Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny byudviklingsplan for Romdrup/Klarup. I kommuneplanens Hovedstruktur – en Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune er Klarup udpeget som en oplandsby til Aalborg med vækstpotentiale. Klarup har i kraft af nærheden til Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud samt tilstrækkeligt befolkningsunderlag et særligt potentiale for byvækst, der skal udnyttes og understøtte Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo.

Den nye byudviklingsplan skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Romdrup/Klarup.

Baggrunden for, at arbejdet med byudviklingsplanen i Romdrup/Klarup er højt prioriteret og derfor igangsættes på nuværende tidspunkt, er forventningen om en afsmittende effekt i området af urbaniseringsbølgen samt den store koncentration af såvel offentlige som private investeringer i det østlige Aalborg. Blandt andet betyder projekterne: udvidelse af AAU-campus, nyt universitetshospital, letbane, udvidelse af Østhavnen, Astrupstiforbindelsen, udvikling af Gigantium-området mv., at der skal findes rummelighed til op mod 7-800 nye boenheder i Klarup- og Storvordeområdet i den kommende planperiode.

Byudviklingsplanen udarbejdes som en samlet helhedsplan for oplandsbyen Klarup og landsbyen Romdrup. Parallelt med arbejdet med byudviklingsplanen er Aalborg Kommune ved at få udarbejdet en ny strukturplan for Det Østlige Aalborg samt en ny byudviklingsplan for naboområdet Storvorde/Sejlflod. Arbejdet med disse planer er løbende samordnet og koordineret.

I arbejdet med byudviklingsplanen er følgende besluttet som værende grundlæggende præmisser for indholdet i planen:

• Byudviklingsplanen skal skabe rummelighed til ca. 410 nye boliger til den kommende 12-årsperiode.
• De nye boligområder i Klarup skal findes via omdannelse og fortætning men også via nyudlæg.
• Egensevej er en absolut grænse for byudviklingen i Klarup.
• Tanken fra udviklingsprojektet ”City in Between” med etablering af en ny selvstændig landsby imellem Storvorde og Klarup droppes på baggrund af intentionerne i kommuneplanens hovedstruktur/Fysisk Vision 2025, der synliggør vanskelige tider for de mindre landsbyer. Byrådet satser målrettet på at fastholde kvaliteten i kommunens eksisterende oplandsbyer og landsbyer og ikke på at etablere nye.
• Drikkevandsinteresserne under Sejlflod Kridtø (OSD-området) respekteres.
• Nye boligområder skal indpasses i landskabsstrukturen, og de lave områder vest for byen samt i slugten mellem Klarup og Romdrup skal friholdes for nyudlæg.
• Svinetruget fastholdes som en klar og skarp grænse mellem by og land.
• Bymidten i Klarup skal styrkes.
• Romdrups landsbykarakter, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, skal sikres. Der udlægges derfor ikke nye større boligområder i eller i tilknytning til landsbyen. Fremtidig bosætning i Romdrup kan ske i små-skala ved udfyldning/omdannelse.

Ændringer i forhold til gældende planlægning

Byudviklingsplanen udarbejdes som et tillæg til Aalborg Kommunes kommuneplan. Byudviklingsplanen indgår på et planniveau, der ligger imellem (og derved sammenbinder) den overordnede hovedstruktur ”Fysisk Vision 2025” og de konkrete kommuneplanrammer for området.

Restrummelighed i planperiode 2016-2015
Klarup er en oplandsby med særligt vækstpotentiale, hvor der før planforslagets vedtagelse, jf. kommunens opgørelse af restrummelighed i planperiode 2015-2026, var en eksisterende rummelighed til ca. 71 boliger.
Kommuneplantillæg 7.009 vil muliggøre opførelse af yderligere ca. 339 nye boliger, der fremgår af kommuneplanens bilag M.

Byudviklingsplanen har udløst en række ændringer i Aalborg Kommunes kommuneplan:

Ny Bybeskrivelse:

• Den nye byudviklingsplan for Romdrup/Klarup erstatter den tidligere bybeskrivelse for Klarup i kommuneplanen.
• Endvidere er illustrationsplanen tilpasset indholdet i den nye byudviklingsplan.

Ændringer i Kommuneplanrammer:

• Byafgrænsningen for Klarup (vist med rød streg) er udvidet med de nyudlagte boligområder, og da Byudviklingsplanen omfatter både Romdrup og Klarup omfatter byafgrænsningen nu også Romdrup.

