Byudviklingsplan for Nibe

De særlige kvaliteter ved Nibe skal bevares og udvikles

Midtbyen med det bevaringsværdige kulturmiljø, istidsskrænten, bymidten med handel og den karakteristiske strandeng. Kulturmiljø (stiplet område), grøn struktur (blågrøn), skov (lys grøn).

• Istidsskrænten skal bevares som et identitetsskabende element i byen
• Midtbyen og havnen skal kobles bedre sammen - visuelt og funktionelt
• Byomdannelse skal ske med respekt for købstads-strukturen og det bevaringsværdige kulturmiljø i midtbyen
• Det attraktive landskab skal være med til at give nye boligområder identitet

Udsigten fra istidsskrænten ud over den ældre del af byen - set fra Hovvej.

Nibe har en meget fin beliggenhed ud til Limfjorden og er kendetegnet ved, at den ældre del af byen ligger nedenfor istidsskrænten, mens den nyere del af byen har bevæget sig op på bakkerne mod sydøst. Istidsskrænten udgør et væsentlig identitetsskabende element i byen, som er værd at værne om og understrege. Langs en stor del af den tidligere kystskrænt er det muligt at gå ture og nyde udsigten over byen og fjorden. Ud mod Limfjorden er der strandengsarealer og havneområdet, som udgør et vigtigt aktiv for byens fritidsliv. Mange kite-surfere, kajakroere, fritidsfiskere, lystsejlere og andre bruger fjorden.

Når man kører til Nibe fra Aalborg er Skalskoven med til at danne en slags by-port, inden man ankommer til byen. Dette skaber en god og kendetegnende indgang til byen fra nord. Skalskoven er samtidig en meget bynær skov, som dog er under pres fordi mange gerne vil benytte skovområdet til aktiviteter. Derfor bør skovområdet udvides.

Udviklingen af byen skal ske med respekt for de særlige kvaliteter, der allerede findes i byen og samtidig gerne understrege den særlige identitet, der er i området – fx ved at fremhæve eksisterende landskabstræk.

Den gamle del af Nibe er udpeget til værdifuldt kulturmiljøområde. Tilsammen udgør bebyggelse, gadeforløb og de mange mindre pladsdannelser et velfungerende og attraktivt bymiljø. Der findes dog flere større områder i midtbyen af Nibe, hvor der godt kan ske en omdannelse af området. Dette skal dog ske så der tages hensyn til de bevaringsværdige kulturværdier, og historiefortællingen om Nibe som gammelt fiskerleje skal styrkes ved blandt andet at koble byen bedre sammen med havnen. Et velbevaret kulturmiljø er med til højne huspriserne i byen, tiltrække turister og nye erhvervsvirksomheder.

Området ved Nibe som turistdestination

Den vestlige del af Aalborg Kommune har meget at byde på for turister, så derfor markedsføres Nibe og de omkringliggende byer nu som Aalborg Fjordland. Visit Aalborg og Aalborg Kommune er tovholdere på projektet, som primært retter sig mod folk fra Aalborg by og resten af Nordjylland. For selvom der er mange seværdigheder i området – både for historie-, kultur- og naturinteresserede, så ligger de spredt, og der er ikke ret mange overnatningsmuligheder i området. Nibe har potentiale til at fungere som en slags gateway for området – altså et sted hvor der kan findes information om de udflugtsmuligheder der findes i området. Desuden er Nibe et oplagt sted at komme for lystsejlere, fritidsfiskere og surfere.

Aalborg Fjordland rummer en række natur- og kulturhistoriske perler, der tilsammen giver grundlag for at arbejde målrettet med disse. Eksempelvis kan nævnes Nibe Havn, Huul Mølle, Halkær Mølle Naturcenter, Halkær Sø, Vikingebopladsen ved Sebbersund, Sebber Kloster, De Himmerlandske Heder og forskellige landsbymiljøer. Samtidigt rummer området en varieret natur, der giver gode muligheder for forskelligartet udfoldelse som cykling, golf, sejlads, vandring eller fiskeri. I området er også udpeget områder, der kan blive til vådområder i forbindelse med vandplanerne, og som kan udnyttes rekreativt. Der er et meget aktivt kulturelt miljø omkring Halkær, hvor der er stort fokus på lokalt producerede fødevarer. Alt i alt rummer Nibe-området mange muligheder for at give en række forskellige oplevelser.

