Kommuneplan forsiden

4.4.O6 Øst for Selma Lagerlöfs Vej

Mål

Det er et mål, at området udvikles som et område til Universitetssygehus med dertil hørende funktioner. Der skal ske en efterfølgende mere detaljeret planlægning for området.

Det nye Universitetssygehus bliver en del af Universitetsområdet og der lægges vægt på at sikre sammenhæng i de store linjer med hensyn til trafikstruktur, bebyggelsesstruktur, anvendelser mv.

Anvendelse

Området udlægges til offentlige formål i form af Universitetssygehus med tilhørende anlæg og servicefunktioner. Disse servicefunktioner kunne f.eks. være sygehusapotek, centraldepot, affaldshåndtering og boliger til sygehuspersonale.

Den konkrete anvendelse til støjfølsomme funktioner som sygehus, hotel o.l. og boliger skal efterfølgende fastlægges og afstemmes, så de gældende grænseværdier i forhold til virksomheds- og trafikstøj kan overholdes.

I en del af området vil der være mulighed for at etablere boliger til sygehuspersonale.

Den nordligste del af området skal etableres et grønt bælte der samtidig kan fungere som område til afledning af regnvand.

Byggemuligheder

Forud for ibrugtagen skal gennemføres detailplanlægning for en etapevis udbygning af området.

Etageantal og højde på byggeri skal tilpasses landskab og terræn jævnfør den udarbejdede landskabsanalyse for nyt universitetssygehus.

Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen.

Miljø

I rammeområdet er der mulighed for meget forskelligartede funktioner, derfor er er der ikke fastsat miljøklasser. Der skal i den mere detaljerede planlægning tages højde for at der sker en hensigtsmæssig placering af funktionerne indenfor rammeområdet, så støjende aktiviteter så vidt muligt placeres i god afstand fra miljøfølsomme anvendelser såsom boliger til sygehuspersonale.

Arkitektur - Byrum og landskab

Bebyggelse bør udformes og placeres så den understøtter landskabets naturgivne former. Det vil som udgangspunkt betyde, at bebyggelsen koncentreres med de højeste voluminer på morænebakken i en struktur, der trappes ned i skala mod de lavere liggende områder. Bebyggelsen bør desuden medvirke til at markere grænsen mellem litorinehavet og de højereliggende områder.

Hensynet til de naturgeografiske strukturer prioriteres over de kulturgeografiske strukturer.

Der bør arbejdes for at sikre kig fra sygehusområdet og de omkransende veje til Lundby Bakker i syd og Romdrup Ådal i øst.

Der lægges vægt på et markant arkitektonisk formsprog, høj standard og samspil med landskabet.

Ved langstrakte bygninger skal facaderne ved den arkitektoniske behandling gives et udseende, så bebyggelsen ikke fremtræder for massiv.

Bebyggelsesstrukturen bør gives en rumlig sammenhæng med eksisterende og kommende bebyggelse vest for sygehusområdet.

Det nordlige område skal friholdes for byggeri og indgå som en grøn korridor i forlængelse af det eksisterende grønne bælte mod vest.

Postgårdens hovedbygning er fredet. Ejendommen skal indgå i en helhedsplan for det samlede sygehusområde.

Nyt byggeri omkring den fredede bygning Postgården skal opføres under hensyntagen til det samlede kulturmiljø, så der opnås en god helhedsvirkning for det færdige byggeri. Der fastlægges en nærzone og en influenszone omkring den fredede hovedbygning, med hensyn til opførelse af nyt byggeri. Nærzonen dækker det areal hvor Postgårdens hovedbygning ligger, indtil en afstand af 20 m fra hovedbygningen. Inden for nærzonen kan der kun opføres byggeri efter en særlig vurdering af påvirkningen af de bærende fredningsværdier. Influenszonen er defineret som et skrå højdegrænseplan i 45 grader fra vandret, startende 20 m fra hovedbygningens sokkel i en højde af 8,5 m. Influenszonen har en udstrækning af 57,5 m fra soklen, svarende til det punkt hvor højdegrænseplanet møder den maksimale byggehøjde på 46 m. Inden for influenszonen kan byggeri opføres efter sædvanlig kommunal sagsbehandling, forudsat at højdegrænseplanet overholdes. Byggeri der overskrider højdegrænseplanet i influenszonen kan kun opføres efter en særlig vurdering af påvirkningen af de bærende fredningsværdier.

