Miljørapport for Engbo- og Kastanjebo-institutionerne i Hammer Bakker

0. Introduktion

Til støtte for nedenstående redegørelse henvises til Oversigtskortet (Bilag 1) samt kortet Undersøgte placeringsmuligheder (Bilag 2).

Miljørapporten omfatter 2 nye institutioner i Hammer Bakker: Engbo og Kastanjebo. Aalborg Kommune ejer arealerne, hvor de 2 institutioner ønskes placeret. Områderne er omfattet af fredskovspligt og af Fredningsdeklaration fra 1961. Skov- og Naturstyrelsen Himmerland og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite har deltaget i møder og besigtigelser i området, og Skov- og Naturstyrelsen har dispenseret fra fredskovspligten på arealerne under visse forudsætning, bl.a. at kommunen udlægger et nyt fredskovareal af dobbelt størrelse.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstilles kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering, med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. I vurderingen af om en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet har Aalborg Kommune valgt i særlig grad at sætte fokus på målene fastsat i kommunens Bæredygtighedsstrategi. Det sikrer dels mulighed for at tilrette planerne, så en negativ udvikling i forhold til målene undgås, dels synliggørelse af konsekvenserne af en plans gennemførelse i forhold til at fremme Bæredygtighedsstrategiens mål. Ud over målene i Bæredygtighedsstrategien inddrages også andre relevante lokale og nationale mål, grænseværdier mm.

Offentlige myndigheder skal udarbejde en miljøvurdering (Miljørapport), hvis gennemførelse af en plan eller et program kan få væsentlig indvirkning på miljøet. De 2 nævnte institutioner udløser 3 planer:

• Lokalplan 5-2-102, Institutionen Engbo, Hammer Bakker, Vodskov
• Lokalplan 5-2-103, Institutionen Kastanjebo, Hammer Bakker, Vodskov
• Kommuneplantillæg 5.005, Institutionerne i Hammer Bakker, Vodskov

Planerne omfatter projekter omtalt i lovens bilag 4, pkt. 1 d: "Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse".

Planerne blev derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Kommunen vurderede herefter, at sagens kompleksitet og de mange interesseafvejninger bedst kunne anskueliggøres ved udarbejdelse af en samlet Miljørapport for de 3 planer.

Kommunen (Plan & Byg) foretog herefter en 2 måneders høring hos relevante myndigheder og interesseorganisationer, for at få klarlagt, om man var enig i denne vurdering. Kommunen medsendte samtidig en foreløbig disposition for Miljørapportens indhold og omfang og bad tillige om at få oplyst, om der var flere eller andre emner, man ønskede behandlet.

Følgende myndigheder og interesseorganisationer blev hørt:

• Skov- & Naturstyrelsen, Himmerland
• Fredningsnævnet
• Nordjyllands Historiske Museum
• Aalborg Kommune, Park & Natur
• Aalborg Kommune, Miljø
• Aalborg Kommune, Planafdeling Udvikling og byomdannelse
• Aalborg Kommune, Kloakforsyningen
• Aalborg Kommune, Vandforsyningen
• Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen
• Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen
• Danmarks Naturfredningsforening
• Friluftsrådet
• Dansk Ornitologisk Forening

Høringen gav anledning til bemærkninger og forslag fra Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Vandforsyningen og Kloakforsyningen. Disse bemærkninger og forslag er indgået i miljøvurderingen og beskrives i nærværende Miljørapport, som er lavet i samarbejde mellem især Aalborg Kommune (Miljø), Aalborg Kommune (Plan & Byg), Aalborg Kommune (Park & Natur), Aalborg Kommune (Vandforsyningen) og Aalborg Kommune (Ældre- og Handicapforvaltningen).

Miljørapporten beskæftiger sig hovedsageligt med de 2 aktuelle institutionsprojekter Engbo og Kastanjebo, som de er beskrevet i hhv. lokalplan 5-2-102 og 5-2-103, og kun indirekte med kommuneplantillæg 5.005. Det skyldes, at de væsentlige ændringer i Kommuneplanen i praksis også kun omfatter muligheden for at opføre de 2 institutioner.

1. Planernes baggrund, indhold og formål

Masterplan for institutionen i Hammer Bakker
Aalborg Kommune overtog ved kommunesammenlægningen d. 01.01.2007 hovedparten af institutionsområdet i Hammer Bakker fra Nordjyllands Amt. Inden kommunesammenlægningen havde amtet startet udarbejdelse af en masterplan, hvor sigtet bl.a. var at opnå tidssvarende bo- og dagtilbud for de borgere inden for socialforsorgen, der hører til den sværeste og tungeste målgruppe af handicappede, og som har brug for de mest specialiserede tilbud.

Amtet nåede ikke at igangsætte masterplanen, som Aalborg Kommune derfor har arbejdet videre med. Masterplanen er en helhedsplan, hvor de enkelte institutioner er afhængige af, at andre flyttes eller ombygges - et omfattende og indviklet puslespil, hvor målet er at skabe tidssvarende boliger til beboerne samt bedre og mere attraktive arbejdsforhold for personalet. Aalborg Kommune (Ældre- og handicapforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Aalborg Kommunes Rådgivende Arkitektkontor) har i 2007 lavet en rapport om masterplanen: "Hammer Bakker - Fremtidig anvendelse af bygningerne".

I puslespillet er der to helt afgørende brikker nemlig opførelse af nye institutioner til Engbo, Kastanjebo og Specialprojekterne (én institution til Engbo og én der skal rumme både Kastanjebo og Specialprojekterne). De 2 nye institutioner skal afløse de eksisterende, som er nedslidte, forældede og uhensigtsmæssig indrettet ud fra nutidens normer. De nye institutioner kan ikke placeres i nærheden af "almindelige" naboer, men omvendt heller ikke så isoleret, at sikkerheden for personalet eller de handicappede sættes over styr. De eksisterende institutioner, der fraflyttes, skal rumme service- og administration, beskæftigelsestilbud til handicappede samt midlertidige boliger for unge med autisme.

Institutionen Engbo
Den nuværende institution Arbejds- Boformen Engbo består af 4 bygninger: Bodil Hjorths Vej 10-12, Vodskov (med 10 beboere), Viren 6, Vodskov (med 7 beboere), Sneppevej 7, Klarup (med 4 beboere) og Merkurvej 7, Brønderslev (med 4 beboere). Engbo er en institution med i alt 25 svært udviklingshæmmede mennesker med udadreagerende / problemskabende / voldsom adfærd. Flere af beboerne har desuden en psykiatrisk diagnose eller et tillægshandicap, som fx autisme eller psykopati. Det er svage og sarte beboere, der har behov for sikkerhed, tryghed og en forudsigelig og genkendelig hverdag. Det er mennesker, med meget lidt eller slet ingen social kompetence. En vigtig del af dagligdagen er derfor, at beboerne tilbydes aktiviteter.

Der er behov for en ny institution med ca. 30 boliger, som kan imødekomme det forventelige antal handicappede beboere fremover samt fælles- og servicefaciliteter og et personale på ca. 130 personer, der arbejder i skiftevagt. Institutionen skal, af hensyn til de handicappede beboere, være i én etage, og boligerne skal placeres i overskuelige smågrupper af hensyn til sikkerheden. Det samlede etageareal for den nye institution skønnes at blive mellem 2.900 og 3.300 m². Den foretrukne placeringen på arealet umiddelbart vest for den eksisterende Engbo-institution på Bodil Hjorths Vej 10-12 er ideel for både de handicappede og personalet (se også lokalplan 5-2-102), og minimerer samtidig behovet for arealudlæg og nybyggeri, idet den eksisterende Engbo-institution, efter en ombygning kan anvendes til administration samt visse servicefaciliteter og aktivitetsrum for de handicappede. Endvidere kan parkeringen til den nye Engbo placeres bag den eksisterende institution, hvor der i dag er haveanlæg mv.

Institutionen Kastanjebo
Autismecenter Nordjylland omfatter den nuværende institution Kastanjebo på Pitsvej 7, hvor der er boliger for 18 borgere med autisme og andre tillægshandicaps, herunder mental retardering. Autismecenteret har herudover 5 specialprojekter (dvs. at 5 borgere er omfattet af projekterne). Specialprojekterne er pt. placeret med 2 borgere i kælderlejlighed under Kastanjebo, 1 borger i hus i Hjallerup samt 2 borgere i lejligheder i et hus i Hammer Bakker.

Der er behov for en ny samlet institution med ca. 32 boliger, som kan imødekomme det forventelige antal handicappede beboere fremover, samt fælles- og servicefaciliteter og et personale på ca. 70 personer, der arbejder i skiftevagt. Institutionen skal, af hensyn til de handicappede beboere, være i én etage og boligerne skal placeres i overskuelige smågrupper og på en måde, så der bliver plads til både private afskærmede rum og fællesrum - både ude og inde. Det samlede etageareal for den nye institution skønnes at blive mellem 3.000 og 3.500 m². Den foretrukne placering på arealet ved Gennem Bakkerne nordvest for den eksisterende Kastanjebo-institution er ideel for både de handicappede og personalet (se også lokalplan 5-2-103), og minimerer behovet for arealudlæg og nybyggeri, idet den eksisterende Kastanjebo-institution fortsat kan anvendes til visse administrations- og servicefaciliteter, ligesom dagbeskæftigelsen A-værket har til huse her.

2. Områdernes nuværende miljøstatus, 0-alternativet og undersøgte alternative placeringsmuligheder

Nuværende miljøstatus
Området, hvor den nye Engbo-institution ønskes placeret (se Bilag 1 og 2 samt lokalplan 5-2-102, Bilag 2, delområde A), omfatter ca. 1,7 ha fredskov, som hovedsageligt består af græsplænearealer (der bruges til ophold, dyrkningshaver, opmagasinering af brænde, skurvogn mv.), en mellemaldrende nåletræskultur (nobilis), en mellemaldrende bøgebevoksning samt en smal bræmme af ca. 15-årige ask og ær, se også fotos nedenfor. Mod vest afgrænses arealet af et levende hegn af ældre hvidtjørn. Tjørnehegnet er bevaringsværdigt. På den anden side af tjørnehegnet ligger en eng beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Hele lokalplanområdet ligger i landzone i et område med "Særlige drikkevandsinteresser".

