Redegørelse til Byudviklingsplan for Skalborg

Aalborg Kommune har besluttet at igangsætte en byudviklingsplan for Skalborg for at skabe en fælles vision og en handlingsplan for bydelen. Byudviklingsplanen er katalysator for en række processer og projekter, der skal sætte fokus på Skalborg og styrke bydelens ressourcer og sammenhængskraft.

Diagrammet viser byudviklingsplanen for Skalborg i forhold til øvrig planlægning. Mens byudviklingsplanen fokuserer på bydelens indre dynamik, markeret med rødt, udgør eksempelvis rollefordelingen mellem Aalborg Midtby og City Syd en præmis som byudviklingsplanen skal forholde sig til.

Byudviklingsplanens afsæt

Som det fremgår af illustrationen herunder består Skalborg som bydel af en række boligkvarterer og enklaver (klik på billedet for stor visning).

Der har længe været et ønske om at rette fokus på Skalborg, der som bydel og forstad til Aalborg har været overset i planlægningen. Skalborg fremstår i dag som en fragmenteret og nedslidt bydel, hvor udviklingen gennem mange år er sket uden større fokus på stedets kvaliteter og helheder. Plangrundlaget skal opgraderes, således det stemmer overens med de faktiske forhold og muliggør en hensigtsmæssig helhedsorienteret udvikling og klar vision for bydelen. Derudover foreligger en bred vifte af private projektønsker, der ikke uden et nyt helhedsorienteret grundlag kan kvalificeres og gennemføres. Byudviklingsplanen er udviklet i en tæt dialog med og mellem de berørte parter, herunder de mange borgere, som bor og færdes i området. Der er fortsat behov for at vende blikket og skabe en ny forståelse af Skalborg som forstadsbydel.

Sideløbende med udarbejdelsen af byudviklingsplanen er igangsat gennemført en række øvrige projekter og processer. Nogle er forankret i kommunen, mens andre er lokalt forankret, eksempelvis renovering af Grønnegården, udvikling og styrkelse af Skalborg Samråd, samt etablering af lokale netværk og samarbejder om mindre fortløbende projekter på initiativ af borgere. Det er målet også at bruge disse projekter aktivt i forhold til det fremadrettede arbejde med byudviklingsplanen, se mere her.

Den nye byudviklingsplan skal sikre, at Aalborg Kommunes mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Skalborg og samtidigt opgraderes plangrundlaget således det danner grundlag for en helhedsorienteret udvikling af området ud fra dets reelle disponering.

I arbejdet med byudviklingsplanen er følgende besluttet som værende grundlæggende præmisser for indholdet i planen:

Skalborgs udfordringer:

• Skalborg fremstår nedslidt og fragmenteret. Det skyldes til dels de historiske strukturer, men også et utidssvarende plangrundlag. Dette står i vejen for en bæredygtig udvikling af bydelen i overensstemmelse med gældende lovgivning, "Fysisk Vision 2025" og en fælles vision for Skalborg.
• Bydelens identitet og fysiske sammenhængskraft er svag, hvilket blandt andet kommer til udtryk i mangel på mødesteder.
• Boligkvartererne har forskelligt image og attraktivitet og opleves som adskilte øer, hvor hverdagsfunktionerne ligger tilfældigt fordelt.
• Hobrovej og Ny Nibevej/Indkildevej, dominerer indtrykket af bydelen og udgør markante barrierer.
• Udviklingen i City Syd har haft negativ afsmittende effekt på Skalborgs identitet og udtryk. Det opleves som om City Syd breder sig ud over sine grænser.

Skalborgs styrker:

• Forstad til Aalborg med et bredt boligudbud
• En bydel med både boliger, arbejdspladser, indkøb samt offentlige service- og fritidstilbud.
• Bredt sammensat med knap 7000 borgere og 3000 arbejdspladser (fra Ikea i syd til møllen i nord).
• Store natur- og landskabskvaliteter (der ikke er italesat)
• Mange aktører med interesse for området 
• Stor investeringslyst og aktivitet i området (så som renovering af Grønnegården)
• Infrastrukturelt godt placeret

Skalborg skal udvikles på baggrund af stedets særlige kvaliteter og potentialer, med øje for specifikke forudsætninger, der er gældende her.

