Universitetsområdet

Universitetsområdet er i kommuneplanens hovedstruktur udpeget til at rumme mulighed for en fremtidig udvikling af Aalborg Universitet, ligesom der er udlagt arealer til at understøtte en byvækst med erhverv og boliger. Området øst for Selma Lagerlöfs Vej er udlagt til Universitetssygehus. Denne placering blev i efteråret 2009 godkendt af regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer.

Den overordnede struktur for byudviklingen i Universitetsområdet er fastlagt i en overordnet strukturplan for området samt i "Designmanual for universitetsområdet" fra 2005. Strukturplan og designmanual er efterfølgende udmøntet i kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplanlægningen, samt i en række lokalplaner i området.

Det er et mål at skabe en bydel omkring Universitetet og sygehuset med boliger og erhverv, der har glæde af den tætte kontakt til Universitetet og sygehuset. Erhverv skal primært lokaliseres, hvor der er størst trafikal tilgængelighed, mens boliger skal ligge i mere fredelige og grønne omgivelser. Det er også et mål at skabe gode udviklingsmuligheder for Universitetet og sygehuset.

De grønne kiler, der giver Universitetsområdet en særlig struktur og identitet, skal bevares, og tilgængeligheden for offentligheden skal sikres.

Det er en forudsætning for den store udbygning af området, at Egnsplanvej anlægges med tilslutning til motorvejen. Herved aflastes Egensevej som overordnet forbindelse til motorvejen/centrum, og uønsket gennemkørende trafik i området minimeres.

Der er udarbejdet en strukturplan for byudviklingen i Universitetsområdet mellem motorvejen og Selma Lagerlöfs Vej. Efterfølgende er området øst for Selmalöfs Vej også inddraget i strukturplanen, idet der skal udarbejdes plan for sygehusudbygning med dertil hørende funktioner.

Strukturplan for Universitetsområdet

Planen angiver principper for udbygningen i Universitetsparken, der er et af kommunens store byudviklingsområder til boliger og erhverv, den skitserer en mulig udbygning mod øst til sygehusbyggeri med dertil hørende faciliteter og endelig angiver den en mulighed for fortætning af Universitetet langs et bybånd og omkring Fredrik Bajers Vej.

Universitetsparken
Hovedidéen med planen for Universitetsparken er at skabe en bydel, som er enkel at opfatte og dermed let at orientere sig i. Planen er opbygget omkring to hovedretninger, den ene følger strukturen i Universitetsområdet og den anden følger terrænet og de store læhegn i den vestlige del af området. De to dalsænkninger fastholdes som markante grønne træk i planen. Bebyggelsen er planlagt i "fingre", hvor imellem landskabet trækkes ind.

Den nordlige del af området planlægges anvendt til kontorerhverv og evt. universitetsformål, mens den sydlige del er udlagt til boliger. Der er også udlagt arealer til center og skole.

Universitetet
Hovedideen for udbygningen af Universitetet er at skabe et „bybånd" med fællesbygninger, auditorier, administration, bibliotek og pladser. Bebyggelsen i bybåndet skal være højere end fakultetsbygningerne og således være med til at virke samlende og identitetsskabende for universitetet. Et vigtigt element er også at skabe en markant hovedadgang. Hovedadgangen til Universitetet vil være fra Einsteins Boulevard, hvor en plads vil markere begyndelsen af bybåndet og hovedadgangen til den nye administrationsbygning, der planlægges opført i bybåndet ved Pontoppidanstræde.

Det er vigtigt for Universitetet at opnå en større sammenhæng mellem fakulteterne øst og vest for Frederik Bajers Vej. Planen giver derfor mulighed for at bygge på parkeringspladserne mod Frederik Bajers Vej, hvilket indebærer at parkeringsnormen nedsættes og parkeringspladserne udlægges i periferien af området. Dette skal ses i sammenhæng med en forbedret kollektiv trafik til Universitetet.

De østlige områder
Vest for Selma Lagerlöfs Vej er der stadig ubebyggede områder, der planlægges anvendt til universitetsformål eller kontorerhverv, der har glæde af en placering i tilknytning til Universitetet og sygehuset. På sydskråningen med en flot udsigt mod Lundby Bakker er der udlagt et boligområde.

Sygehusområdet
Området øst for Selma Lagerlöfs Vej er udlagt til offentlig service. Det er meningen at der her kan planlægges for et Universitetssygehus med dertil hørende funktioner. Der skal udarbejdes en lokalplan for området og selve byggeriet forventes igangsat i løbet af 2013 med henblik på etapevis ibrugtagning fra og med 2017. Der er udarbejdet en strukturplan for udbygning af sygehusområdet. Det samlede område er på ca. 90 ha. Et vigtigt hensyn er at sikre tilstrækkelig plads til at dække nuværende og fremtidige behov og dermed undgå, at det nye sygehus kommer i den situation, hvor det på længere sigt igen bliver nødvendigt at finde en ny lokalisering. Det er tanken at bybåndet videreføres i sygehusområdet og afsluttes i et markant sygehusbyggeri i op til 10 etager.