Området, hvor den nye Kastanjebo-institution ønskes placeret (se Bilag 1 og 2 samt lokalplan 5-2-103, Bilag 2), omfatter ca. 1,9 ha fredskov og ligger inden for en renafdrevet nåletræskultur. Det fremtræder ryddet for træer efter stormfaldet i 2002. Dele af området er dog nytilplantet med blandede løvtræsarter såsom stilkeg, ask og el. Vegetationen domineres af bølget bunke med spontan opvækst af hindbær og pionertræarter, især almindelig hyld og almindelig røn. Herudover findes et varieret udbud af almindelige urter: Prikbladet perikon, gederams, almindelig gyldenris, blåmunke, eng-brandbæger, harekløver, liden klokke, stor nælde, regnfang, springbalsamin, almindelig røllike og glatbladet vejbred (i vejsporet). Desuden ses småbevoksninger af ørnebregne, gyvel, knopsiv og hedelyng. I områdets østligste del ligger en ladebygning, der fungerer som beskæftigelsesprojekt for udviklingshæmmede. Fotos fra området er vist nedenfor. Arealet ligger i landzone i et område med "Særlige drikkevandsinteresser".

0-alternativet
0-alternativet er udtryk for, at der ikke opføres nye institutioner til hverken Engbo eller Kastanjebo, hvilket samtidig betyder, at de ønskede placeringsmuligheder ikke bebygges.

For socialforsorgen bliver det ikke muligt at give de handicappede beboere tidssvarende boliger og en mindre frustreret hverdag. Det bliver heller ikke muligt at forbedre den drifts- og personalemæssige side, hvor en koncentration af disse specielle institutioner giver de bedste betingelser for at yde god service til de handicappede med færrest mulige udgifter for samfundet. Når de nye institutionerne ikke opføres, kan det også få den konsekvens, at det fremover kan blive svært at rekruttere det specielt uddannede personale, der er behov for, bl.a. på grund af de nuværende relativ dårlige arbejdsbetingelser.

For arealet, hvor den nye Engbo-institution ifølge 0-alternativet ikke placeres betyder det, at ca. 0,9 ha ikke ryddes for skov, og at den nuværende beplantning af hovedsagelig nåletræer, en mellemaldrende bøgebevoksning samt en smal bræmme af ca. 15-årige ask og ær kan bevares og udvikles. Den øvrige del af arealet (ca. 0,8 ha) vil fortsat blive anvendt til leg og ophold mv.

For arealet, hvor den nye Kastanjebo-institution ifølge 0-alternativet ikke placeres betyder det, at et areal på ca. 1,9 ha vil udvikle sig til hovedsagelig løvskov efter stormfaldet i 2002.

Foto af den østlige del af arealet, hvor Engbo-institutionen ønskes placeret.

Foto af den østlige del af arealet, hvor Kastanjebo-institutionen ønskes placeret. I baggrunden ses ladebygningen samt toppen af vandtårnet over trækronerne. Skovvejen fører direkte ud til Gennem Bakkerne.

Undersøgte alternative placeringsmuligheder
Aalborg Kommune har overvejet 2 alternative placeringsmuligheder i Hammer Bakker til henholdsvis Engbo og Kastanjebo, se Bilag 2, hvor de er betegnet med A og B. Arealerne er valgt fordi de ligger forholdsvis tæt på institutionsområdet, ejes af kommunen og ikke er underlagt fredskovspligt. De er begge omfattet af fredningsdeklarationen fra 1961 (se nedenfor). Areal A dyrkes landbrugsmæssigt, areal B afgræsses periodevis af kvæg. Begge arealer ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland fra vandværk. Kommunen har ud fra bl.a. besigtigelser vurderet, at begge arealer er en dårligere løsninger til institutionsbyggerierne end de foretrukne, idet:

• Arealerne ligger perifert og noget løsrevet fra de øvrige institutioner.
• Arealerne støder op til EU-habitatsområde nr. H 218, Hammer Bakker, Østlige del. Udpegningsgrundlaget er Stor Vandsalamander, brunvandede søer og vandhuller samt forskellig vegetation. Det vurderes dog, at eventuelt byggeri ikke vil skade bestanden af Stor Vandsalamander eller påvirke tilstanden af naturtyper i udpegningsgrundlaget for habitatområdet direkte. Derimod kan det ikke udelukkes, at arealerne kan have en medvirkende betydning som buffer mod negative forstyrrelser i forhold til arternes spredningsmuligheder.
• De eksisterende grusveje skal forbedres / udvides over betydelige strækninger (ca. 500 m for hver institution).
• Byggemodningsudgifterne (kloak, vand mv.) skønnes at blive relativ store.
• Byggerierne vil få et arealmæssigt større omfang end nævnt ovenfor, da der skal være plads til flere service- og aktivitetsarealer i direkte tilknytning til institutionerne (det er der ikke samme behov for, hvis de foretrukne placeringsmuligheder udnyttes, idet servicefunktioner mv. til dels kan indrettes i fraflyttede bygninger tæt ved).

Ud over ovenstående har kommunen undersøgt 12 andre placeringsmuligheder i Hammer Bakker-området til de 2 nye institutioner, se Bilag 2, hvor de er betegnet med tallene 1-12. Også disse alternative placeringsmuligheder er valgt for at tilgodese det meget væsentlige ønske om nærhed til det eksisterende institutionsmiljø, herunder til de varierede dagtilbud for handicappede, som allerede findes i området. Nedenfor er en kort beskrivelse af de 12 områder, som er vurderet på baggrund af Kommuneplanen, besigtigelse af arealerne og ud fra kortmateriale vedrørende bl.a. natur- og kulturbeskyttede arealer:

Område 1:
Kommunalt ejet areal i den nordlige del (omfattet af fredningen, men er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland fra vandværk). Området er meget kuperet og højt beliggende uden bevoksning mod syd og øst. Det afgræsses af kvæg. Vegetationen domineres af kulturgræsser og hvid kløver. Arealet rummer også et islæt af overdrevsflora: Markbynke, almindelig røllike og kongepen, der indikerer gode udviklingspotentialer for naturkvaliteten. Arealet er tilstrækkelig stort til indplacering af én institution. Bebyggelsen vil være problematisk at indpasse uden større terrænreguleringer, og vil samtidig blive meget synlig fra omgivelserne, med mindre der etableres afskærmende beplantning.

Område 2:
Kommunalt ejet areal i den nordlige del (omfattet af fredningen, men er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland fra vandværk). Området er meget kuperet, højt beliggende og beplantet med gran. Det er vanskeligt at vejbetjene, og der er næppe tilstrækkelig plads til en institution.

Område 3:
Kommunalt ejet areal i den nordlige del (omfattet af fredningen, men er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland fra vandværk). Området ligger højt, er meget kuperet og synligt fra omgivelserne. Der er tale om et overdrevsareal med spredt beplantning. En del af området er registreret som beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Området ligger desuden inden for den af fredningen særligt beskyttede del ved Skeldal. Pga. de særlige fredningsbestemmelser, naturbeskyttelsen, synligheden og det kuperede terræn vurderes det at være uegnet til institutionsbyggeri.

Område 4:
Kommunalt ejet areal i den nordlige del (omfattet af fredningen, men er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland fra vandværk). Arealet er tæt på eksisterende bolig og ligger meget synligt. Arealet er beskyttet som fersk eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Det vurderes at være uegnet til institutionsbyggeri.

Område 5:
Kommunalt ejet areal (omfattet af fredningen, men er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland fra vandværk). Arealet, der ligger på en bakkeskråning, er ryddet for træer efter skovfaldet i 2002. Det skønnes ikke egnet til institutionsbyggeri pga. især adgangs- og terrænforholdene.

Område 6:
Kommunalt ejet areal (omfattet af fredningen, men er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland fra vandværk). Der er tale om græsplænearealer til Birkehjemmet (institution for børn og unge med autisme). Det skønnes, at der ikke er tilstrækkelig plads til en ny institution, ligesom den umiddelbare nærhed til Birkehjemmet vil blive problematisk, og opholdsarealerne til begge institutioner indskrænkes til et minimum.

Område 7:
Samme beskrivelse / vurdering som for område 6, idet dog bemærkes, at arealet ligger inden for kildepladszone for vandværk.

Område 8:
Areal i den østlige del, som er privat ejet og dyrkes landbrugsmæssigt (ikke omfattet af fredningen og er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser / drikkevandsinteresser). Vejadgang vil dog være via en skrænt med fredskov. Det ligger tæt på de eksisterende boligområder i den nordlige del af Vodskov, hvilket skønnes problematisk ud fra tidligere erfaringer for placering af tilsvarende institutioner.

Område 9:
Areal i den vestlige del, som er privatejet (ikke omfattet af fredningen og er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og overlapper et indvindingsopland fra vandværk). Der er tale om et åbent og kuperet område med et større beskyttet voldanlæg. En stor del af området er beskyttet som overdrev og fersk eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Et institutionsbyggeri her vil skabe en markant og uønsket barrierevirkning, og vejadgangen til området vil blive relativ lang og problematisk.

Område 10:
Større landbrugsareal, der strækker sig som en kile fra Tingvej og nordpå ind i Hammer Bakker (ikke omfattet af fredningen og er ikke fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsopland og kildezone fra vandværk). Det er privatejet og dyrkes landbrugsmæssigt. Det vurderes at tabet af naturværdier vil være minimalt. Dog er området omkranset af gammelt skovbryn af høj kvalitet. Planlægningsmæssigt set vil det være uheldigt at placere bebyggelse her, da arealet er en markant kile ind i det kuperede skovområde, og giver mulighed for flotte kig fra såvel Tingvej som fra den vestlige del af Vodskov by. Hertil kommer, at et institutionsbyggeri vil ligge løsrevet fra det øvrige institutionsområde, og det er ikke muligt at skabe direkte vejforbindelse hertil.

Område 11:
Større areal, der strækker sig som en kile fra Tingvej og nordpå ind i Hammer Bakker (ikke omfattet af fredningen, men er fredskov - ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser). Det er privatejet og dyrkes skovmæssigt. Det ligger inden for en renafdreven nåletræskultur. Området fremtræder ryddet for træer efter stormfaldet i 2002. Det vurderes at tabet af naturværdier er minimalt. I arealets nordvestlige skel ligger et beskyttet dige, og på dele af arealet er der fortidsmindebeskyttelseslinjer. Et institutionsbyggeri her vil ligge løsrevet fra det øvrige institutionsområde og Vodskov by.

Område 12:
Placering syd for autismeinstitutionen Attruphøj. Privatejet landbrugsareal (ikke omfattet af fredningen og er ikke fredskov - ligger i et område med drikkevandsinteresser). Beliggenheden vil være problematisk, da det er meget tæt på de eksisterende boliger langs Attrupvej og den eksisterende autismeinstitution.

