Kommuneplan forsiden

Redegørelse for tillæg 4.039 for området ved Gug Alper

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan

Området for kommuneplantillægget ligger i Gug - i udkanten af det sydøstlige Aalborg. Tillægget omfatter en ændring af kommuneplanrammen "4.3.R6 Gug Alper" og tilføjelse af 2 nye rammer til boligformål (4.3.B8 og 4.3.B9).

4-039_rammer _foer (4)  4-039_rammer _efter (3)
Gældende kommuneplanrammer med de nye afgræsninger vist med gult
Nye kommuneplanrammer

Forslaget om en delvis bebyggelse af Gug Alper er i tråd med intentionerne i nedslaget i Aalborg Kommunes Fysiske Vision 2025 om ”Byfortætning og grønne interesser”. Der lægges her op til, at der kan skabes mulighed for randbebyggelser i Gug Alper, som ikke tilsidesætter de grønne interesser, men understreger og styrker dem.

Gug Alper er i dag en mosaik af intensivt dyrkede landbrugsarealer, lysåbne kalkoverdrev, selvgroet kratskov, og et enkelt vandhul. Områdets væsentligste naturinteresser knytter sig til de lysåbne kalkoverdrev og områdets kratskov. Overdrevene har status som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3. På grund af de udbredte dyrkede arealer har offentligheden ikke adgang til størstedelen af området. For Gug Alpers fremtidige anvendelse er der knyttet væsentlige landskabelige, natur og rekreative interesser. Adgangs- og opholdsmulighederne for offentligheden skal fremtidigt sikres.

Det rekreative areal er omgivet af boligbebyggelser og mod øst af udviklingsområder til boliger. Med dette tillæg lægges der op til nye boligklynger i områdets yderkant samt en øget tilgængelighed til det åbne rekreative areal.

Det åbne kuperede landskab på den sydvendte skråning med kratskov m.m. er unikt og kræver derfor, at bebyggelser tilpasses landskabet.

Eksisterende og planlagte stiforbindelser
I kommuneplanen er der vist et princip for en stiforbindelse gennem området, der forbinder universitetsområdet med Gug. Med realiseringen af nærværende projekt er der mulighed for at anlægge en første etape af en sådan stiforbindelse.

På kortet nedenfor er de gule linjer eksisterende og planlagte rekreative stier, der jf. retningslinje 11.2.6 skal sikre og forbedre de rekreative færdselsmuligheder for offentligheden i et sammenhængende rekreativt stinet. De sorte stiplede linjer er principelle stiforløb, der jf. illustrationsplanen for Gug skal etableres.

Stierne er i dette tillæg tilpasset eksisterende og planlagte forhold.

Stier _foer

 Stier (2)

Eksisterende og planlagte stier
Ændrede stiforløb

Planlagt vej
Retningslinjen "13.1 Veje" reserverer areal til nye veje og vejudvidelser. Jf. retningslinjen må lovadministration, planlægning og anlægsvirksomhed m.v. ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg.

Egnsplanvej og tilslutningen fra Zeusvej har været en forudsætning for byudviklingen i det østlige Aalborg siden midten af 1970'erne, men er først blevet aktualiseret de senere år.

Vejreservationen er justeret i forhold de nuværende forhold og vejprojekter.

 Planlagt _vej _foer  Planlagt _vej _efter

 

Vejreservation jf. gældende kommuneplan
Vejreservation tilpasset eksisterende forhold.
 

Retningslinjen for byudviklingsområder
De nye byudviklingsområder tilføjes retningslinje "2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål", ligesom udnyttede byudviklingsområder er fjernet.

Rammeændringen gør, at der som følge af byudviklingen fjernes areal fra et rekreativt område der tidligere også er anvendt som landbrugsområde (retningslinje "2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål").

Byudv _foer (5)  Byudv _efter (8)
Byudviklingsområder og gældende rammer
Nye byudviklingsområder og ændrede rammer 

Naturfredninger og fortidsminder
I området findes en gravhøj og arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nye bebyggelser indpasses i respekt for disse.

Fortidsminder _besk -natur -med -omr (1)

Boligerne tilpasses områdets natur og ændrer ikke i området naturforhold.

I område A kan bygges 1 bolig.

I område B og C kan bygges 7 boliger i hver.

I område D og E kan bygges 20 boliger.

Eksisterende gravhøj med beskyttelseslinje, registreret beskyttet natur (rød - overdrev + blå - sø) og de fremtidige områder til boliger.
 

