Redegørelse - 12 Vandmiljø

Amterne er nedlagt, og mange opgaver skal nu varetages af kommunerne. Blandt det nye er, at kommunerne har overtaget myndighedskompetencen efter en række sektorlove, bl.a. kompetencen til at fastsætte retningslinier for anvendelsen, men ikke vandkvaliteten af vandløb, søer og kystvande i kommuneplanen. Kommuneplanperioden 2006-2009 kan dog – for så vidt angår vandområdet - betragtes som en overgangsperiode. Kommunen skal i denne periode administrere i overensstemmelse med Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt (nu landsplandirektiv) for både anvendelse og vandkvaliteten af søer, vandløb og kystvande.

Aalborg kommune har arbejdet med retningslinier for vandområdet: Grundvand, vandløb, søer og kystvande. For Aalborg kommune er beskyttelsen af vores drikkevand og dermed grundvandet en meget vigtig opgave, idet kommunens grundvand ikke er særlig godt beskyttet fra naturens hånd.

På denne baggrund har Aalborg kommune udarbejdet en hovedstruktur med kommunens overordnede politik på området samt enkelte retningslinier for området.

Det lovmæssige grundlag for kommuneplanen er planloven med tilhørende vejledning, hvoraf fremgår hvilke emner og temaer som kommunen skal forholde sig til i kommuneplanen. Dertil kommer den statslige Landsplanredegørelse og Overblik over statslige interesser til kommuneplanlægningen 2009.

Region Nordjylland har udarbejdet en regional udviklingsplan (RUP) 2007/2008, som blandt andet indeholder en vision om regionens strategiske og overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv incl. turisme m.m. Kommuneplanen er i overensstemmelse med, og ligger inden for de rammer, som den regionale udviklingsplan udstikker på området for natur og miljø. Der er i Aalborg kommune, lige som i den Regionale udviklingsplan, lagt vægt på etablering af en Grøn-blå Struktur, planlægning på tværs af kommunen, helhedsorienteret planlægning m.m., jf. afsnit 11 om Det åbne land. Den overordnede vision for natur og miljø i den regionale udviklingsplan lyder som følger:

”I 2017 er Nordjylland førende, hvad angår en bæredygtig udvikling af regionens unikke grønne og blå natur- og miljøressourcer. Værdierne er synlige og kan opleves i form af storslåede og tilgængelige landskaber og kyster med et rigt indhold af kulturmiljøer og en natur, der findes i alle afskygninger og med optimale levesteder og spredningsveje for planter og dyr. I Nordjylland er der mere plads, luften er frisk, og et sundt og uforurenet miljø er prioriteret højt.”

I perioden frem til udgangen af 2009, hvor de nye statslige natur- og vandplaner træder i kraft, vil retningslinierne fra Regionplan 2005 om grundvand, vandløb, søer og kystvande være bindende for kommunen. Der henvises således til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt på By- og landskabsstyrelsens hjemmeside www.blst.dk. Når de statslige natur- og vandplaner træder i kraft, vil de være bindende for kommunen. De statslige natur- og vandplaner skal senest den 22. december 2010 følges op af kommunale handleplaner, der skal sikre, at de fastsatte mål i natur- og vandplanerne bliver nået. Handleplanerne skal være operationelle senest 2012. De forestående statslige natur- og vandplaner vil kunne ændre på den indsats, der skal iværksættes for at leve op til bestemmelserne i natur- og vandplanerne i forhold til Regionplan 2005 (nu Landsplandirektiv).

I Kommuneplan 2009 indgår enkelte retningslinier på vandområdet, som går ud over anvendelsen. Mængden af grundvand er i Aalborg Kommune tilstrækkelig til at sikre den fremtidige forsyning med drikkevand, men i hovedparten af kommunen er grundvandet imidlertid dårligere beskyttet fra naturens side end i resten af landet. Dette er baggrunden for, og årsagen til, at kommunen finder et behov for at have retningslinier med på grundvandsområdet. Derfor er der i forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til kommuneplan 2009 blevet gennemført en række dialoger med henholdsvis Miljøcenter Århus som er den overordnede myndighed i forhold til kommuneplanen og Miljøcenter Aalborg som har ansvaret for den statslige natur- og vandplanlægning. Dialogerne har primært omhandlet mulighederne for regulering af vandmiljøet i Kommuneplanen ud fra fastlagte retningslinier.

Planstrategien med tilhørende redegørelse for de enkelte temaer, som var forløberen for Forslag til kommuneplan 2009, var i offentlig høring i perioden fra den 8. december 2007 og frem til den 11. februar 2008. Et af temaerne i planstrategien var Vandmiljø. Baggrunden for valg af dette tema var, at kommunen fandt det meget aktuelt og relevant, idet Aalborg Kommune med strukturreformen overtog mange nye opgaver fra amtet bl.a. anvendelsen af søer og kystvande.