Uden for Hammer Bakker-området er overvejet forskellige muligheder for placering af et nyt Engbo (men beliggenhedskriterierne er de samme for et nyt Kastanjebo). De undersøgte muligheder nævnes kort nedenfor:

• Erhvervsområdet ved Lufthavnsvej-Lervej, Aalborg Lufthavn. Af støjmæssige årsager (flystøj), er det ikke muligt at placere institutioner i området.
• Areal ved Brønderslev Psykiatriske Sygehus: Det vil næppe være muligt at indplacere en af institutionerne på det restareal, der er tale om. Hertil kommer, at det i forvejen er svært at rekruttere personale til blot den beskedne enhed Engbo i dag har på stedet (Merkurvej 7 med 4 beboere).
• Landlige omgivelser, hvor især om- og tilbygning af nedlagte landbrugsbygninger har været på tale. Det er forventeligt, at der vil blive store problemer med rekruttering af kvalificerede medarbejdere på grund af afstanden til by og lav frekvens af offentlige transportmuligheder. Institutionerne skal etableres med et betydeligt større etageareal, da det er nødvendigt at have såvel aktivitetsrum og servicefaciliteter i nærheden. Herudover må påregnes en del kørsel til institutionen i Hammer Bakker i forbindelse med møder, alternativ dagaktivering etc.
• Bynære omgivelser med stor tilgængelighed. Her er naboerne for tæt på, hvilket betyder at institutionens beboere kun i ringe grad kan færdes uden for det egentlige institutionsområde. Erfaringerne viser, at det er næsten umuligt at få accept af en institution som Engbo eller Kastanjebo i områder, hvor der ikke er tidligere har været institution af samme karakter, og hvor lokalbefolkningen ikke - som fx i Vodskov - er fortrolige med at møde handicappede mennesker.

3. Forholdet til miljøproblemer og miljøbeskyttelsesmål

I afsnittet beskrives miljøforholdene i områder, hvis miljø kan blive væsentligt berørt af planernes gennemførelse. Beskrivelsen omfatter desuden de områder - emnemæssigt og geografisk – som ikke umiddelbart er tænkt at skulle berøres af planen, men eventuelt berøres indirekte. Endvidere beskrives, hvordan fastlagte miljømål er taget i betragtning i forbindelse med planernes udarbejdelse.

Drikkevandsinteresserne
Problematikken er beskrevet nærmere nedenfor i afsnittet "Grundvand".

De umiddelbare naboområder
Engbo-institutionens omgivelser kan kort karakteriseres sådan: Mod nord er der skov. Den sti, som i dag fører til skovområdet opretholdes, jf. lokalplan 5-2-102. Mod øst ligger den nuværende Engbo-institution, som fremover skal anvendes i samspil med den nye institution. Mod syd ligger Social- og Sundhedsuddannelsen (SOSU) adskilt fra Engbo af en smal skovkile. Mod vest er der et åbent og kuperet engareal og et beskyttet fortidsminde. Langs skel mod dette areal er der et bevaringsværdigt tjørnehegn som opretholdes, så institutionen ikke ligger synligt i det åbne landskab. Ved etablering af slørende beplantning i øvrigt vil naturgrundlaget blive tilgodeset, jf. lokalplan 5-2-102, pkt. 7.2. Der vil kun blive anvendt hjemmehørende arter af træer og buske, karakteristisk for naturen i Hammer Bakker, fx bævreasp, stilkeg, tørst, hvidtjørn, almindelig røn, hassel og siljepil. Det vurderes, at institutionsbyggeriet ikke vil udgøre en barriere for spredning af dyr og planter i Hammer Bakker, da spredningen fortsat kan ske gennem de omkringliggende arealer, der også rummer de biologisk set mest righoldige skov- og naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivets spredning. Vurderingen forudsætter, at der udlægges nye naturarealer (erstatningsskov) i tilknytning til den eksisterende natur i og omkring Hammer Bakker, således at det samlede areal af relativt uforstyrret natur ikke reduceres.

Danmarks Naturfredningsforening har sendt kommentarer til planerne. Foreningen anfører, at der 25 m fra det planlagte Engbo-byggeri findes en mindre sø, hvor der er registreret Stor Vandsalamander, som er en dyreart på habitatdirektivets Bilag IV. Vandsalamanderen er i kraftig tilbagegang i Danmark, men ikke truet. Foreningen mener, at arealet til Engbo-institutionen meget vel kan være et område, hvor den Store Vandsalamander passerer på sin vej mellem fødeområde / overvintringslokalitet og hen til ynglesøen. Kørsel, parkerings- og vejanlæg er efter Naturfredningsforeningens opfattelse en trussel for den Store Vandsalamander. Naturfredningsforeningen anfører også, at der ca. 600 m NNØ for ynglesøen findes et kommunalt ejet vandhul, der tidligere har været opholdsvand for Stor Vandsalamander, og som kan være af betydning for artens spredning. Ifølge Foreningen går den korteste afstand mellem de to søer gennem de områderne hvor både Engbo- og Kastanjebo-institutionerne skal placeres.

Aalborg Kommune og Skov- & Naturstyrelsen har vurderet sagen. Den omtalte ynglesø ligger min. 50 m fra det sted, hvor der ifølge lokalplanen kan bygges. Parkering til den nye Engbo-institution indrettes hovedsagelig bag den nuværende Engbo-institution i direkte tilknytning til eksisterende vej, ca. 150 m fra søens østligste kant. Den vejadgang, der etableres til den nye Engbo, skal især anvendes til servicekørsel, hvorfor trafikken bliver minimal og ikke forventes at udgøre en trussel mod den Store Vandsalamanders eventuelle passage. I faglig rapport nr. 635, 2007 fra Danmarks Miljøundersøgelser "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" oplyses, at artens rastesteder ofte er knyttet til skov, især løvskov, eller menneskeboliger, og at den ynder dødt ved. Hovedparten af bestanden opholder sig inden for 150-200 m fra ynglestedet. Når den nye institution er etableret vil der fortsat være skov - herunder gammel fredskovpligtigt løvskov - både syd og nord for vandhullet inden for under 100 m's afstand. Alt i alt vurderes, at den Store Vandsalamander fortsat vil være sikret adgang til levestedet. Med hensyn til sammenhængen mellem ynglesøen og det kommunale vandhul er afstanden rettelig ca. 750 m. Den korteste afstand mellem de to søer fører ikke gennem de to områder, hvor institutionerne placeres, idet institutionerne opføres hhv. ca. 30 m og ca. 250 m herfra.

Kastanjebo-institutionens omgivelser kan kort karakteriseres sådan: Der er skov mod alle sider. Nærmeste nabo er A-værket (beskæftigelsesprojekt). I lokalplan 5-2-103, pkt. 7.2 er fastsat bestemmelser om, at der omkring institutionsområdet etableres en slørende beplantning af træer og buske, karakteristisk for naturen i Hammer Bakker, fx bævreasp, stilkeg, tørst, hvidtjørn, almindelig røn, hassel og siljepil. De stier, som institutionen placeres på tværs af omlægges, så forbindelse til skoven forbliver intakt. Det vurderes, at institutionsbyggeriet ikke vil udgøre en barriere for spredning af dyr og planter i Hammer Bakker, da spredningen fortsat kan ske gennem de omkringliggende arealer, der også rummer de biologisk set mest righoldige skov- og naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivets spredning. Vurderingen forudsætter, at der udlægges nye naturarealer (erstatningsskov) i tilknytning til den eksisterende natur i og omkring Hammer Bakker, således at det samlede areal af relativt uforstyrret natur ikke reduceres.

Forholdet til EU-habitatområde nr. H 218, Hammer Bakker, Østlige del
Afgrænsningen af habitatområdet er vist på Bilag 1.

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er:
1166 - Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
3160 - Brunvandede søer og vandhuller
4030 - Tørre dværgbusksamfund (heder)
5130 - Enekrat på heder, overdrev eller skrænter
6230 - * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 - Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
7140 - Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7220 - * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand (Ny)
9110 - Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 - Bøgeskove på muldbund (Ny)

Bemærkninger: Arter og naturtyper er i listen angivet med habitatdirektivets firecifrede kode og med artsnavn henholdsvis naturtypenavn. En * angiver, at naturtypen eller arten er prioriteret, hvilket vil sige, at der er et særligt ansvar for at bevare denne. (Ny) angiver, at naturtypen er nyoprettet siden listen fra 2004 og har været i høring i marts/april 2008. Pt. er der ikke afgørelse om endelig optagelse på listen.

Kastanjebo-institutionen placeres i en afstand af ca. 0,8 km fra habitatområdet, og Engbo-institutionen i en afstand af ca. 1,2 km. Det vurderes, at byggerierne ikke direkte vil skade bestanden af den eneste dyreart, der er udpeget (Stor Vandsalamander), eller påvirke tilstanden af de angivne naturtyper, incl. de nyoprettede på listen. Dog kan det ikke udelukkes at de 2 arealer, der inddrages til byggeri, bidrager til at skabe spredningsmuligheder for ovennævnte arter og typer - direkte eller som buffer mod negative forstyrrelser. Derfor er det afgørende, at erstatningsarealer (der arealmæssigt skal være dobbelt så store, som det fredskovareal der ophæves) udlægges i tilknytning til den eksisterende natur i og omkring Hammer Bakker, således at det samlede areal af relativt uforstyrrede natur forøges.

4. Miljøvurderingen

Afsnittet er den egentlige miljøvurdering af planen. Her beskrives planens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.

Befolkning, sundhed, drift og økonomi
Ud fra en social, samfundsmæssig, økonomisk og planlægningsmæssig synsvinkel er det optimalt at placere institutionerne tættest muligt på de eksisterende i Hammer Bakker.

De nuværende Engbo- og Kastanjebo-institutioner er nedslidte, forældede og uhensigtsmæssigt indrettet ud fra nutidens normer. Beboerne har værelser på typisk 12-14 m², fælles toilet- og badefaciliteter, fælles køkken og opholdsstuer. De trange forhold og den nære kontakt med medbeboerne er problematisk og skaber i mange tilfælde utryghed, som bl.a. resulterer i en voldsom udadreagerende eller selvskadende adfærd. Det er selvsagt også yderst problematiske arbejdsforhold for personalet. Det er ikke praktisk muligt at ombygge de nuværende institutioner til nutidige boliger, hvor ønsker og behov kan tilgodeses på en rimelig måde. Derfor er der behov for 2 nye institutioner, som beskrevet ovenfor.