Mod vest i Universitetsparken er landskabet kuperet med markante dalsænkninger mellem højtliggende områder. I resten af Universitetsområdet er terrænet mere fladt og jævnt faldende fra nord mod syd. Fra nogle af højdepunkterne er der en flot udsigt både mod Aalborg Øst i nord og over Lundby Bakker i syd. Den østligste del af området er starten på den flade slette omkring Romdrup å.

Universitetsområdet er en forholdsvis ny bydel, der startede sin udbygning i slutningen af 70'erne efter en arkitektkonkurrence vundet af Dall & Lindhartsen i 1975. Vinderprojektets strukturplan og principper er i store træk fulgt til begyndelsen af det nye århundrede, hvor principper om fortætning og landmarks i et bybånd er med til at strukturere den nye udbygning af Universitetet.

Bybåndet skal virke samlende for Universitetet med anlæg af torve, pladser og lignende samt med mulighed for opførelse af enkeltbygninger i op til 7 etager i udvalgte områder. Bybåndet videreføres ind i sygehusområdet og skal fungere som en form for hovedgade og binde bydelen sammen i østvestgående retning. Det er den overordnede idé at koble sygehusområdet sammen med Universitetsområdets eksisterende og planlagte bebyggelsesstruktur.

Strukturplanen for sygehusområdet opererer skalamæssigt med bebyggelse i op til 10 etager i den centrale og sydlige del af sygehusområdet. Derudover forventes at der vil blive bygget i 2-6 etager. Et bælte på 200 m langs Hadsund Landevej friholdes for større byggeri for at overholde sikkerhedsafstanden til gasledningen, der ligger langs vejen. Det er hensigten at det nye sygehus skal rejse sig tæt, højt og markant og forstærke bakkevirkningen og være et synligt pejlemærke i bydelen. Det lavtliggende areal langs Universitetsboulevarden skal videreføre den eksisterende grønne korridor ligesom arealet skal indgå i overvejelserne omkring indpasning af anlæg til regnvandshåndtering.

Det er et klart mål for bydelen, at der ud over universitet og sygehus skal være en blanding af boliger og erhverv.

I det nordvestlige hjørne af Universitetsparken ligger idræts- og kulturcentret Gigantium, der ud over de eksisterende sportshaller udbygges med skøjtehaller og svømmehal.

Bydelen vest for Fredrik Bajers Vej bindes sammen af et kanalsystem, der også fungerer som bydelens særlige kendetegn. Det vil være ønskeligt, at integrere kanalsystemet i den videre byudvikling øst for vejen.

Universitetet udgør en markant del af bydelen. Hovedindtrykket er præget af en forholdsvis lav bebyggelse, hvor bebyggelsesplanerne er udformet omkring kvadratiske strukturer. Området bindes sammen af et kanalsystem, men mangler ellers markante fixpunkter. Det er en meget homogen bebyggelse og et fint eksempel på den tids planlægningsideal.

Nye fællesbygninger i Universitetets bybånd skal være markant højere end fakultetsbygningerne og således være med til at virke samlende og identitetsskabende for Universitetet. Ved Universitetets hovedadgang fra Einsteins Boulevard kan en høj, skulpturel bygning virke som pejlemærke. De nye fakultetsbygninger omkring bybåndet vil være med til at skabe nye byrum i området.

Boligområderne, der er integreret i universitetet, er både tæt-lav, åben-lav og etageboliger, ligesom der både er familieboliger og ungdomsboliger.

Bebyggelsen i „fingrene" i Universitetsparken er tænkt som karréformede bebyggelser, tæt-lave strukturer eller punkthuse i op til 3 etager. Mod Sønder Tranders må bebyggelsen højst være 1½ etage og med en mere åben struktur.

Boligområdet øst for Sønder Tranders kan udbygges med parcelhuse, rækkehuse eller punkthuse, hvor udsigten fra sydskråningen udnyttes.

Et fremtidigt pejlemærke i Universitetsområdet vil blive det nye sygehusbyggeri, som kan bygges i op til 10 etager.

Universitetsområdet afgrænses mod syd af Indkilde ådal. Ådalen er en hævet havbund fra istiden.

Landskabet i Universitetsparken er meget kuperet, og fra højdepunkter er der en smuk udsigt. To dalsænkninger, der skyder sig ind i området fra syd, fastholdes som markante grønne træk i planen.

Den lille dalsænkning mod nord danner en grøn forbindelse mellem Gigantium og Universitetet, da Einsteins Boulevard er ført over dalsænkningen ad en bro.

Den store dalsænkning, der mod Sønder Tranders Vej afrundes af en skråning, er en del af landskabskilen fra Lundby Bakker mod Midtbyen. For at forstærke indtrykket af dalsænkningen omkranses den delvist af bebyggelse.

For at afgrænse Sønder Tranders mod de nye bebyggelser fastholdes grønne områder omkring landsbyen.

Øst for Sønder Tranders og NOVI fastholdes en grøn landskabskile frem til busgaden med forbindelse til Budumparken.