Byudviklingsplanens hovedgreb

 - se temakort herunder

Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for en strategisk byomdannelse, styrke bydelens sammenhængskraft og identitet samt opgradere det eksisterende plangrundlag gennem:

1. at styrke og sammenbinde vigtige knudepunkter og funktioner i bydelen samt skabe et lokalcenter med forstærket bymæssighed, i kraft af mødesteder (offentlige byrum) og hverdagsfunktioner.
2. at øge synlighed og tilgængelighed til rekreative områder, herunder hærvejsruterne, der løber gennem de grønne kiler Østerådalen og Drastrupkilen.
3. at udvikle boligmassen ved at omdanne udvalgte arealer til nye boligområder, der kan skabe bedre sammenhæng på tværs af områdets barrierer og styrke områdets profil.
4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter.

Byudviklingsplanen favner Skalborg som helhed, men bliver gennem kommuneplantillægget implementeret i forhold de enkelte bydeles geografi (rammeområde 3.6, Skalborg). Områderne Sofiendal (Herregårdskvarteret), Skelagergården, Folingsvej, Scheelsminde og Stjernekvarteret ligger udenfor bydelsafgrænsningen i kommuneplanen og indgår dermed ikke i kommuneplanrevisionen. Byudviklingsplanen har udløst en række ændringer i Aalborg Kommunes kommuneplan for Skalborg:

Ny Bydelsbeskrivelse:

• Den nye byudviklingsplan for Skalborg erstatter den tidligere bydelsbeskrivelse for Skalborg i kommuneplanen. Hermed rettes fokus på Skalborg som forstadsbydel og ikke blot appendiks til City Syd.
• Endvidere er illustrationsplanen tilpasset indholdet i den nye byudviklingsplan.

Ændringer i Kommuneplanrammer:

Byafgrænsningen for Skalborg (vist med rød streg) er uændret. Indenfor det eksisterende byområde lægges op til en omdannelse af forskellige områder, der nu har nye kommuneplanrammer.

Før:	Efter:

• Eksisterende kommuneplanramme 3.6.B3 "Digterkvarteret" er indskrænket mod syd, hvor 3.6.D1"Hobrovej" nu lægger sig som en buffer mellem Nibevej/Hobrovej. Desuden er der udlagt et nyt rammeområde 2.6.R3 "Lerkenfeltparken", som stadfæster det grønne område som en forgrening af Drastrupkilen, jf. eksisterende illustrationsplan.
• Eksisterende kommuneplanramme 3.6.B2 "Hjortevej m.m." er udvidet mod nord.
• Eksisterende erhvervsramme 3.6.H6 "Ny Nibevej m.m." ændres til en blandet bolig- og erhvervsramme 3.6.D2 "Ny Nibevej m.m.", der erstatter den tidligere ramme.
• Eksisterende kommuneplanrammer 3.6.H4 "Hobrovej Øst" er indskrænket og delområderne justeret. Indenfor den gamle ramme er der nu udlagt en ny boligramme 3.6.B6 "Dallvej" på dele af arealet for Coops Centrallager Skalborg og det offentlige areal på dyrskuearealet 3.6.O1 er udvidet for at skabe bedre sammenhæng med Østerådalen.
• Eksisterende kommuneplanramme 3.6.D1 "Hobrovej" ændres til Lokalcenter med rammen 3.6.C3 "Skalborg Bakke" 
• Eksisterende kommuneplanramme 3.6.B4 "Skalborg Øst" ændrer navn til "Stationsmesterkvarteret, der er mere identitetsskabende for dette centrale område. 

Derudover er der foretaget mindre justeringer og redaktionelle ændringer i flere kommuneplanrammer for synliggørelse af byudviklingsplanens principper.