Efter afslutningen af denne fase havde kommunen modtaget 43 bidrag med bemærkninger til planstrategien. Af disse berørte 1 henvendelse temaet vandmiljø og det var C10 - Danmarks naturfredningsforening. Bemærkninger er indgået som inspiration til arbejdet med kommuneplanen.

I forhold til de opstillede handlinger i planstrategien for vandmiljøet, er nogle initiativer igangsat, mens enkelte afventer, at forslag til de statslige natur- og vandplaner offentliggøres.

De handlinger, der afventer vandplanerne, omfatter:

• Udarbejdelse af lokale handleplaner til sikring af en god økologisk tilstand.
• Identificering af områder i forhold til vandplaner og landbrugsregulering, der er mindst sårbare til landbrugsproduktion.
• Identificering af vandløb, hvor der ikke kan ske udvidelse af dambrug, og hvor der på sigt må forventes en udfasning af dambrugsdriften.

Hovedstruktur
Hovedstrukturen i Forslag til Kommuneplan 2009 om vandmiljøet, er helt ny i forhold til tidligere kommuneplaner og Regionplan 2005 (nu landsplandirektiv). Baggrunden er kommunens nye kompetencer og beføjelser efter strukturreformen, og at Aalborg kommune nu består af de tidligere kommuner: Nibe, Sejlflod, Hals og Aalborg. Derudover har Statens rolle i forhold til Miljømålsloven og dermed de Statslige natur- og vandplaner, der er udarbejdet sideløbende og lidt forskudt i forhold til Forslag til kommuneplan 2009, spillet en væsentlig rolle. I hovedstrukturen er der er lagt stor vægt på, at kunne få fastlagt nogle politiske og langsigtede mål i forhold til bl.a. det kommende arbejde med de statslige natur- og vandplaner og efterfølgende handleplaner, som skal udarbejdes af kommunen. Det er for Aalborg Kommune samtidig et ønske, at sende nogle politiske signaler til borgerne om, hvad der vægtes højt i Aalborg Kommune, og hvad de kan forvente af fremtiden på vandmiljøområdet.

Baggrund og udfordringer
I relation til kystvandene vurderes forureningen med især næringsstoffer at være et betragteligt problem. Andre konflikter i relation til indfrielse af miljømålene forventes at omfatte miljøfarlige stoffer, fysiske forhold og erhvervsaktiviteter. Staten præciserer i de kommende natur- og vandplaner miljømålene for kystvandende, som kommunerne efterfølgende skal indfri via de kommunale handleplaner.

Aalborg Kommune prioriterer inden for rammerne af statens natur- og vandplaner de tiltag, der i hele Limfjordsoplandet er de mest hensigtsmæssig samfundsøkonomiske tiltag til opnåelse af god økologisk tilstand. Beskyttelsen af Limfjorden er således ikke afgrænset af de nuværende administrative og politiske grænser, hvorved en koordineret indsats, som den finder sted i regi af Limfjordsrådet, er nødvendig.

Med baggrund i Statens Basisanalyse og andre faglige udmeldinger samt som opfølgning på den landbrugsregulering, der er og har været i overgangsperioden frem til natur- og vanplanernes ikrafttrædelse, forventer Aalborg Kommune inden for rammerne af vandplanerne at fokusere indsatsen med reduktion af kvælstof og fosfortilførslen, primært omkring oplandet til Natura 2000 området Halkær og Nibe/Gjøl Bredning.

Badevand i Aalborg Kommune skal som minimum leve op til kravene for tilfredsstillende badevandskvalitet fastsat nationalt og internationalt. Spildevandsudledninger og andre aktiviteter må ikke være til hinder for dette. Aalborg Kommune vil identificere årsager til eventuelle forringede forhold, samt hvor det er nødvendigt stille krav, der forebygger, reducerer eller fjerner belastninger, der måtte medføre forringet badevandskvalitet. Ved Kommunens Blå Flag strande er der ud over ovenstående endvidere miljø-/naturaktiviteter samt en række andre faciliteter, der kendetegner denne type strande. Der henvises desuden til bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009.

Ændringer
De retningslinier og målsætninger vedr. kystvande, havet og fjorden, der fremgår af den nuværende regionplan er frem til udgangen af 2009 bindende for Aalborg Kommune, herefter forventes disse ophævet samtidig med, at de nye statslige natur- og vandplaner med nye/ændrede retningslinier og områdeudpegninger træder i kraft. I forslag til kommuneplan 2009 er medtaget en retningslinie nr. 12.1.7, om og med udlæg af badeområder. Områderne skal leve op til kravene for tilfredsstillende badevandskvalitet fastsat nationalt og internationalt.

Formålet med retningslinien er at forebygge, reducere eller fjerne belastninger, der medfører forringet badevandskvalitet, hvilket er med til at beskytte de badendes sundhed og forbedre miljøkvaliteten.

Baggrund og udfordringer
Primære problemer med vandløbenes tilstand i dag er ofte ringe fysisk variation i vandløbene, spærringer for faunaens frie vandring samt en ringe vandkvalitet.