• Eksisterende kommuneplanrammer 7.1.C1, 7.1.C2, 7.1.C3 og 7.1 C4 er lagt sammen til en ramme 7.1.C1, der er udvidet med den udvidede bymidteafgrænsning mod nord-vest.
• Kommuneplanramme 7.1.B5 indskrænkes med det område, der overgår til 7.1.C1.
• Boligramme 7.1.B1 er udvidet med det nye boligområde syd for Kærhavegårdudstykningen.
• Boligramme 7.1.B3 er udvidet med det nye boligområde mellem Klarupvej og Banestien. Endvidere er anvendelseskategorien ”Boliger (åben-lav/tæt-lav)” ændret til ”Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage)”.
• Kommuneplanramme 7.1.H1 ændres for området ved Skagen Beton fra erhvervsområde til boligområde 7.1.B6. Endvidere overgår en mindre del i øst ved Spergelvej til boligområde 7.1.B5. Det tilbageblivende erhvervsområde nedklassificeres til virksomheder i miljøklasse 1-3.

Derudover er der foretaget mindre justeringer og redaktionelle ændringer i flere kommuneplanrammer.

Ændringer Retningslinjer:

• Retningslinje 2.1.1 ”Egentlig byudvikling og byformål” er ændret, så de tidligere perspektivområder (vist med brun streg) og de allerede udbyggede områder udgår som planlagte byudviklingsområder (vist med krydsskravering på kortet nedenfor). Endvidere er de nye boligområder tilføjet som planlagte byudviklingsområder og området nord for Lodsholmvej udpeget som perspektivområde.
• Retningslinje 2.1.2 ”Byomdannelse, byudvikling og miljø” er ændret, så området ved Skagen Beton er udpeget som egentligt byomdannelsesområde (jf. Planlovens § 11). Området er vist med lilla skravering.

• Retningslinje 7.1.3 ”Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre” er ændret, så Klarup Bymidte (vist med lilla) er udvidet med et område mod syd-vest langs Klarupvej samt et område mod nord-vest ved Jørgensmindevej (vist med skravering).

• Retningslinje 11.2.2 ”Særlige værdifulde landbrugsområder” er reduceret med arealerne, hvorpå der er udlagt nye boligområder.

• I retningslinje11.2.6 ”Rekreative ruter” er tilføjet en ny planlagt sti vest for Klarup mod det nye Universitetshospital og en sti nord for Klarup mod Limfjorden.

• I retningslinie 11.4.1 ”Område A, Det nære kystlandskab” (gult område) udgår det nye boligområde i den nord-østlige del af byen mellem Banestien og Klarupvej, og det samme område tilføjes i stedet til retningslinie 11.4.2 ”Område B, Planlagt kystlandskab” (gråt område).

Bindinger

Drikkevandsinteresser I Danmark er der bred politisk enighed om, at den danske drikkevandsforsyning skal baseres på uforurenet grundvand. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er kerneområderne i den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at kommunerne i deres fysiske planlægning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandværker.	Kystnærhedszone Det åbne danske kystlandskab er en truet og begrænset ressource, som er enestående i Europa. Det er en national planlægningsopgave at bevare de åbne danske kyster, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdierne har høj prioritet. Det er et statsligt mål, at udviklingen inden for kystnærhedszonen sker ved, at byudvikling drejes væk fra kysten og indpasses, hvor det ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet samt øger behovet for kystbeskyttelse.
Fredninger Romdrup/Klarup er udpeget som værdifuldt kulturmiljø med 4 interesseområder: Romdrup med kirke (med en egentlig fredning omkring kirken), Klarup, Klarup Kirke (med en egentlig fredning omkring kirken) samt Klarupgård. En decideret indgribende udvikling i Romdrup bør undgås. Byen bør bevare sit præg af forteklyngeby. Klarup bør være et ”laboratorium” for den nyeste udvikling, så at udviklingen fra landsby over stationsby til forstad/soveby, og hvad der senere måtte komme, fortsat kan gå sin gang og aflæses. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.	Jordbrug og geologi Det er statens mål, at nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorder bevares, og således at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmuligheder og at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. Det er et statsligt mål, at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og særlige geologiske værdier sikres. Hele Sejlflod Kridtø er udpeget som et område af national geologisk interesse. Sejlflod kridtø hæver sig markant over Littorinahavets flade, og de glaciale aflejringer fortæller en detaljeret beretning om afsmeltning af isen. Fremtidig beplantning og bebyggelse specielt langs foden af skrænterne kan spolere indtrykket af en ”ø i et hav”.
Sejlflod Kridtø Klarup, Romdrup, Storvorde og Sejlflod ligger for foden af Sejlflod Kridtø. Kridtøen er en skarpt tegnet bakke af skrivekridt og glaciale aflejringer, omgivet af hævet havbund fra Stenalderhavet. Ny bebyggelse skal understrege landskabet og give naturen plads.	Klimakort Klimaet ændrer sig – og en væsentlig konsekvens er et vådere miljø. Det vil sige stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havstand. Ændringerne vil ske over en meget lang tidshorisont. Indretning af vores byer og landskaber vil dog allerede nu med fordel kunne tage udgangspunkt i vores forventninger til fremtidens klima, herunder stigende grundvandsstand og vandstanden i havet.
Grundvand Ændringer i det terrænnære grundvand kan bl.a. skabe vandlidende områder, hvilket har indflydelse på mulighederne for den nuværende eller fremtidige anvendelse af arealerne og afledning af regn og spildevand, ligesom det vil have en vis indflydelse på den overfladiske regnvandsafstrømning og vandføring i vandløbene.	Risikokort Byudvikling og byomdannelse skal forholde sig til klimaforandringerne. I områder med høj risiko for oversvømmelse (rød markering på kortet) er det vigtigt at forholde sig til klimapåvirkninger og eventuelle klimatilpasningsløsninger.

