Kommuneplan forsiden

4.4.D7 Bertil Ohlins Vej/Selma Lagerlöfs Vej

Mål

Det er målet at udvikle området til undervisning og kontorer i tilknytning til Universitetet.
Det er endvidere et mål at understrege adkomsten til universitetet fra øst ved en højere og arkitektonisk markant bygning i bybåndet.


Området set fra Fredrik Bajers Vej med universitetsbygninger og Nordjyllands Radio i forgrunden.
Anvendelse

Der må kun etableres ungdomsboliger eller boliger for gæstelærere, forskere e.l.

Der må kun etableres hoteldrift i tilknytning til Universitetet som et tilbud til gæstelærere, forskere e.l.

Byggemuligheder

Planen for området skal integrere bybåndet.

Der er kun mulighed for 1 høj bygning i bybåndet, evt to der danner port til Universitetet.

Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen.


Bybåndet gennem Universitetet.
Arkitektur - Byrum og landskab

Området skal gives et grønt helhedspræg.
Der skal plantes træer på parkeringspladser.

Det skal sikres, at bybåndet bearbejdes arkitektonisk, så det fremtræder som et sammenhængende markant byrum, og med sammenhæng til resten af bybåndet vest for området.

Bebyggelse i bybåndet skal placeres og orienteres, så den medvirker til at virke samlende og identitetsskabende for Universitetet, og ankomsten til bybåndet fra Selma Lagerlöfs Vej skal markeres.

Ved langstrakte bygninger skal facaderne ved den arkitektoniske behandling gives et udseende, så bebyggelsen ikke fremtræder for massiv.

Skiltning skal opføres i harmoni med bebyggelsen og må ikke dominere omgivelserne. Se Din virksomhed - byens ansigt.

For at videreføre vandmotivet fra Universitetet skal overfladevand afledes i åbne kanaler til et forsinkelsesbassin.
Kloakforsyningen anlægger, driver og vedligeholder ikke åbne kanaler som en del af overfladevandsafledningen. Der kan således blive behov for at etablere et parallelsystem.

Zoneforhold

Området kan overføres til byzone gennem en lokalplan.

11-12-2006
Anvendelse
Boliger (etage)
Hotel og restaurant (hotel kun i tilknytning til universitetet)
Klinikker
Kontorer
Service
Undervisning
Kulturelle formål
Fritidsformål
Rekreative formål
Tekniske anlæg

Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 60.
Etager: Max. 3, dog max. 6 i bybåndet.
Højde: Max. 13 m, dog max. 24 m i bybåndet.
Fælles opholdsareal: Min. 15% for boliger og min. 5% for anden anvendelse.
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for Støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
Arkitektur - Byrum og landskab
Området skal fremstå åbent og grønt.
Bebyggelse eller beplantning skal markere afgrænsningen mod den grønne kile og Selma Lagerlöfs Vej.
En lokalplan skal sikre en samlet plan for hele området.
Ny bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse.
Monotone facader skal undgås.
Større bebyggelse skal visuelt opdeles i mindre enheder.
Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element.
En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning, og udendørs udstilling.
Ingen udendørs oplag.
P-pladser skal fremstå grønne.
Overfladevand skal afledes i åbne kanaler.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Vejadgang fra Selma Lagerlöfs Vej og Bertil Ohlins Vej.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger.
Zoneforhold
Byzone.