I forbindelse med Aalborg Kommunes ønske om at forbedre ådalenes økologiske korridorværdi, og at nå vandplanens miljømål, forventer kommunen indenfor vandplanens rammer en række kommunale indsatser.

En indsats i form af ophør af/reduceret/ændret grødeskæring og restaurering er påkrævet i nogle vandløb.

Med klimaforandringerne forventes flere samt kraftigere regnskyl i vinterhalvåret kombineret med mindre nedbør i sommerhalvåret. Lavere vandføringer om sommeren betyder, at vandet risikerer at blive varmt og iltkoncentrationen forringet på grund af bl.a. faldende vandhastighed og volumen. Aalborg kommune vil i forbindelse med bl.a. vandindvindingssager være opmærksom på denne problemstilling. 

Spærringer skal fjernes, herunder opstuvningszoner (søer), som hindrer passage for fisk og øvrig fauna. Dette under hensyntagen til kultur- og landskabsværdier, som kan være til hinder for at anlæg, fjernes. Spærringer kortlægges inden 2010, og naturgenopretning prioriteres, når natur- og vandplanerne foreligger. Spærringer kan bryde afgørende ind i disse arters livscyklus og være en hindring for udvikling af en alsidig fauna og dermed opfyldelse af natur- og vandplanernes målsætninger. Spærringer for faunaens frie passage i vandløbene findes ved blandt andet rørlægninger, småstyrt ved vejunderføringer og opstemninger i forbindelse med vandmøller, turbineanlæg og dambrug.

Kulturtekniske indgreb i vandløbene kan tilsvarende være af betydning for vandområdets tilstand. Fx må reguleringer og anlæg af broer, kreaturvandingssteder m.v. ikke medføre forringelser i overfladevandets tilstand. I forsættelse af Aalborg Kommunes øvrige bestræbelser på at nå målopfyldelse i 2015, ønsker Aalborg Kommune at projekter, hvor overfladevand berøres i videst muligt omfang skal virke for et forbedret vandmiljø. Nye tilladelser til indvinding af overfladevand til markvanding gives kun i den nederste del af vandløbene, hvor vandløbet er påvirket af opstuvning fra fjord eller hav, og såfremt der ikke i øvrigt sker forringelser af tilstanden af vandområdet.

Aalborg Kommune fortsætter endvidere politikken med ikke at anvende kemiske bekæmpelsesmidler i forbindelse med vedligeholdelsen af eller langs kommunevandløb.

For så vidt angår sejlads henvises til afsnit 10 om turisme og friluftsliv. Som udgangspunkt skal sejlbare vandløb have en bredde på mindst 4 meter og en dybde på mindst 40-60 cm for at være egnet til sejlads.

Ændringer
Der er indarbejdet en retningslinie for restaurering af vandløb (nr. 12.1.3), hvor vandløb med forbedringsmuligheder via restaurering kortlægges inden 2010, og en prioriteret rækkefølge for projekter ligeledes udarbejdes inden for tidsfristen, for Aalborg kommune. Derudover er der indarbejdet en ændret retningslinie om miljøvenlig vedligeholdelse (nr. 12.1.4), hvor højt målsatte vandløb vedligeholdes miljøvenligt. Er vedligeholdelsen i sig selv til hinder for målopfyldelse i et vandløb, ændres, begrænses eller ophører den, med henblik på at opnå målopfyldelse i overensstemmelse med natur- og vandplanerne.

Formålet med retningslinierne er at bidrage til målopfyldelse i vandløbene ved, at der skabes en fysisk variation i vandløbene med skjul og gydepladser for fisk. Det sker ved, at der skabes et alsidigt dyre- og planteliv omkring vandløbene, og ved at vandløbene opnår en selvrensende effekt.

De retningslinier og målsætninger for vandløb, der fremgår af den nuværende regionplan, er frem til udgangen af 2009 bindende for Aalborg Kommune. Herefter forventes disse ophævet, samtidig med at de nye statslige natur- og vandplaner med nye/ændrede retningslinier og områdeudpegninger træder i kraft.

Baggrund og udfordringer
Aalborg Kommune ønsker i vidt omfang at opnå synergieffekter ved tiltag, der samtidig inddrager øvrige interesser. Først og fremmest ønskes at sikre målopfyldelse for overfladevand, grundvand samt gunstig bevaringsstatus i Natura 2000 områder og herudover også øvrige interesser som rekreative interesser, løsninger ved konfliktfyldte ådale etc.

Ekstensivering af landbrugsdriften i ådale, herunder etablering af vådområder, er billige virkemidler til at reducere næringsstofbelastningen til eksempelvis Limfjorden. Samtidig kan sådanne områder i modsætning til brug af andre billige virkemidler, som eksempelvis efterafgrøder, tjene flere formål herunder have rekreativ værdi, forebygge oversvømmelser uhensigtsmæssige steder samt have positiv effekt på Danmarks udledning af drivhusgasser. Landbruget står således for 16% af Danmarks udledning af drivhusgasser og Fødevareministeriet har peget på, at netop ekstensivering/udtagning af lavbundsarealer – specielt tørvejord – er et interessant virkemiddel i forhold til at opnå positive klimaeffekter. Aalborg Kommune har tidligere haft gode erfaringer med etablering af vådområder kombineret med rekreative udfoldelsesmuligheder ved eksempelvis Halkær Sø og Øster Ådal.