 Borgerne i Romdrup/Klarup

Aldersfordeling	Ikke uventet er der forholdsmæssig flere børn og færre unge mennesker i Klarup/Romdrup end i Aalborg Kommune som helhed. Der er også en mindre overvægt af seniorer i Klarup/Romdrup i forhold til kommunen som helhed. Endelig er der ikke så mange, der bor alene i Klarup/Romdrup-området som i resten af kommunen. Boligerne er primært beboet af par og familier.
Husstandsstørrelser	Prognose

Boligmassen i Romdrup/Klarup

Ikke uventet er der en væsentlig større andel af parcelhuse og række-/kæde-/dobbelthuse i Klarup/Romdrup end i resten af kommunen - men der findes også etageboliger i Klarup.
Boligerne er hovedsagelig ejerboliger. Kun 22 % er lejerboliger. Det almennyttige boligbyggeri er koncentreret omkring Tavervej og omkring ældre- og plejeboligerne ved Hellasvej. 

Boligtyper	Boligtyper
Ejer/lejer	Almene boliger

Romdrup er et af de mest velbevarede eksempler på en randlandsby på kanten af Romdrup Ådal. Ådalens skrænt er meget markant i byen. Den karakterfulde struktur af store gårdanlæg og gamle huse med diskret indpassede parcelhuse fremhæves af det bugtede vejforløb gennem byen. Gårdbebyggelserne er helt essentielle for oplevelsen af landsbymiljøet, og fremstår næsten uspoleret i sin randstruktur. Byen er næste sammenvokset med Klarup.

Det er en grundlæggende præmis for byudviklingsplanen for Romdrup/Klarup, at Romdrup fastholdes som den lille velbevarede landsby med tæt tilknytning til moderbyen Klarup, samt at Klarup er byen, der leverer indkøbsmuligheder, fritidstilbud, offentlige og private servicetilbud mv. til hele Romdrup-/Klarup-området.

I Romdrup vil der derfor kun kunne ske en mindre tilvækst i form af omdannelse og huludfyldning, og der vil i den forbindelse blive stillet krav om, at nye initiativer skal tilpasses byens landsbykarakter. I forlængelse heraf skal den forventede byvækst i Romdrup-/Klarup-området alene findes i Klarup.

Klarup ligger på den nord-/vestlige side af Sejlflod Kridtø. Romdrup ligger syd herfor, presset op mod bakkeøens skråning. Klarups struktur knytter sig til de landskabelige forudsætninger, og fra flere af boligområderne på bakkeøerne er der en flot udsigt med lange kik ud over fjorden, Aalborg og engene. Bebyggelsen i Romdrup og Klarup ligger på morænebakkerne, og 5 m højdekurven (vist med blå på kortet) er med til at definere grænsen mellem det åbne landskab og bebyggelsen.

Imellem Romdrup og Klarup har landskabeligt karakter af en slugt, der kiler sig ind fra Romdrup ådal til Klarup by.

I det flade vestlige terræn ligger boligerne på mere traditionelle boligveje. Overgangen til erhvervsområdet er flydende - her ligger boliger og mindre erhvervsvirksomheder side om side.

Klarup har et varieret udbud af servicefunktioner og et aktivt center, og byens hovedgade er karakteriseret ved en blanding af butikker og boliger. Byen har et aktivt erhvervsområde med god tilgængelighed.

Den oprindelige by omfattede et lille område omkring kirken, på et åbent areal højt i terrænet, og er meget markant i bydelen. Denne del er nu helt opslugt af den nye by. Der ligger enkelte gamle huse i området. Klarup har et godt udbygget stisystem i eget trace, der gør det muligt at færdes rundt i byen. På den nordlige og vestlige side af byen løber Klarup Banesti med forbindelse til Egense og Gistrup - stien løber i den gamle jernbanes trace, og er derfor både en grøn sammenhæng og et vidnesbyrd om byens historie.