Hovedparten af beboerne i Kastanjebo og Engbo har i årevis levet og været aktiveret i institutionsområdet, er bekendt med omgivelserne og føler sig trygge. Her er plads til udendørs fysisk udfoldelse, hvor kroppen bruges aktivt. Det virker stressreducerende og konfliktnedtrappende og giver beboerne større livskvalitet. Her er afstanden til naboer tilstrækkelig til at undgå en pædagogik, der minder om indespærring af beboerne, for at sikre naboerne mod gener. Trafikken er minimal, så beboerne kan forholdsvis sikkert færdes i området. I institutionsområdet er samlet flere forskellige dagtilbud til handicappede, hvilket giver et varieret udbud til de beboere, der har behov for miljøskift, uden at det nødvendiggør omfattende transport.

Erfaringerne viser, at det er næsten umuligt at få accept af institutioner som Engbo og Kastanjebo i områder, hvor der ikke tidligere har været institutioner af samme karakter. Borgerne i Vodskov by har institutionerne på afstand, men er samtidig fortrolige med at møde de handicappede mennesker og servicere dem i byens butikker, banker og frisører.

Den personale- og driftsmæssige side af sagen har stor betydning på både kort og lang sigt, idet en samling af så specielle institutioner giver den mest rationelle drift og samtidig den bedst mulige service for beboerne og med færrest mulige udgifter for samfundet. Den centrale placering ved Vodskov er et godt udgangspunkt for, at der også fremover kan rekrutteres det specielt uddannede personale, der er behov for - dels fordi mange uddannede bor i Aalborg-området, dels fordi der er gode trafikforbindelser til Vodskov uanset om man kører i privat bil, er på cykel, til fods eller med bus.

Placeringen af de 2 nye institutioner i direkte tilknytning til de eksisterende institutioner betyder, at byggeprojekterne (og hermed udgifterne) kan reduceres i forhold til, hvis institutionerne skulle opføres mere perifert. Det skyldes, at de nuværende institutioner i en vis udstrækning kan ombygges til service- og aktivitetslokaler til betjening af det nye Engbo og Kastanjebo. Også institutionernes placering i direkte tilknytning til eksisterende veje (for Kastanjebos vedkommende ved Gennem Bakkerne og for Engbos vedkommende ved Bodil Hjorths Vej) har ressourcemæssig betydning, idet arealforbruget til vejanlæg samt udgifter til anlæg og vedligeholdelse heraf mindskes, i forhold til mere perifere placeringer af institutionerne. Samtidig reduceres byggemodningsomkostningerne, idet forsyningsledninger mv. kun skal udbygges over korte afstande.

For lokalbefolkningens friluftsliv betyder placeringen af de 2 institutioner, at et samlet areal på ca. 3,6 ha (1,7 ha ved Engbo og 1,9 ha ved Kastanjebo) ikke længere er frit tilgængeligt. Adgangen til skoven via de nuværende stier / skovveje ændres lidt. Ved den nye Engbo-institution opretholdes skovstien stort set som i dag, men adgangen hertil bliver via adgangsvejen til institutionen. For Kastanjebo-institutionens vedkommende bliver de nuværende stier / skovveje omlagt, så de ledes uden om institutionsområdet, hvor de til gengæld alle planlægges forbundet, så der er fuld tilgængelighed til og fra skoven ved den nuværende skovvej ved ladebygningen. Disse genevirkninger vurderes at være relativt beskedne. Til gengæld udlægges der et erstatningsareal af godt og vel dobbelt størrelse ved den økologiske skovforbindelse mellem Hammer Bakker og Store Vildmose. Arealerne er nærmere beskrevet nedenfor i afsnittet Erstatningsskov.

Biologisk mangfoldighed
Inden for afgrænsningen af de 2 lokalplanområder (lokalplan 5-2-102 for Engbo og lokalplan 5-2-103 for Kastanjebo) er der ikke registreret biotoper omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Der er heller ikke registreret udryddelsestruede eller fredede dyr og planter. Det vurderes endvidere, at institutionsbyggeriet ikke vil udgøre en barriere for spredning af dyr og planter i Hammer Bakker, da spredningen fortsat kan ske gennem de omkringliggende arealer, der også rummer de biologisk set mest righoldige skov- og naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivets spredning.

Erstatningsskov
Skov- og Naturstyrelsen har efter Skovloven givet dispensation fra fredskovspligten. Som betingelse har Styrelsen stillet en række vilkår, bl.a. krav om, at der skal etableres erstatningsskov svarende til det dobbelte areal (dvs. min. 7,2 ha). Om det er kommunen eller private, der ejer arealet, er ikke afgørende. Kommunen kan også vælge at "købe sig fri" af erstatningsskovvilkåret fx ved at betale til den statslige skovrejsning.

Kommunen vurderer, at udlæg af erstatningsareal på ca. 8 ha nord for Vestbjerg (se kortet nedenfor), kan udvikle sig som en gevinst for naturen. Det er dog afgørende, at erstatningsarealet anlægges med fokus på at opnå det størst mulige naturindhold i modsætning til produktionsskovprincippet.

Erstatningsarealerne anvendes i dag som landbrugsjorde i almindelig omdrift. Det nuværende naturindhold er minimalt.

Det nordlige areal ligger i den økologiske skovforbindelse, som forbinder Hammer Bakker og Store Vildmose. Det sydlige areal ligger i en planlagt grøn kile, der strækker sig gennem Vestbjerg fra Byrholtvej mod nord til Mejlstedvej mod syd. Gennem kilen er planlagt et nord-sydgående stianlæg, som på sigt vil forløbe fra Nørresundby til Tylstrup.

Erstatningsskov på disse arealer vil derfor både tjene formål for skovnatur og nærrekreation - herunder også undervisningsformål for Vestbjerg Skole, som ligger i direkte tilknytning hertil.

Det er kommunens mål med erstatningsarealerne, at de anlægges med fokus på at opnå størst mulige naturværdier og rekreativ betydning, frem for vedproduktion.

Intentionen for den nordlige del af erstatningsarealet er at friholde en bræmme som udyrket natur mellem erstatningsskoven og en eng, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Hermed skabes en harmonisk forbindelse og direkte sammenhæng mellem den eksisterende natur og erstatningsskoven.

Den sydlige del af erstatningsskoven grænser mod vest op til eksisterende skov, hvilket er med til at understøtte en direkte sammenhæng mellem nye og gamle naturområder. Her vil den nye skov nyde godt af læ mod vestenvinden og det eksisterende skovklima. Gennem artsspredning fra naboarealet, det forbedrede mikroklima og et større sammenhængende skovareal, må erstatningsskoven antages at få gode betingelser for at udvikle økologisk funktionsduelighed som levested for dyr og planter tilknyttet skov.

Erstatningsskovens indhold af natur- og rekreative værdier tænkes desuden understøttet ved brug af løvtræer- og buske karakteristiske for Hammer Bakker, fx bøg, eg hassel, el, pil, bævreasp. En del eller hele erstatningsskoven kan evt. drives som stævningsskov - spor efter tidligere tiders stævningsskovdrift er netop karakteristisk for naturen i Hammer Bakker. Endelig kan med fordel anlægges et vandhul i erstatningsskoven, for yderligere at understøtte naturkvaliteterne. Vandhullet vil kunne udvikle sig til levested for Stor Vandsalamander, der er kendt fra Hammer Bakker-området. Stor Vandsalamander er omfattet af EU-habitatsdirektivets bilag IV og er dermed en art Danmark har særlig ansvar for at beskytte.

Kortet viser erstatningsskovarealerne nord for Vestbjerg. Arealerne omfatter tilsammen ca. 8 ha. Det nordlige areal ligger inden for den økologiske skovforbindelse mellem Hammer Bakker og Store Vildmose. Det sydlige areal indgår i den grønne kile nord for Vestbjerg, som også omfatter et stianlæg, der på sigt vil forløbe fra Nørresundby til Tylstrup.

Fredningsdeklaration af 27.09.1961
Begge projekter ligger inden for institutionsområdet, og er omfattet af fredningsdeklaration lyst 27.09.1961. Deklarationen er underskrevet 22. august 1961 af bestyrelsen for Statens Åndssvageforsorg. Afgrænsningen af fredningen er vist på Bilag 1. Fredningens hovedformål er - uden for det egentlige institutionsområde - i videst muligt omfang at bevare den nuværende landskabelige skønhed. Det bestemmes derfor, at der på arealerne ikke må opføres sommerhuse eller foretages anden skæmmende bebyggelse, rejses master eller ske indgreb i terrænet ved gravning af grus og lignende. Deklarationen skal derimod ikke være til hinder for opførelse af de for Åndssvageforsorgens skøn til centralinstitutionens drift nødvendige bygninger og anlæg. Af deklarationen fremgår endvidere, at 3 mindre områder (betegnet Tusborg, Tvillinghøje og Skeldal, se Bilag 1) er særlig karakteristiske for naturen i Hammer Bakker og skal bevares i deres nuværende tilstand, således at lyngen bevares. De må derfor ikke undergives dyrkning eller beplantes (der er tale om en særlig fredningsbestemmelse for disse 3 lokaliteter).

Det er kommunens opfattelse at anvendelsen, placeringen og udformningen af de 2 institutionsprojekter ikke er i strid med fredningens hovedformål. Begrundelserne herfor er:

• Der er tale om nødvendige institutioner (bygninger og indretninger) til psykisk handicappede (inden for det område, der tidligere blev varetaget af Åndssvageforsorgen, men som i dag betjenes af Aalborg Kommune, Ældre- & Handicapforvaltningen).
• De 2 nye institutioner opføres tæt på de eksisterende institutioner og placeres efter områdets gældende hovedprincip, kendetegnet ved at de større institutionsbyggerier med tilhørende friarealer ligger i afgrænsede skovlysninger, hvorfra der kun er begrænset udsigt til andre institutioner.
• Ingen af de nye institutionsbyggerier ligger inden for de lokaliteter, der er omfattet af deklarationens særlige fredningsbestemmelse. Det skal dog bemærkes, at vejadgangen til Kastanjebo forløber gennem Skeldals sydligste afgrænsning, men her er der tale om at udnytte en allerede eksisterende skovvej ved ladebygningen.
• De nye institutioner placeres og udformes efter dagens normer. De bliver dermed nutidens bidrag til den institutionshistorie området fortæller gennem byggerier, der er opført over en periode på 100 år, og som afspejler tidernes skiften i arkitektur og udformning.

For den nye Engbo-institutions vedkommende er placering sket ud fra en landskabelig vurdering. Projektet udformes som længehuse, der indplaceres i og underordner sig den eksisterende øst-vestgående landskabelige lavning, der hovedsagelig henligger i græs omgivet af løv- og granskov. Bebyggelsen forventes opføres i moderne arkitektur og afpasset stedet, således at farver og overflader falder godt ind i naturen, og dermed bliver en integreret del af landskabsoplevelsen. Ydervæggene bliver med træbeklædning, og tagene udføres som flade tage eller som svagt hældende flader med listedækket sort tagpap eller som grønne tage (dvs. med jord- og plantedække).