Genopretning af vådområder har været et element i regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark. Genopretning af vådområder er således en del af indsatsen for at skabe nye levesteder for dyr og planter samt økologiske sammenhænge mellem isolerede naturområder.

Ændringer
I Regionplan 2005 er der udpeget lavbundsarealer med henblik på at nå målene i Vandmiljøplan III. Aalborg Kommune viderefører retningslinierne (nr. 11.3.11 og 12.1.6) og denne udpegning uændret. Viser der sig behov for yderligere udpegninger af lavbundsarealer i forbindelse med at kunne nå målene i natur- og vandplanerne, vil der blive udarbejdet et kommuneplantillæg i den kommende planperiode.

Baggrund og udfordringer
Aalborg Kommune ønsker, at der skabes sammenhængende naturarealer/grønne arealer både i byen og i det åbne land - og mellem by og land. Aalborg Kommune vægter beskyttelsen af disse områder og arbejder aktivt for samtidig, at forbedre naturkvaliteten i disse lokale naturområder/økologiske forbindelser. Eksempelvis er der allerede gennemført diverse restaureringsprojekter i blandt andet Øster Å, Guldbækken etc.

Helhedsorienterede tiltag tilstræbes, så der er sammenhæng mellem administrationen af miljølovgivningen, restaurering og pleje af lokale naturarealer/økologiske forbindelser samt politiske målsætninger om kvalitet i disse. Ved meddelelse af landbrugsgodkendelser omfatter Kommunens konkrete vurdering i medfør af husdyrgodkendelseslovens §29 derfor en vurdering af, om der med de vilkår for fosforbelastning, der fastsættes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer, sker en tilstrækkelig beskyttelse, eller om der er behov for yderligere beskyttelseskrav af hensyn til søerne.

Ændringer
Der er indarbejdet en ny retningslinie vedr. beskyttelse af søer mod fosforbelastning (11.3.8). Retningslinien skal ses i sammenhæng med retningslinie 11.3.7, der omhandler beskyttelse af de lokale naturområder mod kvælstofbelastning, og hører derfor hjemme under afsnit 11- Det åbne land.

Baggrund og udfordringer
Drikkevandsforsyningen i Aalborg Kommune skal baseres på uforurenet grundvand. Vandkvaliteten skal sikres gennem en forebyggende grundvandsbeskyttelse, herunder ændret arealanvendelse med reduceret udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Nye indvindingsboringer skal så vidt muligt placeres i områder med god naturlig beskyttelse og en gunstig arealanvendelse.

Grundvand med et geologisk betinget forhøjet indhold af naturligt forekommende stoffer, fx jern, arsen og mangan, skal kunne leveres til forbrugerne efter så simpel en vandbehandling som mulig. Udvidet vandrensning bør ikke indgå i drikkevandsforsyningen, medmindre andre forsyningsmuligheder, ud fra en samlet teknisk og økonomisk vurdering, må anses for udtømte, og forsyningen med rent drikkevand til borgerne ikke kan opretholdes. Samtidig må udvidet vandrensning kun etableres for en midlertidig periode, indtil effekten af en forebyggende indsats er opnået.

Forsyning med drikkevand prioriteres i Aalborg Kommune frem for anden anvendelse, herunder brugen af vand til erhvervsformål.

Ændringer
I Nordjyllands Amts Regionplan 2005 var forsyningen med drikkevand prioriteret over miljøtilstanden i omgivelserne. Ændringer i lovgivningen har betydet at en generel prioritering ikke længere er mulig, hvorfor prioriteringen foretages i hver enkelt sag.

Baggrund og udfordringer
I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker prioriteres indsatsen mod forurening særligt højt. Hensyn til grundvandet prioriteres højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. OSD er kerneområderne for fremtidens vandforsyning. Uden om OSD ligger områderne med drikkevandsinteresser (OD), de fungerer som en slags bufferzone til OSD, og vil derfor også indgå i kommunens sagsbehandling, når aktiviteter eller anlæg skal vurderes. Her skal grundvandet sikres via tilpassede krav til potentielt forurenende virksomheder og anlæg, hvis specielle grundvandstekniske forhold taler herfor.

Forurenede materialer som fx flyveaske, slagger, genbrugsmaterialer og forurenet jord må ikke anvendes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandværker, medmindre en konkret risikovurdering kan dokumentere, at anvendelsen kan ske uden risiko for forurening af grundvandsressourcen. Anvendelsen af potentielt forurenende materialer kræver i en række tilfælde en tilladelse eller lignende fra Aalborg Kommune. Det kan være forhold, der skal tages stilling i forbindelse med en byggesagsbehandling, en miljøsag eller i forbindelse med den kommunale planlægning. I disse tilfælde ønsker Aalborg Kommune at undgå enhver risiko for fremtidig forurening af drikkevandsressourcerne.