Bosætning

Klimaudfordringer samt fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed gør, at det er sund fornuft at satse på byfortætning frem for byspredning. Jordens areal er en definitivt begrænset ressource, som ikke kan udvides og ikke kan fornyes.

Opbrud i de traditionelle familiemønstre vil præge fremtidens boligmarked. Der bliver stadigt flere enlige og flere sammenbragte familier. Det traditionelle parcelhus, der er målrettet ”kernefamiliens” behov, er derfor under pres. En af fremtidens store udfordringer indenfor bosætning er at finde et kvalificeret bæredygtigt supplement til det traditionelle parcelhus. Alternativet til parcelhuset kan være et botilbud med større fleksibilitet samt mulighed for samvær, fællesskab, fællesfaciliteter og måske udvalgte servicetilbud, men hvor man samtidig kan opleve parcelhusets kvaliteter i form af frihed og bekvemmelighed.

Flere ældre vil gerne flytte fra parcelhuset til en mindre bolig tættere på byens servicetilbud, men de vil ofte gerne forblive i nærmiljøet, hvor netværket findes. Dette ønske modsvarer også i høj grad ’singlernes’ behov. Det betyder, at byerne skal kunne tilbyde nye alternative boformer, der tilgodeser de ældre borgeres og ’singlernes’ behov og samtidig muliggør helt nye samarbejdsløsninger omkring serviceudbuddene.

Rummelighedsbehov

I den foregående 12-års periode er der blevet bygget 366 boliger i Klarup (fra 2003 til 2014). Da denne periode både indeholder opgangstider og finanskrise, er bedste bud på en almindelig fremskrivning, at vi forudsætter tilsvarende udvikling i den kommende 12-års periode. Den forventede afsmittende effekt fra urbanisering og projekterne i det østlige Aalborg vurderes at betyde, at der skal skabes en samlet rummelighed på ca. 410 nye boenheder i Romdrup/Klarup til den kommende planperiode på 12 år.

Rummeligheden til boligformål indenfor lokalplanlagte områder er opbrugt i Klarup, så fremtidens rummelighed til boligformål i Klarup skal findes via omdannelse, fortætning og nyudlæg indenfor områderne, der er angivet med grønt og markeret fra 1-7 på nedenstående kort. Disse områder kan tilsammen give en rummelighed på ca. 410 nye boenheder.

Nye boligområder: Fortsættelse af Kærhavegård-udstykningen mod syd. Afrunding af byen med ny bebyggelse mellem Klarupvej og Egensevej. Gradvis omdannelse af erhvervsområdet ved Skagen Beton til boligområde. Omdannelse af et mindre erhvervsområde øst for Spergelvej til boligområde. Udnyttelse af det rammelagte boligområde vest for Jørgensmindevej. Mindre boligområde sammen med ny børnehave syd for Klarupvej. Nye muligheder ved den gamle tankstation ved Klarupvej 70.

Perspektivområder:
Området nord for Lodsholmvej ud mod Egensevej (vist med gule pile) kan indarbejdes i en ny byudviklingsplan for Klarup, når de udlagte boligområder er udnyttet. Dette område vil afslutte bebyggelsen på morænebakken i Klarup vest.

Boligområde 1:
Fortsættelsen af Kærhavegård-udstykningen ligger i byens periferi, så området er planlagt udstykket til parcelhusbebyggelse. Bebyggelsesplanen skal holdes på det højtliggende område, så den markante skråning, der er mellem morænebakken og den lave slugt, respekteres. Området skal vejbetjenes fra Sønderkæret, og der skal sikres en stiforbindelse, der kobler den nye udstykning op mod banestien. En mindre del af arealet er rammelagt til boligområde. Resten af området udlægges til boligområde. Hele området ligger i landzone. Området er på ca. 19,2 ha. Ren åben-lav boligbebygge vil give en rummelighed på ca. 150 boliger.

Boligområde 2:
Afrundingen af Klarup mod nord. Bebyggelsen skal placeres, så Klarup Banesti danner grænse mellem byen og det åbne land. Området muliggør et areal til åben-lav boligbebyggelse. En mindre del af arealets syd-vestlige hjørne ligger i byzone, og er udlagt til boligformål (ca. 0,5 ha). Resten af arealet ligger i landzone. Hele arealet er på 6,5 ha. ren åben-lav boligbebyggelse på arealet vil give en rummelighed på ca. 40 boliger.