Styrke og udvikle Nibes funktioner

Nibes mødesteder koncentreres primært i midtbyen samt ved fritidsområdet ved Lundevej, hvilket fortsat skal være det gældende hovedprincip.

• Fritidsområdet ved Lundevej skal styrkes og videreudvikles med flere aktiviteter
• Muligheder for at være fysisk aktiv i byens rum og rekreative områder skal løbende forbedres
• De mange pladsdannelser og sammenhængen mellem dem skal tilføres byrumskvalitet og – funktion, herunder Torvet, så de i højere grad kan fungere som mødesteder
• Dagligvare- og udvalgsvarehandlen skal udvikles indenfor den eksisterende bymidteafgrænsning
• Multifunktionelle bygninger skal medvirke til at skabe nye mødesteder

Nibe er kendetegnet ved at have et velfungerende fritids- og kulturliv. Eksempelvis er der butikker, skole, lystbådehavn, idræts- og kulturcenter, biograf, svømmehal, spisesteder, museum og den årlige Nibe Festival. Alt sammen aktiviteter som er med til at sikre, at der er steder i byen, hvor borgere og de besøgende kan mødes. Disse mødesteder er med til sikre byens sammenhængskraft. Mange af mødestederne i byen er naturligt nok koncentreret i midtby-området men også i området ved Lundevej med skole, institutioner og idræts- og fritidsanlæg. Området ved Lundevej er en central placering for hele byen, og området kan suppleres med andre fritidsaktiviteter, så det fortsat fungerer som et levende område i byen.

En byudvikling, hvor de udpegede byomdannelsesområder byudvikles til boligformål blandet med andre funktioner, vil være med til at skabe basis for, at midtbyen kommer til at bestå af levende byrum med mulighed for forskellige mødesteder i byen.

Det er vigtigt at understøtte den koncentration af butikker, der allerede findes i byen for at opretholde og udvikle et attraktivt by- og handelsmiljø, hvor dagligvarehandel i tæt sammenhæng med udvalgsvarehandel giver en god synergieffekt. De butikker der placeres i byen skal være beliggende indenfor den afgrænsede bymidte eller i området til pladskrævende varegrupper for denne type butikker.

Boligudbygningsprincipper

Gode boliger spiller en vigtig rolle for det levede liv, og energirigtige boliger er en central del af et bæredygtigt samfund. Knap halvdelen af de 450 boliger, der er bygget i Nibe de seneste 12 år, er bygget i eller tæt på bymidten, mens resten er bygget i baglandet mod sydøst. En lignende fremtidig boligudbygning forventes de kommende 12 år.

Mange af byomdannelsesområderne er attraktive som fremtidige boligområder for seniorer, da områderne er centralt placeret og tæt på byens handels-, kultur- og fritidsliv. Men samtidig skal der være opmærksomhed om ikke at skabe en opdelt by, hvor seniorer kun bor i bymidten og børnefamilier kun i baglandet. Boligtyperne må gerne blandes for at skabe en bedre fordeling af befolkningsgrupperne – ligesom at andre funktioner end boliger kan placeres i områder, hvor det naturligt kan indpasses uden væsentlige genevirkninger for naboer.

Ved at øge boligudbuddet i midtbyen dannes basis for et generationsskifte i de parcelhusområder, der idag beboes af 60+ generationen, og som måske har lyst til en nemmere og mindre bolig. Men også børnefamilier og enlige, der sætter pris på det charmerende byliv i mindre skala kan finde det attraktivt at bosætte sig i midtbyen. Borgere med forskellige sociale, kulturelle og økonomiske baggrunde, der lever side om side, gør byen mere mangfoldig og socialt bæredygtig.