Den nye Kastanjebo-institutions placering er også sket ud fra en landskabelig vurdering. Projektet er udformet med bebyggelsen i 2 klynger omkring gårdhaver, og er indplaceret i en landskabelige lavning, der hovedsagelig henligger i græs og krat efter stormfaldet i 2002. Bebyggelsen arkitektur bliver i samme stil som Engbo-institutionen.

I forbindelse med Fredningsnævnets behandling af de nye institutioner, blev højden på byggerierne diskuteret. Lokalplanerne giver mulighed for at bygge i 1½ etage og i indtil 8,50 m's højde. Det reelle behov er imidlertid kun 1 etage og max. højde på 5,50 m, hvilket er rettet i begge lokalplaners pkt. 5.1.

Kulturarv
Værdifuldt Kulturmiljø "Institutionsbyen"

Institutionsområdet er i Kommuneplanens Hovedstruktur udpeget som "værdifuldt kulturmiljø nr. 54". Fotos af udvalgte bygninger kan ses nedenfor.

Beskrivelsen for området er udarbejdet af Vendsyssel Historiske Museum. Det fortælles bl.a. at Åndssvageanstalten var en selvejende institution med tilknytning til de Kellerske Aandssvageanstalter. Anstalten blev oprettet i årene 1915-1916. Den oprindelige bebyggelsesplan for Åndssvageanstalten blev tegnet af arkitekt og kgl. bygningsinspektør Andreas Clemmensen og var planlagt til med tiden at skulle huse 600-700 patienter. Fra begyndelsen bestod anstalten af to adskilte afdelinger: Et mandshjem og et kvindehjem. Til beskæftigelse af stedets beboere blev der anlagt et gartneri og avlsbruget Skeldal.

Den samlede bygningsmasse omfatter i dag et etageareal på ca. 40.000 m². Arkitekt Andreas Clemmensen stod for byggerierne indtil 1924. Herefter var hovedarkitekten frem til 1980 arkitekt og kgl. bygningsinspektør C. F. Møllers tegnestue i Århus.

Af Vendsyssel Historiske Museums beskrivelse fremgår endvidere, at Institutionen i Hammer Bakker har velbevarede bygninger og infrastruktur og stadig giver et godt billede af institutionens helhedsplan og sammenhæng. Området er sårbart over for ændringer i bygningernes oprindelige udformning. En udbygning med nye huse i "fremmede" materialer, der afviger fra de oprindelige bygningers karakteristiske røde teglstensfacader, hvide vinduer og røde tagstenstage vil være ødelæggende for helhedsindtrykket og kan i længden udviske det oprindelige harmoniske udtryk.

Kommunen har lagt stor vægt på at indpasse de nye Engbo- og Kastanjebo-institutioner i terrænet og efter samme principper, som er gennemført i den hidtidige planlægning af området. Karakteristisk er bl.a., at de oprindelige institutioner ligger i skovlysninger, og derfor i vid udstrækning opfattes som enkeltanlæg. Det bliver også tilfældet med de 2 nye institutioner. Arkitektonisk bliver der ikke tale om at plagiere de karakteristiske oprindelige institutionsbygninger. Tværtimod opføres Engbo og Kastanjebo med bygningsforløb, der afspejler deres særlige funktion og i et materialevalg (hovedsagelig træ) tilpasset stedet. Arkitekturen er således markant anderledes end for de oprindelige bygninger. Der tilføjes med andre ord et nyt kapitel i institutionsbyggeriets udviklingshistorie, uden at det ødelægger helhedsindtrykket i området.

Bevaringsværdige bygninger og strukturer
Alle bygninger opført før 1940 er bevaringsregistreret i rapporten "Kommuneatlas Aalborg Nord, Bevaringsværdier i byer og bygninger 1994" udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet samt Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune. Bevaringsværdien angives i en skala fra 1 til 9 for hver bygning, og er en afvejning af 5 kriterier: Den arkitektoniske værdi, den kulturhistoriske værdi, den miljømæssige værdi, originaliteten og tilstanden. Der opereres med 3 bevaringsniveauer: "Høj bevaringsværdi" omfatter bygninger med bevaringsværdi 1-3, "Middel bevaringsværdi" omfatter bygninger med bevaringsværdi 4-6 og "Lav Bevaringsværdi" omfatter bygninger med bevaringsværdi 7-9.

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende Miljørapport, er bygningerne inden for institutionsområdet i Hammer Bakker atter blevet bevaringsregistreret - også de bygninger, der er opført efter 1940. Nedenfor er vist fotos af udvalgte bygningerne, dels for at anskueliggøre bevaringsværdierne, dels for at vise bredden i arkitektur og bygningsvolumener.

Bodil Hjorths Vej 10-12 (opført1953/ombygget 1994): Institutionen Engbo. Bygningen kaldes også Bananen pga. den krumme facade. Bevaringsværdi 3.	Storemosevej 8-12 (opført 1939/ombygget 1990): Specialskolen Egebakken. Bevaringsværdi 4.

	Viren 4 (opført 1925): Gartneri. Bevaringsværdi 6.
Gennem Bakkerne 10 (opført 2006): Døgninstitutionen Den Rette Opgang. Bevaringsværdi 4.	Gennem Bakkerne 14 (opført 1930/ombygget 1997): Hestestald, værksted og garage, Bevaringsværdi 5.

Storemosevej 17-21 (opført 1939/ombygget 1990): Mandshjem, nu social- og sundhedsuddannelserne. Bevaringsværdi 3.

Skeldalsvej 21 (opført 1920):Boliger mm. Bevaringsværdi 2.	Skeldalsvej (opført 1930): Hønsehus. Bevaringsværdi 6

Skeldalsvej 17 (opført 1959): Bolig. Bevaringsværdi 5.	Viren (opført 1938): Transformer. Bevaringsværdi 5.

Skeldalsvej 42 (opført 1877/ombygget 2007): Bolig. Bevaringsværdi 4.	Viren 6 (opført 1915): Engbo, Afd. B. Bevaringsværdi 3.

Pitsvej 7(opført 1915): Kastanjebo. Bevaringsværdi 2.	Bodil Hjorths Vej 14 (opført 1902): Sagfører Olesens villa, nu uddannelseslokaler mv. Bevaringsværdi 2.

Institutionsområdets byggestil falder i 3 hovedkategorier: De ældste bygninger (indtil 1924) er tegnet af kgl. bygningsinspektør Andreas Clemmensen og fremtræder fortrinsvis klassicistiske i deres udtryk. Bygningerne opført fra 1925 til 1980 er tegnet af kgl. bygningsinspektør C. F. Møllers tegnestue i Århus og fremtræder i den danske funktionelle tradition. Den nyeste bebyggelse er tegnet af arkitektfirmaet Friis & Moltke med et stramt funktionalistisk udtryk. Bygningerne er opført som længehuse, L-formede eller U-formede anlæg. En enkelt bygning (Engbo) har en krum form. På trods af forskellig byggestil og strukturer er indtrykket harmonisk, da alle bygningerne er præget af et enkelt, afklaret formsprog.

Bygningerne fremtræder velholdte. Hovedindtrykket er røde sten og røde tagsten i tegl, men der er også bygninger, som står i gule tegl, hvidpudsede eller sorte træbygninger. Flere af bygningerne fra C. F. Møller-epoken er opført med enkelte gule sten (kopper) i det røde murværk. Det giver et spil i de ellers stramme facader og associationer af lyspletter der opstår, når solen skinner gennem træernes kroner. Vinduerne er hvidmalede trævinduer - i enkelte bygninger er de dog udskiftet med tilsvarende af plastic. Såvel materialer som farveholdning er præget af ærlighed og tradition.

I forbindelse med planlægningen, placeringen og udformningen af de 2 nye institutioner er der lagt vægt på at fastholde de karakteristiske træk i området - herunder nedtone det samlede indtryk af området som en kæmpeinstitution, idet man kun ser en mindre del af institutionsbygningerne af gangen. De nye institutioner opføres efter samme principper som de eksisterende, på plateauer i lysninger i det bakkede skovlandskab. Det betyder også, at den specifikke udformning af de nye institutioner ikke behøver en bestemt form eller bestemte materialer, hvis blot der tilstræbes et enkelt formsprog og traditionelle materialer.

Skitserne til de 2 nye institutioner (se lokalplan 5-2-102 for Engbo og lokalplan 5-2-103 for Kastanjebo) viser bebyggelsesstrukturer fastlagt ud fra nutidens ønsker om bo-grupper i handicapvenlig 1-etages byggeri. Opdelingen i bo-enheder har samtidig givet mulighed for at indpasse bygningerne optimalt i terrænet, hvorved institutionerne fremstår imødekommende og overskuelige. Byggematerialerne bliver primært træ og tagkonstruktionerne lave, så bebyggelsen samlet set indordner sig terræn og natur.

Fortidsminder
Hammer Bakker rummer mange fortidsminder, især gravhøje.

Lokalplanen for Kastanjebo-institutionen berører ikke beskyttelseslinjen fra den nærmeste gravhøj ved vandtårnet.

Lokalplanen for Engbo er opdelt i delområde A (den nye Engbo-institution) og delområde B (den eksisterende Engbo-institution). Den nordøstlige del af den eksisterende Engbo-institution ligger inden for en afstand af 100 m fra rundhøjen Møgelbjerg. Eventuelle bygge- og anlægsarbejder inden for dette område forudsætter derfor dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Delområde B (den nye Engbo-institution) berøres ikke af beskyttelseslinjen.

Jordbundsforhold
Kommunen har ikke kendskab til, at der inden for de 2 lokalplanområder er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Der er pr. 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering af jordarealer. Aalborg Kommune har i den anledning godkendt Regulativ for flytning af jord. Regulativet omfatter bl.a. et kort, der viser de områdeklassificerede arealer, undtagelse fra områdeklassificering samt oversigt over områdeklassificerede arealer, der er fritaget for analysepligten i forbindelse med flytning af jord. Arealerne til de 2 nye institutioner er ikke omfattet af områdeklassificeringen.

For Engbo-institutionens vedkommende forventes, at hovedparten af den jord, der opgraves i forbindelse med anlægsarbejderne, skal fjernes.