Nye boliger
Planen vil muliggøre opførelse af i alt 35 boliger. Kommunens opdaterede rummelighedsregnskab for nye boliger kan ses på kommuneplanens bilag M.

Planforslagets baggrund

Kommunen har modtaget 2 projektforslag for opførelse af mindre boligbebyggelser i tilknytning til det rekreative område. Der udlægges områder til et fælles rekreativt landskab, som vil være forsynet med stiforbindelser og offentligt tilgængeligt for borgerne i Gug.

Kommuneplanen i dag

En del af de gældende rammer i Gug ligger allerede i dag i et område med drikkevandsinteresser (OD). Hvilket fortsat også er tilfældet med de nye rammer.

Rammeændringerne gør, at en del af den nye ramme 6.3.B9 kommer til at ligge i et indvindingsopland til drikkevand. Der er dog tale om et indvindingsopland uden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

Drikkevand _foer (2)  Drikkevand -nye -rammer (1)
Drikkevandsinteresser (lyseblå), indvindingsoplande (blå skraveret) og gældende kommuneplanrammer
Drikkevandsinteresser (lyseblå), indvindingsoplande (blå skraveret) og nye kommuneplanrammer

Byudvikling i OSD

Baggrund
Planlægningen af området er igangsat på baggrund af et ønske om at etablere et nyt boligområde ved Gug Alper/Zeusvej i Aalborg Øst. Området ligger delvist inden for indvindingsoplandet til Brunsted-Engkilde Kildeplads, hvor Aalborg Forsyning, Vand A/S, indvinder grundvand til produktion af drikkevand, se figur 1. Yderligere er denne del af indvindingsoplandet vurderet til at være sårbart over for nitrat og pesticider.

Fig1
Figur 1: Områdets placering inden for indvindingsopland til Brunsted-Engkilde Kildeplads.

Jævnfør statens vandplaner (retningslinje 41), skal områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. I Aalborg Kommune udmøntes administrationen af Vandplanens retningslinjer i øvrigt af "Administrativ forskrift nr. 32 – Byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser".

Forudsætningen for byudvikling eller ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført. Dette er tilfældet i det aktuelle område, og nærværende redegørelse baserer sig på denne kortlægning samt Aalborg Kommunes opdaterede datagrundlag vedrørende indvindingsoplande og sårbarhed i området.

Nærværende redegørelse er udarbejdet, så den forholder sig til de krav, der stilles i notatet ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedrørende byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD)".

I henhold til den statslige udmelding opereres der med tre lister over, hvordan forskellige typer byudvikling skal håndteres indenfor OSD, indvindingsoplande eller nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Der er en ”tilladelsesliste”, en ”opmærksomhedsliste” og en ”forbudsliste”. Aalborg Kommune vurderer, at det aktuelle projekt hører hjemme på ”Tilladelseslisten”, der dækker over boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, og som kan placeres i OSD og i NFI i særlige tilfælde.

Projektbeskrivelse
Det aktuelle projekt omfatter etablering af et nyt boligområde på matrikel 20u, Sdr. Tranders by, Sdr. Tranders, jævnfør figur 2.

Fig2 (1)
Figur 2: Områdets placering i forhold til nærliggende matrikler og eksisterende veje

Boligområdet etableres i forlængelse af boligprojektet "Gug Alper" umiddelbart vest for området. Mod nord og syd grænser området op til de eksisterende boligområder ved Prins Paris Alle (villabebyggelse) og Ledavej (rækkehusbebyggelse). Hensigten er, at etablere et åbent boligområde med en markant grøn karakter. Området kan rumme ca. 20 boligenheder og vil generelt fremtræde med en lav udnyttelsesgrad. Området skal vejbetjenes fra Zeusvejs forlængelse, der udføres i 2016, umiddelbart øst for arealet. Egnsplanvej, der får direkte forbindelse til motorvejsnettet, etableres ca. 700 m syd for lokalplanområdet og tilkobles via Zeusvej.

Arealet udgør i alt 21.050 m², men kun ca. halvdelen af dette område ligger inden for det sårbare indvindingsopland. Det betyder, at kun ca. 10 af de planlagte boliger vil blive placeret inden for det udpegede indvindingsopland.

Området berører ikke selve kildepladszonen eller BNBO til Brunsted-Engkilde Kildeplads. Der forventes en bebyggelsesprocent i området på ca. 20.