Boligområde 3:
Skagen Beton ønsker en gradvis omdannelse af deres erhvervsgrund i den nord-vestlige del af Klarup fra erhvervsområde til boligområde. De har planer om indenfor overskuelig fremtid helt at flytte Skagen Beton ud af byen. Området ligger tæt på de centrale byfunktioner og egner sig til en kombination af såvel parcelhuse som mere fortættet boligbebyggelse. Arealet ud mod Klarupvej ønskes evt. anvendt til en ny institution. Området er meget kuperet, så bebyggelsen skal indpasses i landskabet. Lavningerne kan evt. anvendes til håndtering af regnvand. Området skal vejbetjenes fra såvel Klarupvej som Lodsholmvej. Interne stier fra området skal kobles til Cykelstien langs Klarupvej. Hele området ligger i byzone. Hele Skagen Beton-arealet er på knap 15 ha. En fuld udnyttelse af området til halvt åben-lav og halvt tæt-lav boligbebyggelse vil give en rummelighed på ca. 130 boliger.

Boligområde 4:
Kommunen har modtaget en ansøgning om omdannelse af området fra erhvervsområde til boligområde samt til etablering af 10 dobbelthuse i området. Bebyggelsesplanen for området skal ses i sammenhæng med anvendelsen af naboområdet vest for Jørgensmindevej (boligområde 5). Området ligger i byzone.

Boligområde 5:
Aalborg kommune ejer et areal vest for Jørgensmindevej. Arealet er rammelagt og ligger i byzone. Arealet er centralt beliggende og meget velegnet til fortættede boligformer. Arealets syd-østlige del er indarbejdet i Klarup bymidte ved særlig redegørelse. Området til boliger udgør ca. 6 ha., der med en udnyttelse til halvt åben-lav og halvt tæt-lav boligbebyggelse vil give en rummelighed på ca. 65 boliger.

Boligområde 6:
Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde en lokalplan for en børnehave samt en mindre boligbebyggelse på 10 boliger.

Boligområde 7:
Området ved den tidligere tankstation på Klarupvej 70 har potentiale som nyt boligområde. En udfordring kan være, at grunden er registreret som forurenet grund på Vidensniveau 2. Området er udlagt til boligformål og ligger i byzone. Arealet, der er på knap 0,5 ha, kan såfremt det udnyttes max rumme 6-8 tæt-lave boliger.

Planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnærhed for boligområde nr. 2

Det fremtidige boligområde nr. 2 ligger indenfor Kystnærhedszonen. Ifølge Planlovens § 5b, stk. 1 skal der derfor forelægge en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for boligområde 2’s kystnære placering.

Arealet ligger i den yderste grænse af kystnærhedszonen over 5m højdekurven men på det flade kystterræn inden kridtøens skrænter rejser sig. Arealet er ikke synligt fra kysten (visualisering nedenfor).

Den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for at bringe arealet i spil til byformål i form af boliger skal findes i helhedsplanen for Klarups fremtidige udvikling (Byudviklingsplanen).

Klarup er klemt af stærke interesser som Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), lave oversvømmelsestruede områder med grundvandet stående lige under overfladen samt kystnærhedszonen. Byudviklingsplanen respekterer drikkevandsinteresserne og ønsker ikke nye byområder udlagt hverken i OSD-områderne eller i de lave områder. Svinetruget angiver en helt særlig grænse mellem by og land, som også nødigt brydes.

Arealer øst for Svinetruget er vanskelige at få til at hænge sammen med byens infrastruktur, stisystemer og nærliggende boligområder. Arealerne ligger endvidere afskilt fra Klarups servicefunktioner, butikker, institutioner mv. Hele byen vender nærmest ryggen mod Svinetruget.

Såfremt Klarup skal løfte bosætningsopgaven som forventet i Fysisk Vision 2025 skal arealerne findes i de angivne boligområder 1-7 fra beskrivelsen ovenfor, hvor de nyudlagte byområder er placeret indenfor de gule cirkler. Boligområde 2 opfattes som en afrunding af byen mod nord, hvor Klarup Banesti danner en skarp grænse mellem byen og det åbne land. Arealet mellem Banestien og Egensevej danner en bufferzone mellem boligområdet og hovedvejen.

Rækkefølgeplanlægning

I respekt for, at Boligområde 2 ligger indenfor Kystnærhedszonen, forudsættes en rækkefølge for Byudviklingsplanens gennemførelse, der definerer, at rummeligheden i boligområderne 1-6 som udgangspunkt skal være udnyttet, inden Boligområde 2 bringes i spil til boligformål. Dog er det tilstrækkeligt, at omdannelsen i Boligområde 2 (omdannelse af Skagen Beton) er påbegyndt – ikke færdiggennemført.

Dagligvarebutikker kan være særlige drivere for skabelse af byliv på grund af deres store kundestrømme. Derfor skal der være særlig opmærksomhed på placering og indretning af dagligvarebutikker, så de er med til at skabe attraktive byområder og mødesteder.

