Området ligger i den nordvestlige del af Ulsted - vest for de eksisterende boliger på Nørrehave.
Kommuneplantillægget omfatter det eksisterende rammeområde 9.3.4Bo7, der fremadrettet navngives 9.3.B7.
Det eksisterende rammeområde udvides mod nordvest, så det ud over de eksisterende boliger også kommer til at omfatte et ubebygget nyt område.
Størstedelen af det eksisterende rammeområde ligger i indvindingopland til Ulsted-Ålebæk Vandværk. Den sydlige del af det eksisterende ramme område tages ud af rammen og arealet tilbageføres til landzone.
Den nuværende anvendelse til åben-lav bebyggelse og tæt-lav bebyggelse fastholdes, og der gives mulighed for etablering af kulturelle formål, fritidsanlæg, institutioner og rekreative formål. Det er således muligt at etablere et plejehjem inden for rammeområdet.
De bebyggelsesregulerende bestemmelser justeres. Den maksimale bebyggelsesprocent er fremadrettet 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tæt-lav bebyggelse. Den maksimale byggehøjde er 8,5 meter i op til 2 etager. Dette er i overensstemmelse med bygningsreglementet.
Kommuneplanrammer Nedenfor ses kort, der viser ændringen i rammeområdet.

Eksisterende kommuneplanramme. Indvindingsopland er vist med blå skravering.

Ny kommuneplanramme. Indvindingsopland er vist med blå skravering.
Retningslinje 11.1.2 Grøn-blå struktur Grøn-blå struktur er rettet til efter ændringen af afgrænsningen af rammeområdet.

Eksisterende afgrænsning af grøn-blå struktur.

Ny afgrænsning af grøn-blå struktur.
Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder Øvrige landområder er rettet til efter ændringen af afgrænsningen af rammeområdet.

Eksisterende afgrænsning af øvrige landområder.

Ny afgrænsning af øvrige landområder.
Retningslinje 11.2.4 Skovrejsningsområder Skovrejsningsområder er rettet til efter ændringen af afgrænsningen af rammeområdet. Der udtages ca. 1,2 ha skovrejsningsområdet mod nordvest, hvor rammeområdet udvides, og der udlægges ca. 0,6 ha. skovrejsningsområde mod sydøst, hvor rammeområdet reduceres.

Eksisterende afgrænsning af skovrejsningsområder.

Ny afgrænsning af skovrejsningsområder.
Tilbageførsel af arealer til landzone Kommuneplantillægget omfatter tilbageførsel af følgende byzonearealer til landzone:
- Del af matr.nr. 30x Ulsted By, Ulsted, ca. 3250 m2.
- Del af matr.nr. 35b Ulsted By, Ulsted, ca. 3450 m2.
Der er væsentlige grundvandsinteresser på disse arealer, der ligger i indvindingsopland til Ulsted-Ålebæk Vandværk og tæt på kildepladszonen til Ulsted vandværk. Arealerne skal derfor ikke anvendes til byudvikling.

Areal, vist med rød streg, føres tilbage til landzone.
|