Kommuneplan og afvejning af planmæssige interesser ift. ændret arealanvendelse i NFI
Det aktuelle projektområde ligger i landzone og anvendes p.t. til jordbrugsformål. Området er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser, nærmere bestemt rammeområde 4.3.R6, der er udlagt til rekreative formål og fritidsformål for beboerne i Gug. Området indgår ikke i kommuneplanens overordnede Grøn-blå struktur, men er tiltænkt en nærrekreativ funktion. Rammeområde 4.3.R6 er på alle sider omgivet af eksisterende bolig- og udbygningsområder.

Området vil i forbindelse med vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for det aktuelle projekt overgå til byzone.

Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande
Store dele af Aalborg Kommune er udpeget som ”Område med Særlige Drikkevandsinteresser” (OSD) og ”Område med Drikkevandsinteresser” (OD). Kun i de kystnære områder, langs Limfjorden og under den centrale del af Aalborg er der ikke udlagt områder med drikkevandsinteresser.

OSD, OD og indvindingsoplande i Aalborg Kommune fremgår af figur 3. Gug Alper/Zeusvej ligger umiddelbart uden for OSD 1435.

Der er skov- og naturområder spredt ud over hele OSD 1435, som har et samlet areal på 10.400 ha (104 km²). Den procentvise fordeling af arealanvendelsen i OSD 1435 er jf. indsatsplanen 5 % bebyggelse, 81 % landbrug, 6 % skov og 7 % uklassificeret.

Det aktuelle projektområde ligger uden for OSD 1435, men arealmæssigt udgør arealet inden for det sårbare indvindingsopland ca. 11.150 m² og ca. 0,01 % af OSD 1435 arealet. Projektet vil således ikke udgøre en væsentlig ændring af bebyggelsesprocenten inden for OSD 1435 og vurderes endvidere ikke at ændre bymønstret inden for indvindingsoplandet.

Fig3
Figur 3: Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande i Aalborg Kommune. Det aktuelle område ligger ved pilen.

Hydrogeologi og sårbarhed
Grundvandsmagasinet, hvorfra der indvindes drikkevand, kaldes det primære grundvandsmagasin. Syd for Limfjorden består det primære grundvandsmagasin især af kalk i form af skrivekridt. Over kalken findes smeltevandssand og moræneler. Lerlagene er ikke tilstrækkeligt sammenhængende og yder derfor kun i afgrænsede områder en vis beskyttelse. De geologiske forhold er illustreret ved et geologisk længdeprofil, se figur 4.


Figur 4: Geologisk længdeprofil syd for det aktuelle område.

Grundvandet i Aalborg Kommune er mange steder dårligt beskyttet fra naturens side og dermed meget sårbart over for nedsivende miljøfremmede samt naturligt forekommende stoffer. Der er ikke udført boringer lokalt i det aktuelle projektområde, men i de nærliggende indvindingsområder er der påvist et meget begrænset dæklag af ler, dvs. mindre end 5 m ler. I nogle områder er der dog steder, hvor den samlede lertykkelse overstiger 15 m og lokalt 30 m. Behovet for at beskytte grundvandet er derfor generelt stort.

Inden for indvindingsoplandene er der udpeget områder, som er særligt sårbare over for nitrat - nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). En del af det aktuelle projektområde ligger inden for et NFI område, se figur 1 og 2. Det aktuelle NFI-område er også vurderet til at være pesticidfølsomt.

Terrænet i det aktuelle projektområde er meget kuperet med et faldende terræn fra +50 m DVR90 i vest til ca. +30 m DVR90 i sydøst.

Vandstanden i det primære magasin forventes at ligge imellem kote +7 og +12 m DVR90, se figur 5. Der er således basis for en tyk umættet zone, men der kan forekomme sekundære sandmagasiner lokalt.

Strømningsretningen i det primære magasin vurderes at være sydlig i retning af Landgrøften, men denne vurdering er dog noget usikker på det foreliggende grundlag.

Fig5
Figur 5: Potentialekort, primært magasin.

Vandindvinding i Aalborg Kommune har en decentral vandindvindings- og vandforsyningsstruktur baseret på 93 vandværker, herunder Aalborg Forsyning, Vand A/S, ca. 40 ikke-almene vandværker samt knap 1.500 enkeltanlæg. Herudover findes der i kommunen fem produktionsværker, som kun sælger vand til vandværker.

