For at sikre den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplan 10-7-103 er der udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget tilpasser retningslinjer, præciserer rammebestemmelser og ændrer rammeafgrænsningen på baggrund af VVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskrivelse.
Retningslinjer for vindmøllerne ved Nørrekær Enge Kommuneplantillægget ændrer retningslinie 14.2.1 "Planlægning af Vindmølleparker" for vindmølleområdet ved Nørrekær Enge, der ligger i Landområde Nibe, nord for Kølby. Afgrænsningen af vindmølleområdet Nørrekær Enge ændres, så det omfatter lokalplanerne for både de eksisterende og de nye vindmøller.
|
|
Eksisterende vindmølleområde
|
De ændrede vindmølleområde
|
Retningslinjens tekst om antal vindmøller er ændret fra "Nørrekær Enge 6-12" til "Nørrekær Enge 6-22". Dermed omfattes både de 6 eksisterende vindmøller og op til 16 nye vindmøller. Retningslinjens tekst om opstillingsmønster ændres således, at der i Nørrekær Enge kan opstilles vindmøller i op til 5 parallelle rækker.
Retningslinje 14.2.4 "Udformning og udseende" ændres for så vidt angår vindmølleområdet Nørrekær Enge. Retningslinjens tekst "Forholdet mellem rotordiameter og navhøjden skal være 10-35%" tilføjes: "I Nørrekær Enge skal forholdet mellem rotordiameter og navhøjde alene være minimum 10%".
Der er også tilføjet en ny retningslinje 14.2.15. Retningslinjen er tilføjet som følge af kravet om VVM-pligten for vindmøllerne. Baggrunden for ændringen er, at Byrådet ønsker at give mulighed for at realisere et konkret projekt for opstilling af vindmøller i området. Ændringen betyder, at der i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser fastsættes en ny retningslinje for beliggenheden og udformningen af VVM-pligtige anlæg. Retningslinjen fastsætter antallet af vindmøller til 6-22 stk. med en totalhøjde på 125-150 meter.
Endvidere gælder de generelle retningslinjer i kommuneplanen under punkt 14.2 "Vindmøller".
Retningslinje om øvrige landområder Det nye vindmølleområde ligger i område udlagt som "Øvrig landområde". I øvrige landområder skal hensynet til jordbrug, natur og landskabsinteresser (jf. retningslinje 11.2.3) varetages i balance mellem interesserne i det åbne land og byudviklingsinteresserne.
Det er fortsat muligt at færdes og drive landbrug mellem vindmøller. Dog udtages vindmølleområdet af "Øvrig landområde".
|
|
Eksisterende afgrænsning for øvrige landområder
|
Ændret afgræsning for øvrige landområder
|
Ændringer af kommuneplanrammer Den eksisterende kommuneplanramme til vindmøller 10.7.V1 Vindmøller Nørrekær Enge ændres, så der fremtidigt gives mulighed for opsætning af op til 22 vindmøller i 5 parallelle rækker. Kommuneplanrammen omfatter de arealer, som berøres af vindmøllerne med tilhørende vendepladser/arbejdsarealer, teknikbygninger - herunder en 150/33 kV station, adgangsveje mv. Det vil sige vindmøller og en konsekvenszone på 150 meter. Bestemmelserne for det nye rammeområde fastlægger anvendelsen til tekniske anlæg i form af vindmøller og landbrug. Antallet af vindmøller fastsættes til 22 stk. med en totalhøjde på 125-150 meter.
|
|
Eksisterende kommuneplanrammer
|
Ændrede kommuneplanrammer
|
|