4.4.B1 Marie Curies Allé/James Tobins Allé |
|
Området ønskes udbygget som et boligområde. Bebyggelsen i den vestlige del af rammeområdet ønskes afgrænset i "fingre" med grønne kiler imellem. Dvs. der ønskes en præcis afgrænsning mellem bebyggelsen og de grønne kiler.
I den østlige del af rammeområdet ønskes en mere landskabstilpasset struktur i mindre klynger der omfavner landskabsrum.
Der skal sikres åbenhed og god tilgængelighed igennem området.
Der ønskes en klar markering af bebyggelsen mod dalsænkningen i syd.
|
Rækkehuse i 2 etager.
|
Forud for placering af institutioner med mere end 10 beboere og 4 ansatte samt andre funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning, skal der gennemføres en lokalplanlægning.
|
Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand og overfladevand.
|
En del af det sydlige rammeområde ligger inden for det grundvandsdannende opland til Aalborg Vand, Brunsted-Engkilde. Det skal i forbindelse med udvikling af området sikres, at der ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Der skal tages særlige hensyn til drikkevandsinteresserne ved opførelse af ny bebyggelse samt ved drift og vedligeholdelse af bygninger og arealer.
|
Området skal bebygges med karréformet bebyggelse, tæt-lav strukturer eller punkthuse i op til 3 etager. Der er mulighed for at opføre punktvis bebyggelse i 4 etager.
Bebyggelsesstrukturen i den vestlige del af rammeområdet indebærer, at en del af opholdsarealerne udlægges som fællesarealer i kilerne mellem "fingrene". Parkering kan anlægges i tilknytning til "gaden" i midten af fingrene, men "gaden" kan også anvendes til fællesfunktioner som f.eks. fælleshus og legeplads og dermed være med til at binde området sammen. Vedrørende udformning af veje, stier og grønne kiler samt valg af armaturer og andet byinventar, se Designmanual for Universitetsparken.
For ny bebyggelse i den østlige del af rammeområdet skal grønne landskabskiler friholdes for bebyggelse og udlægges som landskabsrum og fælles friarealer. Bebyggelsen skal opføres i mindre veldefinerede klynger orienteret omkring fælles gårdrum. Bebyggelse placeres langs med vejstrukturen for at styrke naboskab og lette orienteringen i området.
Kloakforsyningens tekniske krav til landskabstilpassede bassiner skal overholdes.
|
Karrébebyggelse i 3 etager med parkering mellem karreerne.
|
22-10-2018
|
Anvendelse
Boliger (tæt-lav/etage) Klinikker Service Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 45.
Etager: Max. 3, punktvis max. 4. Mulighed for indretning af tagterrasse på tagfladen.
Bygningshøjde: Max. 17 m.
Fælles opholdsareal: Min. 10% for tæt-lav og 15% for etage.
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
Monotone facader skal undgås.
Større bebyggelse skal visuelt opdeles i mindre enheder.
Inden for de enkelte boliggrupper skal bebyggelsen have et arkitektonisk helhedspræg.
Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element.
De grønne kiler skal sikres som fælles friareal for tilgrænsende områder.
De grønne kiler skal fremstå sammenhængende uden afgrænsning af skel med beplantning eller hegn.
Overfladevand skal nedsives indenfor området eller forsinkes inden afledning til regnvandsledning. Forsinkelse kan ske i et sammenhængende system af fx åbne eller lukkede regnvandsbassiner, grøfter, kanaler, regnbede o.l. Evt. forsinkelsesbassin skal fremstå landskabstilpasset.
Trafik - Veje og stier
Der skal sikres et sammenhængende stisystem.
Vejadgang kun fra Alfred Nobels Vej.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger.
Zoneforhold
By- og landzone.
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone.
|
|
|