Overordnet udgør rammeændringerne en opgradering af plangrundlaget således at det imødekommer:

• en stigende efterspørgsel på områder til boligudvikling
• en nedjustering af mængden af erhvervsområder grundet manglende aktivitet og efterspørgsel (omdannes til bolig)
• en centerdannelse og udvikling af det centrale butiksområde, der også fremadrettet fungerer som pejling på hvor i bydelen der kan placeres detailhandel
• en justering af kommuneplanrammerne langs det overordnede vejnet, hvor udlægning af boliger kræver en særlig tilpasning.
• en synliggørelse og sammenbinding af bydelens grønne områder og fritidsarealer.
• En bevidst adskillelse af Skalborg og City Syd gennem nye principper for forarelaer, parkering, skiltning og grønne indfaldsveje.

 Ændringer i retningslinier

• Retningslinie 2.1.1 "Egentlig byudvikling og byformål" opdateret, så de allerede udbyggede områder (i City Syd) udgår som planlagte byudviklingsområder (vist med krydsskravering nedenfor). Dette medfører at Retningslinie 2.1.4 "Byudvikling og det overordnede vejnet" er konsekvensrettet.

Før:	Efter: Konsekvensrettet, ifht. bebyggede arealer i City Syd

• Retningslinie 2.1.3 "Tilgængelighed og transportformer" er konsekvensrettet, så de tidligere udpegede erhvervs- og byudviklingsområder  er justeret i forhold til de nye kommuneplanrammer for byfunktioner.

Før:	Efter:

• Retningslinie 3.1.1 "Nyt boligbyggeri" er ændret, så byudviklingsperspektiverne  i de tidligere erhvervsområder, samt de nye kommuneplanrammer for blandet bolig og erhverv i kanten af Digterkvarteret fremgår (vist med rød skravering)

Før:	Efter:

• Retningslinie 4.1.1 "Nye erhvervsområder" er ændret, så de nye boligområder og de allerede udbyggede områder udgår. Endvidere er de nye rammer for blandet bolig og erhverv i kanten af Digterkvarteret, ud imod det omkringliggende vejnet, synliggjort (vist med blå krydsskravering nedenfor)

Før:	Efter:

• Retningslinie 7.1.3 "Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre" er opgraderet, således bydelens lokale dagligvareforsyning kan sikres fremadrettet. Dermed ændres status af det eksisterende butiksområde til Lokalcenter "Skalborg Bakke" (vist med lilla).

Før:	Efter:

• Retningslinie 7.1.4 "Særligt pladskrævende varer" er konsekvensrettet, så de tidligere udpegede erhvervsområder (vist med blå skravering) er justeret i forhold til de nye kommuneplanrammer for området ved Coops Centrallager Skalborg.

Før:	Efter:

• Retningslinie 11.1.2 "Grøn-blå Struktur" er ændret således at Lerkenfeltparken i Digterkvarteret nu indgår som en del af de grønne kiler, og ikke blot på illustrationsplanen.

Før:	Efter:

• Retningslinie 11.2.6 "Rekreative ruter" er tilføjet nye stiforbindelser, der sammenbinder boligkvartererne og de rekreative kiler. (Banestien fremgår ikke)

Før:	Efter:

Bindinger

Drikkevandsinteresser:		Afstand til grundvand
I Danmark er der bred politisk enighed om, at den danske drikkevandsforsyning skal baseres på uforurenet grundvand. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er kerneområderne i den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder, at kommunerne i deres fysiske planlægning skal tage hensyn til grundvandsressourcerne samt indvindingsoplandene til almene vandværker. Indsatsplanlægningen for grundvandsinteresser i området er i gang.		Med klimaforandringerne forventes det, at grundvandet stiger 0,8 meter. De grønne felter på kortet viser, hvor afstanden til grundvandet er 1 meter, og dermed forventes, at områderne vil blive påvirket af de forventede grundvandsstigninger. Det er især i ådalene og engene, at grundvandet står højt.   Dette understøtter strategien om byens afrunding langs bakkefoden.
Sandsynlighedskortet		Regnhændelser -opfyldningstid
Byudvikling og byomdannelse skal forholde sig til klimaforandringerne. I områder med høj risiko for oversvømmelse (rød markering på kortet) er det vigtigt at forholde sig til klimapåvirkninger og eventuelle klimatilpasningsløsninger.  Sandsynlighedskortet viser hvor der er høj risiko (5 % eller mere) for oversvømmelser. Kortet er baseret på terrænmodel og er ikke et udtryk for kloaksystemets kapacitet. I lokalplanlægningen skal redegøres for klimatilpasningstiltag, hvor der er høj risiko for oversvømmelser. En del af Skalborg ligger indenfor sandsynlighedskortet. Dog er det hovedsageligt områder udenfor den bebyggede by.		Kortet viser, hvor vandet vil samle sig i terræn (lavninger) når det regner. Farverne viser hvor langt tid der skal regne før vandet samler sig der. Det er især de orange områder (under 1 times regn), hvor vandet vil samle sig. Ved regnhændelser sker der en påvirkning af udledning fra kloaksystemet af flere vandløb som direkte konsekvens af områdets manglende kapacitet i kloaknettet. Området indgår da også i Spildevandsplanen og er planlagt separatkloakeret i de kommende år. I de kommende lokalplanprocesser og konkrete projekter for Skalborgs udvikling skal de bymæssige funktioner tænkes sammen med lokal afledning, nedsivning og/eller forsinkelse af regnvand. Der kan med fordel tænkes i at benytte områdets grønne, rekreative arealer som skybruds- og klimasikring.
Nye veje omkring Skalborg		Trafikstøj
Som følge af en stadig stigende byudvikling i Aalborg og dermed en stigende trafikmængde, er der behov for at udbygge det overordnet vejnet og aflaste Hobrovej samt gøre det hurtigere og nemmere at komme til Aalborg og mindske den gennemkørende trafik igennem Skalborg. En del af trafikstigningen skal faciliteres ved at fremme Bæredygtig mobilitet, regulere trafikken og optimere den eksisterende infrastruktur. På kortet er vist de infrastrukturprojekter, der pt. er i spil og har stor betydning for trafikken i og omkring Skalborg. Egnsplanvej. Motorvejsafkørslen Aalborg Syd ændres for at koble Egnsplanvej på motorvejen og for at etablere den direkte forbindelse fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. Motorvejsafkørsel til City Syd. Der arbejdes for en afhjælpning af den daglige kø på Hobrovej gennem Skalborg, gennem etablering af en direkte motorvejsafkørsel syd for Dall. Projektet hænger sammen med 3. Limfjordsforbindelsen og er prioriteret på bekostning af en motorvejsafkørsel til City Syd over Dallvej ("Ny Dallvej"). Derudover hører indsatser i forhold til bæredygtig mobilitet så som: Busfremkommelighedsprojekt ved krydset Hobrovej/Indkildevej Cykelfremmende projekter, under Aalborg cykelby, herunder banestien.		