Befolkningstallet i Nibe forventes at stige med ca. 60-70 personer pr. år, hvilket betyder, at der skal være mulighed for en fortsat udbygning af byen. Men den fremtidige befolkningssammensætning vil ændre sig, så der bliver en del flere ældre og også flere i mellemgruppen, mens gruppen af børn og unge forventes at stige i lidt mere behersket omfang.

Byudviklingen i bymidten

Byomdannelsesområder med udsigtskig. Byomdannelse (orange), grøn struktur (blågrøn), sigtelinjer (pile), Tyvedalsstien (mørk pink streg).

• Der ligger et stort potentiale i en løbende udvikling af udpegede byomdannelsesområder i bymidten
• Byomdannelse i bymidten skal være med til at styrke bymidtens kvalitet, identitet og bymiljøet

Der er bygget mange nye boliger i og ved bymidten de seneste år. Dette har været med til at styrke bymidten i Nibe, så vi i dag ser et blomstrende handelsliv i bymidten. Der er bygget ca. 200 nye boliger i og ved midtbyen af Nibe de seneste 12 år. Der er fortsat brug for en udvikling, hvor der sker en omdannelse og byudvikling af store dele af bymidten. De potentielle byomdannelsesområder fremgår af kortet.

Den karakteristiske købstadsbebyggelse med de relativt små huse, som er placeret med facade tæt på vejskel kendetegner byen og skaber et velfungerende og attraktivt bymiljø. Det er ambitionen at prioritere byomdannelse af Nibe højt, idet der findes flere områder i midtbyen, som oplagt kunne omdannes samt forbedres og derved være med til at styrke bylivet. Det er ønsket at bevare og forbedre de karakteristiske bygninger og samlingssteder, der findes i byen i dag. Desuden vægtes at bevare og understrege udsigtskig fra byen og ned mod Limfjorden for at skabe en bedre fornemmelse af tætheden til vandet og omvendt.

Der ligger et stort potentiale i en løbende udvikling af udpegede byomdannelsesområder i midtbyen. Byomdannelse eller renovering af områderne skal være med til at styrke bymidtens kvalitet, identitet og bymiljøet. 

Der vil være mulighed for en fremtidig byudvikling flere steder i bymidten, Nogle af de mere samlede områder, som der bør være fokus på er følgende:

• Koldsmindevej-området
• Strandgade-området
• Området ved Saltboderne
• Området ved den tidligere beslagfabrik
• Søndergade-området
• Området ved det tidligere hotel Nibe
• Området ved torvene

Hovedprincippet er dog, at omdannelse skal ske i respekt for det eksisterende kulturmiljø og den stil og skala, der er kendetegnede for den centrale del af Nibe. Her er den bevarende lokalplan (10-1-88), bogen ”Historiske huse i Nibe” og kommuneatlasset vigtige redskaber i forbindelse med den mere detaljerede planlægning.

Byudviklingen i baglandet

Området mellem Parkvej og Nøragervej. I forgrunden ses et af perspektivområderne samt et af områdets læbælter. I baggrunden ses bakkeøen ved Skalskoven.

Ny bebyggelse i baglandet bør ikke placeres helt på bakketoppen Ny bebyggelse skal i højere grad følge terrænkurver ved afslutning af byen De nye boligområder skal indrettes så de får hver deres egen identitet – fx ved at fremhæve landskabstræk eller indrette rekreative våde bassiner

Der vil fortsat være behov for byudvikling i baglandet. Byudviklingsplanen markerer derfor de langsigtede udviklingsretninger for boliger, erhverv, institutioner, rekreative områder og infrastruktur under hensyntagen til forhold som landskab, skovrejsning, påvirkning af kysten, grundvandsinteresser og sammenhængen med den øvrige by og byfunktioner.