Langs Egensevej fastholdes det grønne beplantningsbælte, der afskærmer området fra den trafikerede Egensevej, og sammen med beplantningerne nord for vejen skaber en markant grøn indfaldsvej til Aalborg.

De grønne områder skal gives en klar identitet, der afspejler landskabets særlige karakter.

I forbindelse med planlægningen for området øst for Selma Lagerlöfs Vej er der udarbejdet en landskabsanalyse. Det fremgår af landskabsanalysen at bebyggelsen med fordel kan disponeres så den bygger videre på den eksisterende landskabskarakter. Det anbefales at bebyggelse fortættes mod Selma Lagerlöfs Vej, så der opnås en bymæssig karakter omkring vejen. Mod landskabet og de lave engarealer skal bebyggelse åbne sig, så landskabet trækkes ind i ny bebyggelse. På side 6 i landskabsanalysen ses en række anbefalinger til indpasning af bebyggelsen i landskabet.

Hovedprincippet for trafikken i Universitetsområdet er en differentiering af trafikken, således at fodgængere og cyklister færdes adskilt fra biler.

Principperne for udformningen af vej- og stisystemet er inspireret af det svenske trafiksikkerhedsarbejde, 0-visionen, der går ud på, at ingen skal omkomme eller kvæstes alvorligt i trafikken.

Det er en forudsætning for den store udbygning i Universitetsområdet (herunder nyt sygehus), at Egnsplanvej anlægges med tilslutning til motorvejen. Herved aflastes Egensevej som overordnet forbindelse til motorvejen og centrum, ligesom gennemkørende trafik i området minimeres. Fredrik Bajers Vej aflastes også og kan, hvor den krydser bybåndet, få karakter af sivevej. Projektering af Egnsplanvej igangsættes i 2010.

Det nye sygehus tænkes opkoblet til det overordnede vejnet med Egnsplanvej og Hadsund Landevej som primære adgangsveje og Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej som sekundære adgangsveje. Det kommende sygehus forslås knyttet til den kollektive transport gennem en videreførsel af busgaden i universitetsområdet ind i sygehusområdet. På længere sigt, når også den nordlige del af sygehusområdet udbygges, foreslås etableret en højklasset kollektiv trafikkorridor i nordsydgående retning. I strukturplanen er der desuden arbejdet med en videreførsel af busgaden til Klarup og/eller Gistrup. På lang sigt kan den højklassede buskorridor evt. erstattes af en letbane, som sygehuset vil skabe et vigtigt kundegrundlag til.

Einsteins Boulevard trafikbetjener Universitetsparken. Vejen føres på en bro over dalsænkningen, således at busvejen og Toppentuestien, der planlægges videreført under motorvejen mod Aalborg Midtby, kan føres niveaufrit under vejen. Det muliggør også, at det grønne strøg omkring den lille dalsænkning føres ubrudt igennem og giver en grøn forbindelse mellem Gigantium og Universitetet.

Einsteins Boulevard har fået en særlig arkitektonisk bearbejdning med bl.a. en belysning, der markerer vejens smukke forløb over broen, og med specielt beplantede sidearealer.

Gigantium trafikbetjenes fra Willy Brandts Vej. Ved store arrangementer kan trafik fra parkeringspladser også ledes mod syd og ad Alfred Nobels Vej.

Når Egnsplanvej er anlagt kan bydelene Gug og Universitetsområdet bindes bedre sammen via en vej, der forbinder Egnsplanvej med Alfred Nobels Vej. Bertil Ohlins Vejs forlængelse forbi Gigantium bindes sammen med Byplanvej af busvej og sti

„Fingrene" trafikbetjenes primært fra en forlængelse af Alfred Nobels Vej, således at der kun vil være lokaltrafik i fingrene.

Stisystemet er bygget op omkring de eksisterende hovedstier i Universitetsområdet, Gug og Aalborg Øst, og der vil være niveaufri skæringer, hvor hovedstierne skærer trafikerede veje.

Strukturplanen for sygehuset peger på en række principielle tilslutningsmuligheder til det overordnede stinet i bydelen, som vil sikre en god opkobling på bydelens og byens hovedstinet.

Skole
Med den store boligudbygning kan der på sigt blive behov for en folkeskole, hvilket i høj grad vil være med til at styrke bydelen og give den identitet og tilhørsforhold. Det har også været på tale, at Aalborg bør have et internationalt gymnasium.
Der er udlagt arealer til folkeskole i den store grønne kile syd for Alfred Nobels Vej. Gymnasiet kan evt. være i området umiddelbart nord for Alfred Nobels Vej, vest for den store grønne kile.

Institutioner
Børneinstitutioner og institutioner for ældre og handicappede kan indpasses i boligområderne.

Butikker og service
Der er afgrænset et centerområde til store butikker omkring Føtex og ved Einsteins Boulevard i Universitetsparken. Derudover er der mulighed for en dagligvarebutik op til 1.000 m² i området ved Klingenberg.