Hovedparten af Klarups butikker og servicetilbud findes langs Klarupvej på strækningen fra Romdrupvej til Kirsebærhaven med et særligt knudepunkt ved Euro Spar og et mindre støttepunkt ved Fakta. Byens offentlige service samt sports-, kultur- og fritidsfunktioner er koncentreret omkring området ved skolen og hallen. Klarup har i kraft af sin størrelse, nærhed til den overordnede infrastruktur samt nærhed til Aalborg og de store udviklingsprojekter i det østlige Aalborg et stort potentiale for byvækst. Dermed kan der forventes et øget behov for yderligere offentlige og private servicetilbud i byen.

Iflg. Retningslinierne i kommuneplanen vedr. Butikker er der afgrænset en bymidte i Klarup som vist på modstående kort med rød. Kun indenfor den afgrænsede bymidte må der etableres dagligvarebutikker på max. 3.500 m2 og udvalgsvarerbutikker på max 2.000 m2. Det samlede bruttoetageareal til butikker indenfor bymidten må max udgøre 6.500 m2.

Detailhandelsanalyse

Befolkningsgrundlag:
I Romdrup-/Klarupområdet bor der i øjeblikket 4050 borgere. Med den forventede nye boligmasse, som bliver muliggjort med denne Byudviklingsplan for Romdrup/Klarup forventes de 410 boliger at udløse ca. 820 nye borgere.

Nuværende detailhandelsvareforsyning:
Oplysninger vedrørende omsætningen i dagligvarebutikkerne i butikker i Romdrup-/Klarupområdet er baseret på tal fra ”Supermarkedshåndbogen 2013” fra Retail Institute Scandinavia A/S. Dagligvarebutikkerne i Klarup har en årlig omsætning på 70-85 mio. kr.

Forbrugspotentiale:
Udtræk fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse indikerer, at det gennemsnitlige forbrug til dagligvarer i Romdrup-/Klarupområdet er ca. 24.500 kr. pr. person. Det samlede forbrugspotentiale for dagligvarer i området er derfor ca. 99 mio. kr. nu og ca. 119 mio. kr.
Tallene viser, at der er et uforløst forbrugspotentiale i Romdrup-/Klarupområdet på ca. 14-29 mio. kr. nu og 34-49 mio. kr. i fremtiden.

Der er med andre ord potentiale til yderligere 1 discountbutik nu og måske 2 i fremtiden i Klarup.

Byudviklingsplanen skal sikre, at byens handelsfunktioner koncentreres omkring strækningen på Klarupvej, der har handelsgadekarakter. Endvidere skal der skabes centralt placeret rummelighed til en evt. ny dagligvarebutik, der kan understøtte bylivet i bymidten. På den baggrund ønskes den eksisterende bymidteafgrænsning udvidet, så hele handelsgadestrækningen er med i bymidten, og så arealet nord for Euro Spar indgår som centralt placeret rummelighed til detailhandel

Redegørelse for udvidelse af den afgrænsede bymidte i Klarup

Udvidelse af den afgrænsede bymidte i Klarup skal ske i overensstemmelse med ”den statistisk metode til afgrænsning af bymidter”, der fremgår af Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Første trin i den statistiske metode omhandler en kortlægning af de eksisterende virksomheder indenfor udvalgte brancher, der bidrager til skabelse af byliv. Andet trin er at tegne en 25m-zone omkring virksomhedernes adressepunkter. Hvor disse cirkler (nærarealer) overlapper hinanden, dannes samlede områder, som er mulige bymidtekerner.

Såfremt, der er stor koncentration og stor variation i disse virksomheder er det muligt at definere en faktisk bymidtekerne. Herefter kan der adderes en 100 meter randzone til de faktiske bymidtekerner. Følgende forhold skal være til stede i skabelsen af en faktisk bymidtekerne:

1. Kernen skal rumme mindst en produktionsenhed fra 4 forskellige hovedafdelinger.
2. Kernen skal rumme mindst to produktionsenheder fra hovedafdeling I: Detailhandel m.v.
3. Kernen skal rumme mindst en produktionsenhed fra enten hovedafdeling VI: Offentlig administration m.v., VII: Sundhedsvæsen eller VIII: Kultur m.v.

Ad 1 og 3 Den mulige bymidtekerne i Klarup kan ses på kortet (røde cirkler), og den rummer virksomheder indenfor følgende 4 hovedgrupper: I Detailhandel m.v. II Hoteller, restauranter m.v. V Forretningsservice m.v. VII Sundhedsvæsen Ad. 2 Den mulige bymidtekerne rummer 6 enheder indenfor Hovedgruppe I Detailhandel.

Muligheden er med andre ord til stede for, at der kan adderes en 100 meter zone (vist med orange stiplet linje) til den faktiske bykerne. Indenfor denne zone er det muligt at udvide den eksisterende afgrænsede bymidte i Klarup.

