En lokalplan skal sikre blandet bebyggelse med forskellige typer boliger, som højdemæssigt tilpasses omgivelser.
Landskabet i området består af forhistoriske kystskrænter.
I erhvervsområdet har den tidligere anvendelse som grusgrav skabt markante skrænter, som er karaktergivende for området.
Skrænterne skaber unikke landskabsrum, som bebyggelsen skal tilpasses, så alle boliger har ordentlige lysforhold. Dette har særligt betydning for den østlige grusgrav.
Skrænterne har også potentiale som naturareal. Skrænterne skal være tilgængelige for offentligheden.
Skrænten mellem de to grusgrave skal gennembrydes i to punkter jf. stiforbindelserne vist under trafik-afsnittet. Ved den nordlige forbindelse skal terrænet tilpasses, så cykler nemt kan passere. Formålet er at skabe sammenhæng på tværs af de nye boligområder.
Delområdet grusgravene støder op til den grønne grusgrav mod vest og mod syd ligger der grønne skrænter, som fører op til Lannerparkens opholdsareal på toppen af skrænten. Bebyggelse, interne veje og byrum skal indrettes, så der skabes kig til og sammenhæng med de grønne omgivelser.
Langs Svenstrupvej og Bellinisvej skal de forhistoriske kystskrænter fremhæves. På Svenstrupvej prioriteres det at man fra vejen skal kunne opleve landskabsrummets dimensioner. Bebyggelse må altså ikke fx ikke danne en mur langs med skrænten.
På bebyggelse, hvor tage vil være synlige fra det omkringliggende landskab skal tage indrettes, så udsigten ikke skæmmes af tekniske anlæg. Grønne tage skal anvendes tagflader, som er særligt synlige fra omgivelserne for at understøtte områdets grønne karakter.
Der må ikke indrettes tagterrasser, som vil få kig over nærmeste skrænter.
|