Skalborg belastet af støj fra flere veje - de største belastninger kommer fra: Ny Nibevej Skalborg Bakke/ Hobrovej E45 motorvejen og en kommende 3. Limfjordsforbindelse Jernbanen 58 dB er grænseværdien for trafikstøj for boliger og udendørs opholdsarealer. For Skalborg gælder at der i udviklingen og omdannelsen af bydelens kvarterer kræves en planlægning der tager højde for trafikstøj og omfatter en særlig indsats for at overholde støjkrav, idét afstandskravene ikke vil kunne gøre det alene. Der er en tæt kobling mellem de infrastrukturelle korridorer og fortætning af byen i den strategiske udvikling.  Skalborg Bakke/Hobrovej udgør en vigtig korridor. I 2013 har der været en tælling, der viser en Årsdøgntrafik (ÅDT) på 26.071, i 2012 var ÅDT 25.498. Dvs. trafikstøjkraven kan overholdes i en afstand på ca. 100 meter fra vejmidten. (overslagsberegning) For Ny Nibevej er der i 2014 gennemført en tælling, der viser en ÅDT på 10.300. Dette tal skal relateres til at der i Sofiendal Enge, nord for Skalborg er planlagt en ny byudvikling. Denne fremskrives med 1,73 % per år i en 10 års planperiode, hvilket giver en ÅDT på 12.100. Dette betyder, at trafikstøjens krav på 58 dB kan overholdes i en afstand på ca. 160 meter ved 1 etage og 225 meter ved 2 etager. (overslagsberegning).
Detailhandel		Grøn-blå struktur
Plangrundlaget er ikke opdateret i forhold til gældende Detailhandelslovgivning. Der findes i dag en samlig butikker på Skalborg Bakke, der er omfattet af en lokalplan, der udlægger området til lokalcenter for daglig forsyning af bydelen. I forhold til gældende detailhandelsbestemmelser er dette et problem, da de ligger indenfor 500 m af hhv. City Syd (aflastningscenter) og Indkildevej (Infrastrukturelt baseret bydelscenter). Der er derfor behov for en opdatering af kommuneplanrammerne således Lokalcenteret "lovliggøres" og dermed muliggør en opgradering af butikkerne. Dermed kan bydelen sikres et tidssvarende udbud af dagligvarebutikker og tilhørende bymiljø, der orienterer sig lokalt og ikke er målrettet biltrafik.		Skalborg er omkranset af grønne landskabskiler, der udgør et stort potentiale i forhold til at synliggøre og forbedre de rekreative muligheder i bydelen. Aalborg Kommunes Grøn-blå Struktur skaber sammenhæng mellem natur, miljø og friluftsliv og sikrer tilgængelighed til de grønne og blå kiler, bånd og forbindelser. Grundlaget for Grøn-blå Struktur er et net af kiler, landskabsbånd og forbindelser der kobler de overordnede landskabstræk, naturperlerne, og de karaktergivende naturområder i en sammenhængende struktur af rekreative og økologiske forbindelser. Strukturen bygger på landskabets karakter, de eksisterende naturområder og landskabskvaliteter, og på de potentialer, der på sigt kan komme i spil, i målet om at skabe en større økologisk sammenhæng og tilgængelighed i landskabet.
Jordforurening		Naturbeskyttelse og fredning
Kortlægning af jordforurening er en dynamisk proces, hvor der konstant inkluderes (pga. mistanke) og fjernes (pga. undersøgelser) arealer. Således viser kortet ovenfor blot et øjebliksbillede. Store dele af Skalborg er kategoriseret som ’byjord’ og kan således være lettere forurenet. Herudover er der kortlagt jordforurening på både vidensniveau 1 (mistanke) og 2 (påvist) på specifikke lokaliteter, hvor der tidligere har været forurenende aktivitet. Med udgangspunkt i jordforureningsloven kan der stilles krav til undersøgelser og evt. oprensning i forbindelse med fremtidig bygge- og anlægsarbejde samt flytning af jorden. Udviklingsplanen for Skalborg vil medføre byomdannelse ved det nye ’bycenter’ og på COOPs arealer. Begge grunde er kortlagt med jordforurening. Dette bør adresseres nærmere i de videre lokalplan-processer.		Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser må der ikke ske forringelser af hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser. I kilerne omkring Skalborg er flere beskyttelseshensyn. Specifikt for bydelen er Bilkagrøften udpeget som beskyttet vandløb Naturbeskyttelseslovens §3 (NBL) og Lerkenfeltparken har både beskyttet natur og fortidsminder.

