Kommuneplan forsiden

6.3.B10 Vest for den grønne grusgrav

Mål

Udvikling af området er en del af intentionen om at skabe en afrunding af byen mod sydvest. Målet er at udvikle et attraktivt boligområde med god sammenhæng til Drastrup Skov, den grønne grusgrav, centerområdet og de tilstødende boligområder.

Anvendelse

Området skal udvikles til boligområde med blandede boligtyper med åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

Indenfor området er der også mulighed for etablering af fælleshus og foreningslokaler.

Den sydligste del af området skal indrettes med særligt fokus på at skabe en god overgang fra skoven til boligområdet.

Byggemuligheder

Tæt-lav bebyggelse skal placeres i den nordlige ende af området, hvor der er kortest afstand til Nibevej, centerområdet og offentlig transport.

Den sydligste del af området skal friholdes for bebyggelse og haver. Der skal udlægges et rekreativt bælte med en gennemsnitlig afstand på 50 m og minimum 30 m til Drastrup Skov mod syd.

Arkitektur - Byrum og landskab

Bebyggelse og veje skal tilpasses landskabet. Vejstrukturen skal følge landskabet med slyngede forløb, som det fx ses på Straussvej i den østlige del af Frejlev.

Placering og udformning af bebyggelse skal sikre udsigt mod Limfjorden for boliger og fra rekreative arealer.

Fælles udendørs opholdsarealer skal placeres i forbindelse med primære stiforbindelser.

Det ny boligområde skal åbne sig op mod den grønne grusgrav. Fremtidig bebyggelse må ikke "vende ryggen" til den grønne grusgrav.

Langs primære stiforbindelser skal der skabes varierede grønne forløb med gode oversigtsforhold og rumskabende elementer som blomstrende træer, buske og urter.

Beplantning skal bestå af hjemmehørende arter.

En lokalplan skal sikre udsigt til englandskabet og at bebyggelse, stier, veje og opholdsarealer tilpasses landskabet, samt kommer til at opleves som en interegret del af byen.

Trafik - Veje og stier

Vejadgang skal ske fra eksisterende overkørsel til Nibevej i den vestlige side af området.

Der skal etableres overordnede stiforbindelser med fast belægning i overensstemmelse med forbindelserne vist med rød på nedenstående kort. De primære stiforbindelser skal fungerer som cykel- og fodgængerforbindelser.

Det skal prioriteres at både primærer og sekundære stier fremstår visuelt tydeligt.

Forbindelser vist med gul på nedenstående kort skal udføres, så der er god tilgængelighed for fodgængere. På skrænter skal stier etableres som trapper.

Stiforbindelser Tegnebraet 1

25-05-2020
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav)
Kulturelle formål
Fritidsformål
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent:
Max. 30 for åben-lav.
Max. 40 for øvrig bebyggelse.
Etager: Max. 2.
Højde: Max. 8,50 m.
Opholdsareal: Se retningslinje 6.1.2.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Ingen grundvandstruende aktiviteter.
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzone til byzone.