For Kastanjebo-institutionens vedkommende forventes, at en del af den jord, der opgraves i forbindelse med anlægsarbejderne, skal anvendes til terrænreguleringer ved omlægning af skovveje og stier, uden om lokalplanområdet.

Grundvand
De 2 nye institutioner placeres på arealer, omfattet af bestemmelserne for "Særlige drikkevandsinteresser", og arealerne betegnes samtidig som nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. I disse områder skal indsatsen mod forurening prioriteres særligt højt. Dette gælder over for såvel kendte som fremtidige forureningskilder. I områderne må der som udgangspunkt ikke etableres grundvandstruende aktiviteter, og områderne skal så vidt muligt friholdes for byudvikling. Ved realisering af kommuneplanrammer for byudvikling bør der tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Bestemmelserne for "Særlige drikkevandsinteresser" omfatter hele Hammer Bakker-området, herunder også det nuværende institutionsområde.

Nordjyllands Amt har endvidere vedtaget en indsatsplan, der dækker en del af Hammer Bakker-området Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, OSD 13, Hammer Bakker og Tylstrup.

For Kastanjebos vedkommende omfatter den østlige del af lokalplanområdet indvindingsoplandet til Vodskov Vandværk, Drøvten. Den vestlige del af lokalplanområdet overlapper indvindingsoplandet til Vodskov Vandværk, Tingvej Øst.

For Engbos vedkommende omfatter lokalplanen både det nuværende Engbo og den nye Engbo-institution. Hovedparten af lokalplanområdet ligger inden for indvindingsoplandet til Vodskov Vandværk, Tingvej Øst. Den sydligste del af lokalplanområdet ligger endvidere inden for vandværkets kildepladszone. Der anlægges ikke nye parkeringspladser i kildepladszonen, før der er lavet en risikovurdering for at afgøre, om der fx skal stilles krav om etablering af tæt belægning med underliggende impermeabel membran, således at overfladevandet opsamles og afvandes ud af området.

I forhold til regionplanens bestemmelser (jf. ovenfor) er der ikke tale om egentlig byudvikling, men om opførelse af 2 institutioner. Byggerierne vil blive pålagt særlige krav og foranstaltninger for at imødegå risiko for forurening af grundvandet, se afsnittet Afværgeforanstaltninger og overvågning nedenfor.

Både Kastanjebo og Engbo opføres på fredskovarealer. Betingelsen for ophævelse af fredskovpligten er bl.a., at der udlægges erstatningsareal med 200 %, svarende til ca. 7,2 ha. Det valgte erstatningsareal (se afsnittet Erstatningsskov ovenfor) er på ca. 8 ha og ligger inden for et område med "drikkevandsinteresser". Når erstatningsarealet overgår til fredskov, ophører nitratnedsivningen fra landbrugsdriften i området.

Støj mv.
Under opførelse af institutionerne vil der være visse støjende aktiviteter fra byggepladserne og i forbindelse med transport af byggematerialer mv. til området. Aktiviteterne, der hovedsagelig foregår i dagtimerne, vurderes dog ikke at være af væsentlig betydning for omgivelserne og vil næppe strække sig over mere end ca. et års tid.

Når institutionerne er i normal drift, vil der ikke være støj, bortset fra trafik fra personale m.fl.

Fra ladebygningen, der ligger ved indkørslen til Kastanjebo, er der til tider støj i forbindelse med savning, kløvning og transport af træ. Ladebygningen fungerer som et beskæftigelsesprojekt for handicappede og er kun i brug lejlighedsvis. Af lokalplan 5-2-103 (som også omfatter ladebygningen) fremgår, at forudsætningen for at aktiviteten kan opretholdes på stedet er, at de til enhver tid gældende normer for støj overholdes, pt. Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder. Er det ikke muligt, vil det være nødvendigt at flytte aktiviteten, men bygningen kan fortsat anvendes til ikke-generende oplag mv.

Ressourcer og affald
Begge institutionsbyggerier er planlagt og udformet, så arealforbruget bliver mindst muligt. På grund af placeringerne tæt på de nuværende institutioner, har det været muligt at reducere etagearealerne, idet administration- og servicefaciliteter samt visse beskæftigelsestilbud kan placeres i nogle af de fraflyttede lokaler på det nuværende Kastanjebo og Engbo.

Forbrug af energi og ressourcer vil, i forhold til i dag, blive mindre, idet de nye institutioner opføres højisolerede og i detailprojekteringen indarbejdes der flest mulige energibesparende foranstaltninger.

Til byggematerialer anvendes hovedsagelig genanvendelige produkter som træ, jern, sten, glas, beton mv. Overflader behandles med miljøvenlige maling- og imprægneringsprodukter. Udearealerne vil for størstedelens vedkommende henligge i græs eller naturtilstand, eller som vej- og P-arealer anlagt i grus eller lignende.

Trafik
De trafikale og parkeringsmæssige forhold i relation til de nye institutioner, er omtalt i flere indsigelser og på borgermødet afholdt på Vodskov Skole d. 18. august 2009. Kommunen har derfor valgt at udbygge Miljørapporten med nærværende afsnit, hvor der redegøres for problematikken.

I den nye Engbo-institution på Bodil Hjorths Vej bliver der boliger til ca. 30 handicappede. Det fremtidige personale tilknyttet såvel den eksisterende som den nye Engbo-institution bliver på ca. 130 personer, der arbejder i skiftevagt. Sagt på anden måde øges antallet af beboere på Bodil Hjorths Vej med ca. 20 og personalenormeringen med ca. 50.

Parkeringsforholdene ved nye og gamle Engbo ændres, så der i stedet for de nærværende ca. 20 P-båse i stedet indrettes min. 60.

I den nye Kastanjebo-institution ved Gennem Bakkerne bliver der ca. 32 boliger til handicappede og et tilknyttet personale på ca. 70 personer, der arbejder i skiftevagt. Det vil sige, at antallet af beboere ved Gennem Bakkerne øges med ca. 10 og personalenormeringen med ca. 30.

Parkeringsforholdene ved nye og gamle Kastanjebo ændres, så der ud over de eksisterende P-båse ved det gamle Kastanjebo indrettes yderligere min. 50 ved det nye.

Den ekstra trafikbelastning som følge af institutionernes opførelse og fremtidige anvendelse af de eksisterende bygninger, kan forventes at svare til personaleforøgelsen. På grundlag af erfaringstal for en række forskellige typer af arbejdspladser baseret på Trafikministeriets oplysninger skønnes, at institutionerne medfører gennemsnitlig 2-3 daglige bilture pr. ansat. Her ud over vil der være tale om servicetrafik, besøg til beboerne og transport af beboerne i forbindelse med aktiviteter uden for institutionerne.

Det daglige antal bilture til begge institutioner kan på grundlag af ovennævnte opgøres til 400-600. Heraf udgør forøgelsen 220-330 bilture i døgnet. Da der er tale om døgninstitutioner, hvor personalet møder i skiftevagt, er bolig-arbejdsstedtrafikken forholdsvis spredt over døgnet og ugen. Herved vil belastningen være mindre koncentreret omkring de normale trafikale myldretider. Med den forventede forøgelse af trafikken vil den ekstra belastning af det tilstødende vejnet være forholdsvis begrænset. Nedenstående trafikale vurdering på udvalgte vejstrækninger er baseret på den trafikbelastning, der vurderes at kunne forekomme på hverdage med den maximale forventede trafik.

Vodskov Kirkevej er den primære og naturlige adgangsvej til Hammer Bakker med en døgntrafik på ca. 4.200 biler. Ud for Vodskov Skole er der etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det skønnes at trafikbelastningen vil blive forøget med højst 250 biler pr. døgn svarende til ca. 6 %. Trafikstøjen øges med under 0,5 dB, der ikke i praksis vil være hørbar. Stigningen i trafikintensiteten pga. de nye institutioner svarer til den trafik, som fx 70 nye parcelhuse ville skabe.

Langs den vestlige del af Vodskov er planlagt en omfartsvej, Halsvejs forlængelse. Omfartsvejen er med i kommuneplanen, se rammeområde 5.2.T1, Halsvejs forlængelse. Vejen vil aflaste Vodskov Kirkevej betydeligt. Der er dog ikke pt. afsat midler til etablering af omfartsvejen, og vejen er heller ikke indeholdt i Vejudbygningsplanen for 2009-16.

Den nuværende døgntrafik på Gennem Bakkerne er på ca. 2000 biler (optalt på den sydligste del tæt ved Tingvej). Efter opførelse af den nye Kastanjebo-institution forventes denne trafikmængde øget med omkring 60 biler, svarende til ca. 3 %. Årsagen til den ubetydelige stigning er, at den fremtidige anvendelse af institutionen på Viren 6 betyder beskæftigelse af færre ansatte her. På strækningen nord for Viren kan forventes en trafikstigning på max. 120 biler i døgnet på hverdage. Stigningen på denne strækning skønnes til højst 5 - 10 %.

På vejen Gennem Bakkerne er der hastighedszone på 30 km/t. Ifølge en hastighedsmåling fra 2009 er gennemsnitshastigheden ca. 36 km/t. Som følge af det lave hastighedsniveau vurderes der ikke at være en væsentlig større uheldsrisiko eller gener for bløde trafikanter forbundet med den begrænsede ekstra trafik.

Den nuværende Engbo-institution er i dag fordelt på to afsnit på henholdsvis Bodil Hjorths Vej og Viren. Med opførelse af den nye Engbo-institution på Bodil Hjorths Vej vil alle beboerne blive samlet her. På grundlag af en vurdering foretaget ud fra ændringen i antallet af ansatte i institutionen, herunder den forventede anvendelse af eksisterende bygninger, servicekørsel, kørsel med beboere i busser mv. forventes trafikken på Bodil Hjorths Vej at stige med max. 270 biler på hverdage til en døgntrafik på max. 670. Den udendørs grænseværdi for trafikstøj på 58 dB forventes derfor at være overholdt for alle boliger på Anders Olesens Vej.

Anders Olesens Vej er en blind vej og vurderes ikke at blive belastet af øget trafik. På baggrund af tidligere besigtigelser af Anders Olesens Vej foretaget af Trafik & Veje, er der ikke konstateret parkerede biler på vejen i væsentlig omfang, og derfor vurderes der ikke at være større trafikale eller parkeringsmæssige gener.

Med opførelse af de to nye institutioner etableres der nye parkeringsanlæg, jf. lokalplanernes pkt. 8.4. P-anlæggenes størrelse er vurderet ud fra det mest belastede tidspunkt, som er i forbindelse med plejepersonalets vagtskifte. For Engbos vedkommende bliver der anlagt parkering til min. 60 biler og for Kastanjebos vedkommende til min. 50 biler. Det vurderes, at behovet for P-pladser til Engbo og Kastanjebo hermed er opfyldt, så naboområderne ikke belastes af parkering herfra.

