Kommuneplan forsiden

Redegørelse - 8 Offentlig service

Baggrund

 

Fra forslag til endelig plan:

Denne redegørelse er udarbejdet som forudsætningsmateriale til forslag til Kommuneplan09. Med den endelige godkendelse af planen er der ikke foretaget ændringer, der berører dette afsnit.

Aalborg spiller en markant rolle som landsdelscenter og hovedby i Nordjylland. Det betyder, at udbuddet af offentlige service er meget stort, og retter sig mod et stort opland. Den offentlige service er især placeret i Midtbyen samt i Aalborg Øst.

Samtidig er der i Aalborg Kommune en række lokale servicetilbud, som retter sig mod det enkelte lokalsamfund, byen eller bydelene.

Emner der beskrives i dette afsnit:

 

Overordnede bindinger

Befolkningsudviklingen spiller en afgørende rolle for det fremtidige serviceudbud.
Befolkningsprognose 2008 for Aalborg Kommune (kommunens egen prognose) viser, at der frem til 2021 kan forventes en vækst i indbyggertallet på godt 10.000 personer. Det samlede behov for service må således antages at vokse. Samtidig stiller nogle aldersgrupper stigende krav om en høj og individuelt tilpasset service.
Prognosen viser samtidig store forskelle på tværs af aldersgrupperne.

I gruppen af børn i alderen 0-6 år forventes et stabilt antal børn, omtrent 15.100 ±100. Behovet for børnepasning er for den samlede kommune uændret over perioden.

I aldersgruppen 7-16 år forventes der i de kommende år et fald på ca. 1.200 personer. Faldet ser ud til at stabilisere sig i slutningen af planperioden.

I gruppen af unge i alderen 17-25 år, hvoraf en stor del er uddannelsessøgende, ventes en betydelig stigning, omkring 5.000 personer.
Aldersgruppen er dog, i forhold til de øvrige aldersgrupper, kendetegnet ved en høj flyttefrekvens, og prognosen er derfor forbundet med nogen usikkerhed, da "konkurrencen" mellem de store byer om at tiltrække unge til uddannelses-institutionerne er stor. Afhængig af Aalborgs evne til at fastholde og tiltrække unge kan udviklingen i antal personer i aldersgruppen ændre sig meget i såvel positiv som negativ retning.
Aldersgruppen efterspørger en bred vifte af uddannelsestilbud, men også kultur- og fritidstilbud.

Aldersgruppen 26-66 år forventes at falde en anelse (ca 1%) over de kommende år, for derefter at stige lidt igen mod slutningen af perioden. Gruppen udgør kernen på arbejdsmarkedet. Aldersgruppen er meget stor og efterspørger vidt forskellige servicetilbud, herunder service for børnefamilier, kultur- og fritidstilbud, samt for nogle af de ældste i aldersgruppen, sundhed og pleje.

I aldersgruppen 67-79 år forventes der er blive betydeligt flere (37%). Gruppen er meget sammensat. Nogle vil være "aktive ældre", som økonomisk set vil være relativt velstående og efterspørge et bredt udbud af kultur- og servicetilbud, mens en del af gruppen vil være mere traditionelt pleje- og pasningskrævende.

Endelig forventes der en stigning på ca. 6% i den ældste aldersgruppe fra 80 år og opefter, en gruppe som også forventes at være den mest pasningskrævende.

Fremtidige udfordringer

De offentlige serviceydelser udvikler sig, og der opstår hele tiden nye ønsker og muligheder, lige som grænsen mellem "offentlige" og "private" faciliteter og tilbud flytter sig. Hertil kommer den demografiske udvikling med en voksende gruppe af ældre, en udvikling der stiller nye krav til byers og bydeles servicetilbud i fremtiden. Dermed stilles der også krav om en robust og fleksibel fysisk planlægning.

Hverdagslivet i Aalborg Midtby adskiller sig markant fra dagligdagen i en mindre landsby, lige som vilkårene i Aalborgs forskellige bydele varierer, og igen er forskellige fra det hverdagsliv som leves i de større byer uden for Aalborg. Der er behov for tilbud til alle, men vilkårene er forskellige.

Den daglige service, som hører med til det gode nærmiljø og lokalsamfund, omfatter både institutioner og ikke-fysiske serviceydelser. Vilkårene for udstødte og folk med sociale problemer er kun i begrænset omfang mulige at behandle gennem den fysiske planlægning, men når det drejer sig om lokalisering af skoler, plejehjem, boenheder, idrætsanlæg m.v. og integration i eksisterende bymiljøer m.v., er der behov for lokaliseringsbestemmelser i kommuneplanen.

I Aalborg Kommune arbejdes for at borgerne får de bedst mulige fritidsmuligheder, både i det nære lokalsamfund, men også i form af fritidstilbud som alene findes få steder. Samtidig forpligter rollen som kulturelt center i Nordjylland ikke bare til at sikre de nuværende kulturtilbud, men også til at sikre et godt miljø for fremtidens kulturmiljø. Byens kulturelle ansigt og bredde har betydning for borgerne i Aalborg Kommune og dermed også for hele landsdelen. Også nationalt og internationalt har Aalborgs kulturelle image en væsentlig betydning.

Den fysiske planlægning er en meget vigtig "spiller" når det handler om at skabe vilkår for Aalborg som en stærk kulturby. Men den fysiske planlægning kan kun skabe de fysiske rammer for kulturen, rammerne må udfyldes af andre kræfter.

Ændringer

I KP09 kan der efter nærmere vurdering lokaliseres ikke-lokalorienterede servicefunktioner i Nibe, Svenstrup, Vodskov, Storvorde og Hals. Udover disser byer skal der i Farstrup, Vadum, Sulsted, Gistrup, Kongerslev og Vester Hassing tilstræbes decentral forsyning med hverdagens servicefaciliteter.

Generelt sker der ikke forandringer, da stort set hele afsnittet bibeholdes som det så ud i Kommuneplan05 for Aalborg kommune, dog tilrettet ny geografi og de ny byroller.

Lokalisering af offentlig service


Princippet i hovedstrukturen er:

  • at de funktioner som kræver stor bymæssig og befolkningsmæssig tæthed og meget stort befolkningsunderlag, søges lokaliseret i storbyen.
  • at de funktioner der understøtter målene om midtbyen som regionens kulturelle og kommercielle centrum søges lokaliseret der.
  • at de funktioner som er væsentlige for at fastholde og udvikle attraktive oplandsbyer, søges lokaliseret i de oplandsbyer som har størst potentiale for fremtidig udvikling, eller hvor de i øvrigt har en særlig relation til, og
  • at de øvrige byer i Aalborg Kommune, sikres de bedst mulige vilkår som boligbyer, med den service som er nødvendig for disse byers "hverdagsliv".

Lokalisering af institutioner og offentlige servicefunktioner skal generelt ske under hensyn til bl.a.

  • mulighed for samspil med andre byfunktioner
  • afledt trafik
  • støj o.a. miljøforhold
  • bygningsudtryk og størrelse
  • tilgængelighed for relevante trafikarter
  • udsigt og adgang til natur- og rekreative områder
  • adgang til relevante offentlige og private servicefunktioner
  • mulighed for alternering med andre beslægtede funktioner
  • mulighed for anvendelsesskift

- alt afhængig af den konkrete institution

Miljøvurdering

Samlet vurdering
Samlet set vurderes det, at ændringerne ikke har nogen væsentlig påvirkning af miljøet.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om offentlig service i forhold til gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller der er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål der ikke er relevante er ikke nærmere omtalt her.

For mål opstillet for klima vurderes et mål at være neutral (reduktion af CO2-udledningen).

For mål opstillet for ressourcer vurderes et mål at være neutral (fremme lavenergi byggeri).

For mål opstillet for Miljø og sundhed vurderes et mål at være neutral (reduktion af trafikkens luftforurening).

Når afsnittet om offentlig service sammenholdes med bæredygtighedsstrategien er der ingen mål der vurderes at blive påvirket positivt eller negativt – alle relevante mål, vurderes at være neutrale. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om, hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.

Mål

Positiv

Negativ

Neutral

Klima

 

 

1

Ressourcer

 

 

1

Natur

 

 

 

Miljø og sundhed

 

 

1

Mål for egen virksomhed

 

 

 

23-11-2009
Se også