Det er Aalborg Kommunes målsætning at slam fra rensningsanlæg ikke udbringes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker.

Byudvikling
Byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker indebærer i mange tilfælde en risiko for forurening af grundvandet. Derfor søger Aalborg Kommune at begrænse byudvikling i de områder mest muligt. Når det viser sig nødvendigt at bebygge områder med grundvandsinteresser, søger kommunen gennem udformning af kommuneplanrammer og lokalplaner at sikre, at områderne anvendes, så der tages de nødvendige hensyn til grundvandsbeskyttelsen ved tilpasning af arealanvendelsen.

Kildepladszoner skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven helt friholdes for forureningstruende aktiviteter. Der bør ikke ske byudvikling i disse områder, medmindre det kan dokumenteres, at det kan ske uden risiko for forurening af grundvandsressourcen.

Ændringer
I løbet af en årrække vil Aalborg Kommune optegne boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandværks indvindingsboringer. Boringsnære beskyttelsesområder optegnes med henblik på at forebygge fremtidige forureninger i en zone omkring ind-vindingsboringerne, og udpegningen giver mulighed for at give påbud inden for denne. De boringsnære beskyttelsesområder kan have en udstrækning, der er større end de nuværende kildepladszoner, men erstatter ikke disse.

Der er dog indarbejdet to nye retningslinier vedrørende etablering af forsinkelsesbassiner (nr. 12.1.1) og regulering af arealanvendelse der medfører udvaskning af nitrat (nr. 12.1.2). Aalborg kommune ønsker at prioritere en langsigtet reduktion i udvaskningen af nitrat.

Indsatsplaner

Baggrund og udfordringer
Indsatsplanerne udarbejdes i samarbejde mellem kommunen og vandværkerne samt andre berørte parter i de aktuelle områder. I planerne redegøres for de handlinger, der skal gennemføres for at sikre, at det i fremtiden er muligt, at indvinde drikkevand der overholder de gældende vandkvalitetskrav. En del af indsatserne realiseres via kommunens almindelige sagsbehandling i ansøgningssager, tilsynssager m.v. og påvirker således en lang række af kommunens sagsområder.

Når planen er vedtaget er det det enkelte vandværk samt kommunen, der skal sikre at handlingerne, der er opstillet i planen, gennemføres.

Ændringer
Statens Miljøcentre gennemfører en samlet kortlægning af grundvandsressourcen, forureningskilder og arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og i almene vandværkers indvindingsoplande. Kommunerne har overtaget ansvaret for, på baggrund af kortlægningen, at udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandsressourcen.

Baggrund og udfordringer
En stor del af næringsstofbelastningen herunder især kvælstofbelastningen stammer fra landbruget. Aalborg Kommune ønsker at begrænse denne belastning mest muligt ved kilderne. For landbrug både gennem dyrknings- og driftsmæssige tiltag som omlægning til økologisk produktion, brug af efterafgrøder etc.; miljøtekniske tiltag som ophør med / reduceret vandløbsvedligeholdelse, bioforgasning etc. samt en ændret arealanvendelse herunder ekstensivering af landbrugsdrift i å-dale som beskrevet i afsnittet om lavbund, etablering af vedvarende græs på erosionstruede arealer etc.

Ændringer
De retningslinier og områdeudpegninger vedr. lavbundsarealer fra Regionplan 2005, jf. ovenstående afsnit om lavbundsarealer, er videreført i kommuneplan09.

Baggrund og udfordringer
Aalborg Kommune har inden for rammerne af statens natur- og vandplaner især fokus på de højt prioriterede vandløb/ådale med et stort naturindhold, og som enten er udpeget som Natura 2000 område eller afvander til særligt følsomme Natura 2000 områder. Dambrugsdriften skal være bæredygtig og skal medvirke til opfyldelse af vandområdets målsætning jf. natur- og vandplanerne. I den forbindelse skal påvirkningen fra dambrugsdriften herunder vandforbruget, udledningen af miljøfremmede stoffer, organisk stof og næringssalte begrænses mest muligt.

Opdræt af muslinger er – vurderet i forhold til traditionelt muslingefiskeri - et mere bæredygtigt erhverv, der vil kunne bidrage til at fjerne næringssalte fra fjorden på en, for fjordbunden, skånsom måde. Aalborg Kommune anbefaler, at muslingeproduktionen omlægges i miljøvenlig retning – først og fremmest i naturfølsomme områder, herunder Natura 2000 områder.

I Aalborg Kommune er der fokus på:

• At dambrugsproduktionen skal være bæredygtig, så den kan medvirke til opfyldelse af vandløbets målsætning.
• At områder, hvor dambrugsproduktion er i konflikt med naturinteresserne skal identificeres.
• At et bæredygtigt opdræt af muslinger i fjorden skal fremmes, men ikke fiskeri med skrab.