Sikkerhed
De nye institutioner opføres efter et meget omfattende program, som bl.a. har til formål at indrette og udforme bebyggelserne, så de i sig selv giver størst mulig sikkerhed for beboerne, pårørende og de ansatte. Eksempelvis er alle rum i beboelsesarealerne udstyret med flugtveje, så ansatte har mulighed for tilbagetrækning ved voldelig adfærd. Boligerne skærmes, så indblik og visuel kontakt mindskes, hvorved der opnås langt færre konflikter beboerne imellem. Boligerne indrettes efter den enkeltes behov, men rengøringsvenlige og slagfaste bygningsdele er gennemgående et krav overalt.

5. Afværgeforanstaltninger og overvågning

Her beskrives, hvilke foranstaltninger der er planlagt for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel negativ indvirkning på miljøet.

Vedr. grundvand
De 2 nye institutioner placeres på arealer omfattet af bestemmelserne for "Særlige drikkevandsinteresser". Dele af lokalplanområderne ligger inden for indvindingsoplande til vandværker, og et lille areal inden for en kildepladszone (ca. 400 m fra selve vandværket). Derfor stilles der i forbindelse med bygge- og miljøsagsbehandlingen en række krav for at sikre grundvandet mod forurening.

For begge institutioners vedkommende drejer det sig om følgende:

• Der tinglyses forbud mod brug af pesticider på udendørs arealer (til fx ukrudtsbekæmpelse).
• For vej- og parkeringsarealer skal der laves en risikovurdering med henblik på at afgøre, om der fx skal stilles krav om etablering af tæt belægning med underliggende impermeabel membran og således at overfladevandet afvandes ud af området. Vurderingen vil foregå i forbindelse med byggesagsbehandlingen og i.h.t. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.
• Afløbssystemer skal udføres med fuldstændig tætte samlinger. Antallet af samlinger skal minimeres. Kontrollen med udførelsen af afløbssystemer skal foretages som "skærpet kontrol", jf. Norm for lægning af flexible ledninger af plast i jord, DS 430. Hele afløbssystemet (såvel overfladevand som spildevand) skal tæthedsprøves efter skærpet kontrolniveau, jf. Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455. Tæthedsprøvningen skal udføres ved 20kPa. Betingelserne stilles i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
• Der må ikke anvendes slagger, flyveaske, knuste genbrugsmaterialer eller forurenet jord i det hele taget i forbindelse med byggeriet, og opfyldning må kun ske med garanteret forureningsfrie sand- og grusmaterialer afhentet direkte fra grusgrav. Betingelserne stilles i i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
• Eventuelle forsinkelsesbassiner udføres med tæt bund og sider (lermembran eller dobbelt plastmembran). Betingelserne stilles i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
• Anden betænkelig aktivitet set i relation til grundvandsbeskyttelsen skal samles, og der skal evt. laves en risikovurdering med henblik på at afgøre om der skal etableres foranstaltninger til hindring af nedsivning til grundvandet, fx membran under renovationsområde og bilvaskeplads. Vurderingen vil foregå i forbindelse med byggesagsbehandlingen og i.h.t. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

For Engbo-institutionens vedkommende, hvor den sydligste del af lokalplanområdet overlapper kildepladszonen, stilles yderligere følgende krav:

• Der må ikke etableres forsinkelsesbassin i kildepladszonen. Betingelserne stilles i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
• Der må ikke opbevares brændstoffer, olie mv. i kildepladszonen. Dette gælder også i forbindelse med byggeriets anlægsfase. Betingelserne stilles i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Det kan ikke forventes, at kloaksystemet til transport af spildevand vil være helt tæt i hele kloakkens levetid. Men undersøgelser af utætte kloakkers påvirkning af grundvandet (Miljøprojekt nr. 685, 2002, Udsivning af spildevand fra afløbssystemer) viser, at udsivningen i gamle utætte ledninger er størst i nedbørssituationer (når der er tale om fælleskloak) og at udsivningen begrænses væsentligt, når belastningen forsvinder. I Engbo- / Kastanjebo-projekterne er der tale om en spildevandskloak, så nedbør vil ikke påvirke en eventuel udsivning. Sandlaget omkring utætte kloakledninger forhindrer makroporer med forhøjet udsivning og utætte kloakledninger har en evne til selvtætning, hvilket fremgår af projektets konklusion: "Det bekræftes af en undersøgelse i forbindelse med opgravning af en afløbsledning, at lækager i afløbssystemet udviser en vis selvtætning pga. biofilmvækst og tilclogning. Lige under skaderne på ledningen var der - efter mange års utæthed - spor af spildevandsudsivning, men allerede i en dybde af knap ½ m, kunne der ikke længere spores spildevand."

En eventuel lokal nedsivning af overfladevand vil ligeledes blive vurderet i.h.t. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Rapporten Miljømæssige konsekvenser for grundvandet ved nedsivning af tag- og vejvand, gråt og sort spildevand (Vandplan Sjælland) viser, at tagvand generelt indeholder mange forureningskomponenter, men i så små koncentrationer, at de ikke udgør en trussel mod grundvandet. Bebyggelsen planlægges anlagt med lille taghældning og derfor vil det naturlige valg være tagpap, evt. som grønne tage (dvs. med et jord- og plantedække). Vand fra tagpap vil indeholde lave koncentrationer af Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH'er), der er svært nedbrydelige, men vil binde sig til jordpartikler og ikke udgøre en trussel for grundvandet. Såfremt tagene udføres som grønne tage (dvs. med jord- og plantedække) vil den udledte vandmængde blive reduceret væsentligt (formentlig med 50-90 % af den årlige nedbørsmængde) og udledningen af luftbårne forureninger fra deposition på taget vil ligeledes blive reduceret. Samtidig vil taget have en isolerende virkning og i sig selv udgøre en biotop til gavn for især mindre dyr, fugle, insekter og vegetation.

Vedr. jordforurening
Der er ikke kendskab til jordforurening inden for de 2 nye institutionsområder. Hvis der alligevel, i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Teknik- og Miljøforvaltningen underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens § 21 og Jordforureningslovens § 71.

Vedr. slørende beplantning
En af betingelserne for dispensationen fra fredskovpligten er, at der etableres / bevares en slørende beplantning omkring de nye institutionsområder. Det sikres i de respektive lokalplaner, som betingelse for, at institutionerne kan tages i brug, jf. lokalplan 5-2-102 (Engbo), pkt. 12 samt lokalplan 5-2-103 (Kastanjebo), pkt. 12.

Vedr. tilgængeligheden til skoven (skovveje / stier)
Tilgængeligheden til Hammer Bakker-området via de nuværende stier og skovveje opretholdes således:

• Ved Engbo-institutionen sikres adgang til den eksisterende skovsti mod nord, jf. lokalplan 5-2-102 pkt. 12 som betingelse for, at institutionen kan tages i brug.
• Ved Kastanjebo-institutionen omlægges de eksisterende skovveje/stier, så de føres uden om institutionsområdet og forbindes indbyrdes. Hermed opretholdes adgangsforholdene til skoven. Dette forhold sikres i lokalplan 5-2-103 pkt. 12, som betingelse for, at institutionen kan tages i brug.

6. Et ikke-teknisk resume (konklusion)

Til støtte for nedenstående resume henvises til Bilag 1 og 2.

For at opnå tidssvarende bo- og dagtilbud for de borgere, der hører til den mest problematiske målgruppe af handicappede, har Aalborg Kommune behov for 2 nye institutioner til afløsning af hhv. Engbo på Bodil Hjorths Vej og Kastanjebo på Pitsvej i institutionsområdet i Hammer Bakker.

Den nye Engbo-institution skal indeholde ca. 30 boliger samt fælles- og servicefaciliteter og et personale på ca. 130, der arbejder i skiftevagt. Det samlede etageareal skønnes at blive mellem 2.900 og 3.300 m².

Den nye Kastanjebo-institution skal indeholde ca. 32 boliger samt fælles- og servicefaciliteter og et personale på ca. 70, der arbejder i skiftevagt. Det samlede etageareal skønnes at blive mellem 3.000 og 3.500 m².

I forbindelse med planlægningen af de 2 institutioner har kommunen undersøgt en række alternative placeringsmuligheder både i og udenfor institutionsområdet i Hammer Bakker. Ud fra en samlet vurdering af sociale, samfundsmæssig, økonomisk, natur- og miljømæssig forhold og planlægningsmæssig hensyn ønsker kommunen, at de nye institutioner opføres tæt på de eksisterende.

Den nye Engbo-institution ønskes opført nordvest for den eksisterende institution på Bodil Hjorths Vej, på et areal, der omfatter ca. 1,7 ha fredskov. Der er hovedsagelig tale om græsplænearealer (der bruges til ophold, dyrkningshaver, opmagasinering af brænde, skurvogne mv.) og om arealer beplantet med en mellemaldrende nåletræskultur, en mellemaldrende bøgebevoksning samt en smal bræmme af ca. 15-årige ask og ær. Mod vest afgrænses arealet af et bevaringsværdigt levende hegn af ældre hvidtjørn.

Den nye Kastanjebo-institution ønskes opført vest for Gennem Bakkerne tæt ved den eksisterende institution, på et ca. 1,9 ha fredskovareal inden for et område, der er ryddet for træer efter stormfaldet i 2002. Dele af området er dog nytilplantet med blandede løvtræsarter såsom stilkeg, ask og el.