Principper for byudviklingsplanens fokus, for større visning klik her

Skalborg er en del af Stor Aalborg, og er placeret langs byens sydlige og mest trafikerede indfaldsvej. Overordnet set er de forskellige boligområder meget segmenterede i kraft af den markante opdeling i boligtypologier. Denne opfattelse er med til at forstærke den fysiske opdeling af bydelen og er derfor et centralt tema i byudviklingsplanen.

En stor del af byudviklignsplanens fokus er rettet mod at styrke de grønne sammenhænge og skabe en fællesidentitet for bydelen i takt med sammenhængskraften mellem boligkvartererne styrkes. 

Byudviklingsplanen muliggør, at der kan bygges ca. 275 nye boliger (tæt/lav samt etage) i området som en del af omdannelsen af eksisterende enklaver, der understøtter en sammenbinding af bydelens boligkvarterer og dermed visionen for en bedre forstad. Med det gældende plangrundlag er der ingen rummelighed til nye boliger i området. Derfor indgår de 275 boliger som nyudlæg i det samlede arealregnskab over rummeligheder for Aalborg kommune, jf. bilag M.

Nye kommuneplanrammer langs krydsene Hobrovej/Nibevej og Hobrovej/Indkildevej

Arealerne der støder op til de meget trafikerede indfaldsveje har været en planmæssig udfordring. Der er høj synlighed, men alligevel har områderne i mange år ligget "funktionstømte" da de planmæssige kommuneplanrammer ikke har været attraktive nok til at skabe en udvikling, der relaterede sig til bydelen. Begge områder har været italesat af borgere og grundejere som udfordrende i fordebatten.

Med de nye kommuneplanrammer for blandet bolig og erhverv er det forventningen at områderne vil kunne indbyde til en udvikling, der kan komme kvarteret til gode, skærme de bagvedliggende boliger og skabe aktive facader.

Ændret erhvervsramme for 3.6.H4 Hobrvej Øst (dele af Coop Centrallager Skalborg).

Området har været udlagt til særligt pladskrævende varegrupper, men det er tydeligt at der ikke har været efterspørgsel på dette formål til denne placering. Coops Centrallager Skalborg er ikke tidssvarende og forventes udfaset indenfor en overskuelig årrække, idét der ikke er planer om at reinvestere i lageret.

I dialog med Coop udlægges arealet derfor nu til boligramme. Perspektivet er på længere sigt at kunne skabe et sammenhængende boligområde fra Dallvej til Hjortvej, derfor har byudviklingsplanen fokus på sammenhængen mellem områderne og mindskelse af barrierevirkninger. I dag ligger TL Byg som eneste virksomhed i området med aktiviteter, der kan skabe konflikt med boliger. Det forventes ikke at virksomheden udflytter og det er derfor ikke relevant at tale om regler for gradvis byomdannelse og de nye kommuneplanrammer indskrænker ikke de gældende aktiviteter omend rammens areal indskrænkes.  Områdegrænsen mod syd indskrænkes også, men der bevares stadig en bræmme af byvenlige erhverv, miljøklasse 1-2 som overgang til boligområdet mod syd. Udviklingen af boliger i de tilstødende områder pålægges i planlægningen at sikre sig forsvarligt for gener fra naboerhverv.

For yderligere at underbygge Skalborgs identitet og knytte bydelen sammen på tværs af de infrastrukturelle barrierer skal bydelen fremadrettet have et defineret bycenter, med et handels- og et aktivitetsknudepunkt, der styrker bydelens sammenhængskraft.

Principper for byudviklingsplanens fokus for sammenbinding af funktioner, for større visning klik her

Dagligvarebutikker kan være særlige drivere for skabelse af byliv på grund af deres store kundestrømme. Derfor skal der være særlig opmærksomhed på placering og indretning af dagligvarebutikker, så de er med til at skabe attraktive byområder og mødesteder.

Skalborg har i forvejen et "Bycenter" der ligger på tværs af Skalborg Bakke. Området er i dag udlagt som blandet bolig og erhverv i kommuneplanen, mens lokalplanen for området udpeger området som center med butikker til daglig forsyning, dvs. der er en inkonsistens mellem intentionerne for området og kommuneplanens rammer. Det vurderes at der samlet set har været ca 1.500 m2 butiksareal i 2008.

Der har i længere tid været ønske om en udvikling af de eksisterende butikker, der i en årrække har været fastlås i utidssvarende rammer. Samtidigt er der løbende kommet forespørgsler på enkeltstående butikker bl.a. langs Hobrovej, hvilket ikke er muligt på grund af detailhandelslovgivningen (der er under 500 m til Bydelscenteret Indkildevej og Aflastningscenteret City Syd). Aalborg Kommune har desuden besluttet at det ikke vil være ønskeligt at etablere enkeltstående butikker og vil istedet satse på at opgradere plangrundlaget for det eksisterende "center" da det vil have størst værdi for bydelen.