Af de 93 vandværker er der 30 distributionsanlæg, der er vandværker uden eget indvindingsanlæg. Hertil kommer ca. 175 anlæg til markvanding, dambrug m.v. samt en række anlæg til havevanding.

Vandværkerne i Aalborg Kommune indvinder årligt omkring 12 mio. m3 grundvand. Aalborg Forsyning, Vand A/S indvandt i 2011 knap 7 mio. m3 grundvand, mens de øvrige vandværker indvandt omkring 4,9 mio. m3 grundvand. Hertil kommer indvinding af grundvand i forbindelse med erhverv, markvanding og dambrug samt små indvindingsanlæg til husholdningsbrug. Det samlede vandforbrug i Aalborg Kommune viser et stagnerende vandforbrug på trods af, at indbyggertallet er steget støt de senere år.

Beliggenheden af vandværkerne fremgår af figur 6.

Fig6
Figur 6: Beliggenhed af vandværker i Aalborg Kommune.

Grundvandet i kommunen er af en varierende kvalitet. Analyser fra området. Grundvandet i kommunen er af en varierende kvalitet. Analyser fra området viser, at der er væsentlige problemer med grundvandskvaliteten i form af høje nitratindhold og/eller fund af pesticider.

Syd for det aktuelle område har Aalborg Forsyning Vand de to kildepladser AKV Engkilde og AKV-Brunsted med hhv. 5 og 6 indvindingsboringer i en afstand af 1-1,5 km.

Indvindingsboringerne indvinder fra det primære grundvandsmagasin (kalk) i en dybde af ca. 20-30 m under terræn. De geologiske forhold i området viser en generel beskyttelse af 12-25 m lerdække, men der findes også ubeskyttede boringer i området, hvor kalken findes lige under terræn. Det vurderes derfor, at der findes ”huller” i de beskyttende lerlag, som gør, at grundvandet er følsomt over for forurenende stoffer som f.eks. nitrat og pesticider. Magasinet er ofte spændt, men stedvist frit.

Brunsted Kildeplads indvinder grundvand, der overholder grænseværdierne for drikkevandskvalitet. Der indvindes en oxideret vandtype fra kildepladsens boringer. Indholdet af nitrat har været stigende siden 1980, men har de seneste 5 år svinget mellem 20-30 mg/l. Der er ikke konstateret fund af pesticider.

Engkilden Kildeplads indvinder også grundvand, der overholder grænseværdierne for drikkevandskvalitet. Indholdet af nitrat er højt, og har de seneste 20 år været stigende fra 25 til ca. 40 mg/l. Der er i 2012 påvist fund under grænseværdien af BAM, desethyl-atrazin og DEIA. Tidligere er der påvist indhold af atrazin i drikkevandet.

Vandplan og indsatsplan
Projektområdet ligger inden for indsatsområde "Aalborg Sydøst". Der er i 2015 udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i dette indsatsområde. I indsatsplanen er opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre myndighedsopgaver samt en række konkrete indsatser for beskyttelse af grundvandet.

Indsatsplanen definerer bl.a. at indsatsområdet skal friholdes for byvækst ud over allerede udlagte områder. Det planlagte boligområde ligger – som nævnt – omgivet af eksisterende boligområder og områder under udbygning på alle sider. Etableringen af et nyt boligområde kan derfor betragtes som "huludfyldning" i det eksisterende byområde Gug, der i disse år oplever en stor vækst grundet nærheden til det nye Aalborg Universitetshospital og etableringen af den tilhørende Egnsplanvej. Herudover er det et bærende princip, at der skabes et meget grønt boligområde og med en både lav bebyggelsesprocent og lav befæstelsesgrad. På den baggrund vurderes det, at projektet ikke er i strid med den aktuelle indsatsplan for grundvand.

Yderligere er der i indsatsplanen defineret, at ved anlæg af en ny vej gennem indsatsområdet skal der tages specielle hensyn til, hvilke materialer, der bliver bygget ind i vejkassen. Der må således ikke forekomme stoffer, som kan true grundvandskvaliteten. Det er endvidere vigtigt, at der træffes foranstaltninger, som kan håndtere f.eks. vejsalt samt spild af olie og kemikalier i tilfælde af, at der sker uheld på vejen. Foranstaltningerne skal sikre, at forureningen ikke trænger ned i grundvandet, f.eks. ved afvanding af vej og befæstede flader til et lukket spildevandssystem.