Ændringer
De retningslinier vedr. dambrug og muslingopdræt, der fremgår af den nuværende regionplan er frem til udgangen af 2009 bindende for Aalborg Kommune. Herefter forventes disse ophævet, samtidig med at de nye statslige natur- og vandplaner med nye/ændrede retningslinier og områdeudpegninger træder i kraft.

Baggrund og udfordringer
De overordnede principper for spildevandhåndteringen inden for de kloakerede områder bygger på central rensning af spildevandet og på øget separatkloakering.
De 7 mindre renseanlæg i kommunen nedlægges i løbet af de næste 5 år. Efter 2012 er kun de 2 store renseanlæg ved Aalborg øst og vest i drift. Det andet overordnede princip går ud på gradvist at separatkloakere således, at regnvandet udledes decentralt. I dag er ca. 60 % af det kloakerede område separatkloakeret. Målet er, i henhold til Kloakforsyningens ”Vision 2100 og udviklingsplan 2020”, at 100 %, altså hele det kloakerede område, er separatkloakeret i år 2100. I perioden frem til 2020 reduceres antallet af overløbsbygværker med 14 % svarende til ca. 20 stk., og aflastede vandmængder, der er opspædt spildevand, som udledes fra fælleskloakerede områder via overløbsbygværker, reduceres med 40 %. I forbindelse med offentliggørelse af de statslige natur- og vandplaner og udarbejdelsen af de kommunale handleplaner kan der komme skrappere krav til spildevandsrensningen. I givet fald vil der blive udarbejdet tillæg til den gældende spildevandsplan med henblik på at imødekomme kravene.

Punktkilder som spildevandsudledninger kan nogle steder bidrage til en dårlig recipientkvalitet. Aalborg kommune har iværksat en række tiltag i det åbne land herunder indført en tvungen tømningsordning af septiktanke, der implementeres i 2006-2010. Endvidere er der i spildevandsplanen udpeget forureningsfølsomme oplande i det åbne land, hvor der senest ved udgangen af 2012 skal ske en forbedret spildevandsrensning. Ved Aalborg Kommunes administrationspraksis lægges i øvrigt vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelsen af bedst tilgængelige teknik, herunder en forbyggende indsats gennem anvendelsen af denne. Aalborg Kommune stiller - under hensyntagen til en konkret vurdering - således krav om, at spildevandet renses til klasse O i forbindelse med tilladelse til nye og væsentlige ændringer af eksisterende spildevandsanlæg i det åbne land, også dem uden for de udpegede forureningsfølsomme områder.

Aalborg Kommune er myndighed på en række områder med betydning for vandmiljøets tilstand. Afgørelser inden for disse myndighedsområder bidrager til at nå en god tilstand i recipienten. Tiltagene, som også forventes at bidrage til Aalborg Kommunes opfyldelse af miljømålene for overfladevandområder, omfatter at:

• Regnvandsbetingede udledninger af opspædet spildevand fjernes i overensstemmelse med natur- og vandplaner/kommunale handleplaner – evt. resterende udledninger fjernes jf. prioriteringen i spildevandsplanen.
• Udledning af regnvand til vandløb og søer begrænses mest muligt.
• Nye eller forøgede udledninger større end 1 l/sek./ha tillades ikke uden dokumentation for, at de ikke forårsager hydraulisk belastning, som nødvendiggør en regulering af vandløbet.
• Når nye eller forøgede udledninger sammen med eksisterende udledninger samlet set forringer recipientens tilstand stilles skærpede krav. Disse krav, kan efter en konkret vurdering i den enkelte sag, være stillet til såvel eksisterende som nye udledninger.

Udledninger af opspædet spildevand (spildevand opblandet med regnvand) medfører en belastning med organisk stof / næringssalte i det vandområde, der udledes til.

Udledninger af opspædet spildevand fjernes ud fra en prioritering i spildevandsplanen. Målopfyldelse skal nås i 2015, og herudover prioriteres en hurtig indsats i vandløb, der er højt målsat svarende til A- og B– målsatte vandløb i den tidligere Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt (nu landsplandirektiv). Alle udledninger af opspædt spildevand forventes fjernet inden år 2100, jf. spildevandsplanen og Vision 2100.

Ved udløb fra separatkloakerede områder består udledningen af overfladevand, og den primære påvirkning ved disse udledninger til vandløb vil oftest være af hydraulisk karakter. I en række vandløb kan dette medføre oversvømmelser i oplandet. Med henblik på at mindske risikoen for oversvømmelser kan der stilles krav til den hydrauliske belastning fra nye udledninger. Andre problemer omfatter store ændringer i vandføringen, der kan påvirke dyrelivet i vandløbene. Desuden kan erosion således medføre tilsanding af gydebanker.

Regnvandsbetingede udledninger fra både fælles- og separatkloakerede områder indeholder generelt for mange næringsstoffer, til at en A- eller B-målsætning (jf. Regionplan 2005 - nu landsplandirektiv) vil kunne opfyldes i en sø, medmindre mængderne er helt ubetydelige. Tagvand vil være den eneste spildevandstype, der generelt vil være uproblematisk i forhold til en sø med B-målsætning.