Der er behov for at udlægge arealer til ca. 250 nye boliger andre steder end i bymidten. Udviklingen af de udpegede områder til boligbebyggelse skal ved detailplanlægningen tage hensyn til landskabets form, muligheder for attraktive rekreative områder, sammenhængende stiforbindelser og hensyn til klima.

Der vil være mulighed for en fremtidig byudvikling følgende steder i baglandet:
• Skalhøje-området
• Området mellem Parkvej og Nøragervej
• Lundevej (hundetræningsbanen)
• Lundevej (op mod Korsbjerghøjvej)

Landskabet hvor den nye boligbebyggelse kan placeres mellem Parkvej og Hobrovej er primært kendetegnet ved at have en læhegnsstruktur og samtidig er det flere steder kuperet. Læhegnsstrukturen og det kuperede terræn kan med fordel understreges ved de kommende bebyggelser.

Erhverv og vedvarende energi

Området ved Østerlandsvej er stort set udbygget mens det nyere område ved Skalhuse fortsat vil kunne udbygges. Ved Skalhuse er der dog terrænforskelle, som kan give udfordringer i forbindelse med byggeri af større enheder. I tilknytning til begge områder er der erhvervsområder, som skal overholde flere miljøkrav for at undgå nabogener. Begge erhvervsområder er synligt beliggende ud til Aalborgvej. Samtidig er der også mulighed for at integrere mindre erhvervsvirksomheder i og ved bymidten fx i form af private servicevirksomheder, kontor og handel. Placeringen af denne type virksomheder i bymidten er med til at skabe byliv.

Byudviklingsplanen fastlægger den fremtidige udviklingsretning for boliger i baglandet til at være primært i området mellem Parkvej og Hobrovej samt på sigt også i området mellem Hobrovej og Lundevej. I begge disse områder vil større eller mindre områder med erhverv kunne integreres og dermed være med til at skabe en større variation i områderne under hensyntagen til miljøkrav. Især vil området ved Varmeværket langs Hobrovej kunne udgøre et potentielt nyt område til erhverv på sigt, da skovrejsningsområder vil danne en buffer i forhold til de nærmeste boligområder.

Mange virksomheder ønsker at være en del af byens liv, og miljømæssigt kan en lang række virksomheder i dag fint indpasses i bymiljøet. Det kan endda være med til at give nyt liv til byen og optimere udnyttelsen af eksisterende infrastruktur, forsyningsanlæg og servicetilbud.

Området syd for varmeværket kan rumme et anlæg til ny bæredygtig energiforsyning – eksempelvis solenergianlæg.

Grøn mosaik omkring Nibe med mulighed for udsigtskig

Grønne rekreative arealer og forbindelser (blå/grøn), eksisterende skove (grøn), skovrejsningsområder (skraveret) samt bevaringsværdige udsigtskig (pile).

• Der ønskes en sammenhængende mosaik af grønne områder rundt om byen
• Den grønne mosaik skal bestå af større og mindre skovområder, som forbindes af grønne kiler og stiforbindelser
• Der skal være bynære rekreative områder, som appellerer til gå-, løbe-, cykel- og rideture – både i form af nye skovområder, men også andre grønne områder som kunne sammentænkes
• Der skal sikres en god tilgængelighed til de rekreative områder fra byens bosætningsområder
• Udsigtskig skal bevares

Nibe mangler flere skovområder og da ture til skoven er den friluftsaktivitet, som flest borgere udøver, så er der brug for flere skovområder. Samtidig er skove den naturtype, der har den største biodiversitet, medvirker til reduktion af CO2-indhold i luften og udleder ikke kvælstof til atmosfæren. Aktivitetsniveauet i Skalskoven er højt, da den har mange forskellige brugergrupper. Derfor er der behov for flere skovområder og en sammenhængende rekreativ struktur, der kan aflaste Skalskoven.

