bl.a. pibeand. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, ligesom de uforstyrrede holme på national plan udgør vigtige ynglelokaliteter for skestork (største danske koloni), de fire arter af terner og klyde (kilde: Natura 2000 plan 2010-2015. Natura 2000 område nr. 15. Naturstyrelsen). De marine naturtyper i den del af Limfjorden der er placeret omkring Nibe er kortlagt til sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), mudder- og sandbanker blottet ved ebbe (1140) og større lavvande bugter og vige (1160) (kilde: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_naturplaner2011).
De generelle trusler mod de udpegede marine naturtyper og de arter, der karakteriserer de enkelte naturtyper, er eutrofiering og tilførslen af miljøfremmede stoffer til områderne. Derudover er fiskeri med slæbende redskaber, sugning af sandforekomster, anlæg af vindmølleparker, kystsikring mm også en trussel mod naturtypernes gunstige bevaringsstatus. Generelt er tilstanden for de marine naturtyper vurderet ugunstig (kilde: Fredshavn J., et al. 2014. Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets artikel 17 rapportering. Århus Universitet DCE. Videnskabelig rapport fra DCE - nationalt center for Miljø og Energi nr. 98).
Ved ændret indretning og brug af byerne vil der ligeledes ændres på forholdene omkring overfladevand og der skal derfor i forbindelse med udvikling af byen tænkes håndtering af overfladevand. Overfladevand fra befæstede arealer, specielt de bynære, vil være forurenet med flere forskellige stoffer, herunder tungmetaller, olieforbindelser, organiske forbindelser (eks. PAH og PCB), næringsstoffer, organisk stof og salt. Koncentrationen af de forurenede stoffer afhænger af blandt andet trafikintensiteten og den øvrige anvendelse af de befæstede arealer. De miljøfremmede stoffer vil, i større eller mindre omfang, føres til recipienten, Limfjorden. Mængden af stofferne der udledes afhænger blandt andet af, hvordan området er kloakeret, og hvordan udledningen til recipienten håndteres.
For at sikre, at den byudvikling, som kommuneplantillægget giver mulighed for, ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område væsentligt, skal det sikres at:
- nye områder seperatkloakeres og der fortsættes med at seperatkloakere de fælleskloakerede områder
- nye rammer/områder udlægges som udgangspunkt, så overløbsbygværk ikke belastes yderligere
- håndteringen af forventet øget mængde overfladevand samt håndtering af flere overløb fra bygværket ved det gamle renseanlæg sker efter BAT-principperne
- der i kommuneplantillægget udlægges potentielle områder til håndtering af overfladevand i forbindelse med konkrete delområder (eksempelvis områder til etablering af våde bassiner)
- LAR løsninger inddrages, særligt hvor der er nedstrømsliggende bygværker for at begrænse belastningen af disse.
Det forventes med byudviklingen, at der vil ske hyppigere overløb ved bygværket ved det gamle renseanlæg. Det vurderes, at der vil være mulighed for at håndtere dette - eksempelvis ved at udvide det eksisterende bassin ved renseanlægget. Herved vurderes risikoen for øget overløb ikke at ville have væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget.
Der er i kommuneplantillægget udlagt potentielle områder, hvor der vil være mulighed for at håndtere overfladevandet, herunder også LAR-løsninger, og evt. hyppigere overløb fra nødoverløb. På baggrund heraf vurders byudviklingen af Nibe hverken i sig selv eller i kombination med andre planer at påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt.
Der gøres opmærksom på, at såfremt de enkelte delindsatser i de enkelte lokalplaner medfører, at der skal meddelses tilladelse efter anden lovgivning - eks. udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven - skal disse vurderes efter Habitatbekendtgørelsens regler. Der skal ligeledes laves en konkret vurdering af aktiviteter på fjorden i forhold til de arter og naturtyper Natura 2000 er udpeget til at beskytte. Således aktiviteterne kun finder sted såfremt de ikke vil have en væsentlig påvirkning på arterne og naturtypernes udbredelse og integritet (jf. Habitatbekendtgørelsen, bek. 408 af 2007 §§ 6-9).
Lokal håndtering af regnvand (LAR):
Der er udpeget områder til LAR-løsninger i form af våde regnvandsbassiner, som kan tilføre de rekreative områder flere kvaliteter og muligheder for udfoldelse. De rekreative områder og nye områder til skov skal være med til sikre en øget grad af biodiversitet til området.
Klimatiske faktorer
Vandstandsstigninger:
Ved lokalplanlægning i områder, hvor der er i risiko for oversvømmelse skal bebyggelse indrettes efter forholdene på det konkrete sted. F.eks. ved forhøjet sokkelkote. Det er skrevet ind i de rammeområder, som er berørt af retningslinje 2.1.6, at der skal ske klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.
Afbødende foranstaltninger
Generelt er miljøvurdering en proces, og der er under arbejdet med kommuneplantillægget og miljøvurderingen sket en justering af kommuneplanen, så der opstår færrest mulige interessekonflikter.
Dette gælder f.eks. tilretning af den eksisterende kommuneplanramme ved Lundevej, hvor en del af den eksisterende ramme til boligformål udgår. Dels for at tilgodese udsigtskvaliteterne i området og dels fordi området er beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Desuden er et ønske om en vejforbindelse hele vejen rundt om Nibe i baglandet fravalgt dels for at beskytte natur- og landskabsinteresser i området, men også for at sikre at befolkningen fortsat har gode rekreative og bynære muligheder for at bevæge sig rundt i baglandet uden at være "lukket inde" af en ny vej.
Alternativer/0-alternativet
0-scenariet er at bevare retningslinjer, arealudpegninger og kommuneplanrammer som de var. Men da Nibe er udpeget som en oplandsby med væsentligt byvækstpotentiale i kraft af byens beliggenhed og kvaliteter vil der dog være et ønske om fortsat at kunne udbygge byen. En løsning er derfor at sikre, at der kan ske en udvikling af byen, men samtidig at denne udvikling sker på den mest bæredygtige måde. Ved at omdanne noget af den eksisterende by og ved at udlægge arealer til byudvikling de steder, hvor der er færrest interessekonflikter og uden at der sker byspredning.
Overvågning
Overvågning af trafikstøj sker via Aalborg Kommunes regelmæssige kortlægning af støjen fra trafikstøj.
Natura 2000-indsatsen bliver løbende overvåget af staten i forhold til udpegningsgrundlag og naturværdier via NOVANA og DEVANO overvågningsprogrammer. Desuden afrapporterer Danmark den nationale indsats vedr. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet til EU-kommissionen hvert 6. år. Basisanalysen - udarbejdet i forbindelse med natura2000-planen - udgør det nuværende vidensgrundlag for områdets udpegningsgrundlag i forbindelse med naturplanlægningen. Analysen gennemgår systematisk udpegningsgrundlaget med en beskrivelse af status for hver enkelt art og naturtype. Det er hensigten, at denne analyse opdateres i forbindelse med fremtidige natura2000-planer.
I forbindelse med byggesagsbehandling i midtbyen i henhold til aktuelt plangrundlag (for midtbyen gælder den bevarende lokalplan nr. 88)skal sikres, at der sker nybyggeri og ombygning, som er i overensstemmelse med den købstadsstruktur, der findes i byen. Desuden skal sikres, at der skabes bedre forbindelse visuelt og fysisk mellem by og havn.
Sammenfattende redegørelse
I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planen, skal der efter miljøvurderingslovens § 9 foreligge en sammenfattende redegørelse for:
- Hvorledes miljøhensyn er integreret i planen?
- Hvordan miljørapporten og udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
- Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
- Hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges?
Hvorledes er miljøhensyn integreret i planen?
Planen er udarbejdet på et overordnet niveau, og derfor er miljøhensyn også vurderet på et overordnet niveau og ud fra en helhedsbetragtning for hele byen. I forbindelse med byudviklingsplanen det forsøgt at skabe mulighed for at udvikle byen på en bæredygtig måde set i forhold til en lang række faktorer som placering af nye arealudlæg, udnyttelse af eksisterende byområde til andre formål, trafikbetjening, klimaforhold osv.
Hvordan miljørapporten og udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning?
Miljørapporten har medvirket til at afdække relevante miljøforhold i relation til forskellige bindinger i byen - eksempelvis Natura 2000-område, OSD-områder, klimaforhold og beskyttet natur.
I forbindelse med offentlighedsfasen er indkommet 15 bemærkninger samt 11 bemærkninger i forbindelse med den supplerende høring. Bemærkningerne har ikke medført væsentlige ændringer af planen og dermed heller ikke af miljøvurderingen.
Hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behandlede alternativer?
Der er ikke behandlet alternativer til valgte plan. Set i forhold til det såkaldte 0-alternativ, hvor den gældende kommuneplan fortsat vil være gældende, er der udlagt nye arealer til byudvikling i tæt tilknytning til den eksisterende by og eksisterende by-områder kan omdannes.
Hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges?
Der er ikke iværksat yderligere overvågning udover den overvågning, der er beskrevet i ovenstående afsnit "Overvågning".
|
