Kommuneplan forsiden

6.3.B2 Grøndalsvej m.m.

Mål

Det særlige ved det store boligområde ved Grøndalsvej er beliggenheden på bakken og tilknytningen til Drastrup Skov mod syd og vest. Målet er at skabe bedre sammenhæng med de omkringliggende rekreative arealer.

Anvendelse

Hovedanvendelsen er boligformål, men samtidig er der mulighed for at etablere mindre institutioner, kultur- og fritidsformål mv. De alternative anvendelser forudsætter dog at den miljømæssige gene for områdets boliger er minimal.

Den lukkede vejstruktur gør området uegnet til erhvervsformål.

Området anses som fuldt udbygget. Området skal fastholdes som parcelhuskvarter med grøn struktur.

Byggemuligheder

Området er fuldt udbygget med parcelhuse. Boligmiljøet kan varieres med indpasning af tæt-lav byggeri.

Arkitektur - Byrum og landskab

Leharparken er den ældste og mest veltilvoksede del af bebyggelsen - området har karakter af en åben skovbebyggelse. Det giver boligmiljøet en høj kvalitet, som Byrådet ønsker at bygge videre på.

Bebyggelsen længere mod vest er nyere, og her er de åbne forhaver med høje træer typisk erstattet af hækbeplantninger. Derved opleves bebyggelsen mere tillukket. Byrådet lægger vægt på, at kvaliteterne i den østlige del af rammeområdet videreføres til de vestlige bebyggelser.

Bebyggelsen er helt omkranset af skov mod syd og vest. Der kan åbnes op i beplantningen rundt om boligområdet for at skabe kig til de åbne kiler i skoven og bakkelandskabet.


Opstammede høje træer i åbne forhaver signalerer imødekommenhed, samtidig med at man oplever det som en skovbebyggelse.
Trafik - Veje og stier

Den bagvendte vejadgang til området giver stor omvejskørsel for biltrafik til centrum. Det veludbyggede stisystem i området og mod byen er derfor helt centralt i forhold til at give oplevelsen af, at boligområdet er en del af Frejlev.

Vejstrukturen gør området uegnet til trafikskabende erhverv.

25-05-2020
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav)
Kulturelle formål
Fritidsformål
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Grundvandsbeskyttelse
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for boliger.
Etager: Max. 2.
Højde: Max. 8,50 m.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.

Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3
Den sydligste del af området er belastet af støjkonsekvenser fra Kimbrernes skydebane nord for Svenstrup.
Ingen grundvandstruende aktiviteter.
Arkitektur - Byrum og landskab
Ny bebyggelse skal mht. højde og placering understrege beliggenheden på bakken.
Beliggenhed i kanten af skov skal understreges ved at prioritere høj træbeplantning langs veje, stier og i haverne.
Områdets åbne karakter skal videreføres også til de vestligste boligveje.
Beplantning skal åbnes op i forlængelse af de gennemgående stier mod syd og i forlængelse af kile mod vest.
Trafik - Veje og stier
Der skal sikres stiforbindelser fra alle boligveje mod centrum og skolen, se illustrationsplan.
Området vejbetjenes via Grøndalsvej.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Zoneforhold
Byzone