Der er udlagt områder til ny rekreativ skov i større eller mindre områder fordelt i landskabet nord, øst og syd for byen. Mod nord er der mulighed for en udvidelse af Skalskoven. Området ved Hobrovej skal være med til understrege den bakketop der findes her og skabe en nyt rekreativt område for byudviklingsområdet mellem Parkvej og Hobrovej. Området mellem Hobrovej og Lundevej er med til at sikre en rekreativ forbindelse mellem byen, Huul Mølle-området og Binderup Ådal. Det sydlige skovrejsningsområde skal være med til sikre grundvandsinteresser i området og være med til sikre bynære rekreative muligheder for den sydlige del af byen.

Øvrige grønne områder skal så vidt muligt friholdes for bebyggelse og fungere som nærrekreative områder og/eller som områder, der kan anvendes som mødesteder i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Målet er at skabe sammenhængende korridorer for flora og fauna samt give befolkningen mulighed for at bevæge sig mellem de grønne områder i et sammenhængende stinet.

Det varierede landskab

Landskabets struktur

Landskabets unikke karakter skal bevares og understreges yderligere i forbindelse med skovrejsning, udlæg af grønne områder og byudvikling Landskabets konjunkturer skal være med til skabe identificerbare boligområder, således at hvert boligområde får en unik karakter

Landskabet omkring Nibe rummer en palette af særlige landskabelige kvaliteter, hvilket giver gode muligheder for at skabe en byudvikling, der ved at blive tilpasset landskabet får en egen identitet.

Landskabet omkring Nibe er alsidigt og består i store træk af to større bakketoppe (ved Skalskoven og ved Korsbjerghøjvej) og en mindre bakketop (ved Hobrovej). Disse bakketoppe kan understreges med skovbeplantning under hensyntagen til udsigtskig.

Det unikke landskab ved Binderup Å er et område, som borgere i byen sand-synligvis gerne vil bevæge sig lidt længere for at opleve, men der skal skabes bedre grønne forbindelser hen til ådalen – især ved Parkvej og via området mellem Hobrovej og Lundevej. Langs åen findes Huul Mølle, som er et vellykket naturgenopretningsprojekt. Sydøst for byen findes en række højt beliggende gravhøje, som giver mulighed for fantastisk panoramaudsigt. Disse unikke områder har potentiale til at tiltrække besøgende fra andre byer.

Dalstrøg, slugtlandskab, strandeng, slette og istidsskrænt er landskaber, som ligger i umiddelbar forbindelse med byen. Udvikling af byen i disse landskaber skal ske under hensyntagen til landskabets struktur.

Klimaforandringer giver nye rekreative muligheder

Potentielle områder til LAR-løsninger

Der udpeges potentielle områder til forsinkelses- og nedsivningsbassiner, som kan tilføre et rekreativt element til byområdet Tyvedalsbækken skal sammentænkes med hvordan fremtidens større vandmængder kan bortskaffes og samtidig tilføre området en højere grad af rekreativ kvalitet og biodiversitet Det kan vurderes på sigt, om der er behov for at hæve koten på Aalborgvej/Løgstørvej

Klimaforandringerne kræver, at også Lokal Afledning af Regnvand (LAR) indgår som en del af byudviklingsplanen. Derfor peges der på områder i og ved byen, som kan være potentielle områder til fremtidige forsinkelses- og nedsivningsbassiner. Disse bassiner og andre vandelementer (eksempelvis Tyvedalsbækken) skal samtidig indgå som rekreative elementer i byområdet og dermed være med til at tilføre området en højere grad af kvalitet samt give øget plante- og dyreliv.

Det forventes, at klimaet ændres, hvilket vil betyde havvandsstigning, forhøjelse af grundvandsspejl, mere vand i vandløb og øget nedbør. Der er derfor behov for i højere grad end tidligere at gøre det muligt med Lokal Afledning af Regnvand (LAR).

LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning. En del af LAR-løsningen kan være at udpege områder til forsinkelses- og nedsivningsbassiner, som samtidig kan indgå som et rekreativt element i byområdet og dermed være med til at tilføre området en højere grad af kvalitet. Flere af de udpegede områder indeholder også i dag forsinkelses- eller nedsivningsbassin. Disse bassiner kan muligvis udvides eller suppleres med nye bassiner i forbindelse med byudvikling. Tyvedalsbækken skal i fremtiden spille en større rolle til håndtering af de øgede vandmængder.

Indtil videre har der ikke været de store problemer med oversvømmelser i Nibe, men ved nybyggeri med en sokkelkote under kote 2,5 skal der foretages klimasikring. Det kan fx være, at byggeriet kan tåle at blive delvis oversvømmet. I forbindelse med den konkrete planlægning skal det vurderes, hvilken type klimasikring der er nødvendig. På sigt kan det være en mulighed at forhøje koten på Aalborgvej/Løgstørvej, så denne kan fungere som en barriere mod oversvømmelser af byen. Der henvises i øvrigt til retningslinje 2.1.6 om byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning.

Eksisterende og kommende forbindelser

Overordnede eksisterende og kommende veje og stier

• Der skal være god trafikal adgang til midtbyens butiksområder for såvel bus-, cykel og biltrafik
• Den kollektive trafik skal placeres så flest i byen har så kort afstand til bussen som muligt under hensyntagen til byens infrastruktur
• Det skal være nemt at cykle eller gå til bussen og handelsområder
• I forbindelse med byomdannelsesprojekter skal det undersøges nærmere, om der er mulighed for at etablere flere forbindelser mellem byen og havnen for de bløde trafikanter
• Barriereeffekten og trafikstøjen på Aalborgvej kan overvejes nedbragt ved sænkning af hastighed
• Etablering af en ny fordelingsvej fra Hobrovej til Skalhuse er en mulighed, der kan være med til at aflaste midtbyen for den tunge trafik samt pendlertrafik fra de nye boligområder mellem Parkvej og Hobrovej
• En revideret trafikløsning skal iværksættes i forbindelse med etablering af nye boligområder ved Lundevej
• Tyvedalsstien skal være mere synlig i bybilledet og gives en mere markant profil. Stien skal fungere som bindeled mellem de forskellige byrum – især i bymidten
• Det sammenhængende stinet mellem boligområder, midtbyen, skole-, fritidsområder og rekreative arealer skal sikres og udvikles
• Etablering af trafikale tiltag i midtbyen i form af eksempelvis vejlukning eller ensretning af gader skal undersøges nærmere

Nibe har den gode egenskab, at den ikke er større end, at alle steder i byen ligger indenfor en overskuelig afstand, hvilket giver gode forudsætninger for at øge brug af cykel eller gang til de dagligdags ærinder.

Fra Nibe skal der fortsat være gode muligheder for at komme hurtigt til Aalborg med offentlig transport, på cykel og i bil.
Udbygningen af byen med boliger vil stille krav om flere vej- og stiforbindelser. De rekreative stiforbindelser skal være med til at binde byen sammen med de rekreative områder.

Aalborgvej/Løgstørvej, Nørregade/Anlægsvej/Hovvej/Sygehusvej, Hobrovej og Grydstedvej udgør de overordnede trafikveje i byen. De bliver suppleret af en række fordelingsveje og interne boligveje. Aalborgvej/Løgstørvej vil fortsat være en overordnet vej. Hastigheden er på strækningen ved Nibe nedsat til 70 km/t og lokalt til 60 km/t, hvilket er med til reducere trafikstøjen for boligerne ved byfronten og optimerer trafiksikkerheden ved krydsning af vejen mellem byen og havnen. En yderligere nedsættelse af farten kan overvejes.

Midtbyen indeholder i hovedtræk to centrale butiksområder, og det er vigtigt, at den trafikale adgang til disse områder er forholdsvis uproblematisk både hvad angår bus-, cykel- og biltrafik.