I forbindelse med byudvikling er store byarealer og veje belagt med asfalt og beton. Dette begrænser magasinkapaciteten for vand, og øger den umiddelbare afstrømning til vandløbene. Variationen i vandføringen mellem årstiderne og fra time til time under kraftige regnskyl er blevet større. Dette giver et ustabilt miljø, hvor pludselige og store vandføringer kan spule sediment, planter og dyr væk. Det forventes, at denne situation vil eskalere med klimaændringerne.

Alle nye udledninger eller forøgelser af eksisterende udledninger fra bebyggede og befæstede områder, veje og tage til vandløb skal reduceres til naturlig afstrømning svarende til 1 l/sek./ha. I Aalborg Kommune er der etableret ca. 110 forsinkelsesbassiner for overfladevand. Bassiner skal dimensioneres, så de ikke overbelastes hyppigere end hvert 5. år. Dette kan dog fraviges i tilfælde af meget små oplande, eller hvis ansøger kan dokumentere, at udledningen ikke giver anledning til hydrauliske problemer, herunder oversvømmelser langs vandløbene hyppigere end hvert 5. år.

Udledning af opspædt spildevand, der ændres til udledning af overfladevand grundet separatkloakering, betragtes som ny udledning. Denne ændring udløser ikke automatisk krav om drosling til 1 l/sek./ha. Kravene fastsættes i disse tilfælde ud fra en helhedsvurdering, herunder bl.a. ændringen af udledt vandmængde, recipientens kapacitet og øvrige udledninger. Ved brug af modelberegninger dokumenteres virkningen af den kumulerede påvirkning på recipienten. Ved risiko for forringelse af tilstanden i recipienten stilles yderligere krav til udledningen.

Ved afledninger fra befæstede arealer på virksomheder, hvor der er risiko for oliespild, kornspild eller andet spild med forureningskomponenter, må vandet ikke afledes til offentlig kloak uden forudgående rensning for disse stoffer.

Ved udledninger fra befæstede arealer, hvor der er risiko for oliespild, kornspild eller andet spild med forureningskomponenter, må vandet tilsvarende ikke udledes uden forudgående rensning for disse stoffer.

Ændringer
Der er udarbejdet en ny retningslinie (nr. 12.1.5) for håndtering af regnvand i forbindelse med lokalplanlægningen. Decentral håndtering af regnvand skal ske ud fra følgende principper:

- Befæstelse af arealer skal begrænses mest muligt.

- Om muligt nedsives regnvand på grunden.

- Ved bortledning etableres regnvandsbassiner om muligt som regnvandssøer, hvor naturligt dyre- og planteliv får lov til at indfinde sig.

Formålet med retningslinien er at begrænse den hydrauliske belastning af vandløbene, hvilket er til gavn for vandmiljøet. Etablering af regnvandsbassiner som regnvandssøer hvis muligt, kan desuden medvirke til at give gode livsbetingelser for dyr og planter samt fremme de rekreative muligheder.

Retningslinier og områdeudpegninger, der fremgår af Regionplan 2005 vedr. spildevand, er frem til udgangen af 2009 bindende for Aalborg Kommune. Herefter forventes disse ophævet, samtidig med at de nye statslige natur- og vandplaner med nye/ændrede retningslinier og områdeudpegninger træder i kraft.

Overfladevand
Konsekvenser
Biologisk mangfoldighed
I forhold til overfladevand vurderes Kommuneplan09 at ville få en positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed ved, at der bl.a. skabes mere og bedre natur i ådalene gennem naturgenopretning, herunder vandløbsrestaurering, at regulerede vandløbsstrækninger restaureres, at vandløbsvedligeholdelsen tilpasses med henblik på at fremme den biologiske mangfoldighed, og at den hydrauliske belastning af vandløb undgås eller begrænses i forbindelse med bolig- og erhvervsudvikling.

Landskab
Kommuneplan09 vurderes, at få en begrænset eller ingen påvirkning af landskabet ved udformning af regnvandsbassiner som regnvandssøer hvis muligt.

Grundvand, overfladevand og jordbund
I forhold til emnet overfladevand i Kommuneplan09 vurderes, at det vil få en positiv indvirkning på vandkvaliteten i vandløbene ved, at regnvand håndteres decentralt, hvorved den hydrauliske belastning begrænses og udledninger af opspædt spildevand til vandmiljøet reduceres. Den decentrale håndtering af regnvand medvirker til en forbedret spildevandsrensning på renseanlæggene. Begrænsning af befæstede arealer og lokal nedsivning af regnvand medvirker positivt til grundvandsdannelsen.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv
Overfladevand har ingen betydning for den arkæologiske arv, den arkitektoniske arv og kulturarven. Ved eventuelle restaureringsprojekter omkring vandmøller indarbejdes de kulturhistoriske hensyn i løsningerne.