Begrundelserne for ovennævnte ønsker til de 2 nye institutioner kan kort opsummeres:

• Det er helt afgørende, at institutionerne placeres tæt ved de eksisterende, så tilknytningen til institutionsområdet og de forskellige service- og dagtilbud for handicappede bevares.
• Det er problematisk at placere og få accept af denne type institutioner andre steder i byområderne, og rekruttering af personale er sværere, jo mere perifert institutionerne placeres.
• Med de ønskede placeringer indskrænkes nybyggerierne mest muligt, idet de gamle institutioner kan ombygges og til dels anvendes til kontor-, service- og fællesfaciliteter, som ellers skulle opføres i sammenhæng med de nye institutioner.
• Naturmæssig set er der ikke på de ønskede placeringer registreret truede dyr- og plantearter. Det vurderes også, at institutionsbyggerierne ikke vil udgøre en barriere for spredning af dyr og planter i Hammer Bakker, da spredningen fortsat kan ske gennem de omkringliggende arealer, der også rummer de biologisk set mest righoldige skov- og naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivets spredning.
• Som erstatning for de ca. 3,6 ha fredskovpligtige arealer, udlægges der nyt fredskovareal på ca. 8 ha nord for Vestbjerg. Arealet dyrkes i dag landbrugsmæssigt, og har en placering, som tilgodeser lokalbefolkningens friluftsliv. Det vurderes, at arealet kan udvikle sig som en gevinst for naturen, da det indgå i den økologiske skovforbindelse, som forbinder Hammer Bakker og Store Vildmose, og i en planlagt grøn kile, der forløber nord for og gennem Vestbjerg.
• For lokalbefolkningens friluftsliv vil der kun være tale om beskedne genevirkninger. pga. de nye institutioner. Adgangen til skoven vil være intakt, om end der sker en mindre omlægning af stierne ved Kastanjebo, så de føres uden om institutionen.
• De nye institutioner ligger inden for det fredede institutionsområde. Fredningen er imidlertid "ikke til hinder for opførelse af de for Åndssvageforsorgens skøn til centralinstitutionens drift nødvendige bygninger og anlæg". De nye institutioner opføres tæt på de eksisterende og indpasses i skovlysninger, i overensstemmelse med de øvrige bygningsanlæg i området. Institutionernes placering er sket ud fra landskabelige vurderinger og arkitekturen er afpasset stedet, således at farver og bygningsoverfladerne (hovedsagelig træ) falder godt ind i naturen, og dermed bliver en integreret del af landskabsoplevelsen.
• Som for det øvrige institutionsområde og hele Hammer Bakker-området, gælder bestemmelserne for "Særlige drikkevandsinteresser", hvor indsatsen mod forurening skal prioriteres særligt højt. Derfor stilles der betingelser til byggeriet, så nedsivning af eventuelt forurenet vand forhindres.
• Ladebygningen (beskæftigelsesprojekt for handicappede), som ligger ved indkørslen til den nye Kastanjebo-institution, skal overholde de vejledende normer for støj i forhold til den nye institution. Er det ikke muligt, kan det blive nødvendigt at lukke aktiviteten eller flytte den.

Samlet set vurderer Aalborg Kommune, at institutionsprojekterne placeres, udformes og indrettes på en måde, som ikke eller kun i mindre grad påvirker omgivelserne. Genevirkninger synes beskedne i forhold til det overordnede mål, at kunne tilbyde tidssvarende bo- og dagtilbud mv. for de borgere, der hører til den sværeste og tungeste målgruppe af handicappede, og som har brug for de mest specialiserede tilbud.

Sammenfattende redegørelse

Hvordan miljøhensyn er integreret i planerne
I lokalplan 5-2-102 (Institutionen Engbo) og lokalplan 5-2-103 (Institutionen Kastanjebo) er fastlagt bestemmelser for bebyggelsens placering, omfang og udseende samt for anlæg og beplantning på de ubebyggede arealer. Af lokalplanernes pkt. 1 (Formål) fremgår endvidere, at der i forbindelse med den efterfølgende bygge- og miljøsagsbehandling vil blive stillet krav

• om forbud mod brug af pesticider,
• om at afløbssystemet skal udføres fuldstændig tæt,
• om at der ikke må anvendes forurenede materialer i forbindelse med byggeriet,
• om at evt. forsinkelsesbassin skal udføres med tæt bund og sider,
• om at der for enhver betænkelig aktivitet i relation til grundvandsbeskyttelsen (fx vej- og parkeringsarealer) skal laves en risikovurdering for at afgøre, om der skal etableres foranstaltninger til hindring af nedsivning til grundvandet.

Hvordan miljøhensyn er integreret i planerne
Miljørapporten er udarbejdet sideløbende med de 3 planer for institutionerne (kommuneplantillæg 5.005, lokalplan 5-2-102 for Engbo og lokalplan 5-2-103 for Kastanjebo). Derfor er Miljørapportens konklusioner - i den udstrækning det er muligt - integreret i planerne fra starten.

På baggrund af de indsigelser og bemærkninger, der er modtaget i forbindelse med offentlighedsfasen, er der sket justeringer og uddybninger af teksten i Miljørapporten og som følge heraf også nogle ændringer i de 2 lokalplaner. Det drejer sig især om følgende:

• Af Miljørapporten og de 2 lokalplaner fremgår nu, at Skov- og Naturstyrelsen har dispenseret fra fredskovpligten på arealerne, under visse forudsætninger, bl.a. at kommunen udlægger et nyt fredskovareal af dobbelt størrelse. Erstatningsarealet udlægges nord for Vestbjerg.
• I Miljørapporten er der, på baggrund af kommentarer fra Danmarks Naturfredningsforening, indsat et afsnit om Stor Vandsalamander, som er registreret i en lille sø syd-vest for arealet, hvor Engbo-institutionen skal opføres. Skov- og Naturstyrelsen og Aalborg Kommune har vurderet, at byggeriet ikke vil være en trussel for den Store Vandsalamander.
• I forbindelse med Fredningsnævnets behandling af de 2 nye institutioner, blev højden på byggerierne ændret fra 1½ etage / max. 8,50 m til 1 etage / max. 5,50 m, jf. lokalplanernes pkt. 5.1.
• De trafikale og parkeringsmæssige forhold i relation til de nye institutioner, er omtalt i flere indsigelser og på borgermødet afholdt på Vodskov Skole d. 18. august 2009. Miljørapporten er derfor udbygget med et særskilt afsnit "Trafik", hvor der redegøres for problematikken. Konklusionen er, at den øgede trafik ikke vil medføre væsentlige gener, og at dimensioneringen af de nye P-anlæg, som er beskrevet i lokalplanernes pkt. 8.4, vil opfylde parkeringsbehovene.
• I Miljørapporten er afsnittet om "Afværgeforanstaltninger og overvågning" udbygget, som følge af kommentarer fra Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen fremfører, at det ikke er muligt at undgå at afløbssystemet belastes med luftbåren forurening fra byggeriets tage og fra arealer med belægning under voldsomme skybrud. Kommunen har undersøgt problematikken og konkluderer, at såvel mindre lækager i afløbssystemet som forureningskomponenter i små koncentrationer (fra fx tagvand) ikke vil være en trussel mod grundvandet. Såfremt tagene udføres som grønne tage (dvs. med et jord og plantedække), vil den udledte vandmængde blive reduceret væsentligt (formentlig med 50-90 % af den årlige nedbørsmængde) og udledningen af luftbårne forureninger fra deposition på tagene vil ligeledes blive reduceret. Samtidig vil tagene i sig selv udgøre en biotop til gavn for især mindre dyr, fugle, insekter og vegetation. I lokalplanernes redegørelse er beskrevet fordelene ved grønne tage, og denne løsningsmulighed indgår i overvejelserne for den endelige udformning af institutionerne.

Hvorfor planerne er valgt frem for de alternative muligheder
Der er tale om nødvendige institutioner (bygninger og indretninger) til psykisk handicappede, inden for det område, der tidligere blev varetaget af Åndssvageforsorgen, men som i dag betjenes af Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen. Det er problematisk at placere og få accept af denne type institutioner andre steder i byområderne, og rekruttering af personale er sværere, jo mere perifert institutionerne placeres. Det er samtidig af stor betydning, at institutionerne opføres tæt ved de eksisterende, så tilknytningen til institutionsområdet og de forskellige service- og dagtilbud for handicappede bevares.

Den personale- og driftsmæssige side er vigtig på både kort og lang sigt, idet en samling af så specielle institutioner giver den mest rationelle drift og samtidig den bedst mulige service for beboerne og med færrest mulige udgifter for samfundet. Den centrale placering ved Vodskov er et godt udgangspunkt for, at der også fremover kan rekrutteres det specielt uddannede personale, der er behov for - dels fordi mange uddannede bor i Aalborg-området, dels fordi der er gode trafikforbindelser til Vodskov uanset om man kører i privat bil, er på cykel til fods eller med bus.

Placeringen af de 2 nye institutioner i direkte tilknytning til de eksisterende betyder også, at byggeprojekterne (og hermed udgifterne) kan reduceres i forhold til, hvis institutionerne skulle opføres mere perifert. Det skyldes at de nuværende institutioner i en vis udstrækning kan ombygges til service- og aktivitetslokaler til betjening af det nye Engbo og Kastanjebo. Også institutionernes placering i direkte tilknytning til eksisterende veje (for Kastanjebos vedkommende ved Gennem Bakkerne og for Engbos vedkommende ved Bodil Hjorths Vej) har ressourcemæssig betydning, idet arealforbruget til vejanlæg samt udgifterne til anlæg og vedligeholdelse heraf mindskes, i forhold til mere perifere placeringer af institutionerne i Hammer Bakker. Samtidig reduceres byggemodningsudgiften og vedligeholdelsesomkostningerne, idet forsyningsledninger mv. kun skal udbygges over korte afstande.

Hvordan kommunen vil overvåge de væsentligste påvirkninger af planerne
Under opførelse af byggerierne vil kommunen kontrollere

• At afløbssystemet udføres med tætte samlinger, efter reglerne for "skærpet kontrol", jf. "Norm for lægning af fleksible ledninger i plast i jord, DS 430". Kontrollen foretages som en del af byggesagsbehandlingen.
• At der ikke anvendes slagger, flyveaske, knuste genbrugsmaterialer eller forurenet jord i forbindelse med byggeriet, og opfyldning kun sker med forureningsfri sand- og grusmaterialer. Kontrollen foretages som en del af byggesagsbehandlingen.
• At der for anden betænkelig aktivitet i relation til grundvandsbeskyttelsen (så som vej- og parkeringsarealer, renovationsområde mv.) laves en risikovurdering med henblik på at afgøre, om der skal etableres foranstaltninger til hindring af nedsivning til grundvandet. Vurderingen foretages iht. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Eventuel kontrol af foranstaltningerne foretages som en del af byggesagsbehandlingen.
• At der ikke opbevares brændstoffer, olie mv. i kildepladszonen. Kontrol foretages som en del af byggesagsbehandlingen.
• At læbæltet vest for Engbo bevares. Kontrol foretages af Park & Natur.
• At der etableres slørende skovbeplantning langs lokalplanområdernes afgrænsning. Kontrol foretages af Park & Natur.

Efter at byggerierne er opført og i drift vil kommunen løbende kontrollere

• At der ikke anvendes pesticider på udendørs arealer (til fx ukrudtsbekæmpelse). Kontrol foretages af Miljø.
• At den slørende skovplantning langs lokalplanområdernes afgrænsning vedligeholdes og udtyndes / fornys i nødvendigt omfang. Kontrol foretages af Park & Natur.