I dag er der i lokalplanen udlagt et byrum nord for Aldi, overfor Thomas Olesen Løkkens Vej. Da der ikke er nogen krydsningsmulighed vil det med fordel kunne flyttes længere mod syd, hvor der samtidigt er en fodgængerovergang ved McDonalds, der vil fungere som støttepunkt på forbindelsen direkte over i hjertet af Grønnegården.

Bydelens offentlige service samt sports-, kultur- og fritidsfunktioner er koncentreret omkring området dyrskuearealet og Agri Nord Idrætscenter.

Planmæssig og funktionel begrundelse for lokalcenter 

• Hovedparten af Skalborgs lokale byfunktiner, butikker og servicetilbud er allerede koncentreret på begge sider af Hobrovej fra fodgængerovergangen ved Stationsmestervej til Gjøls Minde i Nord til Thøger Larsens Vej (McDonalds) i syd.
• Både Bydelscenteret Indkildevej og Aflastningscenterer City Syd er bilorienterede, selv de fleste Skalborgborgere tager bilen dertil.
• Kundestrømme er drivere for byliv, de skal placeres strategisk i Skalborg, der mangler mødesteder.
• Trafikalt vil centeret udnytte den eksisterende kapacitet og afvikling af trafikken i eksisterende lyskryds, således der ikke dannes flere overgange og krydsninger på Hobrovej, hvilket ville påvirke fremkommeligheden negativt.
• Pres fra private om enkeltstående butikker, der mangler en klar vision for hvilken rolle butikker skal spille i bydelen. 

Udlægningen af lokalcenteret er således et servicetjek af gældende planlægning. Der er ingen tvivl om at Skalborg har brug for et center der orienterer sig lokalt og som ikke er primært bilorienteret. Centeret vil understøtte "Fysisk Vision 2025" i form af gode rammer for borgernes hverdagsliv. 

Mobilitet i bydelen

Trafikken gennem Skalborg er, ligesom boligområdernes spredte karakter, en præmis. Ved at tage afsæt i bydelen og bearbejde den som et samlet hele i samspil med de lokale aktører udgør byudviklingsplanen et solidt grundlag for den fremtidige udvikling af området.

At handels- og aktivitetsknudepunktet ligger så tæt, er en fordel idét det skaber gode vilkår for at udvikle Bisgårdsvej som rolig bygade og alternativ forbindelse til Hobrovej og dermed hjerte for bydelens interne mobilitet.

Byudviklingsplanen tager udgangspunkt i områdets overordnede vejnet som præmis. Byudviklingsplanen ændrer altså ikke på de nuværende forhold, eller på de projekter vedr. det overordnede vejnet, der allerede er igangsat i området.

• På lokalvejnettet arbejdes på at trafikregulere de mindre veje omkring Hobrovej, således at disse ikke benyttes som alternativ til Skalborg Bakke.
• På Hobrovej er 2 kryds (Hjortevej og Stationsmestervej) udpeget som sorte pletter. Her pågår dialog om forskellige løsningsmodeller

Byudviklingsplanens sigte er i stedet at arbejde med alternative forbindelser og bedre forhold for de bløde trafikanter, eksempelvis med særligt fokus på bedre forbindelser på langs og på tværs af Hobrovej.

Det kan konkret være:

• Bedre krydsning af Hobrovej – fx ved længere grøntider ved tryk.
• Etablering af alternativ rute mellem skole og Agri Nord Idrætscenter.
• Forbedring af cykelforbindelse langs banen til Aalborg midtby.
• Orienteringsskiltning og flytning af standere.
• En generel styrkelse af forbindelserne for de bløde trafikanter de enkelte rammeområder imellem, således at Skalborg bindes tættere sammen.
• En generel begrønning af stier og veje i området.

I løbet af fordebatten har borgerne udtrykt ønske om flere krydsningsmuligheder ude af niveau samt en forbedring af tunnellen ved skolen. Dette vil være noget der løbende vil blive vurderet i forbindelse med at bydelen udvikler sig, da både terræn, tryghed og tilgængelighed spiller en vigtig rolle i at fidne de bedste løsninger.