Den nye afgrænsede bymidte, der både indeholder handelsgadestrækningen på Klarupvej og arealet nord for Euro Spar, er vist på modstående kort. Den eksisterende bymidte er vist med lyserød og udvidelsen er vist med rød skravering.

Sikring af god sammenhæng mellem byens handelsfunktioner og byens Aktivitetsknudepunkt.

Aktivitetsknudepunktet, der rummer så vigtige byfunktioner som skole, hal, børnehave, ungdomsklub, aktivitetscenter, ældreboliger/plejeboliger, tandlæge mv., skaber også store menneskestrømme – lige fra tidlig morgen til sen aften. Området har tidligere være forsøgt indrettet som en del af bymidten med dagligvarebutikker - uden held, og butikkerne er i dag erstattet af boliger.

Hvis potentialet i de store menneskestrømme skal udnyttes fuldt ud til at skabe byliv, er det meget vigtigt, at skabe attraktive mødesteder central beliggende i såvel handelsknudepunktet som i aktivitetsknudepunktet. Steder, hvor der er anledning til lige at stoppe op og måske ligefrem opholde sig. I dag er aktivitetsknudepunktets funktioner beliggende rundt om den store parkeringsplads ved hallen og skolen, og der er ingen anledning til bremse op.

Ligeså vigtigt er det at få sikret en god sammenhæng mellem Klarups handelsknudepunkt og aktivitetsknudepunktet, så det både bliver attraktivt at opholde sig i knudepunkterne og bevæge sig imellem knudepunkterne. På den måde skabes mulighed for et attraktivt og velfungerende Centrum, der rummer hovedparten af alle de aktivitetsskabende funktioner i Klarup.

 Kultur og offentlig service

Romdrup Kirke, Klarup Kirke og Klarupgaard (herregård med hovedgårdsrettigheder) skal sikres og bevares som markante kulturinstitutioner i Romdrup/Klarup-området. Tidligere ledte en allé fra Klarup kirke til Klarupgaard. Denne historiske forbindelse ønskes genskabt.

En stor del af de offentlige servicetilbud ligger centralt beliggende i Klarup by og er derfor medvirkende til at skabe byliv i centrum. Der bør arbejdes målrettet med at åbne institutionsområderne mere op mod byen, så der skabes større samspil. Multifunktionalitet bør også indtænkes i såvel bygningsmasse som udenomsarealer, så der skabes nye synergier og nye muligheder.

En ny børnehave er på vej ved Klarupvej til ca. 100 børn. Dermed er behovet for børnehavepladser sikret i nærmeste fremtid. De ca. 410 nye boliger i Klarup vil imidlertid udløse et behov for en ny institution. Derfor overvejes placering af en ny børnehave.

Klarup Skole ligger centralt placeret i byen, hvilket vanskeliggør en evt. fremtidig udvidelse.

Erhverv

I erhvervsområderne i den nordlige del af byen ud mod Egensevej er der en rummelighed på 5 ha til nye erhverv. Denne rummelighed vurderes at være tilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen i den kommende planperiode på 12 år.

Skagen Beton er en større virksomhed med regional, national og international betydning, der hører bedre hjemme i en større erhvervsmæssig sammenhæng. Virksomheden ønsker at flytte til en anden og mere egnet placering i Aalborg Kommune, hvilket giver mulighed for en gradvis omdannelse af virksomhedens arealer fra erhvervsområde til boligområde. Et mindre område øst her for ved Spergelvej omdannelse ligeledes fra erhvervsområde til boligområde.

Området ved Skagen Beton udpeges som et egentligt byomdannelsesområde jf. Planlovens §11b, stk. 1, nr. 5.

I Romdrup kan der fortsat etableres mindre virksomheder, værksteder, service mv., som naturligt kan indpasses i landsbymiljøet.

Den nye kommuneplanramme for et nyt boligområde ved Skagen Beton indeholder bestemmelser om, at ”Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan …udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort (Planlovens §15a, stk. 2)".

Trafikken i Klarup er overordnet set bygget op omkring Svinetruget, Romdrupvej og Klarupvej. Disse veje fungerer som fordelingsveje for byens mere lukkede vejsystem - stort set uden tværgående trafik. I den gamle del af byen er det oprindelige vejforløb stadig intakt, det skaber en mere sammenhængende vejstruktur. De historiske vejstrukturer vurderes at være vigtige for byidentiteten og bør derfor bevares.

Klarup har et godt udbygget stisystem i eget trace, der gør det muligt at færdes rundt i byen uden at benytte de overordnede veje. På den nordlige og vestlige side af byen løber Klarup Banesti med forbindelse til Egense og Gistrup.