Trafik - Veje og stier

Det nye sygehus skal kobles til det overordnede vejnet med Egnsplanvej og Hadsund Landevej som hoved-indgange og Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej som sekundær adgang.

Der må kun etableres én vejadgang til rammeområdet fra Hadsund Landevej på strækningen mellem Egnsplanvej og Universitetetsboulevarden.

Der er pålagt byggelinier langs den planlagte Egnsplanvej samt den eksisterende Hadsund Landevej og Selma Lagerlöfs Vej.

Sygehusområdet skal tilknyttes den kollektive transport. I første omgang i form af en busgade ind i området. På længere sigt kan der etableres en højklasset kollektiv trafikforbindelse (f.eks. letbane) i området.

Sygehusområdet skal tilsluttes bydelens hovedstinet.

Teknisk forsyning

Planområdet berøres af diverse ledningsanlæg for el - både 400 kV, 150 kV og 20 kV - samt et lyslederkabel. For kabellagte ledningsanlæg er der fastlagt et deklarationsanlæg på begge sider af kablerne. Der er desuden en olieledning i den nordvestlige del af området.

Der er tinglyst restriktioner omkring eksisterende naturgastransmissionsledning langs Hadsund Landevej. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og ændret anvendelse indenfor 200 m fra ledningen skal Energinet.dk inddrages.

Zoneforhold

Området skal overføres til byzone gennem en lokalplan.

20-06-2011
Anvendelse
Sygehus med dertil hørende anlæg og funktioner, herunder:
Enkeltstående butikker (maks. 250 m2), se retningslinie 7.1.7
Restaurant o.l.
Hotel o.l. (patienthotel)
Klinikker o.l.
Kontorer (administration)
Kulturelle formål (bibliotek, kapel)
Boliger*(etage, tæt-lav, åben-lav)
Service (frisør, massør, kosmetolog o.l.)
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg**

Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
*Boliger til sygehuspersonale
**Helikopter-landingsplads, anlæg til kollektiv trafik samt tekniske anlæg primært til områdets lokale forsyning
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 50
Antal etager: Max 10.
Bygningshøjde: Max 46 m (elevatortårne, landingsplads til helikopter, tekniske installationer el. lign. kan placeres udover den angivne højde)
Fælles udendørs opholdsareal: Min. 25% for etageboliger. Min 15% for tæt/lav boliger.
Min. 10% for åben/lav
Min. 10% for anden anvendelse.
En lokalplan skal sikre en samlet plan for området.
Miljø
Vejledende grænseværdier for Støj fra erhverv, se retningslinie 13.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
Beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens §3)
Bebyggelse og gravplads fra yngre jernalder
Arkitektur - Byrum og landskab
Det er muligt at placere højhus i området, se retningslinie 5.1.3
Bebyggelse og anlæg skal indpasses med respekt for landskabets karakter.
Bebyggelse skal have et markant og nutidigt formsprog.
Monotone facader skal undgås.
En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning.
Den nordlige del af området skal friholdes for byggeri og indgå som en grøn korridor.
P-pladser skal fremstå grønne.
Bevaringsværdige bygninger. Se retningslinie 5.2.3.
Hovedbygning på Postgården er fredet
Nyt byggeri skal opføres under hensyntagen til det samlede kulturmiljø, så der opnås en god helhedsvirkning
Trafik - Veje og stier
Primære adgangsveje til området er Egnsplanvej og Hadsund Landevej. Selma Lagerlöfs Vej/Hadsundvej er sekundær adgangsvej.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Vejreservation, se retningslinie 13.1.
Kollektiv trafikforbindelse skal videreføres ind i området.
Der skal reserveres areal til stiforbindelse området.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Synlige affaldsløsninger skal indpasses i bybilledet.
Tracé for flere forskellige kabler samt olieledning gennem området.
Naturgasledning langs Hadsund Landevej.
Zoneforhold
Landzone og byzone.