De smalle og snoede gader i midtbyen virker fartdæmpende, men udgør samtidig en udfordring i forbindelse med bustrafik og større transporter.

En god offentlig transport til og fra Nibe skal fastholdes. Byen har et væsentligt antal arbejdspladser, som det skal være muligt at pendle til og fra med offentlig transport. Men den største del af pendlingen går fra Nibe til Aalborg-området. Der er mange studerende fra Nibe, der pendler til Aalborg og ikke mindst mange borgere fra Nibe, der pendler til arbejdspladser i Aalborg-området.

I forbindelse med øget byudvikling til boliger/erhverv i området mellem Parkvej og Hobrovej vil også trafikintensiteten stige. Derfor kan der blive behov for på sigt at etablere en ny fordelingsvej mellem Hobrovej og Skalhuse. Denne vej kan samtidig også aflaste for den tunge trafik fra erhvervsområderne ved Skalhuse og Østerlandsvej/Nørregade. Når der køres til motorvejsforbindelsen ved Støvring skal trafikken igennem dele af midtbyen. Såfremt der etableres en ny fordelingsvej fra Skalhuse i nord til Hobrovej vil denne transport gennem midtbyen kunne undgås. På sigt kan der etableres et nyt erhvervsområde ved varmeværket og trafik til/fra dette vil kunne benytte omfartsvejen.

Fordelingsvejen vil udgøre den østlige afgrænsning af byen mod det værdifulde landskab ved Binderup Ådal. Vejen kan også bruges til adgangsvej til de nye byudviklingsområder, der på længere sigt kan etableres øst og syd for Skovbakken og Skalhøje, ligesom den vil komme til at aflaste midtbyen for pendlertrafikken til og fra Aalborg. Vejen er beskrevet i vejudbygningsplanen.

I forbindelse med boligudbygning ved Lundevej er der behov for en revideret trafikløsning. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Lundevej skal afvikle trafik fra de nye boligområder primært fordi Nibe Skole er beliggende på Lundevej. Derudover er Lundevej meget smal og ikke dimensioneret til øget trafikafvikling. Størstedelen af trafikken fra de nye boligområder bør ledes ad andre veje.

I forbindelse med byomdannelse ved byfronten vil adgangsmulighederne mellem byen og havnen være et vigtigt element. Det skal undersøges nærmere, om der er mulighed for at etablere flere forbindelser mellem byen og havnen for de bløde trafikanter.

Der er et godt og sammenhængende stinet i byen mellem boligområderne, midtbyen, rekreative arealer, skole- og fritidsaktiviteter. Området langs Lundevej rummer skole, institutioner, fritids- og idrætsfaciliteter og har en central beliggenhed i byen. Det betyder, at der er relativt korte afstande til boligområderne.

I takt med at byen udbygges med boligområder skal det sikres, at der skabes en kobling til det overordnede stinet i byen, ligesom en øget grad af forbindelse til de rekreative områder og det værdifulde landskab øst for byen skal sikres. Kommende grønne kiler og skovområder i nærheden af byen vil skabe gode forudsætninger for at skabe nye attraktive stiforbindelser.

På længere sigt skal det sikres, at den nye fordelingsvej mod øst kan krydses, så naturområderne øst for vejen fortsat kan have en rekreativ værdi for byens borgere.

Tyvedalsstien går fra Eventyrbakken til havnen, men særligt gennem den cen-trale del af midtbyen har den en ganske særlig rolle. Tyvedalsstien forbinder de to centrale butiksområder ved Skomagertorvet og Toften, og skal sammen med gadeforløbet Skomagertorvet - Torvet - Toften være med til at binde midtbyen sammen. Tyvedalsstien bør være mere synlig i bybilledet. Med en renovering og fornyelse vil den få en mere markant profil, ligesom den kan være med til at løfte omgivelserne og sammenhængen i midtbyen. Tyvedalsstien vil kunne fungere som et sammenbindende stiforløb internt i midtbyen og ned til havnen.