Der skal skabes kollektive trafik-forbindelser og stiforbindelser, der sikrer god adgang for borgerne i Romdrup/Klarup til det kommende universitetshospital og til den kommende letbane, der får endestation ved Universitetshospitalet. En god forbindelse med muligt skift til letbane ved universitetshospitalet vil give borgerne en fremtidssikret, bæredygtig, smidig og hurtig adgang til de centrale byfunktioner i Aalborg Midtby, hvilket på sigt måske vil kunne afbøde trængselsproblemerne ved udkørslerne fra området til Egensevej.

Den eksisterende stiforbindelse fra Romdrup/Klarup mod vest går via stierne langs Klarupvej og Egensevej. Der indarbejdes en ny stiforbindelse fra banestien vest for Romdrup/Klarup til Hadsund Landevej i kataloget over planlagte stier. Denne forbindelse skal styrke forbindelsen til området ved det nye universitetshospital og dermed letbanen. Endelig indarbejdes en ny rekreativ stiforbindelse nord ud af Klarup i kataloget over planlagte rekreative stier for at skabe mulighed for flere turruter med adgang til Limfjorden. Denne forbindelse understøtter et ønske om at genskabe en gammel historisk forbindelse fra Klarupgaard til Klarup kirke. Ønsket om en yderligere adgang helt ud til Limfjorden afventer afklaring af udvidelsen af Aalborg Havn.

Under fordebatten er der indkommet en del ønsker, der ikke er medtaget i Byudviklingsplanen.

Etablering af rundkørsler ved udkørslerne til Egensevej, da der sker kødannelse i spidsbelastningsperioderne. Etablering af ny overordnet vej, der forbinder Svinetruget med Egnsplanvej, - også for at sikre bedre trafikafvikling og undgå kødannelse. Etablering af ny forbindelse fra Klarup Skolevej til Hørsholmvej med ensretning for at skabe mere sikker skolevej. Etablering af en ny forbindelse til Limfjorden.

Ad. 1.
På baggrund af foreliggende trafikdata er der foretaget kapacitetsvurderinger for de tre tilslutninger til Egensevej samt for krydset Klarupvej/Svinetruget. Beregningerne er foretaget ud fra eksisterende trafikbelastning og ud den fremtidige belastning med den ønskede boligudbygning i Klarup- og Storvorde-området.
Kort fortalt viser vurderingerne, at udkørslerne Egensevej/Klarupvej og Egensevej/Svinetruget (røde cirkler) klarer belastningerne nu, men at kapacitetsgrænsen overskrides, hvorved der vil opleves store afviklingsproblemer og kødannelser, når trafikken fra den potentielle udbygning tillægges. Behov for ombygning og/eller andre kapacitetsforbedrende tiltag – afklares når planerne konkretiseres.
Udkørslen Egensevej/Jørgensmindevej og krydset Klarupvej/Svinetruget (sorte cirkler) vurderes at være mindre belastet end de øvrige udkørsler.

Ad. 2.
En forbindelse fra Svinetruget til Egnsplanvej kan skabe en mere direkte forbindelse for trafikanter fra Klarup- og Storvorde-områderne til den sydlige del af Aalborg samt til motorvejen i sydlig retning. En sådan forbindelse vil dog også udgøre en meget stor omkostning. Det vurderes, at den mere direkte forbindelse ikke alene kan retfærdiggøre en sådan investering.

Ad. 3.
Der blev allerede indledt en dialog om sikker skolevej ved Klarup, da ønsket blev fremsat.

Ad. 4.
Der er fremsat et ønske om en rekreativ stiforbindelse til Limfjorden, men da udvidelsesmulighederne for Aalborg Havn ikke er helt afklaret, er der alene indtegnet en ny planlagt rekreativ sti, der giver en række tur-ruter og forbindelse til den eksisterende adgang til Limfjorden ved Sejlflod.

De grønne kvaliteter

Mod vest ligger Romdrup Ådal, der sikrer afvanding af regnvand fra blandt andet Romdrup/Klarup-området. Ådalen har også stor rekreativ værdi, og der er planlagt en rekreativ stiforbindelse langs åen.

Limfjorden ligger indenfor en afstand af 3 km fra Klarup, og det er oplagt at sikre gode rekreative forbindelser til fjorden.

Terrænet syd for Svinetruget rummer både visuelle og rekreative kvaliteter. Der lægges op til bedre rekreativ udnyttelse og understregning af det smukke landskab med stiforbindelser og skovrejsning på de højt beliggende arealer.

Internt bindes Klarup by bindes sammen af et unikt net af grønne elementer, der består af parker, rekreative områder, idrætsanlæg og grønne stisystemer. Der lægges vægt på at videreføre disse kvaliteter. Med de grønne områders centrale beliggenhed har de en unik mulighed for at fungere som omdrejningspunkter for bylivet.