Området er endvidere omfattet af "Vandplan 1.2 Limfjorden". Det primære grundvandsmagasin er en del af de regionale grundvandsforekomster (1.2.2.8 og 1.2.2.9). Grundvandsforekomsterne er udpeget med hhv. god og ringe kvantitativ tilstand samt ringe kemisk tilstand.

Den udnyttelige grundvandsressource er ifølge Vandplanen på 9.495.000 m3 for grundvandsforekomst 1.2.2.8. Heraf indvindes 1.114.000 m3 svarende til en årlig andel af grundvandsdannelsen på 4 %. Vurdering af ringe kvantitativ tilstand for grundvandsforekomst 1.2.2.9 skyldes påvirkning af overfladevand.

For grundvandsforekomst 1.2.2.9 er grundvandsdannelsen på 8.901.000 m3, 4.292.000 m3 svarende til en årlig andel af grundvandsdannelsen på 17 %.

Projektet vurderes ikke, at give anledning til påvirkning eller forværring af tilstanden af grundvandsforekomsterne, da boligområdet ikke forventes at have væsentlig betydning for hverken grundvandsdannelsen eller grundvandskemien i magasinet.

Det skal dog bemærkes, at der er udarbejdet forslag til nye vandområdeplaner i 2014. Disse har været i offentlig høring og forventes færdige og vedtaget i slutningen af 2015. Der kan i den forbindelse ske justeringer i udbredelsen af grundvandsforekomsterne samt ny navngivning og ny vurdering af tilstanden for grundvandsforekomsterne i området.

Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse og konsekvensvurdering
Boligområdet forventes at blive udstykket og bebygget efter princippet om sokkelgrunde, hvor størrelsen af de private grunde er begrænset til selve boligens fodaftryk plus et begrænset udenomsareal til f.eks. terrasse og indkørsel. Alle øvrige arealer - herunder de grønne områder, veje, stier mv. – ejes og vedligeholdes af en fælles grundejerforening. I aktuelle tilfælde er der således ikke tale om en traditionel parcelhusudstykning med store private haver og dermed et vist potentielt privatforbrug af pesticider på befæstede og ikke befæstede udearealer. Endvidere er det tanken, at de store grønne fællesarealer i langt overvejende grad anlægges med et lavt plejeniveau – naturkarakter – som gør brug af gødning og pesticider overflødig. Alt i alt vurderes den planlagte anvendelse til boligformål at være mindre grundvandstruende – ift. påvirkning med nitrat og pesticider - end den nuværende anvendelse til jordbrug/landbrugsformål.

Alt regnvand fra tage, veje og øvrige befæstede flader forventes at blive opsamlet og ledt til kloak, mens øvrigt regnvand nedsives. Denne afledte mængde vand vurderes at have en forsvindende lille betydning for grundvandsdannelsen, da bebyggelsesprocenten kun vil være på ca. 20, og da arealet inden for NFI udgør mindre end 0,01 % af det samlede OSD-område.

Opsummering
Følgende lægges til grund for, at etableringen af det påtænkte boligområde ikke vurderes at udgøre en væsentlig påvirkning af grundvandet, og at der ikke vurderes at være behov for yderligere tiltag i forhold til beskyttelse af grundvandet:

  • Der er tale om et mindre område svarende til under 0,01 % af det samlede OSD-område.
  • I forhold til påvirkning fra nitrat og pesticider vurderes anvendelsen til boligformål at være mindre grundvandstruende end den nuværende anvendelse til jordbrug.
  • Kun ca. 10 boliger placeres inden for det udpegede indvindingsopland.
  • Alt potentielt forurenet vand fra veje og befæstede flader håndteres i et lukket system og ledes til kloak.

Referencer

  • Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Miljøministeriet. Naturstyrelsen oktober 2012.
  • Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. OSD 1435 - Aalborg Sydøst. Juni 2015. Aalborg Kommune.
  • Vandforsyningsplan 2013-2024 for Aalborg Kommune. Oktober 2013. Aalborg Kommune.
  • Vandplan 2009-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. Vanddistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet Naturstyrelsen, 2011, rev. 2014.
  • Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet Naturstyrelsen, december 2014.
  • Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde 1435 Aalborg Sydøst. Miljøcenter Aalborg. Miljøministeriet. December 2010.
  • Kommuneplan 2013-2025 for Aalborg Kommune.
  • Administrativ forskrift nr. 32 – Byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser, Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne.
Miljøvurdering

Kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og  programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

22-08-2016