Klimapåvirkning og luftkvalitet
Kommuneplan09 vurderes at få en positiv indvirkning på de klimatiske faktorer ved, at der gennemføres ”ådalsprojekter” og decentral håndtering af regnvand, hvorved den hydrauliske belastning af vandløbene begrænses.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Kommuneplan09 vurderes at få en positiv indvirkning på menneskers sundhed ved, at der etableres nye naturområder i ådalene med adgang for befolkningen og mulighed for at opleve den naturlige tilstand.

Samlet vurdering
Samlet vurderes det, at i forhold til emnet Overfladevand vil Kommuneplan09 få en positiv indvirkning på miljøet.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om overfladevand i forhold til, gældende planer er vurderet i forhold til om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller det er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål, der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

For mål og retningslinier for klima vurderes 1 mål at være positiv (fokus på afledning af vand).

For mål opstillet for natur, vurderes 4 mål at være positiv (sikre attraktiv natur, yderligere minimering af spildevandspåvirkning, reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer samt reduktion af N & P til fjorden).

For mål opstillet for miljø og sundhed, vurderes 1 mål at have en positiv effekt (reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer).

Når mål opstillet for overfladevand sammenholdes med bæredygtighedsstrategien har de positive mål altså samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling. 

Grundvand

Konsekvenser
Biologisk mangfoldighed
Mange af ændringerne i forhold til grundvand, har fokus på grundvandsbeskyttelse fx forebyggelsesstrategi om hvorledes vandressourcerne kan beskyttes og de omgivende arealer anvendes. I forbindelse med udvidelse af husdyrbrug prioriteres reduktion af udvaskningen af nitrat og endelig sammentænkes grundvandsinteresserne med de rekreative interesser. Ofte er beskyttelse af grundvandet forbundet med arealanvendelse fx skovrejsning, minimering af anvendelse af nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer og udlæggelse af naturarealer. Herved opnås bedre livsbetingelser for dyr og planter og dermed mere natur.

Landskab
Med skovrejsning vil landskabstræk forandre sig. Der er taget højde for, at skovrejsning i visse landskaber ikke er ønskelig. Det vurderes ikke at have en væsentlig negativ betydning.

Grundvand, overfladevand og jordbund
Skov optager luftbåret forurening fx svovl. Dermed er skove med til at reducere udvaskningen af fx svovl til grundvandet.

Generelt er ændringerne rettet mod beskyttelses af grundvandet på flere områder fx i forbindelse med behandling af ansøgninger for husdyrbrug, information og øget kontrol.

Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv
I forhold til emnet grundvand og den arkæologiske arv, den arkitektoniske arv og kulturarven er der ingen bemærkninger.

Klimapåvirkning og luftkvalitet
Ved tilplantning af arealer med skov vil det medføre en vis rensning af luftens CO₂-indhold og vil dermed have en positiv effekt i forhold til klimaforandringerne. Især i de tilfælde hvor intensivt opdyrkede landbrugsarealer erstattes med skov, vil det have en positiv virkning på klimaet.

Befolkningens levevilkår, menneskers sundhed og materielle goder
Med Kommuneplan09 er der større fokus på beskyttelse og forebyggelse af grundvandsressourcen. Befolkningen får dermed fortsat mulighed for forsyning med rent drikkevand. Drikkevandsressourcerne er ikke længere generelt prioriteret over andet. Hvis drikkevandsindvindingen fx påvirker et kildevæld, er det ikke længere givet, at der fortsat kan indvindes vand i området. Dermed bliver forsyningssikkerheden i værste fald svækket.

Samlet vurdering
Med Kommuneplan09 er der øget fokus på grundvandsbeskyttelse, som er et gode for sikring af rent drikkevand og naturen.

Bæredygtighedsstrategien
Ændringerne i afsnittet om grundvand i forhold til gældende planer, er vurderet i forhold til, om de understøtter Bæredygtighedsstrategiens mål. Kommuneplanen kan have en positiv eller negativ effekt i forhold til målopfyldelsen. Der er vurderet en neutral virkning, hvis der både er en positiv og negativ effekt, eller det er vurderet, at der hverken er en positiv eller negativ effekt. De mål der ikke er relevante, er ikke nærmere omtalt her.

Mål og retningslinier omkring grundvand vurderes at have en positiv effekt i forhold til 1 mål opstillet for ressourcer (sikring af rent drikkevand).

For mål opstillet for natur, vurderes 2 mål at have en positiv effekt (reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer samt reduktion af N og P udledning til fjorden). 2 mål vurderes at have en neutral effekt (sikre attraktiv natur og rekreative muligheder samt øget skov og FSC certificering).

For mål opstillet for miljø og sundhed, vurderes 1 mål at have en positiv effekt (reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer).

Når afsnittet om grundvand sammenholdes med bæredygtighedsstrategien har de positive mål altså samlet en overvægt. Det skal bemærkes, at vurderingen ikke siger noget om hvorvidt afsnittet alt i alt understøtter en bæredygtig udvikling.