Kommuneplan forsiden

3.2.B9 Forchhammersvej nord

Mål

Målet er at skabe rammerne for et velfungerende lokalt boligmiljø, som spiller godt sammen med ådalens landskabstræk. Det betyder, at kvaliteten af boliger og opholdsarealer er i højsædet.

Anvendelse

Forud for placering af et større antal boliger skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold mv - samt ikke mindst at berørte parter høres.

Byggemuligheder

Det er vigtigt at sikre ny bebyggelses tilpasning til det bevaringsværdige miljø vest for Forchhammersvej, samt at etagebebyggelse i området ikke slører sammenhængen til landskabet. Desuden skal bebyggelse placeres under hensyn til støj fra jernbane og erhverv. På principskitsen ses en mulig disponering af bebyggelsen ud fra de nævnte hensyn.

Principskitse, 3-2-B9

Miljø

Området ligger umiddelbart syd for rammeområdet Rustenborg, hvor der er mulighed for erhverv i klasse 1-3. Derfor er det ved placering af boliger særligt vigtigt at være opmærksom på tilstrækkelig støjafskærmning af boliger såvel som udendørs opholdsarealer. Ifølge Håndbog om Miljø og Planlægning bør afstanden mellem boliger og områder til erhverv i klasse 3 være 50 meter.

Arkitektur - Byrum og landskab

Bebyggelse i området skal spille godt sammen med ådalens landskabstræk. Det indebærer højden på etagebyggeri i området kun punktvis på enkelte steder bør være over 3 etager, for ikke at sløre den landskabelige virkning af ådalen.

Trafik - Veje og stier

Som en del af en overordnet stiforbindelse langs med jernbanen, skal der ved lokalplanlægning reserveres en stiforbindelse fra områdets sydøstlige hjørne til områdets nordvestlige hjørne.

26-09-2016
Anvendelse
Boliger (tæt-lav / etage)
Kulturelle formål
Fritidsformål
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 70 %
Etager: 1-4, langs jernbanen dog punktvis op til 6, langs Forchhammersvej dog max. 2
Højde: Max 14 m,  langs jernbanen dog punktvis op til 21 m, langs Forchhammersvej dog max. 8,5 m
Husdybde: Ca. 10 m tilpasset nabobygninger
Fælles opholdsareal: Min. 25 % af områdets areal
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse i området skal udformes med respekt for ådalens landskabstræk
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie 5.2.3
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se beskrivelsen
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone